Syge eller tilskadekomne slagtesvin på friland blev ikke håndteret eller aflivet

Rådet udtalte 14. december 2021:

Forhold 1:

Spørgsmål 1.1:

Har den rødbrogede gris, som var udmagret og ikke kunne rejse sig, i besætningen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behand­ling med karakter af mishandling?

Svar ad 1.1:

Af den veterinærfaglige udtalelse af 6. august 2021 vedrørende tilsynet samme dag fremgår følgende:

”Der gik 16 levende grise og der lå en død i sohytten… De fleste grise var i middel huld og vejede 70-90 kg…

Der var en gris der ikke kunne rejse sig. Den havde et ikke fungerende tykt venstre bagben og var udmagret. Grisen var forpint og hylede når den forsøgte at flytte sig eller når de andre grise stødte ind i den. Ribben, torntappe og tværtappe samt hofteknogler stod tydeligt frem. Der var næsten intet underhudsfedt og det meste af muskulaturen var forsvundet. Grisen kunne ikke bruge bagparten. Når der blev skubbet til grisen var det kun forbenene der kunne tages i brug. Ved et hvert forsøg på at flytte sig hylede grisen af smerte. Grisen havde ikke mulighed for at forsvarer sig mod de andre grise. Grisen var tilsølet af afføring og hårene mod jorden var slidt af på bagparten. Forholdet har stået på gennem længere tid.”

Det fremsendte foto og videomateriale understøtter ovennævnte beskrivelse.

Det fremgår endvidere af sagsakterne, at ejer oplyste, at han får grisene fra forskellige steder som brokgrise ved ca. 30 kg. Herefter feder han dem op og får dem slagtet på slagteri.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrenes behov tilgodeses. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyrene tilses mindst én gang om dagen.

Rådet finder, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Dets situation burde for længst have været erkendt og afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at det var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti, hvor det var blevet behandlet, eventuelt tilset af dyrlæge. Hvis tilstanden ikke bedredes væsentligt efter medicinsk behandling og opstaldning i sygeboks inden for én uge, burde svinet have været aflivet. Ved at være unddraget opstaldning i sufficient indrettet sygesti, behandling eller rettidig aflivning, finder Rådet, at svinet under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og det har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet finder, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18.

Spørgsmål 1.2:

Har grisen med den store byld på højre forben og som var springhalt, i besætningen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behand­ling med karakter af mishandling?

Svar ad 1.2:

Følgende fremgår af den veterinærfaglige udtalelse af 6. august 2021:

”En gris havde meget svært ved at flytte sig. Den havde en 30x40 cm. Stor byld på venstre forben omkring albuen (det fremgår af billedmaterialet, at det er en hævelse af højre forben). Grisen var tynd og springhalt. Den var tydeligt forpint når den forsøgte at flytte sig. Grisen havde svært ved at forsvarer sig mod de andre grise. Forholdet har stået på gennem længere tid.”

Det fremsendte foto og videomateriale understøtter ovennævnte beskrivelse.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst én gang om dagen.

Rådet finder, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Dets situation burde for længst have været erkendt og afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at det var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti, hvor det var blevet behandlet, eventuelt tilset af dyrlæge. Hvis tilstanden ikke bedredes væsentligt efter medicinsk behandling og opstaldning i sygeboks inden for én uge, burde svinet have været aflivet. Ved at være unddraget opstaldning i sufficient indrettet sygesti, behandling eller rettidig aflivning, finder Rådet, at svinet under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og at det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.

Rådet finder, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18.

Spørgsmål 1.3:

Har de 5 grise med de meget store brok med sår og rifter, i besætningen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 1.3:

Af den veterinærfaglige udtalelse af 6. august 2021 fremgår, at ”5 af de resterende grise havde meget store brok. Brokkene varierede fra 30x30 cm til 40x50 cm. De store brok slæbte hen af jorden. Alle 5 grise havde sår og rifter på brokken. Nogen af dem var blødende. Grisene havde ikke mulighed for at beskytte brokkene mod at blive trådt på af andre grise. Eller trådte selv på dem med bagbenene.”

