Rådet udtalte 10. maj 2021:
Rådet har, til brug for besvarelse af spørgsmål vedrørende forhold nr. 1 og 2, gjort brug af sagkyndig bistand.
Spørgsmål vedr. d. 10. oktober 2018
Spørgsmål 1:
Kan Rådet på baggrund af embedsdyrlægens beskrivelse af fundene på slagtesvinet, sammenholdt med de optagne fotos vurdere, hvornår læsionerne er opstået?
Svar ad 1:
Af politiets fremsendelsesbrev af 28. januar 2020, fremgår, at ”det ikke har været muligt at få foretaget en patologisk undersøgelse af præparaterne fra slagtekroppen.”
På det foreliggende grundlag, finder Rådet det ikke muligt at vurdere, hvornår de beskrevne læsioner på slagtesvinet er opstået, idet det ikke er muligt med nogenlunde sikkerhed at tilbagedatere slagskaderne på et makroskopisk grundlag. En tidsmæssig udredning af slagskadernes opståen kræver en histologisk undersøgelse af repræsentativt udtaget væv fra læsionen.
Spørgsmål 2:
Kan Rådet på baggrund af embedsdyrlægens beskrivelse af fundene på slagtesvinet, sammenholdt med de optagne fotos vurdere, om læsionerne kan være opstået ved, at grisen under tummel har ramt beslag el. lign. i stalden (ikke menneskepåført)?
Svar ad 2:
Af anmeldelse af 5. februar 2019 fremgår følgende:
”Slagtekroppen havde 8-10 slagmærker; de fleste placeret på venstre side af slagtekroppen. Der var en gruppe slag i lænderegionen, jf. bilag 2, foto nr. 1, og et mindre område bag skulderbladet, jf. bilag 2, foto nr. 3. Slagene var ca. 5 cm lange og ca. 0,7 cm brede. Der var kraftig blødning i spæklaget og i den underliggende muskulatur ved flere af slagene.
Det vurderes, at der kan være slået med bagsiden af tatoveringshammeren. Se bilag 2, foto nr. 11 (et billede af et tilsvarende objekt). Ved slag med nævnte objekt på hud, fremkommer helt typiske læsioner, der er omkring 5 cm lange og lidt mindre end 1 cm brede. Slagmærkerne på slagtekrop 1 havde dette karakteristiske udseende…”
Slaglæsioner påført af mennesker ses typisk på svinets ryg, skinkeområder og sider, og ved multiple læsioner er disse typisk ensartede. Slaglæsioner hos svin udsat for stumpt traume udført af et menneske fremstår som blødninger i underhuden og eventuelt underliggende væv under intakt epidermis (overhud). Slaglæsionerne kan have forskellig form afhængig af, hvilket objekt, der er anvendt som slagredskab, ligesom den samme slaglæsion kan bestå af flere læsionsformer. Slagredskaber anvendt ved stumpe traumer kan i de fleste tilfælde ikke umiddelbart identificeres med mindre, at slagredskabet er til rådighed ved undersøgelsen, hvorved det kan sandsynliggøres, at det pågældende redskab har været anvendt.
Dog kan der ved en obduktion ud fra typen af læsioner, erfaringer og kendskab til de redskaber, der typisk forefindes i svinestalde, undertiden afgives en udtalelse om hvilket redskab, der sandsynligvis er blevet anvendt, idet visse redskaber fremkalder typiske læsioner.
Slag med et stanglignende rundt eller firkantet redskab, eksempelvis stangen fra en såkaldt grisedasker, vil give anledning til to parallelle blødninger med en opklaring imellem – såkaldt ”togskinnekonfiguration”. Andre slagredskaber, der kan give anledning til kendte læsionsformer er tatoveringshammer, metalkæder og håndtaget (og evt. stangen) på en grisedasker.
Rådet finder ikke, at læsionernes udseende, som de fremgår af det fremsendte fotomateriale, er forenelige med de karakteristiske læsioner, som opstår ved slag med bagsiden af en tatoveringshammer, som den der kan ses på foto 11 i fotomappen, bilag 2.
