2020-24-0152-00384

Ti syge svin var ikke håndteret korrekt

10-09-2021

Skrivelse af 26. november 2020 fra Sydøstjyllands Politi (3700-89110-00094-20).
Ved kontrol i en slagtesvinebesætning fandtes ti syge svin, som ikke var håndteret korrekt. Syv svin havde store navlebrok og fire svin haltede på et eller flere ben. Ingen af svinene var opstaldet på blødt underlag eller tilset af en dyrlæge.

Rådet udtalte 10. september 2021:

Spørgsmål 1:

Såfremt ovenstående beskrivelse sammenholdt med det øvrige materiale, herunder billed- og videomateriale lægges til grund, kan Rådet da vurdere, om gris 1-5 har været udsat for væsentlig ulempe, uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

a. Såfremt Rådet ikke finder, at der kan gives en samlet besvarelse for gris 1-5 bedes Rådet besvare spørgsmål 1) for grisene 1-5 hver for sig

Svar ad 1:

Af anmeldelse af 17. september 2020 fremgår følgende:

”Gris 1: slagtesvin, ca. 60-70 kg med stort brok på 32 cm x 22 cm. Brokket var tungt og havde mange små overfladiske skrammer. Grisen var besværet af brokkens størrelse og tyngde. Den var opstaldet i sygesti med gummimåtte, men havde ikke adgang til tørt leje. Grisen blev aflivet.

Gris 2: slagtesvin, ca. 30-40 kg, utrivelig og med stort brok på ca. 19 cm x 16 cm. Brokket var pendulerende og tungt, samt havde sår under bunden på ca. 7 cm x 7 cm. Såret under brokket var under opheling og fremstod med tør sårskorpe. Ved fjernelse af dele af sårskorpen fremgik det, at radius af sårskorpen var 1-2 cm længere end den af det aktuelle sår, hvilket indikerede, at såret har været større, end det aktuelt fremstod på kontroltidspunktet, og at det kan have været under opheling i flere måneder. Grisen var opstaldet sammen med andre grise i almindelig sti uden adgang til blødt underlag. Grisen blev aflivet.

Gris 3: slagtesvin, ca. 60 kg med stort brok på ca. 25 cm x 18 cm. Ved forsøg på at løfte brokket, mens grisen var levende, fremstod broksækken tung. Grisen var opstaldet sammen med andre grise i almindelig sti uden adgang til blødt underlag. Det fremgår ikke klart, om grisen blev aflivet.

Gris 4: slagtesvin, ca. 60-70 kg med stort brok på ca. 25 cm x 20 cm med ni små overfladiske hudafskrabninger af 0,5-1,0 cm i diameter fordelt på broksækken. Grisen var opstaldet sammen med andre grise i almindelig sti uden adgang til blødt underlag. Grisen blev aflivet.

Gris 5: slagtesvin ca. 60-70 kg med stort brok på ca. 25 cm x 18 cm med en hudafskrabning på ca. 1 cm x 0,5 cm under bunden af broksækken. Grisens opstaldning er ikke noteret, men det var ikke i en af de to stier med gummimåtte. Grisen blev aflivet.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.

Rådet finder, at svin med store brok eller brok med begyndende sårdannelse straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de ved de daglige tilsyn løbende underkastes omhyggelig vurdering. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.

Lægges ovennævnte samt de øvrige sagsakter til grund, finder Rådet, at svinenes tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn, og at deres situation på et langt tidligere tidspunkt skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de var blevet anbragt i en korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet underlagt omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, inden lidelserne fik det ovenfor beskrevne omfang.

Rådet finder, at gris 2, ved ikke at have været opstaldet i en korrekt indrettet sygesti og behandlet adækvat, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.

Rådet finder, at gris 2 har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Rådet finder, at gris 1, 3, 4 og 5, ved ikke at have været opstaldet i en korrekt indrettet sygesti og behandlet adækvat har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.

Rådet finder, at gris 1, 3, 4 og 5 har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 2:

Såfremt ovenstående beskrivelse sammenholdt med det øvrige materiale, herunder billed- og videomateriale lægges til grund, kan Rådet da vurdere, om gris 6 har været udsat for væsentlig ulempe, uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 2:

Følgende fremgår af anmeldelse af 17. september 2020 vedrørende gris 6:

”Gris 6: slagtesvin, ca. 50 kg., svært støttehalt på venstre forben og lagde sig hurtigt ned, når det var blevet gennet op at stå. Ved palpation var venstre forben ømt og stift. Grisen havde tillige navlebrok med sårdannelse. Grisen var isoleret i en sti for sig selv, men havde ikke adgang til et blødt underlag.”