De fremsendte foto understøtter ovennævnte beskrivelse.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst én gang om dagen.

Rådet finder, at svin med store brok eller brok med sår/begyndende sår straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt såret ikke forbedres med udsigt til opheling, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.

Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at svinenes tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og at deres situation på et langt tidligere tidspunkt skulle have været erkendt og afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de var blevet anbragt i en korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, inden lidelsen fik det ovenfor beskrevne omfang.

Ved ikke at være flyttet til en sygesti med et tykt lag strøelse, løbende vurderet, eventuelt behandlet, tilset af dyrlæge eller aflivet har de fem svin under sygdomsforløbet i besætningen været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og de har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.

Rådet finder, at de fem svin under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18.

Spørgsmål 1.4:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 1.4:

Se svar ad 3.3.

Forhold 3:

Spørgsmål 3.1:

Har grisen som var springhalt under sit ophold i besætningen, da været udsat for uforsvarlig be­handling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 3.1:

Af den veterinærfaglige udtalelse af 31. august 2021 vedrørende tilsynet samme dag fremgår følgende:

”27 grise på friland… Grisene vejer fra 45 til 80 kg og er i middel huld. Der er ingen frisk vand… En gris ligger død … Den er oppustet med blågrøn misfarvning…”

Det fremgår endvidere, at ”En er springhalt VB og tager ingen støtte på benet (Rådets bemærkning: det fremgår af billedmaterialet at det er højre bagben). Benet hænger løst og dingler når grisen går. Grisen er for mobil til at jeg kan undersøge årsagen alene.”

Det fremsendte foto og videomateriale understøtter ovennævnte beskrivelse.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst én gang om dagen.

Rådet finder, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Dets situation burde for længst have været erkendt og afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at det var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti, hvor det var blevet behandlet, eventuelt tilset af dyrlæge. Hvis tilstanden ikke bedredes væsentligt efter medicinsk behandling og opstaldning i sygeboks inden for én uge, burde svinet have været aflivet. Ved at være unddraget opstaldning i sufficient indrettet sygesti, behandling eller rettidig aflivning, finder Rådet, at svinet under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og at det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet finder, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3, og 18.

Spørgsmål 3.2:

Har de 9 grise ved deres ophold i besætningen, da været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 3.2:

Rådet har lagt til grund, at der spørges til de 9 svin med store navlebrok.

Det fremgår af den veterinærfaglige udtalelse af 31. august 2021, at ”9 af grisene har store brok fra 20x20 cm til 40x40 cm. Alle disse brok har sår og udrivninger. Flere af dem slæber hen ad jorden. Et enkelt er slidt halvt af.”

Det fremsendte foto og videomateriale understøtter ovennævnte beskrivelse.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst én gang om dagen.

Rådet finder, at svin med store brok eller brok med sår/begyndende sår straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt såret ikke forbedres med udsigt til opheling, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.

Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at svinenes tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og at deres situation på et langt tidligere tidspunkt skulle have været erkendt og afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de var blevet anbragt i en korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, inden lidelsen fik det ovenfor beskrevne omfang.

Ved ikke at være flyttet til en sygesti med et tykt lag strøelse, løbende vurderet, eventuelt behandlet, tilset af dyrlæge eller aflivet har de ni svin under sygdomsforløbet i besætningen været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og de har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.

Rådet finder, at de ni svin under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18.

Spørgsmål 3.3:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 3.3:

Rådet har noteret, at det af sagsakterne fremgår, at ejer opfeder svin med brok, som han modtager ved ca. 30 kg, og at der ved hvert tilsyn blev fundet døde svin, som havde været døde i mere end et døgn liggende i henholdsvis sohytten og indhegningen imellem de øvrige svin. Fundene understreger, at den løbende overvågning af dyrene i besætningen har savnet den kvalitet, der kræves for at kunne honorere kravene til et i dyrevelfærdsmæssig forstand effektivt og omhyggeligt tilsyn af svin, herunder svin med brok og andre lidelser.

Oplysningerne i sagen peger på, at sigtede igennem længere tid ikke har vist evne eller vilje at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold for sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyrevelfærdslovens § 60. Anvendelse af § 60 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.

