Rådet udtalte 23. september 2021:
Spørgsmål vedrørende d. 5. februar 2020
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte, anmeldelsen i sin helhed samt de medsendte fotos samt videoklip lægges til grund, har gris nr. 1 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Af anmeldelse af 13. maj 2020 fremgår følgende vedrørende gris nr. 1:
”Slagtesvin ca. 70kg. I normalt huld med navlebrok med sår. Navlebrok vurderet at være over 15 cm med sår, vurderet til ca. 8 cm i diameter. Ved palpation fandtes at vævet var fast. Grisen var opstaldet i en almindelig sti med normal - høj belægning. Der var ikke blødt underlag i stien. Grisen var ikke i behandling. Grisen blev aflivet. Efter aflivning blev grisen undersøgt nærmere. Ved opskæring kunne ses en bindevævskant på ca. 2 cm. Den del af tarmene der har ligget i broksækken har været påvirkede, hvilket ses på mørkfarvningen og de tydelige blodkar. Ud fra vækstraten på bindevæv der maksimalt er 0,5mm/dag, vurderes såret at være ca. 40 dage gammelt.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at svin med store brok eller brok med sår/begyndende sår straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de ved de daglige tilsyn løbende underkastes omhyggelig vurdering. Såfremt såret ikke forbedres med udsigt til opheling, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og at dets situation på et langt tidligere tidspunkt skulle have været erkendt og afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet anbragt i en korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben inden lidelsen fik det ovenfor beskrevne omfang.
Ved ikke at være flyttet til en sygesti med et tykt lag strøelse, løbende vurderet, eventuelt behandlet, tilset af dyrlæge eller aflivet har gris nr. 1 under sygdomsforløbet i besætningen været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at gris nr. 1 under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Såfremt ovennævnte, anmeldelsen i sin helhed samt de medsendte fotos samt videoklip lægges til grund, har gris nr. 2 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Følgende fremgår af anmeldelse af 13. maj 2020 vedrørende gris nr. 2:
”Grisen gik i den gamle stald, sammen med en del andre grise, ca. 10-15 i det hele. På nær gris nr. 3 var de øvrige grise raske. I dette staldafsnit manglede der låger i flere stier, så dyrene gik frit rundt på gangen og i båsene. Der lå en gummimåtte i en af stierne, dog kan området ikke anses som sygesti, idet der var væsentlig flere dyr end der kunne være på dette underlag, ligesom der manglede varmekilde og isolation fra raske stifæller.
Grisen havde et navlebrok, vurderet til ca. 20 cm. Der var et mindre sår, ca. 2 cm i bunden af brokket. Brokket var mørkt misfarvet og virkede spændt. Grisen var tynd, nedstemt og nærmest apatisk. Den gik med hængende hoved og var uinteresseret i sine omgivelser. Grisen blev aflivet efter vejledning herom. Efter aflivning blev grisen undersøgt nærmere. Brokket var misfarvet, og ved opskæring af broksækken blev det konstateret at der var en tyk bindevævskant, ca. 1-2 cm samt et tykt lag af fibrin/betændelse. Så snart der blev åbnet ind til broksækkens hulrum (lumen) vældede det ud med tarmindhold og væske. Der var massiv bughindebetændelse, et tykt lag af fibrin langs indersiden af bugvæggen i broksækken. Der kunne ikke erkendes normale tarmslynger i broksækken. Der er formentlig sket en ruptur af tarmen, alternativt eller sammen med en kraftig udvidelse af den del af tarmen der lå i broksækken. Broksækkens indhold bestod af væske, tarmindhold og fibrin, (fibrin er et materiale der kommer sfa. udsvidning f.eks. fra beskadigede tarme/infektion/inflammation i området). Ved opskæring af selve bugvæggen sås også bughindebetændelse, der var væske i bughulen, nærmest et væskespejl og sammenvoksninger langs bugvæggen så tarme mm sad fast (man kunne ikke føre en hånd langs bugvæggen grundet sammenvoksninger til tarmene - bugvæggen er normalt glat på indersiden) ligeledes var tarme, mavesæk og milt præget af sammenvoksninger. Se foto nr. 5-14 i bilag 2.
