Rådet udtalte 13. december 2021:
Spørgsmål 1:
Finder rådet, at besætningsejer ved at lade dyret gå i besætningen gennem flere uger med beskrevne lidelse derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og udsat slagtesvinet for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og i bekræftende fald finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyret?
Svar ad 1:
Af anmeldelse af 26. februar 2021 fremgår følgende:
”Slagtesvin, ikke tatoveret med leverandørnummer (gruppevis levering) … under transporten adskilt fra øvrige grise. Se foto 1-14 i separat fotomappe (bilag 2).
Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde en udposning på navlestedet på ca. 18x20 centimeter, der, når dyret stod og bevægede sig, var meget tæt på underlaget, og jævnligt stødte mod dette (se foto nr. 1 og nr. 7).
På undersiden af broksækken sås to cirkulære slidsår, hver på ca. 5 cm i diameter (se foto nr. 8 i bilag 2). Det ene sad nederst på brokket, hvor dette var tættest mod underlaget når grisen gik og stod, det andet foran på broksækken, svarede til det sted på brokken, der skrabede mod underlaget, når dyret lagde sig ned. Begge slidsår på broksækkens underside var sæde for vævsdød og arvævsdannelse/bindevævsdannelse.
Dyret var let gangbesværet og bevægede sig lidt langsom i forbindelse med aflæsningen. Desuden var der en lilla misfarvning af dyrets ører og nedre del af bug og skinke jf. foto nr. 2.”
Det vedlagte fotomateriale understøtter ovennævnte beskrivelse.
Tre præparater fra svinet blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
Præparat 1:
Præparatet omfattede et hudstykke fra bugen i sammenhæng med to hudstykker, hvoraf det ene var nåletatoveret med nr. ”…”. Hele præparatet målte ca. 58,5 x 55 cm. Ved inspektion af præparatet fandtes en cirkulær udposning med en højde på op til ca. 10 cm og en diameter på ca. 18 cm. Udposningen fandtes i relation til 11 dievorter og præputium. Deklivt på udposningen, lidt til højre for midtlinjen, fandtes to ovale ulcerationer. Ved modtagelsen var der lavet indsnit gennem begge ulcerationer.
Den ene ulceration målte ca. 5 x 3 cm og fandtes stedvist belagt med nekrotisk sårskorpe og granulationsvæv. Under ulcerationen fandtes granulationvæv med en tykkelse på op til ca. 0,5 cm samt nydannet bindevæv med en tykkelse varierende fra ca. 1,5-3 cm. Den anden ulceration målte ca. 3,5 x 2,2 cm. Under ulcerationen fandtes granulationsvæv med en tykkelse på op til ca. 0,4 cm samt nydannet bindevæv med en tykkelse på op til ca. 1,5 cm.
På den indvendige side af præparatet fandtes en brokring med en diameter på ca. 9 cm. Ved gennemskæring af udposningen fandtes denne at bestå af en broksæk. I brokvæggen fandtes en knudedannelse bestående af bindevæv målende ca. 5 x 4 x 3 cm.
Præparat 2 og 3:
Præparaterne omfattede hudstykker med ingen eller stedvis underliggende muskulatur. Præparaterne målte henholdsvis ca. 38,5 x 9,5 cm og ca. 11 x 5,5 cm.
Ved inspektion af præparaterne fandtes intet abnormt.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at udposningen på bugvæggen er sæde for et umbilikalt hernie (navlebrok) og to ulcerationer på dettes ventrale overflade.
Baseret på mængden af granulationsvæv og nydannet bindevæv vurderes ulcerationerne på udposningens overflade at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at svin med store brok/udposninger ventralt på bugen eller sådanne med sår/begyndende sår straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal dyrene løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt såret ikke forbedres med udsigt til opheling, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn, og at dets situation på et tidligere tidspunkt skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet anbragt i en korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet underlagt omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, inden lidelsen fik det ovenfor beskrevne omfang.
Lægges det til grund, at svinet under opholdet i besætningen ikke har været anbragt i korrekt indrettet sygesti og her været underlagt yderligere observation, vurdering og evt. behandling, finder Rådet, at svinet under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov. Rådet finder, at svinet i så fald har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Finder rådet at besætningsejer/chauffør/transportvirksomhed ved at lade dyret transportere fra besætningen til slagteriet med den beskrevne lidelse, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og udsat slagtesvinet for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og i bekræftende fald finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyret?
Svar ad 2:
Rådet finder, at det aktuelle, let gangbesværede svin med den ca. 18 cm (diameter) store udposning ved navlestedet med to åbne sår på undersiden af udposningen, der periodevis rørte underlaget, var uegnet til transport, herunder skånetransport separeret fra de andre svin på transporten. Ved at været læsset og transporteret som beskrevet, finder Rådet, at svinet har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svinet under læsning og transport til slagteriet har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens § 2.
Spørgsmål 3:
Giver sagens fakta rådet anledning til yderligere bemærkninger?
Svar ad 3:
Der henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om store/komplicerede navle- eller lyskebrok samt Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste som kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Tiltalte 1.
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 58 stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, nr. 1, jf. Rådets Forordning nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport artikel 3, litra b jf. bilag 1, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, ved som chauffør at have transporteret et slagtesvin fra besætning til slagteri, uagtet svinet grundet det store brok med sår ikke var transportegnet, hvorved slagtesvinet blev udsat for groft uforsvarligt behandling og ikke blev beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Tiltalte 2.
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 58 stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, og stk. 13, jf. § 2 samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 4, jf. stk. 3, jf. Rådets Forordning nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport artikel 3, litra b og artikel 6, stk. 3, jf. bilag 1, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, ved at være ansvarlig for, at chaufføren transporterede et slagtesvin fra besætning til slagteri, uagtet svinet grundet det store brok med sår ikke var transportegnet, hvorved slagtesvinet blev udsat for groft uforsvarligt behandling og ikke blev beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Vedrørende tiltalte 1 bortfaldt straffen, hvilket skyldtes anklagemyndighedens påstand, begrundet i Fødevarestyrelsens ændring af sanktionspraksis.
Vedrørende tiltalte 2 blev denne straffet med tillægsbøde på 50.000 kr.
Dommen blev anket til landsretten, som forhøjede tillægsbøden til 70.000 kr. under henvisning til, at der var tale om 7. gangs tilfælde. Det aktuelle forhold er et 7. gangstilfælde, hvorfor tillægsbøde skulle fastsættes ud fra princippet om absolut kumulation.