Rådet skal endvidere henvise til Rådets udtalelser af 5. marts 2004 om sygeafdeling til produktionsdyr og af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok.

Rådet blev stillet supplerende spørgsmål i skrivelse af 8. oktober 2024 fra Statsadvokaten i Viborg:

Rådet gengiver i nedenstående sammendraget af spørgsmålene stillet af ADVOFAIR i ” SUPPLERENDE SPØRGSMÅL TIL DET VETERINÆRE SUNDHEDSRÅD” af 8. oktober 2024. For det fulde omfang af de supplerende spørgsmål henvises til originalbilaget.

Vedr. forhold 1:

Tidligere besvarelse af spørgsmål 1.1

Det fremgår ikke af besvarelsen af spørgsmål 1.1, hvor længe det Det Veterinære Sundhedsråd lægger til grund at grisen har været på stedet, det bedes oplyst om besvarelsen ændres, hvis grisen har været på stedet i mindre end en uge.

Der beskrives ligeledes i besvarelsen af spørgsmål 1.1, at grisen skulle have været i ”sufficient sygesti” – det bedes oplyst, hvad en ”sufficient sygesti” er og om store udendørs arealer – konkret kan gøre det ud for en sådan?

Svar vedr. forhold 1, tidligere besvarelse af spørgsmål 1.1:

Grisen havde en sygelig tilstand af ugers varighed og grisen burde for længst have været aflivet uanset hvor den måtte have opholdt sig. Rådet finder på denne baggrund ikke anledning til ændring af besvarelsen af spørgsmål 1.1 i Rådets udtalelse af 14. december 2021.

Rådets bemærkning, der indeholder formuleringen ”inden for en uge”, er af generel karakter. Teksten refererer til, hvorledes Rådet finder, at halte grise bør håndteres, og at såfremt en sådan tilstand ikke bedres væsentligt efter medicinsk behandling og opstaldning i sygeboks inden for én uge, så bør en sådan gris aflives eller tilses af en dyrlæge.

Bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 regulerer dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise, herunder håndtering af syge eller tilskadekomne grise, der jf. § 50 omgående skal have en passende behandling og om fornødent opstaldes midlertidigt i sygestier. Bekendtgørelsen regulerer endvidere antallet af sygestier, der skal være til rådighed i en grisebesætning og sygestiernes størrelse og indretning. Sygestier skal således have blødt leje af eksempelvis halm eller en blød gummimåtte i 2/3 af minimumsarealet, der skal være afkølingsfacilitet og varmekilde, så grisene kan regulere deres kropstemperatur, og der må ikke være træk.

Formålet med sygestier er at give syge eller tilskadekomne grise ro til at komme sig og let adgang til foder og vand uden konkurrence fra de raske grise. Det giver samtidig ejer let adgang til overvågning af udviklingen i grisenes tilstand ved de daglige tilsyn. Syge eller tilskadekomne grise skal flyttes i sygesti, såfremt de ikke evner at klare sig i konkurrencen med de andre grise, og der er risiko for grisenes velfærd, og at de påføres unødig lidelse.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at den i sagen beskrevne indhegning ikke kan gøre det ud for en sygesti for grisen i spørgsmål 1.1, dels da den ikke opfylder kravene til sygestier og dels da grisen var tydeligt smertepåvirket og ude af stand til at klare sig blandt de andre grise, idet den ikke kunne bevæge sig eller flygte, da den blev skubbet til af andre grise i indhegningen (jf. videoklippet ’Gris i smerter 20210806’).

Vedr. forhold 1

Tidligere besvarelse af spørgsmål 1.2:

Det fremgår ikke af besvarelsen af spørgsmål 1.2 af den 14. december 2021, hvor længe det Det Veterinære Sundhedsråd lægger til grund at grisen har været på stedet, det bedes oplyst om besvarelsen ændres, hvis grisen har været på stedet i mindre end en uge.

Der beskrives ligeledes i besvarelsen af spørgsmål 1.2, at grisen skulle have været i ”sufficient sygesti” – det bedes oplyst, hvad en ”sufficient sygesti” er og om store udendørs arealer – konkret kan gøre det ud for en sådan?

