Rådet udtalte 1. januar 2021:
Spørgsmål 1:
Om besætningsejer … eller dennes ansatte, ved at lade dyret gå i besætningen igennem flere uger med beskrevne lidelse derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt samt undladt at beskytte dyret bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald finder rådet da, at der er tale om uforsvarligt eller groft uforsvarligt behandling af dyret?
Svar ad 1:
Af anmeldelse af 4. marts 2020 fremgår følgende:
”… embedsdyrlæge X ved det levende syn på slagteriet … konstaterede, at der fra ovennævnte besætning, samme dag blev leveret et slagtesvin med øjesår… I forbindelse med aflæsningen af dyrene fra det midterste lag, hørte embedsdyrlæge X dyret i den forreste del af bilen, inden hun så den. Hun opdagede dyret på rampen, ved at det skreg fra sig under aflæsning, når de andre grise stødte imod den. Dyret gik forsigtigt af bilen i den ene side af rampen, hvor dets højre øje først synede rødt på afstand. Chaufføren stoppede inddrivningen og var behjælpelig med at få dyret skilt fra i sygefold. Da han så dyrets højre øje, forklarede han, at han ikke havde set tilstanden før nu. Ifølge embedsdyrlæge X… lød chaufføren lettere chokeret over opdagelsen.
I sygefolden lagde dyret sig hurtigt ned i brystleje…, hvor det mere eller mindre konstant skar tænder, som udtryk for smerte og ubehag…
Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde et betændt sår på ca. 5 x 7 cm i højre side af ansigtet... Såret involverede højre øje og huden omkring øjet… Dyret var blind på højre øje og kunne derfor ikke orientere sig fra den side… Endvidere kunne det konstateres, at dyret var øm ved berøring af både højre og venstre side af hovedet og forsøgte at skubbe undersøgerens hånd væk og bide ud efter den, hvormed den udviste tydelige tegn på ubehag. Temperaturen på dyret blev målt til 37,4 grader celsius, hvilket er 0,6 grad under normal temperatur…
Ved kontrol efter slagtning kunne det konstateres, Der fandtes endvidere kronisk led betændelse i begge forben, derforuden var dyret blegt, hvorfor dyret blev kasseret…”
Det fremgår af sagsoplysningerne, at svinet ikke var transporteret separat fra andre svin.
Materiale fra svinet blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND, der fandt følgende:
”Ved inspektion af præparatet fandtes en ulceration omkring højre øje i hele øjets omkreds inkluderende både øvre og nedre øjenlåg. Ulcerationen målte ca. 5 x 4,5 cm. Ved modtagelsen var der gjort flere indsnit i ulcerationen. Under ulcerationen fandtes granulationsvæv med en tykkelse på op til ca. 0,1 cm og nydannet bindevæv med en tykkelse på op til ca. 0,5 cm. Der fandtes fibrosering af hele øjenæblet, og øjets normale strukturer kunne ikke erkendes.
Efter gennemsavning på tværs af højre øjenområde fandtes fibrosering af øjeæblet og synsnerven (n. opticus) med et omfang på ca. 4 x 2 x 2 cm. Bindevævet var belagt med granulationsvæv med en tykkelse på op til ca. 0,2-0,3 cm.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at højre øjenområde er sæde for en kronisk ulceration i huden omkring øjet samt fibrosering af øjeæblet og synsnerven.
Baseret på mængden af granulationsvæv og bindevæv vurderes forandringerne at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Med udgangspunkt i svinets tilstand ved aflæsningen på slagteriet, finder Rådet, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og at dets situation på et langt tidligere tidspunkt skulle have været afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at svinet, da tilstanden opstod, var blevet isoleret i en korrekt indrettet sygesti, tilset af en dyrlæge og adækvat behandlet eller aflivet, før lidelsen fik det beskrevne omfang.
Lægges ovennævnte, de påviste læsioner, tidsforløbet samt sagens akter i øvrigt til grund, finder Rådet, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller passet under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Om besætningsejer/chauffør/transportvirksomhed ved at lade dyret transportere fra besætningen til slagteriet, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt samt undladt at beskytte det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald finder rådet da, i bekræftende fald finder rådet da, at der er tale om uforsvarligt eller groft uforsvarligt behandling af dyret?
Svar ad 2:
Lægges svar ad 1 til grund, finder Rådet, at svinet ikke var egnet til transport. Under læsningen og transporten har det været udsat for puf og stød fra de andre svin samt mod vognens inventar.
Svinet har været udsat for mindst en høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svinet under læsningen og transporten mindst har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Der henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, som kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9 og stk. 11, jf. § i og 2, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12 og 13, jf. § 2 og § 3, samt bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1 jf. stk. 2, nu bekendtgørelse nr. 26. af 13. januar 2020 § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 6, jf. stk. 3, jf. rådets forordning nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter mv. artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag 1, kapitel 1, pkt. 1 og pkt. 2, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer, at have udsat et slagtesvin for groft uforsvarligt behandling med karakter af mishandling, idet slagtesvinet havde gået i besætningen igennem flere uger med et betændt sår i højre side af ansigtet, dækkende højre øje og huden omkring øjet, uden at dyret var givet en passende behandling, herunder tilset af dyrlæge eller aflivet, ligesom slagtesvinet blev transporteret fra besætning til slagteri, selvom dyret grundet lidelsen ikke var transportegnet, alt hvorved dyret ikke blev behandlet omsorgsfuldt og udsat for højeste grad af lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Sagen blev i byretten afgjort ved bødeforlæg på 45.000 kr. Retten lagde vægt på forholdets karakter, herunder at tilstanden havde været til stede både i stalden og under transporten. Retten fandt ikke grundlag for at nedsætte bøden som følge af lang sagsbehandlingstid.
Dommen blev anket til landsretten, som ændrede byrettens dom.
Landsretten lagde vægt på, at grisen efter tiltaltes forklaring ikke havde skreget på samme måde i besætningen som i forbindelse med aflæsningen ved slagteriet, samt at embedsdyrlægen oplyste, at grisen var af normal størrelse og huld. På den baggrund fandt landsretten, at der uanset udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd var en rimelig tvivl om, hvorvidt forholdet kunne karakteriseres som mishandling, der, når tiltalte ikke er en juridisk person, straffes med frihedsstraf. Landsretten fandt på denne baggrund efter en konkret vurdering, at der ikke var ført det til domfældelse i en staffesag tilstrækkelige bevis for, at tiltalte også var skyldig i overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3.
Straffen blev således fastsat til en bøde på 25.000 kr. jf. forholdets karakter og i medfør af de bestemmelser, som byretten havde anført, bortset fra dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3.