Det fremgår af sagsoplysningerne, at ejer oplyste vedrørende svinet, at ”… den var placeret i sygesti for sig selv og var under medicinsk behandling, idet den havde røde streger på ryggen…”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.

Rådet finder, at halte svin med store brok eller med brok med begyndende sårdannelse straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse. Her skal de ved de daglige tilsyn løbende underkastes omhyggelig vurdering. Såfremt tilstandene ikke forbedres, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.

Rådet finder endvidere, at svinets lidelser har været tydelige og let erkendelige ved de daglige tilsyn. Dets situation burde for længst have været afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at det straks var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti med blødt underlag og behandlet, underkastet løbende vurdering og tilset af en dyrlæge, da det blev klart at en eventuel behandling ikke havde den ønskede effekt, således at svinet blev smertefri og udviste normal fysiologisk og adfærdsmæssig levevis, før lidelserne fik det beskrevne omfang.

Lægges ovennævnte og de øvrige sagsakter til grund, finder Rådet, at gris 6 ved at være unddraget adækvat behandling eller rettidig aflivning under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.

Rådet finder, at gris 6 har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 3:

Såfremt ovenstående beskrivelse sammenholdt med det øvrige materiale, herunder billed- og videomateriale lægges til grund, kan Rådet da vurdere, om gris 7-8 har været udsat for væsentlig ulempe, uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 3:

Af anmeldelse af 17. september 2020 fremgår følgene:

”Gris 7 og 8: slagtesvin, vægt ej noteret, let halt/støttehalt på venstre bagben. Opstaldet i almindelig sti uden adgang til blødt underlag sammen med flere andre raske grise. Grisene blev flyttet til sygesti.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.

Sagsakterne giver ikke Rådet mulighed for at vurdere varigheden af de beskrevne haltheder ved gris 7 og 8. Rådet kan konstatere, at svinenes haltheder var tydelige og let erkendelige ved kontrollen, og at dyrene ifølge det oplyste efterfølgende blev placeret i sygesti. På baggrund af ovenstående vil Rådet nære betænkelighed ved at udtale, at gris 7 og 8 har været udsat for en grad af uforsvarlighed under svinenes ophold i besætningen.

Spørgsmål 4:

Såfremt ovenstående beskrivelse sammenholdt med det øvrige materiale, herunder billed- og videomateriale lægges til grund, kan Rådet da vurdere, om gris 9 har været udsat for væsentlig ulempe, uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

a. Såfremt Rådet finder det muligt ud fra de foreliggende oplysninger og materiale, anmodes Rådet om at estimere, hvor længe gris 9's lidelse har stået på.

Svar ad 4:

Af anmeldelse af 17. september 2020 fremgår følgende:

”Gris 9: slagtesvin, ca. 70 kg med et brok på ca. 21 cm x 16 cm. Hele undersiden af brokket var et stort åbent sår med forskellige stadier af vævsdød og to stk. 8 cm dybe lommer op i grisen. Såret var ildelugtende, og kanten af såret (hvor huden på bugen var slidt igennem) var fortykket med 2­3 cm. Dele af såret var så langt i nedbrydningsprocessen, at det ikke længere var muligt at definere hvile vævstyper, der var tale om. I bunden af såret var overfladen belagt med en hinde af bindevæv af minimum 2 cm bredde, hvilket indikerer, at lidelsen har stået på i flere måneder. Grisen var let nedstemt og ikke glad for at bevæge sig i stien. Den var opstaldet i en almindelig sti blandt andre grise, hvoraf to havde meget store brok uden sårdannelse. Der var ikke adgang til blødt leje i stien. Det beskrives, at den pågældende gris havde en brok af en størrelse, der let kunne ses fra staldgangen. Grisen kunne ikke lægge sig ned uden at bringe broksækken og dermed det store sår i kontakt med betongulvet.”

På baggrund af den foreliggende beskrivelse og de fremsendte fotos, skønner Rådet, at såret på broksækken havde en varighed af flere uger til måneder.

Det fremgår af sagsoplysningerne, at ejer, oplyste, at ” … grisens brok ikke så så stort ud ude fra gangen og ind i stien, hvorfor han ikke havde fået den isoleret… ”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.

Rådet finder, at svin med store brok eller brok med begyndende sårdannelse straks skal flyttes til

sygesti med et tykt lag strøelse. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.