I besvarelsen er også lagt til grund, at grisen havde svært ved at flytte sig. … har i retten angivet en forklaring om grisen. Der spørges til om denne beskrivelse ændrer Rådets tidligere besvarelsen af spørgsmål 1.2

Svar vedr. forhold 1, tidligere besvarelse af spørgsmål 1.2:

Grisen var springhalt på højre forben med en 30 x 40 cm stor hævelse ved albuen og havde en ernæringstilstand under middel (beskrevet af embedsdyrlægen som værende ”tynd”). Grisen var forpint når den bevægede sig.

Udvikling af en 30 x 40 cm stor hævelse omkring albuen er en sygelig tilstand af ugers varighed. Grisen burde for længst have været aflivet, uanset hvor den måtte have opholdt sig. Rådet finder på denne baggrund ikke anledning til ændring af besvarelsen af spørgsmål 1.1 i Rådets udtalelse af 14. december 2021.

Vedrørende spørgsmålet om sygesti skal Rådet henvise til svaret ovenfor vedrørende forhold 1, tidligere besvarelse af spørgsmål 1.1, hvor krav til sygestier specificeres med henvisning til relevant lovgivning.

…s forklaring vedrørende grisen, som var springhalt på højre forben med en 30 x 40 cm stor hævelse ved albuen, og som havde en ernæringstilstand under middel og var forpint, når den bevægede sig, ændrer ikke Rådets tidligere udtalelse.

Vedr. forhold 1

Tidligere besvarelse af spørgsmål 1.3:

I lighed med omstående bedes Det Veterinære Sundhedsråd oplyse, om det ændrer besvarelsen, om grisene har været på stedet mindre end en uge?

Det Veterinære Sundhedsråd bedes ligeledes oplyse, om de store udendørs arealer konkret kan gøre det ud for en sygesti? Herunder særligt, når henset til sammensætningen af de i alt 9 grise i indhegningen.

Svar vedr. forhold 1, tidligere besvarelse af spørgsmål 1.3:

Embedsdyrlægen har i veterinærfaglig udtalelse af 6. august 2021 beskrevet de fem grise i spørgsmål 1.3, som grise med store brok varierende i størrelse fra 30 x 30 cm til 40 x 50 cm. Brokkene havde åbne sår og rifter og var så store, at de slæbte hen ad jorden.

Udvikling af brok med en størrelse fra 30 x 30 cm til 40 x 50 cm er en sygelig tilstand, der udvikles over flere uger. Grisene burde således for længst have været placeret i en sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning og her underkastet daglig vurdering. Da grisene ikke var i en sygesti, finder Rådet på denne baggrund ikke anledning til ændring af sin tidligere besvarelse.

Vedrørende sygesti til grise med brok, finder Rådet, at grise med store brok eller brok med sår/begyndende sår straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Det beskrevne areal opfylder ikke kravene til en sådan sygesti. I øvrigt henvises til svaret ovenfor vedrørende forhold 1, tidligere besvarelse af spørgsmål 1.1

Vedr. forhold 3:

Tidligere besvarelse af spørgsmål 3.1:

I lighed med omstående, ønskes oplyst om det ændrer besvarelsen, for så vidt at grisen har været på stedet mindre end en uge?

Det Veterinære Sundhedsråd bedes ligeledes oplyse, om de store udendørs arealer konkret kran gøre det ud for en sygesti? I bekræftende fald bedes oplyst om det ændrer Det Veterinære Sundhedsråds besvarelse.

Svar vedr. forhold 3, tidligere besvarelse af spørgsmål 3.1:

Embedsdyrlægen har i veterinærfaglig udtalelse af 31. august 2021 beskrevet grisen som springhalt på et bagben og uden at tage støtte på benet. Benet hang løst og dinglede når grisen gik.

Rådet finder, at grisens tilstand har været tydelig og let erkendelig og burde være erkendt og håndteret ved det daglige tilsyn. Grisen burde straks have været flyttet til en sygesti, undersøgt og behandlet eller alternativt straks være blevet aflivet. Da grisen ikke opholdt sig i en sufficient indrettet sygesti, finder Rådet på denne baggrund ikke anledning til ændring af sin tidligere besvarelse.