Lægges ovennævnte, sagsakterne og det fremsendte fotomateriale samt svar ad 1 til grund, finder Rådet det ikke muligt på det foreliggende grundlag at vurdere, hvorvidt de beskrevne læsioner på slagtesvinet var forenelige med at være påført af et menneske eller muligvis opstået som følge af tumlen imod et beslag eller lignende i stalden.
Spørgsmål 3:
Kan Rådet på baggrund af embedsdyrlægens beskrivelse af fundene på slagtesvinet, sammenholdt med de optagne fotos vurdere, hvorvidt læsionerne er menneskepåførte?
Svar ad 3:
Se svar ad 2.
Spørgsmål 4:
Finder Rådet på baggrund af embedsdyrlægens beskrivelse af fundene på slagtesvinet, sammenholdt med de optagne fotos, at slagtesvinet har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 4:
Såfremt det kan eftervises, at slagtesvinet havde været påført 8-10 slaglæsioner medførende blødninger i huden, underhuden og stedvis i den underliggende muskulatur, finder Rådet, at det har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder da, at slagtesvinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 5:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 5:
Rådet har ikke yderligere bemærkninger.
Spørgsmål vedr. d. 28. november 2018
Spørgsmål 6 (1):
Kan Rådet på baggrund af embedsdyrlægens beskrivelse af fundene på slagtesvinet, sammenholdt med de optagne fotos vurdere, hvornår læsionerne er opstået?
Svar ad 6 (1):
Af politiets fremsendelsesbrev af 28. januar 2020, fremgår, at ”det ikke har været muligt at få foretaget en patologisk undersøgelse af præparaterne fra slagtekroppen.”
På det foreliggende grundlag, finder Rådet det ikke muligt at vurdere, hvornår de beskrevne læsioner på slagtesvinet er opstået, idet det ikke er muligt med nogenlunde sikkerhed at tilbagedatere slagskaderne på et makroskopisk grundlag. En tidsmæssig udredning af slagskadernes opståen kræver en histologisk undersøgelse af repræsentativt udtaget væv fra læsionen.
Spørgsmål 7 (2):
Kan Rådet på baggrund af embedsdyrlægens beskrivelse af fundene på slagtesvinet, sammenholdt med de optagne fotos vurdere, om læsionerne kan være opstået ved, at grisen under tummel har ramt beslag el. lign. i stalden (ikke menneskepåført)?
Svar ad 7 (2):
Følgende fremgår af anmeldelse af 5. februar 2019:
”Slagtekroppen havde minimum fire firkantede mærker, jf. bilag 2, foto nr. 1 -5.
Det vurderes, at der kan være slået med en flad genstand på et skaft, evt. en dasker med et fremtrædende mønster.
Slagmærker af denne karakter må anses for at være påført af et menneske.”
Af de fremsendte foto kan ses, at svinet var påført minimum fire slaglæsioner med et firkantet udseende samt et antal stregformede læsioner langs svinets ryg. Det fremsendte fotomateriale understøtter således ovennævnte beskrivelse.
Slaglæsioner påført af mennesker ses typisk på svinets ryg, skinkeområder og sider, og ved multiple læsioner er disse typisk ensartede. Slaglæsioner hos svin udsat for stumpt traume udført af et menneske fremstår som blødninger i underhuden og eventuelt underliggende væv under intakt epidermis (overhud). Slaglæsionerne kan have forskellig form afhængig af, hvilket objekt, der er anvendt som slagredskab, ligesom den samme slaglæsion kan bestå af flere læsionsformer. Slagredskaber anvendt ved stumpe traumer kan i de fleste tilfælde ikke umiddelbart identificeres med mindre, at slagredskabet er til rådighed ved undersøgelsen, hvorved det kan sandsynliggøres, at det pågældende redskab har været anvendt.
Dog kan der ved en obduktion ud fra typen af læsioner, erfaringer og kendskab til de redskaber, der typisk forefindes i svinestalde, undertiden afgives en udtalelse om hvilket redskab, der sandsynligvis er blevet anvendt, idet visse redskaber fremkalder typiske læsioner.
Slag med et stanglignende rundt eller firkantet redskab, eksempelvis stangen fra en såkaldt grisedasker, vil give anledning til to parallelle blødninger med en opklaring imellem – såkaldt ”togskinnekonfiguration”. Andre slagredskaber, der kan give anledning til kendte læsionsformer er tatoveringshammer, metalkæder og håndtaget (og evt. stangen) på en grisedasker.
