Rådet udtalte 15. marts 2021:
Spørgsmål 1:
Om besætningsejer … ved at lade dyret gå i besætningen med omhandlede lidelse i ikke under 1 uge, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og undladt at beskytte slagtesvinet for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald finder rådet at, slagtesvinet har været udsat for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling.
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 2. april 2020:
”Dyret med halesår var ikke transporteret adskilt og var ikke ekstra opmærket ude fra besætningen. Den blev læsset af bilen sammen med de øvrige dyr og gik med halen stift ned- og udadvendt og var ret synlig ved aflæsningen.” fulgt af ”Dyret med halesår blev efter undersøgelse og fotodokumentation aflivet ca. kl. 20:39. Dyret blev ikke sendt til slagtemæssig behandling pga. feber, temperaturen blev målt til 41,1°C (Kassation ved temperatur over 39,4°C).”
Af obduktionsattest af 15. juni 2020 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND fremgår følgende vedrørende præparaterne fra slagtesvinet:
”Halestumpen havde en længde på ca. 15 cm og en diameter på ca. 4 cm målt ved basis. Ved inspektion af halen fandtes en ulceration, der strakte sig over ca. 4 cm af det yderste af halen. De yderste ca. 2,3 cm var belagt med nekrotisk sårskorpe og proximalt herfor var ulcerationen granulationsvævsbelagt.
Efter gennemsavning af halen på langs i midtlinjen halen fandtes granulationsvævet at have en tykkelse på op til ca. 0,2 cm. Ydermere fandtes nekrose af den yderste halehvirvel samt betændelse i bindevævet (flegmone) proximalt for ulcerationen, strækkende sig ca. 4,5 cm op ad halen.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at halestumpen er sæde for en kronisk, nekrotiserende og granulerende ulceration med nekrose af den yderste halehvirvel samt flegmonedannelse. Baseret på mængden af granulationsvæv vurderes forandringerne at have en alder på ikke under 1 uge.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Dets situation skulle på et tidligere tidspunkt have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet flyttet til korrekt indrettet sygesti, (behandlet), løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, herunder behandlet, tilset af dyrlæge eller aflivet, før lidelsen fik det beskrevne omfang.
Såfremt slagtesvinet ikke har været opstaldet i en korrekt indrettet sygesti og behandlet som ovenfor beskrevet, finder Rådet, at svinet har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder da, at svinet har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Om besætningsejer/chauffør/transportvirksomhed ved at lade dyret transportere fra besætningen til slagteriet, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og undladt at beskytte slagtesvinet for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald finder rådet at, slagtesvinet har været udsat for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling.
Svar ad 2:
Lægges sagsakterne samt svar ad 1 til grund, finder Rådet, at svinet ikke var egnet til transport. Ved at være læsset og transporteret til slagteriet har slagtesvinet været udsat for risiko for bid og puf fra de andre svin samt stød mod vognens sider. Herved har det været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svinet under læsningen og transporten har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger.
Svar ad 3:
Der henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Afgørelse:
Der var to tiltalte.
Besætningsejer:
Påtaleopgivet, idet Det veterinære Sundhedsråd vurderede, at svinet alene var udsat for uforsvarlig behandling. Sager af denne karakter bliver sædvanligvis ikke politianmeldt, men kan afgøres med en indskærpelse af forholdet fra Fødevarestyrelsens side. Under disse omstændigheder blev det vurderet, at en gennemførelse af sagen ved domstolene, ikke stod i rimeligt forhold til den straf, tiltalte ville forventes idømt, såfremt tiltalte fandtes skyldig.
Chauffør:
Påtaleopgivet med samme begrundelse.