Rådet udtalte 17. juli 2021:
Spørgsmål 1:
Om besætningsejer … eller dennes ansatte, ved at lade dyrene gå i besætningen igennem flere uger med beskrevne lidelse derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt samt undladt at beskytte dyret bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald finder rådet da, at dyrene derved har været udsat for uforsvarlig eller groft uforsvarligt behandling.
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 19. august 2020, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet d. 10. juni 2020 konstaterede to mindre slagtesvin med navlebrok af en størrelse og karakter der gjorde, at dyrene blev sorteret fra til nærmere klinisk undersøgelse i slagteriets sygesti. Samme dyrlæge konstaterede ved aflæsningen, at dyrene med brok ikke var adskilt fra de andre dyr under transporten.
Det fremgår endvidere:
”Dyrene gik rundt i sygestien og ude fra gangen, kunne der observeres at begge
havde en flad afgrænset underside på broksækken, hvilket indikerede at der kunne være, eller havde været sårheling i et større område af broksækkenes nederste del.
…..
Dyr nr. 1 – …:
Mindre slagtesvin, anslået vægt ca. 30-50 kg, normal huld …….., fotos nr. 8, jf. bilag 2:
Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde en større udposning/broksæk ved navleregionen (dyrets størrelse taget i betragtning). Broksækken var flad og mørk på undersiden grundet sårdannelse og såret kunne tydeligt ses på afstand af dyret (inden for 1-2 meter).
På broksækkens underside fandtes et stort slidsår, med betændelse, rødme og arvæv, jf. foto nr. 3 bilag 2. Ved let berøring virkede broksækken varmere end bugen. Såret føltes stort og ujævnt, og for at undgå at påføre dyret yderligere lidelse blev der ikke forsøgt at reponere (skubbe) evt. tarme og vævsdele tilbage til bugen mens dyret var i live.
Temperaturen blev målt til 39,7°C i dyrets endetarm (feber), hvorfor dyret ikke var egnet til konsum, jf. foto nr. 2 bilag 2.
…..
Ved den kliniske undersøgelse af dyret efter aflivning, kunne det konstateres at broksækken var reponibel (tarmene/vævsdele kunne skubbes tilbage i bughulen).
Broksækken målte ca. 16 cm i længden, ca. 12 cm i bredden og 10-12 cm fra bugen og ned, jf. foto nr. 4A, 4B og 7 bilag 2.
Slidsåret på broksækkens undersiden målte ca. 8x10 cm, og der kunne ses arvævsdannelse, blødning, rødme og vævsdød i sårets kant, jf. foto nr. 5, 6 og 7 bilag 2.
Dyret blev sygemærket med … og sendt til kødkontrollens efterkontrol under opsyn af en slagtesvend omkring kl. 12:05. Grundet feber, skulle dyret kasseres, og blev derfor kørt uden om maskinerne på slagtekæden.
Dyret ankom til kødkontrollens efterkontrol ca. kl. 12:40, hvor embedsdyrlæge D1 undersøgte slagtekroppen, organer og broksækken.
Der blev afskåret præparat bestående af broksæk i sammenhæng med leverandørnummer og sygemærke. Se foto nr. 9 i bilag 2.
Ved undersøgelsen af slagtekrop og det afskårne præparat fandtes… broksækken havde en ”purulent”/betændt, ildelugtende lugt.
I broksækken fandtes en cyste med gulligt væske, samt blødning i hinden som indkapslede cysten. Under cysten fandtes blødning og ødem i det underliggende væv. Der var ingen adhærencer af tarme i broksækken.
Dyr nr. 2 - …:
Mindre slagtesvin, anslået vægt ca. 30-50 kg, normal huld, ……………, fotos nr. 9, jf. bilag 3:
Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde et betydeligt brok (dyrets størrelse taget i betragtning), med et stort slidsår på broksækkens underside. Broksækken var flad og mørk på undersiden grundet sårdannelse, og såret kunne tydeligt ses på afstand af grisen (inden for ca. l-2m), jf. foto nr. 1 og 3 bilag 3. Ved let berøring virkede broksækken varmere end dyrets bug. Såret føltes stort og ujævnt under broksækken, og for at undgå at påføre dyret yderligere lidelse, blev der ikke forsøgt at reponere evt. tarme og vævsdele tilbage til bugen mens dyret var i live. Temperaturen blev målt til 39,5°C i dyrets endetarm (feber), hvorfor dyret ikke var egnet til konsum, jf. foto nr. 2 bilag 3.
Dyret blev aflivet kl. 11:45 i sygestien, jf. bilag 8.
Ved den kliniske undersøgelse af dyret efter aflivning kunne det konstateres at broksækken ikke var reponibel (tarmene/vævsdele kunne ikke skubbes tilbage i bughulen). Broksækken mærkedes hård og fast, og der kunne ses opbrud af pus/betændelse på broksækkens højre side over såret, jf. foto nr. 6 bilag 3.
Der var tydelig rødme samt arvævsdannelse i kanten rundt om slidsåret, jf. foto nr. 5 og 6 bilag 3.
Selve broksækken havde en længde på ca. 12 cm og målte ca. 6 cm fra bugen og ned, jf. foto nr. 4A og 4B i bilag 3, (der er tale om et brok af betydeligt omfang, dyrets størrelse taget i betragtning). Broksækken mærkedes hård af arvæv omkring såret, og slidsåret på broksækkens underside målte ca. 10x10 cm, jf. foto nr. 7 og 8 bilag 3.
Dyret blev sygemærket med …, jf. foto nr. 9 bilag 3, og sendt til kødkontrollens efterkontrol under opsyn af en slagtesvend omkring kl. 12:05. Grundet feber, skulle dyret kasseres, og blev derfor kørt uden om maskinerne på slagtekæden.