Lægges ovennævnte, sagsakterne og det fremsendte fotomateriale til grund, finder Rådet det ikke sandsynligt, at læsionerne med den beskrevne ensartethed og placeringen på slagtesvinet, kan være opstået ved, at svinet under tummel har ramt beslag el. lign. i stalden. Det vurderes, at læsionerne er påført af et menneske.
Spørgsmål 8 (3):
Kan Rådet på baggrund af embedsdyrlægens beskrivelse af fundene på slagtesvinet, sammenholdt med de optagne fotos vurdere, hvorvidt læsionerne er menneskepåførte?
Svar ad 8 (3):
Se svar ad 2.
Spørgsmål 9 (4):
Finder Rådet på baggrund af embedsdyrlægens beskrivelse af fundene på slagtesvinet, sammenholdt med de optagne fotos, at slagtesvinet har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 9 (4):
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges sagsakterne, de fremsendte fotos og svar ad 6 (1) og 7 (2) til grund, finder Rådet, at slagtesvinet, ved at være påført mindst 4 slaglæsioner på ryggen medførende blødninger i huden og underhuden, har været udsat for mindst en betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at slagtesvinet har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 10 (5):
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 10 (5):
Rådet har ikke yderligere bemærkninger.
Spørgsmål vedrørende besætningsbesøg 18. marts 2019
Spørgsmål vedr. gris A
Spørgsmål 11 (1):
Kan Rådet ud fra beskrivelsen af gris A, sammenholdt med fotos og videosekvenser vurdere lidelsens alder?
Svar ad 11 (1):
Følgende fremgår af anmeldelse af 19. december 2019:
”Gris A var svært støttehalt på højre bagben. Den havde vanskeligt ved at rejse sig og måtte hjælpes op af besætningsejeren. Den tog kun meget begrænset støtte på benet, når den gik. Når grisen stod stille aflastede den benet ved at løfte det fra underlaget. På højre bagben var hasen meget hævet. Hævelsen var fast. Ved undersøgelsen var grisen øm ved palpation (berøring) af hasen. Grisen blev taget ud på gangen under kontrollen. Her havde den meget vanskeligt ved at lægge sig ned og den vokaliserede vedvarende som tegn på smerte. Grisen gik indtil den blev lukket ud på gangen i en almindelig sti sammen med raske stifæller. Ifølge medicinregistreringerne var grisen ikke tidligere behandlet, men den blev behandlet under kontrollen. Jf. foto 1-2 og 12 i fotomappe samt videosekvens 1 og 2…”
De fremsendte videoklip understøtter ovennævnte beskrivelse.
Lægges ovennævnte, sagsakterne og det fremsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at lidelsen havde en alder på flere dage.
Spørgsmål 12 (2):
Finder Rådet på baggrund af beskrivelsen af gris A sammenholdt med fotos og videosekvenser, at gris A har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 12 (2):
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at svin A’s tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Dets situation burde have været erkendt og afhjulpet i besætningen, hvilket bedst ville være sket ved, at det straks var blevet flyttet til en sygesti, hvor det var blevet behandlet, eventuelt tilset af en dyrlæge.
Lægges sagsakterne, det fremsendte billedmateriale samt svar ad 11 (1) til grund, finder Rådet, at svin A, ved under sygdomsforløbet i besætningen at gå ubehandlet og uden at være opstaldet i sygesti, har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Rådet finder, at svin A har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 13 (3):
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 13 (3):
Nej.
Spørgsmål vedr. gris B
Spørgsmål 14 (1):
Kan Rådet ud fra beskrivelsen af gris B, sammenholdt med fotos vurdere lidelsens alder?
Svar ad 14 (1):
Af anmeldelse af 19. december 2019 fremgår følgende:
”Gris B havde endetarmsprolaps (udskudt endetarm), hvor en del af endetarmen hang ud af endetarmsåbningen. Den udskudte del af endetarmen var fast, fortykket og ildelugtende. Grisen var opstaldet i en almindelig sti sammen med raske stifæller. Ifølge medicinoptegnelserne var grisen behandlet med smertestillende medicin d. 16. og 17. marts 2019. Jf. fotos nr. 3-7 og 12 i Fotomappen vedlagt som bilag 3.”
