Rådet udtalte 23. september 2021:
Spørgsmål 1:
Må den beskrevne tilstand hos grisene V15K og V21K antages at have været let erkendelig over en længere periode i besætningen i forbindelse med de daglige tilsyn med dyrene?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af anmeldelse af 26. juni 2020:
”… 2 af dyrene støttehalte, hvilket gjorde, at svinene blev sorteret fra til nærmere klinisk undersøgelse. Grisene blev opmærket med hhv. V15K og V21K… Embedsdyrlæge X konstaterede i øvrigt ved aflæsningen, at V15K, der blev transporteret adskilt fra den øvrige gruppe... V21K var ikke adskilt ved transporten.
Dyr nr. 1 slagtesvin, blev af slagteriet tildelt sygenr. V15K., jf. bilag 1, køreseddel, fotos nr. 1-7 i bilag 2 + videosekvens 1-2.
Ved den kliniske undersøgelse af det levende svin kunne det konstateres, at V15K var støttehalt på højre bagben, og førte benet ind under kroppen ved gang for at aflaste benet bedst muligt. Endvidere virker grisen meget forsigtig, når den sætter kloven til gulvet. Der fandtes deformitet af klov på højre bagben. Grisen var i normalt hul ved slagtning. Det virkede en smule stresset. Det vurderes, at dyret var støttehalt (tydeligt halt, men tog dog støtte på benet) i svær grad på pågældende ben. Efter aflivning blev det konstateret tydelig deform inderklov på højre bagben. Ved den efterfølgende kontrol af slagtekroppen fandt embedsdyrlæge Y tydelig deform inderklov i helt krum stilling bøjet nedad. Endvidere fandtes kronisk ledbetændelse i begge forben… Misdannelserne vurderes at have haft en varighed af mindst 6 mdr., jf. foto nr. 1-3, da det skønnes at misdannelsen er medfødt.
Dyr nr. 2, slagtesvin, blev af slagteriet tildelt sygenr. V21K., fotos nr. 1-7 i bilag 2A + videosekvens 3-4.
Ved den kliniske undersøgelse af det levende svin kunne det konstateres, at V21K havde to krumme forben, og var meget besværet ved at skulle gå. Umiddelbart efter den havde forladt vognen, lagde den sig på staldgangen for at hvile sig, og den kunne først efter kortere tids hvil bevæge sig videre til sygestien. … grisen var ikke i stand til at gå normalt på klovene på forbenene. Grisen har derfor måtte tage støtte på spidsen af kloven, hvilket medvirker til forkert belastning af leddene, ledbetændelse og smerte. Grisen bevæger sig nødigt, sandsynligvis grundet smerte, og deraf følgende stress. Grisen var i normalt hul ved slagtning. Det virkede en smule stresset. Det vurderes, at dyret var støttehalt (tydeligt halt, men tog dog støtte på benet) i svær grad på de pågældende ben. I nogle tilfælde bevægede grisen sig frem ved at kravle på forknæene, frem for at gå på klovene. Dette indikerer kraftig smerte ved at gå på spidsen af klovene. Efter aflivning blev der konstateret tydelig krumning af begge forben. Dyret blev tildelt syge nr. V21K, jf. bilag 1. Ved den efterfølgende kontrol af slagtekroppen fandt embedsdyrlæge Y tydelig krumning af begge forben. Endvidere fandtes kronisk ledbetændelse i begge forben… foto nr.2, fotomappe 2, bilag 2A.”
Præparater fra de to svin blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der ifølge erklæring af 20. september 2020, fandt følgende:
”Højre og venstre forben: Forbenene målte ca. 26 x 13 cm. Ved inspektion af begge forben fandtes carpalområdet at være fortykket, og forbenene kunne ikke ekstenderes i carpalleddet. Ved gennemskæring af det fortykkede område på begge forben fandtes betændelse i den underliggende bursa (bursitis). Ved inspektion af begge albueled fandtes kronisk proliferativ artritis. Ved sektion af de øvrige led og bløddele på forbenene fandtes intet abnormt.
Højre bagben: Bagbenet målte ca. 37 x 14 cm. Ved modtagelsen var der lavet indsnit ud for haseleddet. Ved inspektion af benet fandtes en nedad – og indaddrejning den mediale hovedklov. Desuden fandtes fuldstændig mangel på den mediale biklov. Efter sagittal gennemsavning af benet fandtes en kronisk subluksation af kronled og klovled i den mediale hovedklov. Ved sektion af de øvrige led og bløddele på bagbenet fandtes intet abnormt. På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at begge forben er sæde for bursitis samt kroniske proliferativ artritis i albueleddet. Baseret på de prolifererende synovialmembraner vurderes forandringerne i leddene at have en alder på flere uger. Bagbenet er sæde for kronisk subluksation i den mediale hovedklov med deraf følgende nedad- og indaddrejning af tåen. Forandringerne vurderes at have en alder på flere måneder og er sandsynligvis medfødte.”