Lægges ovennævnte samt de øvrige sagsakter til grund, finder Rådet, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn, og at dets situation for længst skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet anbragt i en korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet underlagt omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, inden lidelserne fik det ovenfor beskrevne omfang.

Rådet finder, at gris 9, ved ikke at have været opstaldet i en korrekt indrettet sygesti, adækvat behandlet eller rettidigt aflivet, har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet finder, at gris 9 har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 5:

Såfremt ovenstående beskrivelse sammenholdt med det øvrige materiale, herunder billed- og videomateriale lægges til grund, kan Rådet da vurdere, om gris 10 har været udsat for væsentlig ulempe, uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

a. Såfremt Rådet finder det muligt ud fra de foreliggende oplysninger og materiale, anmodes Rådet om at estimere, hvor længe gris 10's lidelse har stået på.

Svar ad 5:

Følgende fremgår af anmeldelse af 17. september 2020:

”Gris 10: slagtesvin, ca. 50 kg., halt på alle fire ben, mest udtalt på forbenene og venstre bagben. Grisen havde svært ved at stå, og det var tydeligt at se, at den forsøgte at skifte vægten mellem benene for at aflaste sine smerter. Dermed var dyret ude af stand til at stå roligt og sikkert på benene. Ved palpation var leddene på forbenene stive, og særligt venstre skulder var meget hævet og hård som tegn på længerevarende, kronisk betændelsestilstand. Venstre bagben var stillet skråt i forhold til normal position og grisen var smertepåvirket, når den forsøgte at tage støtte herpå. Grisen fremstod med understillede lemmer, dels for at aflaste sine smertefulde ben, dels fordi den havde skæv ryg. Grisen var isoleret i en sti for sig selv, og var tildelt hård gummimåtte, men ikke medicinsk behandling. Grisen blev aflivet.”

På baggrund af den foreliggende beskrivelse og de fremsendte fotos og video, skønner Rådet, at lidelserne havde en varighed på flere uger. En mere præcis tidsmæssig udredning af lidelsernes opståen kræver en patoanatomisk undersøgelse af repræsentativt udtaget materiale fra svinet.

Af sagsoplysningerne fremgår, at ejer oplyste, at ”… han havde bemærket dens sygdom og at den var halt. Den var derfor placeret i sygesti for sig selv og under medicinsk behandling.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.

Rådet finder, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn. Dets situation burde for længst have været afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at det straks var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti med blødt underlag og behandlet, underkastet løbende vurdering og tilset af en dyrlæge, da det blev klart at en eventuel behandling ikke havde den ønskede effekt, således at grisen blev smertefri og udviste normal fysiologisk og adfærdsmæssig levevis, før lidelserne fik det beskrevne omfang uden udsigt til helbredelse.

Lægges ovennævnte og det fremsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at gris 10, ved at være unddraget adækvat behandling eller rettidig aflivning under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rådet finder, at gris 10 har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1,2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 6:

Såfremt ovenstående beskrivelse sammenholdt med det øvrige materiale, herunder billed- og videomateriale lægges til grund, giver sagens samlede oplysninger, Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 6:

Oplysningerne i sagen peger på, at der i sigtedes besætninger ikke er tilstrækkeligt personale til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold for svinene.

Spørgsmål 7:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 7:

Der henvises til Rådets udtalelse af 5. marts 2004 om sygeafdeling til produktionsdyr og Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok, som kan findes på www.detvetsund.dk.

Afgørelse:

Tiltalte var tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdsloven (dagældende dyreværnslov) og bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise (dagældende bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr) i fire forhold ved som ejer af svinebesætning, at have udsat grisene for uforsvarlig, groft uforsvarlig behandling samt groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling samt undladt at behandle dem omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.

Tiltalte var desuden sigtet for at have opbevaret to flasker med receptpligtig lægemidler til produktionsdyr på en besætning, selvom medicinen var ordineret og udleveret til anden besætning.

Tiltalte var endvidere sigtet for overtrædelse af bekendtgørelse om opbevaring af døde produktionsdyr, ved som ejer af svinebesætningen at have undladt at fjerne fire selvdøde grise fra stierne med levende grise, samt undladt hurtigst muligt og senest 24 timer efter konstatering af dødsfald at tilmelde grisene til afhentning af Daka.

Tiltalte erkendte sig skyldig.

Retten lagde ved strafudmålingen vægt på, at tiltalte var fundet skyldig i et tilfælde af mishandling.

Straffen blev fastsat til betinget fængsel i 60 dage.

Tiltalte måtte ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

Statskassen skulle betale sagens omkostninger.