Lægges ovennævnte, sagsakterne og det fremsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at lidelsen havde en alder på flere dage.
Spørgsmål 15 (2):
Finder Rådet på baggrund af beskrivelsen af gris B sammenholdt med fotos, at gris B har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 15 (2):
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Dyr med endetarmsprolaps skal undersøges og ydes adækvat og sufficient behandling, når lidelsen opstår. Vurderes et tilfælde af endetarmsprolaps at være egnet til behandling, finder Rådet, at dyret skal isoleres i sygesti med passende bekvemt underlag, smertebehandles og vurderes dagligt. Hvis dyret ikke bedres væsentligt inden for den første uge, skal det aflives.
Rådet finder, at svin B’s tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Dets situation burde have været erkendt og afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at det, da tilstanden blev erkendt, ud over at være behandlet straks var blevet isoleret i sygesti, eventuelt tilset af en dyrlæge. Da det blev klart ved de daglige tilsyn, at tilstanden ikke bedredes væsentligt, burde svinet være blevet aflivet.
Lægges ovennævnte, sagsakterne samt svar ad 14 (1) til grund, finder Rådet, at svin B, ved under opholdet i besætningen ikke at have været isoleret i sygesti, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svin B har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 16 (3):
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 16 (3):
Der skal henvises til Rådets reviderede udtalelse af 1. oktober 2o13 om svin med rektalprolaps som kan findes på www.detvetsund.dk.
Spørgsmål vedr. gris D
Spørgsmål 17 (1):
Kan Rådet ud fra beskrivelsen af gris D, sammenholdt med fotos vurdere lidelsens alder?
Svar ad 17 (1):
Følgende fremgår af anmeldelse af 19. december 2019:
”Gris D havde ligeledes endetarmsprolaps (udskudt endetarm), hvor en del af endetarmen hængte ud af endetarmsåbningen. Den udskudte del af endetarmen var fast, fortykket og ildelugtende. Grisen var opstaldet på gangen i sektion 4 sammen med gris C (Jf. nedenfor). På gangen var der adgang til foder og vand, men ikke passende bekvemt underlag. Ifølge medicinoptegnelserne var grisen behandlet med smertestillende medicin d. 17. marts 2019. Jf. fotos nr. 9-12 i Fotomappen vedlagt som bilag 3.”
Lægges ovennævnte, sagsakterne og det fremsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at lidelsen havde en alder på flere dage.
Spørgsmål 18 (2):
Finder Rådet på baggrund af beskrivelsen af gris D sammenholdt med fotos, at gris D har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 18 (2):
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Dyr med endetarmsprolaps skal undersøges og ydes adækvat og sufficient behandling, når lidelsen opstår. Vurderes et tilfælde af endetarmsprolaps at være egnet til behandling, finder Rådet, at dyret skal isoleres i sygesti med passende bekvemt underlag, smertebehandles og vurderes dagligt. Hvis dyret ikke bedres væsentligt inden for den første uge, skal det aflives.
Rådet finder, at svin D’s tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Dets situation burde have været erkendt og afhjulpet på et tidligere tidspunkt, hvilket bedst ville være sket ved, at det straks var blevet isoleret i korrekt indrettet sygesti og behandlet, eventuelt tilset af en dyrlæge. Da det blev klart ved de daglige tilsyn, at tilstanden ikke bedredes væsentligt, burde svinet være blevet aflivet.
Lægges ovennævnte, sagsakterne samt svar ad 17 (1) til grund, finder Rådet, at svin D under opholdet i besætningen, ved ikke at have været isoleret i sygesti, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svin D har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 19 (3):
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 19 (3):
Der skal henvises til Rådets reviderede udtalelse af 1. oktober 2o13 om svin med rektalprolaps, som kan findes på www.detvetsund.dk.
Spørgsmål vedr. gris C
Spørgsmål 20 (1):
Kan Rådet ud fra beskrivelsen af gris C, sammenholdt med foto og videosekvens vurdere lidelsens alder?