Dyret ankom til kødkontrollens efterkontrol ca. kl. 12:40, hvor embedsdyrlæge D1 undersøgte slagtekroppen, organer og broksækken.
Der blev afskåret præparat bestående af broksæk i sammenhæng med leverandørnummer og sygemærke. Se foto nr. 11 i bilag 3. Slagtekrop og organer blev kasseret.
Ved undersøgelsen af slagtekrop og det afskårne præparat fandtes … broksækken havde en ”purulent”/betændt, ildelugtende lugt.
Ved undersøgelse af broksækken fandtes denne at indeholde tarme. Der var adhærencedannelse af et tarmstykke i broksækken, jf. foto nr. 10 og 13 bilag 3.
Ved slidsåret fandtes der vævsdød, jf. foto nr. bilag 2, samt arvævsdannelse med en tykkelse på 35 mm. Se foto nr. 12 og 14 i bilag 3.
Ved patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND, af de to præparater fandtes:
”Præparat 1:
….
Hudstykket fra bugen målte ca. 31 x 20 cm, og hudstykket i sammenhæng hermed målte ca. 57 x 12 cm. Ved inspektion af præparatet fandtes en cirkulær udposning med en højde på op til ca. 7 cm og en diameter på ca. 15-16 cm. Udposningen fandtes i relation til 10 dievorter. Deklivt på udposningen fandtes en ulceration, der målte ca. 9x7 cm. Under ulcerationen fandtes granulationsvæv og bindevæv med en samlet tykkelse på op til ca. 1 cm.
På den indvendige side af præparatet fandtes en brokring med en diameter på ca. 7 cm. Ved gennemskæring af udposningen fandtes denne at bestå af en broksæk. I brokvæggen fandtes en hæmatomdannelse med en diameter på ca. 2,5 cm.
Præparat 2:
….
Hudstykket fra bugen målte ca. 36 x 21 cm, og hudstykket i sammenhæng hermed målte ca. 48 x 14 cm. Ved inspektion af præparatet fandtes en cirkulær udposning med en højde på op til ca. 6 cm og en diameter på ca. 15 cm. Udposningen fandtes i relation til 11 dievorter. Ved modtagelsen var der lavet indsnit på udposningen. Deklivt på udposningen fandtes en cirkulær ulceration, der målte ca. 7 - 8cm i diameter. Ulcerationen var stedvist belagt med nekrotisk sårskorpe, hvorunder der fandtes granulationsvæv med en tykkelse på op til ca. 0,3 cm og bindevæv med en tykkelse på op til ca. 0,7 cm.
Ved gennemskæring af udposningen fandtes denne at bestå af en broksæk. Der fandtes fibrøs adhærence af et stykke tyndtarm til brokvæggen.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at udposningerne på bugvæggen i begge præparater er sæde for et umbilikalt hernie (navlebrok) og en ulceration på dettes mest deklive overflade.
Baseret på mængden af granulationsvæv og bindevæv vurderes ulcerationen på udposningens overflade i begge præparater at have en alder på flere uger.
Af Politiets afhøringsrapport af 9. november 2020 fremgår, at besætningsejeren havde bedt sine medarbejdere om at kontrollere, om der var grise i sygestien, som var egnet til transport, hvorved personalet ved en fejltagelse havde læsset samtlige grise fra sygestien.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at svin med store brok/udposninger ved navlestedet eller brok/udposninger med sår straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Rådet finder, at de to svins tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Deres situation burde på et tidligere tidspunkt have været erkendt og afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at de straks var blevet anbragt i en korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, eventuelt tilset af en dyrlæge, således at aflivning kunne have fundet sted, inden lidelsen fik det beskrevne omfang.
Lægges ovennævnte, sagsakterne og det fremsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at de to svin ved at være opstaldet så de udviklede de markante sår på broksækken i besætningen, har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Rådet finder, at svinene under opholdet i besætningen har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Endvidere finder Rådet, at de to svin var uegnet til transport. Ved at være læsset og transporteret har de været udsat for risiko for puf og stød fra og mod vognens inventar og de øvrige svin. Rådet finder, at de to svin, der fremstod med et større navlebrok og med et sår på undersiden af broksækken, ved at være læsset og transporteret til slagteriet, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at de to svin, ved at være læsset og transporteret har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Om besætningsejer/chauffør/transportvirksomhed ved at lade dyret transportere fra besætningen til slagteriet, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt samt undladt at beskytte det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald finder rådet da, at dyrene derved har været udsat for uforsvarlig eller groft uforsvarligt behandling.
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Giver sagens fakta i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Der henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store navle- eller lyskebrok, der kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Besætningsejer/transportør tiltalt for overtrædelse af Dyreværnslovens § 1 og 2, jf. 28, stk. 2, jf. stk. 1 og § 28, stk. 9 samt transportforordningens artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2 litra b, jf. § 37, stk. i og nr. 6 i bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport ved ikke at have sikret sig, at personalet var tilstrækkeligt instrueret i at håndtere syge eller tilskadekomne dyr, idet to grise gik i besætningen gennem flere uger med store brok, hvorpå der var sår, uden at dyrene var givet en passende behandling eller aflivet, ligesom de blev transporteret fra besætning til slagteri, selvom de ikke var transportegnede, hvorved grisene i besætningen blev udsat for uforsvarlig behandling og i forbindelse med transporten, groft uforsvarlig behandling, ligesom de ikke blev beskyttet bedst muligt mod smerte, angst, lidelse, varigt mén og væsentlig ulempe.
Afgjort ved bødeforelæg på 30.000 kr.