…
Omfanget af bughindebetændelsen samt det at dyret var i dårligt huld gør at dyrets dårlige tilstand vurderes at have varet i mindst en uge. Ud fra vækstraten på bindevæv der maksimalt er o,5mm/dag, vurderes såret på broksækken at være ca. 20-40 dage.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at svin med store brok eller brok med sår/begyndende sår straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de ved de daglige tilsyn løbende underkastes omhyggelig vurdering. Såfremt broklidelsen medfører dårligt almenbefindende, skal svinet straks aflives.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og at dets situation for længst skulle have været erkendt og afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet aflivet inden lidelsen fik det ovenfor beskrevne omfang, hvor svinet fremstod smertepræget, nedstemt og apatisk.
Ved ikke at være flyttet til en sygesti med et tykt lag strøelse, løbende vurderet og aflivet på et langt tidligere tidspunkt har gris nr. 2 under sygdomsforløbet i besætningen været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at gris nr. 2 under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 3:
Såfremt ovennævnte, anmeldelsen i sin helhed samt de medsendte fotos samt videoklip lægges til grund, har gris nr. 3 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Af anmeldelse af 13. maj 2020 fremgår følgende vedrørende gris nr. 3:
”Gris på ca. 50-60 kg størrelsen. Grisen var mager, med et bugomfang der var omtrent det dobbelte af det normale. Grisen gik i samme staldsystem som gris 2, dvs. det var ikke indrettet som en sygesti og der var mange raske grise også.
Når grisen stod i stien sås tydeligt at endetarmsåbningen var unormal. Selve åbningen var udspilet, og udfyldt af en rødlig hinde der var helt lukket sammen, med en bindevævsdannelse i midten. Dette var tydeligt at se på grisen i levende live i boksen…
Ved åbning af bughulen sås umiddelbart kraftigt forstørrede og udspilede tyktarme der vældede frem i åbningen, hvilket ikke er normalt. Der sås kronisk bughindebetændelse på bugvæggen og på overfladen af tyktarmene, og der var øget mængde væske i bughulen. Der sås udbredt bindevævsdannelse og deciderede strengdannelser. Tyndtarms slyngerne var kraftigt udspilede og fyldt med væske og luft. Mavesækken var næsten tom… Tarmenes indhold bestod primært af luft og tyndtflydende indhold, vurderet ved palpation af tarmene.... Udspilingen af bugen har været af en sådan karakter, at ribbenskurven også er blevet ændret, således sås selv efter dyrets død og bugen var åbnet og der dermed ikke længere var "tryk” på, at ribbens- kurvaturen var unormal udspilet i faconen. Det vurderes, at tilstanden har varet mindst en måned… (bilag 2 foto 15-20 samt bilag 3 foto 1-5).”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Dets situation burde for længst have været erkendt og afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at det var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti, hvor det var blevet behandlet, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og eventuelt tilset af en dyrlæge eller aflivet. Ved at være unddraget opstaldning i sufficient indrettet sygesti, behandling, dyrlægetilsyn og rettidig aflivning, finder Rådet, at gris nr. 3 under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Rådet finder, at gris nr. 3 har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 4:
Såfremt ovennævnte, anmeldelsen i sin helhed samt de medsendte fotos samt videoklip lægges til grund, har gris nr. 4 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 4:
Følgende fremgår af anmeldelsen af 13. maj 2020 vedrørende gris nr. 4:
”Gris ca. 40 kg. Grisen blev observeret liggende i en boks i samme staldafsnit som gris 2 og 3. Grisen befandt sig dog i en lukket boks sammen med en anden gris med et stort navlebrok. Der lå kun en meget tilsølet gummimåtte i stien, hvorfor den ikke kan anses for at være en sygesti.
Gris 4 var ikke i stand til selv at rejse sig, den havde en stor fast hævelse (ca. 20 cm) på højre bagben ved området omkring knæet. Grisen fremstod nedstemt og smertepåvirket og vokaliserede og forsøgte at undvige selv ved let berøring af området.
Grisen blev hjulpet op og bevægede sig rundt i boksen uden at tage støtte på benet, og endte med at lægge sig på forknæene og falder, og ender med at lægge sig henover kanten ved krybben. (Video 1) Medarbejder … mente at den havde brækket benet og oplyste at han havde behandlet den med antibiotika for en uge siden. Der var dog ikke ført optegnelser over medicinsk behandling i besætningen siden den 12.01.2020. (bilag 5, foto 1)… Grisen blev aflivet og efterfølgende undersøgte undertegnede den nærmere.