Vedrørende anvendelse af udendørs arealer som erstatning for sygesti, henvises til tidligere svar vedrørende dette.

Vedr. forhold 3:

Tidligere besvarelse af spørgsmål 3.2:

I lighed med omstående, ønskes oplyst om det ændrer besvarelsen, for så vidt at grisene har været på stedet mindre end en uge?

Det Veterinære Sundhedsråd bedes ligeledes oplyse, om de store udendørs arealer konkret kan gøre det ud for en sygesti? Herunder særligt, når henset til sammensætningen af de i alt ni grise i indhegningen. I bekræftende fald bedes oplyst om det ændrer Det Veterinære Sundhedsråds besvarelse.

Svar vedr. forhold 3, tidligere besvarelse af spørgsmål 3.1:

Embedsdyrlægen har i veterinærfaglig udtalelse af 31. august 2021 beskrevet de ni grise, som grise med store brok varierende i størrelse fra 20 x 20 cm til 40 x 40 cm. Brokkene havde åbne sår og udrivninger, og flere var så store, at de slæbte hen ad jorden. Et enkelt brok var slidt halvt af.

Udvikling af brok med en størrelse fra 20 x 20 cm til 40 x 40 cm er en sygelig tilstand, der udvikles over flere uger. Grisene burde således for længst have været placeret i en sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning og her underkastet daglig vurdering. Da grisene ikke var i en sygesti, finder Rådet på denne baggrund ikke anledning til ændring af sin tidligere besvarelse.

Vedrørende sygesti til grise med brok, finder Rådet, at grise med store brok eller brok med sår/begyndende sår straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Det beskrevne areal opfylder ikke kravene til en sådan sygesti. I øvrigt henvises til svaret ovenfor vedrørende forhold 1, tidligere besvarelse af spørgsmål 1.1.

Afgørelse:

Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af 11 forhold:

1. Dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. til dels stk. 3, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3, § 9 og § 18, stk. 1, samt bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise §84, stk. 1, nr. 1 og stk. 3, jf. § 50, stk. 1 og stk. 2, ved den 6. august 2021 og en længere periode forud herfor på ejendommen, i forbindelse med udøvelse af erhverv, som ejer og som ansvarlig for pasningen af dyrene på besætningen, at have behandlet 7 udegående grise groft uforsvarligt , herunder for grisen anført under pkt. 1.1 med karakter af mishandling.
2. Bekendtgørelse nr. 1159 af 8. august 2022. Forholdet omtales ikke nærmere.
3. Dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. til dels stk. 3, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3, § 9 og § 18, stk. 1, samt bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise §84, stk. 1, nr. 1 og stk. 3, jf. § 50, stk. 1 og stk. 2, ved den 31. august 2021 og en længere periode forud herfor på ejendommen, i forbindelse med udøvelse af erhverv, som ejer og som ansvarlig for pasningen af dyrene på besætningen, at have behandlet 10 udegående grise groft uforsvarligt.
4. Bekendtgørelse nr. 1159 af 8. august 2022 § 95, jf. § 36, stk. 1, jf. § 7, stk. 2. Forholdet omtales ikke nærmere.
5. Bekendtgørelse nr. 1159 af 8. august 2022. Forholdet omtales ikke nærmere.
6. Dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3, § 9, stk. 1 og § 18, stk. 1, jf. bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 132, stk. 1, nr. 1, jf. § 41, § 43, stk. 3, § 45, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1 og § 50, jf. bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, jf. § 50, § 73 og § 77, ved den 16. november 2021 og en længere periode forud herfor, i forbindelse med udøvelse af erhverv, som ejer og som ansvarlig for pasningen af dyrene på besætningen, at have behandlet i alt 8 grise og 28 kalve uforsvarligt.
7. Dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3, § 9, stk. 1 og § 18, stk. 1, jf. bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 132, stk. 1, nr. 1, jf. § 30, § 31, stk. 1 og § 43, stk. 3, jf. bekendtgørelse om mindstekrav til hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion til produktion af slagtekyllinger samt om uddannelse ved hold af slagtekyllinger § 53, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, ved den 9. december 2021 og en længere periode forud herfor, i forbindelse med udøvelse af erhverv, som ejer og som ansvarlig for pasningen af dyrene på besætningen og besætningen af udendørs grisehold, at have behandlet kalve, en kvie og slagtekyllinger uforsvarligt.
8. Dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. § 2 og § 3, ved den 12. december 2022 og i perioden op til dette tidspunkt, at have behandlet 22 kreaturer uforsvarligt.
9. Dyrevelfærdslovens 58, stk. 6, jf. § 40, stk. 1. Forholdet omtales ikke nærmere.
10. Dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. § 2 og § 3, ved den 14. december 2022 og i perioden op til dette tidspunkt, at have behandlet 17 kalve uforsvarligt.
11. Dyrevelfærdslovens § 58, stk. 6, jf. § 40, stk. 1. Forholdet omtales ikke nærmere.