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at svinenes tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn i besætningen igennem længere tid. Svin V15K’s tilstand vurderes at have været erkendelig ved de daglige tilsyn under opholdet i besætningen i flere måneder, sandsynligvis siden svinet blev født, og svin V21K’s tilstand vurderes at have været erkendelig i flere uger under opholdet i besætningen.
Spørgsmål 2:
Må grisenes tilstand antages at have været let erkendelig i forbindelse med pålæsningen på køretøjet?
Svar ad 2:
Ja. Af de fremsendte videoklip kan det ses, at svin V15K var udtalt gangbesværet og satte højre bagben meget forsigtigt til jorden og løftede det fra underlaget gentagne gange, når det stod. Svin V21K var stærkt støttehalt på begge forben og lagde sig ned og gik efterfølgende på forknæene, da det nåede frem til staldgangen på slagteriet.
Spørgsmål 3:
Var grisene transportegnede i den beskrevne tilstand, herunder eventuelt begrænset transportegnede, hvis det skete under ekstra hensyn?
Svar ad 3:
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at svinene ikke var egnet til transport, heller ikke som ”skånetransport” separeret fra de andre svin på vognen.
Spørgsmål 4:
Såfremt spørgsmål 3 besvares afvisende, anmoder jeg desuden Rådet om at besvare, hvorvidt transporten af V15K og V21K efter Rådets vurdering udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1-3.
Svar ad 4:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges sagsakterne og det fremsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at svin V15K under læsning og transport har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svin V15K under læsning og transport har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1, nu dyrevelfærdslovens § 2.
Lægges sagsakterne og det fremsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at svin V21K under læsning og transport har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svin V21K under læsning og transport har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1, nu dyrevelfærdslovens § 2.
Spørgsmål 5:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.
Svar ad 5:
Der skal henvises til Det Veterinære Sundhedsråds redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, som kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af
- dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, samt stk. 9 og stk. 11, jf. § 1 og § 2, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, samt stk. 12 og stk. 13, jf. § 2 og § 3, samt bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 5, nu bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3 og stk. 4, jf. § 50, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, jf. stk. 3, jf. Rådets Forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og derved forbundne aktiviteter m.v. artikel 3, litra b, artikel 6, stk. 3, samt artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og 2, litra a, ved i tiden op til d. 15. juni 2020 i tiltaltes erhverv som ejer af svinebesætningen, samt i tiltaltes erhverv som selvkører med levende dyr, at have behandlet en gris (V21K), som var støttehalt i svær grad som følge af to krumme forben og derfor var meget besværet ved at skulle gå, grovere uforsvarligt, idet tiltalte var ansvarlig for, at den ikke blev aflivet i besætningen som følge af lidelsen, ligesom tiltalte var ansvarlig for, at grisen d. 15. juni 2020 blev transporteret fra besætningen til slagteriet, selvom den som følge af lidelsen ikke var transportegnet.
- Dyreværnslovens § 28, stk. 1, samt stk. 9 og stk. 11, jf. § 1 og § 2, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, samt stk. 12 og stk. 13, jf. § 2 og § 3, samt bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 5, nu bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3 og stk. 4, jf. § 50, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, jf. stk. 3, jf. Rådets Forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og derved forbundne aktiviteter m.v. artikel 3, litra b, artikel 6, stk. 3, samt artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og 2, litra a, ved i tiden op til d. 15. juni 2020 i tiltaltes erhverv som ejer af svinebesætningen, samt i tiltaltes erhverv som selvkører med levende dyr, at have behandlet en gris (V15K), som var støttehalt i svær grad på højre forben som følge af en deform inderklov og derfor var ude af stand til at gå uden støtte, ligesom den havde kronisk ledbetændelse i begge forben, uforsvarligt, idet tiltalte var ansvarlig for, at den ikke blev aflivet i besætningen som følge af lidelsen, ligesom tiltalte var ansvarlig for, at grisen d. 15. juni 2020 blev transporteret fra besætningen til slagteriet, selvom den som følge af lidelsen ikke var transportegnet.
Afgjort ved bødeforelæg på 30.000 kr.