Svar ad 20 (1):
Af anmeldelse af 19. december 2019 fremgår følgende:
”Gris C var svært støttehalt på højre bagben. Grisen var meget uvillig til at gå og tog meget nødig støtte på det pågældende ben. Når grisen stod, aflastede den det pågældende ben ved at stille det frem foran sig. Grisen var meget hævet omkring knæleddet på højre bagben. Desuden havde grisen et slidsår på venstre bagben, hvilket sandsynligvis skyldes, at grisen har ligget mere ned end normal på hårdt underlag. Grisen var opstaldet på gangen i sektion 4 sammen med gris D (jf. ovenfor). På gangen var der adgang til foder og vand, men ikke blødt leje, hvilket er meget vigtigt for grise med smertefulde tilstande i lemmerne, idet de ligger mere ned, og er mindre tilbøjelige til at flytte sig rundt. Ifølge medicinoptegnelserne var grisen behandlet med smertestillende medicin samt antibiotika d. 17. marts 2019. Jf. fotos nr. 8 og 12 i Fotomappen vedlagt som bilag 3 samt videosekvens 3.”
De fremsendte videoklip understøtter ovennævnte beskrivelse.
Lægges ovennævnte, sagsakterne og det fremsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at lidelsen havde en alder på flere dage.
Spørgsmål 21 (2):
Finder Rådet på baggrund af beskrivelsen af gris C sammenholdt med foto og videosekvens, at gris C har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 21 (2):
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at svin C’s tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Dets situation burde have været erkendt og afhjulpet i besætningen på et tidligere tidspunkt, hvilket bedst ville være sket ved, at det straks var blevet flyttet til en sygesti og behandlet, eventuelt tilset af en dyrlæge.
Lægges sagsakterne, det fremsendte billedmateriale samt svar ad 20 (1) til grund, finder Rådet, at svin C under sygdomsforløbet i besætningen, ved ikke at være rettidigt behandlet og ved ikke at være opstaldet i sygesti, har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Rådet finder, at svin C har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 22 (3):
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 22 (3):
Nej.
Spørgsmål vedr. gris E
Spørgsmål 23 (1):
Kan Rådet alene ud fra embedsdyrlægens beskrivelse vurdere om gris E har været udsat for en grad af uforsvarlig behandling?
Svar ad 23 (1):
Alene ud fra embedsdyrlægens beskrivelse af svin E vil Rådet nære betænkelighed ved at udtale, at svinet har været udsat for en grad af uforsvarlig behandling.
Spørgsmål 24 (2):
I givet fald finder Rådet så, at gris E har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 24 (2):
Udgår.
Spørgsmål 25 (3):
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 25 (3):
Nej.
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for to forhold:
1.
Tiltalt for overtrædelse af Dyrevelfærdslovens § 58, stk. 13, jf. stk. 12, jf. stk. 1, jf. § 2 og § 3, (dagældende dyreværnslovens § 28, stk. 11, jf. stk. 9, jf. stk. 1 j fr. § § 1 og 2) ved i forbindelse med udøvelse af erhverv og som besætningsejer og arbejdsgiver at være ansvarlig for, at en gris i besætningen blev udsat for uforsvarlig behandling, ligesom grisen ikke blev behandlet omsorgsfuldt og under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov idet grisen blev påført mindst 4 slag langs ryggen med et ukendt objekt, alt hvorved grisen blev udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
2.
Tiltalt for overtrædelse af Dyrevelfærdslovens § 58, stk. 13, jf. stk. 12, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2 og § 3, (dagældende dyreværnslovens § 28, stk. 11, jf. stk. 9, jf. stk. 2, jf. stk. 1 jfr. §§ 1 og 2) samt bekendtgørelse nr. 1745 af 30. november 2020 § 33, stk. 3, jf. stk. 1, jf. § 5 (dagældende bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 § 19, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 5) og ved i forbindelse med udøvelse af erhverv og som besætningsejer og arbejdsgiver at være ansvarlig for, at 4 syge og tilskadekomne grise i besætningen blev udsat for henholdsvis uforsvarlig og grovere uforsvarlig behandling, ligesom grisene ikke blev behandlet omsorgsfuldt og under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, idet grisene ved Fødevarestyrelsens kontrolbesøg ikke var opstaldet i sygestier isoleret fra raske artsfæller, selvom grisene havde lidelser, som burde have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt.
Afgjort ved bødeforelæg på 25.000 kr.