Rettens begrundelse og afgørelse:

Forhold 1:
Efter udtalelsen fra Det veterinære Sundhedsråd lagde retten til grund, at de 7 grise havde været udsat for grov uforsvarlig behandling, heraf en med karakter af mishandling. På den baggrund var det bevist, at tiltalte var skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale.

Forhold 3:
Efter udtalelsen fra Det veterinære Sundhedsråd lagde retten til grund, at de 9 grise var udsat for grov uforsvarlig behandling. På den baggrund var det bevist, at tiltalte var skyldig i den rejste tiltale.

Forhold 6:
Efter bevisførelsen lagde retten til grund, at de 8 grise og 28 kalve blev udsat for uforsvarlig behandling. På den baggrund var det bevist, at tiltalte var skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale.

Forhold 7:
Efter bevisførelsen lagde retten til grund, at kalvene, kvien og slagtekyllingerne blev udsat for uforsvarlig behandling. På den baggrund, og da en eventuel lempelig praksis for tilsyn for slagtekyllinger i slagterier ikke kunne føre til et andet resultat, var det bevist, at tiltalte var skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale.

Forhold 8:
Efter bevisførelsen lagde retten til grund, at de 22 kreaturer blev udsat for uforsvarlig behandling. Efter oplysninger om dyrenes race og forklaringen fra embedsdyrlægen var det uden betydning, om der var et mindre skovområde på marken med nogle træer. På den baggrund var det bevist, at tiltalte var skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale.

Forhold 10:
Efter forklaringerne fra vidnerne, embedsdyrlæge og politiassistent og den dyrlægefaglige udtalelse af 22. december 2022 fra samme embedsdyrlæge, samt foto- og videomaterialet, var det bevist, at der på ejendommen den 14. december 2022 og i perioden op til det tidspunkt, var 17 kalve i en tilstand og under forhold som beskrevet i den rejste tiltale.

Tiltalte blev straffet med fængsel i 6 måneder.

Tiltalte blev idømt 2 måneders fængsel til fuldbyrdelse. Resten af straffen blev gjort betinget med 1 års prøvetid, tilsyn af Kriminalforsorgen og 100 timers ulønnet samfundstjeneste inden for 8 måneder. Tiltalte blev frakendt retten til at beskæftige sig med produktionsdyr i 5 år og pålagt at betale sagens omkostninger.

Sagen blev anket.

Landsretten fandt også tiltalte skyldig i forhold 1 og 3. Det blev tillagt betydning, at Det Veterinære Sundhedsråd i den supplerende udtalelse af 1. november 2024 om begge forhold havde anført, at rådets besvarelse ikke ville ændres, selv hvis det blev forudsat, at grisene havde været hos tiltalte i mindre end en uge. På denne baggrund og i øvrigt af de grunde, som byretten havde anført, tiltrådte landsretten, at tiltalte var skyldig i grovere uforsvarlig behandling af grisene, herunder at der for grisen i forhold 1 var tale om mishandling.

Vedr. forhold 6, 7, 8 og 10 fandt landsretten af de samme grunde som byretten havde anført, at tiltalte havde gjort sig skyldig i de rejste tiltaler.

Byrettens dom blev stadfæstet.