Rådet udtalte 17. februar 2021:
Spørgsmål 1:
Såfremt oplysningerne i sagen om grisene med nr. 1, 5, 7, 11 og 12 tilstand, herunder deres opstaldningshold samt, at de ikke var tilset af dyrlæge eller i behandling for deres lidelser, lægges til grund, anmoder jeg Rådet om at besvare, hvorvidt den beskrevne adfærd efter Rådets vurdering udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3.
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 11. februar 2019, at embedsdyrlægen ved kontrolbesøg i en slagtesvinebesætning d. 16. november 2018 observerede følgende:
Gris 1:
”Gris 1 gik i den næstbagerste sti på højre side af gangen alene. Stien var med fuldspaltegulve af beton og var ikke udstyret med blød bund. Grisen var springhalt på venstre forben (tog ingen støtte). Grisen var i normalt huld. Højre forben var yderligere fortykket fra albuen og nedefter. Grisen havde en besværet vejrtrækning. Grisen havde flere sår over venstre forknæ samt midt på underarmsknoglen (vurderes at være opbrud fra en tidligere ledbetændelse i albueleddet). Grisens venstre ben hang i en deform og unaturlig position. Efter aflivning blev leddene palperet (føling med hænderne) og både albueled og skulderled var stift… har varet mere end 14 dage.”
Det fremsendte foto- og videomateriale understøtter ovennævnte beskrivelse.
Gris 5:
”Gik i en sti med 1 anden gris. Stien havde fuldspaltegulve af beton og havde ikke noget blødt underlag. Grisen havde dårlig vækst og var mager. Ved palpation (føling med hænderne) havde grisen fremtrædende rygrad som stak 2-3 cm op over den svundne muskulatur, fremtrædende hoftehjørner, skulderblade og ribben. Grisen gik med krum ryg som er tegn på smerte. Grisen havde et forøget bugomfang foreneligt med en kronisk forstoppelse. Slutteligt var grisen langhåret hvilket er et tegn på utrivelighed. Grisen var ikke medicinsk behandlet siden den var blevet flyttet til besætningen (i maj/juni måned jf. besætningsejers udtalelse) og var ikke tilset af en dyrlæge… tilstanden har stået på i minimum 2 uger grundet, at grisen er mager og nedsat i vækst.”
Gris 7:
”Grisen gik i samme sti som gris 6 og 8. Stien havde fuldspaltegulve af beton og havde ikke noget blødt underlag. Gris 7 havde et navlebrok over 15 cm. Grisen var mager og havde let krum ryg hvilket er et tegn på smerte. Under broksækken blev fundet et kronisk sår med op til 1 cm bindevævsdannelse, hvilket beskriver at såret har været til stede i minimum 1 måned. Derudover blev fundet store mængder betændelse (puds), granulationsvæv (granulationsvæv er en særlig type af væv der dannes bl.a. i forbindelse med heling af sår) og nekrose (dødt væv). Såret lugtede af fordærv. Grisen var ikke medicinsk behandlet siden den var blevet flyttet til besætningen og var ikke tilset af en dyrlæge… Det vurderes, at der er tale om en tilstand (såret) som har stået på i minimum 4 uger. Selve brokken har formentlig været til stede i betydeligt længere tid.”
Gris 11:
”Gik i en sti med gris 12. Stien var indrettet med betonspalter i hver ende og et areal med fast gulv af beton i midten. Der var 2 bløde måtter på i alt 2,85 kvm i stien. Gris 11 var springhalt på højre forben (tager ingen støtte). Grisen var mager med 2-3 cm fremtrædende rygrad og fremtrædende hoftehjørner. Grisen vurderes at veje over 80 kg. Grisen var ikke behandlet. Grisen gik med krum ryg hvilket er tegn på smerte. Grisen havde et sår ud for venstre albueled. Efter aflivning blev benet palperet igennem (føling med hænderne). Underarmsknoglen var fortykket ud for albueleddet og albueleddet var stift hvilket beskriver at tilstanden er kronisk… Medarbejder udtalte at han var begyndt at tilse dyrene om mandagen (kontrol udført om fredagen) og at grisen om mandagen havde set ud på samme måde som på kontrolbesøget.”
Gris 12:
”Gris 12 gik i samme sti som gris 11. Stien var indrettet med betonspalter i hver ende og et areal med fast gulv af beton i midten. Der var 2 bløde måtter på i alt 2,85 kvm i stien. Gris 12 var lam i bagparten og vokaliserede voldsomt ved enhver bevægelse hvilket er tegn på store smerter (se video 4). Grisen var let mager. Grisen var ikke behandlet siden ankomsten til besætningen som oplyses af ejer at være i maj/juni måned. Grisen vurderes at veje over 110 kg. Før aflivning forsøgtes palpation (føling med hænderne), men dette var ikke muligt da grisen havde store smerter ved tryk på rygraden… Grisen havde ingen slidsår på bagbenene, men havde let muskelatrofi (svind af muskel) over bagparten. Medarbejder udtalte at han var begyndt at tilse dyrene samme mandag (kontrol udført om fredagen) og at grisen om mandagen havde set ud på samme måde som på kontrolbesøget.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Lægges ovennævnte og medfølgende foto og videoklip til grund, finder Rådet, at svinenes tilstand har været tydelig og let erkendelig, og at deres situation for længst burde have været afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at de var blevet anbragt i sufficient indrettede sygestier, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet.
Rådet finder, at svinene, ved at være unddraget flytning til sufficient indrettet sygesti, dyrlægetilsyn og adækvat behandling eller rettidig aflivning under opholdet i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at svinene har været udsat for mindst groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Giver det Rådet anledning til bemærkninger, at embedsdyrlægen har anført, at 12 ud af besætningens 17 dyr ikke var håndteret korrekt i forskellig grad?
Svar ad 2:
Følgende fremgår af anmeldelsen af 11. februar 2019:
”Ved kontrolbesøget blev der i alt fundet 17 dyr i besætningen. Af disse blev det konstateret, at 12 syge og tilskadekomne dyr havde været udsat for mangelfuld behandling … Ejer fortalte under kontrollen, at dyrene var blevet indsat i besætningen i maj/juni måned 2018, efter at de var blevet afvist til transport. Alle dyrene var over slagtevægt (> 100 kg) undtagen de magre dyr. Der var ingen medicin i besætningen, besætningen havde ingen sundhedsrådgivningsaftale og ingen af dyrene var behandlede eller tilset af en dyrlæge…”
Lægges ovennævnte og sagens akter til grund, finder Rådet, at de syge svins lidelser har været tydelige, let erkendelige samt ejer bekendt ved indsættelsen i besætningen i maj/juni 2018. Deres situation burde straks være søgt afhjulpet ved, at de var blevet anbragt i korrekt indrettede sygestier, tilset af dyrlæge og adækvat behandlet eller aflivet og eventuelt efterfølgende slagtemæssigt behandlet, før lidelserne udviklede et omfang som beskrevet.
Afgørelse:
Tiltalefrafald begrundet i at selskabet ophørte d. 31. december 2020, hvorfor der ikke længere kunne gøres et strafansvar gældende.