Grisen havde en kraftig hævelse der var fast, og der var meget nedsat bevægelighed i benet, hvilket tydeligt ses på video 2. Der kunne ikke ses tegn på blodudtrædninger (der kunne være et akut tegn på brud) hverken ved inspektion eller ved forsigtig indsnit i hud/muskulatur på låret… Se bilag 3, foto 6-12 samt video 1 og 2.”
Præparatet fra grisen blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Højre bagben afskåret i hofteleddet:
Præparatet havde en længde på ca. 54 cm og en bredde på ca. 26 cm. Ved den patoanatomiske undersøgelse af præparatet fandtes området omkring knæleddet fortykket og det havde en udvendig bredde på ca. 10 cm målt dorsalt på knæleddet. Ved modtagelsen af præparatet var der gjort et indsnit i huden og muskulaturen lateralt for lårbensknoglen. I knæleddet fandtes en kronisk, fibrinopurulent artritis med massiv synovial hyperplasi og ulcerative forandringer i ledbrusken på patella og femur. Periartikulært fandtes granulations- og bindevævsnydannelse med en tykkelse på mellem 0,6 cm til 1 cm. I underhuden strækkende sig rundt om benet og gående fra haseleddet og distalt fandtes subkutant ødem
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at højre knæled er sæde for en kronisk, proliferativ, fibrinopurulent artritis med ulcerative forandringer i ledbrusken samt periartikulær granulationsvævsdannelse og fibrosering. Baseret på tykkelsen af granulationsvævet og det nydannede bindevæv vurderes forandringerne at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Dets situation burde for længst have været erkendt og afhjulpet, hvilket bedst være sket ved, at svinet var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti, hvor det var blevet behandlet, eventuelt tilset af dyrlæge. Hvis tilstanden ikke bedres væsentligt ved de daglige tilsyn inden for en uge, burde svinet have været aflivet. Ved at være unddraget opstaldning i sufficient indrettet sygesti, behandling, dyrlægetilsyn og rettidig aflivning, finder Rådet, at gris nr. 4 under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Rådet finder, at gris nr. 4 har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 5:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 5:
Af anmeldelse af 13. maj 2020 fremgår følgende vedrørende gris 4, der havde meget vanskeligt ved at rejse sig, og ikke kunne holde balancen stående, da den var springhalt på højre bagben:
”Besætningsejer … ankom, og trak grisen ud på gangen for at aflive den, trods undertegnedes kraftige anmodning om at aflive den i boksen for ikke at udsætte den for yderligere lidelse.”
Af de fremsendte videoklip kan svinet ses liggende på forknæene i stien med det skadede højre bagben oven på det venstre bagben. Herfra løftes den i halen til stående position med bagbenene og hives/trækkes op i venstre øre under kraftig vokalisering og trods embedsdyrlægens protester.
Rådet finder, at svinet ved denne håndtering har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, og dermed for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1.
Der skal henvises til artikel 3.1 i Rådets forordning (EF) Nr. 1099/2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet(aflivningsforordningen), hvoraf det fremgår, at ”Dyr skal skånes for enhver undgåelig smerte, psykisk belastning eller lidelse under aflivning og dermed forbundne aktiviteter.”
Der henvises endvidere til Rådets udtalelse af 5. marts 2004 om sygeafdeling til produktionsdyr og Rådets udtalelse om svin med store/komplicerede navlebrok af 2. december 2008. De kan findes på www.detvetsund.dk.
Spørgsmål vedrørende d. 6. april 2020
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte, anmeldelsen i sin helhed samt de medsendte fotos samt videoklip lægges til grund, har ovennævnte gris derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Af anmeldelse af 4. juni 2020 fremgår, at der ved opfølgende besøg i besætningen fandtes følgende:
”Slagtesvin ca. 90 kg i normalt huld. Den var opstaldet i en mindre sti med en anden stifælle. Grisen var springhalt på højre bagben, hvor der sås kraftig fortykkelse omkring hasen, foreneligt med kronisk ledbetændelse. Der sås byld-dannelse på indersiden af benet. Ligeledes sås tegn på muskelatrofi, idet lårmuskulaturen på højre bagben var synligt mindre end den venstre. Det er tegn på at benet, igennem længere tid, ikke er blevet brugt.
