Rådet udtalte 15. december 2021:
Spørgsmål 1:
Er det muligt ud fra det foreliggende materiale at udtale sig om, hvilken lidelse gris 1 havde.
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens skrivelse af 18. august 2020:
”Grisen blev under aflæsningen fundet kraftig støttehalt på venstre forben. Ved synet af grisen inden aflivning kunne det konstateres, at grisen havde et hævet/fortykket forknæ (foto 1). Det kunne dog ikke umiddelbart vurderes, hvad den tilgrundliggende årsag var. Grisen lagde sig ned, da den fik muligheden, og ville ikke rejse sig igen. Undertegnede optog en kort video (video 1), hvor jeg prøver at få grisen op og gå. Grisen var imidlertid meget modvillig, og jeg besluttede, at det bedste for grisen var at lade den ligge og undgå at den skulle tage støtte på benet. Af fotos 2-3 i fotomappen fremgår det, at grisen også i hvile aflaster benet. Haltheden og grisens modvillighed til at rejse sig er tegn på, at grisen havde ondt i venstre forben. Efter aflivning blev benet skyllet. Her fandtes en arvævsdannelse på forknæets forside (foto 4). Venstre forknæs led blev åbnet og der kunne konstateres fortykkelse af bindevævstrukturerne, som omgiver knæet, i særdeleshed på forsiden af forknæet (fotos 5-6). Derudover fandtes blødning i ledbrusken…
Veterinærfaglig vurdering: På baggrund af de kliniske fund kan det konkluderes, at grisen med overvejende sandsynlighed havde lidt af en kronisk ledbetændelse i venstre forknæ med fibrøse forandringer omkring leddet til følge.”
Rådet finder det ikke muligt med sikkerhed at udtale sig yderligere om lidelsens karakter.
Spørgsmål 2:
Kan dette fastslås, skal jeg spørge Rådet om denne lidelse efter rådets opfattelse har medført, at grisen har været synligt halt i forbindelse med læsning af grisen på lastbilen.
Svar ad 2:
Lægges svar ad 1 til grund, finder Rådet, at svinet har været synlig halt i forbindelse med læsningen. Hvorvidt dyrets kliniske tegn er forværret under læsning og transport kan Rådet ikke afvise.
Spørgsmål 3:
Svares der ja til spørgsmål 2, skal jeg forespørge Rådet, om Rådet vurdere, at grisen har været uegnet til den planlagte transport og i bekræftende fald, om grisen har været udsat for væsentlig ulempe, uforsvarlig eller groft uforsvarligt behandling.
Svar ad 3:
Lægges svar ad 1 samt vedlagte billedmateriale til grund, finder Rådet, at svinet ikke har været egnet til transport.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Dets situation burde have været erkendt og afhjulpet i besætningen og dyret burde således ikke have været læsset og transporteret. Rådet finder, at svinet under læsning og transport har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 4:
Lægges det til grund, at gris 2 igennem længere tid ikke har haft synet på venstre øje, vurdere Rådet da, at grisen har været uegnet til den planlagte transport.
Svar ad 4:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens skrivelse af 18. august 2020:
”Grisen blev udpeget ved aflæsningen af grisene, da venstre øje ikke umiddelbart var synligt (foto 8). Ved nærmere inspektion af dyret, kunne det konstateres, at venstre øjenæble ikke var placeret i øjenhulen på en sådan måde, at dyret kunne se med øjet. Efter aflivning af grisen blev øjenhulen undersøgt nærmere og her kunne det konstateres, at der ikke var et normalt øjenæble placeret i øjenhulen, - i stedet var øjenhulen fyldt ud af slimhindefolder (foto 9).
Veterinærfaglig vurdering:
På baggrund af de kliniske fund kan det konkluderes, at grisen ikke har haft et normalt fungerende venstre øje og dermed kun har været i stand til at se med det højre øje. Det kan eventuelt skyldes en udviklingsfejl. Det vurderes, at tilstanden på indtransporttidspunktet ikke har været smertefuldt for dyret. Grisen har imidlertid ikke været i stand til at orientere sig på samme vis som dens artsfæller, hvilket må formodes at have forringet grisens velfærd under indtransporten til samlestedet. Uanset dyrets trivsel i besætningen betinger læsningen af grisene på transportbilen og transporten ind til samlestedet, at grisen er bragt ud af dens vante omgivelser med artsfæller, som den ikke nødvendigvis har været opstaldet med i besætningen. En omlæsning på samlested vil desuden ofte give øget uro, nervøsitet og aggressivitet hos grisene, og en gris med syn på kun det ene øje må formodes ikke at have evnen til at begå sig på lige fod med dens artsfæller.”
Tilskadekomne dyr samt dyr, som har fysiologiske skavanker eller undergår en patologisk proces, betragtes i udgangspunktet som ikke egnede til transport. Rådet finder imidlertid, at der kan være lidelser tilstede (f.eks. medfødte), som ikke påvirker dyrets almenbefindende eller evne til at bevæge sig på en naturlig måde, forudsat at der er taget et passende hensyn gennem en særlig skånsom opstaldning. Ved samtidigt at gennemføre en omhyggelig overvågning af lidelsens udvikling, vil det ultimativt være muligt at klargøre dyret til slagtning gennemført som en direkte transport under særligt beskyttende omstændigheder.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at mangel på ét øje medførte, at svinet var ude af stand til at orientere sig på normal vis. Svinet var således ikke egnet til den udførte og planlagte transport. Ved at blive transporteret har dyret været udsat for betydelig grad af lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Tilskadekomne dyr og dyr, som har fysiologiske skavanker eller undergår en patologisk proces, betragtes i udgangspunktet som ikke egnede til transport.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at svinet med det manglende øje, ved ikke at have været transporteret direkte til slagtning adskilt fra øvrige svin, har været udsat for angst og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at det pågældende svin, ved at være læsset og transporteret som beskrevet, har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 5:
Svares der ja til spørgsmål 4, skal jeg forespørge om Rådet da finder, at grisen har været udsat for væsentlig ulempe eller uforsvarlig behandling i forbindelse med transporten.
Svar ad 5:
Se svar 4.
Spørgsmål 6:
Giver sagens fakta i øvrigt rådet anledning til bemærkninger.
Svar ad 6:
Nej.
Afgørelse:
Transportvirksomhed påtaleopgivet, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 4, hvoraf det fremgår, at sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder, omkostninger eller behandlingstider, som ikke står i rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, som i givet fald kan forventes idømt.