På video 1 kan det ses at den kan drives op af kontrollen. Den rejser sig med besvær, men tager ingen støtte på benet til trods for at den skubbes til. Benet hænger passivt hen. Den vokaliserer desuden. På video 2, kan det i slutningen af filmen ses, at grisen først går uden at tage støtte på benet, og derefter lægger sig ned på forknæene og derefter falder bagparten ned på det raske ben. Den lægger sig på denne måde for at forsøge at skåne benet, det er ikke en naturlig måde for en gris og lægge sig på. Grisen var dermed tydeligt belastet af sin tilstand. Efter vejledning aflivede besætningsejer grisen.
Efterfølgende blev grisens ben undersøgt nærmere. Ved palpation fandtes kraftig og fast fortykkelse med blødere punkt på indersiden. Ved opskæring i hævelsen vældede det ud med store mængder af pus (betændelse). Der var kronisk ledbetændelse med omfattende udbredelse til det omkringliggende væv. Knoglevævet var tydeligt deformeret som følge af betændelsestilstanden.
Af medicinregistreringer fremgår det, at en gris på 90 kg i stald 6, sti 2 til venstre var behandlet … d. 15. - 17. og 19. marts 2020 mod ”led” (ledbetændelse). Det svarer til den sti den pågældende gris er opstaldet i, og ifølge besætningsejer er det denne gris der er behandlet. Grundet omfanget af skaderne på benet vurderes at tilstanden har varet ca. en måned. Derfor er det foreneligt med at besætningsejer har behandlet grisen første gang 23 dage tidligere.
I stien var der en gummimåtte på ca. 0,7 m2. Til grise der vejer mellem 60-100 kg skal der pr gris i sygesti være 1,29 m2 frit tilgængeligt gulvareal, 2/3 af dette skal være med blødt underlag. Det betyder at der i denne sti skulle have været i alt 1,7 m2 blødt underlag for at der havde været nok blødt underlag til begge grisene.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Dets situation burde for længst have været erkendt og afhjulpet, hvilket bedst være sket ved, at svinet var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti, hvor det var blevet behandlet, eventuelt tilset af dyrlæge. Da det blev klart at behandlingen ikke havde den ønskede effekt, således at svinet blev smertefrit og udviste normal fysiologisk og adfærdsmæssig levevis ved de daglige tilsyn, burde svinet have været tilset af en dyrlæge eller aflivet, før lidelserne fik det beskrevne omfang uden udsigt til helbredelse.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at slagtesvinet under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnsloven §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 2:
Der henvises til Rådets udtalelse af 5. marts 2004 om sygeafdeling til produktionsdyr, der kan findes på www.detvetsund.dk
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 13, jf. stk. 12, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2 og § 3, ved den 5. februar 2020 og nogen tid forud herfor som ejer af dyrehold i forbindelse med udøvelse af erhverv at være ansvarlig for, at fire grise blev udsat for grovere uforsvarlig behandling.
Desuden tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 1 og 2, jf. § 28 stk. 2, jf. stk. 1 samt stk. 9 og stk. 11, Bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 5, jf. § 19, stk. 1 og stk. 1, Bekendtgørelse om beskyttelse af svin § 18 stk. 1 og 2, jf. § 39, stk. 1 og 2, Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler § 10 stk. 1, jf. bilag 3 afsnit B og § 12, stk. 1 og 2 jf. § 38 stk. 1 og stk. 4 samt Artikel 4, stk. 1, jf. bilag 1, del A, afsnit II, nr. 4, litra a og f i hygiejneforordningen, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og § 9 i bekendtgørelse om straffebestemmelser for overtrædelse af visse forordninger om fødevarehygiejne, ved den 6. april 2020 i forbindelse med udøvelse af erhverv som svineavler at have behandlet et slagtesvin groft uforsvarligt.
Afgjort ved bødeforelæg på 350.000 kr. Bøden afspejler desuden 13 øvrige forhold, som rådet ikke har afgivet udtalelse om.