Rådet udtalte 17. september 2021:
Spørgsmål 1:
Finder rådet, at besætningsejer ved i forsøg på at aflive kreaturerne ved at afgive flere skud forskellige steder i hovedet som beskrevet og som vist på flere fotos, derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt samt undladt at skåne dem for enhver undgåelig smerte, psykisk belastning eller lidelse under aflivning og dermed forbundne aktiviteter herunder beskytte dyrene bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe samt i bekræftende fald, finder rådet da, at dyrene har været udsat for uforsvarlig, groft uforsvarlig eller groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
Svar ad 1:
Rådet skal indledningsvis udtale, at et kreatur fuldt forsvarligt kan bedøves/aflives på marken ved afgivelse af skud fra passende riffel til dyrets hoved. Det skal tilstræbes, at dyret aflives så hurtigt og effektivt som muligt.
Det angives, at besætningsejeren anvendte en riffel, og at riffelammunitionen var af mærket Norma, kaliber 6,5x55, soft point 9,1 g/140 gr. Besætningsejeren oplyste, at den ældre ko var blevet skudt på en afstand af ca. 5 meter.
Sagsøgte besætningsejer oplyste, at der skete en fejlskydning på den ældre ko, idet der ”pga. fejlberegning af kikkertsigte var skudt for lavt og dermed var dyret ikke aflivet i første skud.”
Rådet finder, at en sådan utilsigtet fejlskydning, der ikke altid kan undgås ved aflivning af dyr ved den pågældende metode, hvor der hurtigt repeteres ved afgivelse af nok et skud, må være at betragte som korrekt håndtering i en sådan situation.
Rådet finder på baggrund af sagens oplysninger, at der ikke er tilstrækkelige oplysninger, der kan lægges til grund for en udtalelse om, hvorvidt og i hvilken grad dyrene dels skulle være påført undgåelig smerte, psykisk belastning eller lidelse, eller dels om og i så fald i hvilken grad kreaturerne ved aflivningen med henblik på hjemmeslagtning er blevet behandlet uforsvarligt.
Rådet finder, at en patoanatomisk undersøgelse sandsynligvis kunne have bidraget til en besvarelse af spørgsmålet.
Spørgsmål 2:
Finder rådet, at besætningsejer ved at have skudt dyrene på folden og herefter ved hjælp af en minilæsser at have trukket dyrene fra folden og hen bag stalden, hvor stikning/afblødning og slagtning har fundet sted, derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt samt undladt at beskytte dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe samt i bekræftende fald, finder rådet da, at dyrene har været udsat for uforsvarlig, groft uforsvarlig eller groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
Svar ad 2:
Det fremgår af oplysningerne i embedsdyrlægens udtalelse vedrørende sagen, at skudhuller og skudkanalernes retning blev vurderet ved hjælp af et stykke bøjet ståltråd, hvilket kan ses på flere fotos.
Vedr. ko… :
Tre skudhuller
Hul 1: Et indgangshul i venstre side midt mellem øje og mule i overgangen mellem mund- og næsehule. Vurderes ud fra dette: ikke dræbende.
Hul 2: Et andet indgangshul i underkæben i højre side, ca. 20 cm neden for øjet. Skuddet kan have ramt i svælget ved tungebasis. Vurderes ud fra dette: ikke dræbende.
Hul 3: Et indgangshul venstre side på en linje mellem yderste øjenvinkel og ørebasis. Dette skud kan have ramt/strejfet den nederste del af hjernen og kan have bedøvet eller dræbt dyret, der således kan have været bevidstløst, da det blev slæbt til slagtestedet.
Vedr. tyrekalv …:
Et skudhul
Indgangshul 2-3 cm medialt for inderste øjenvinkel på højre øje. Det vurderes sandsynligt, at skuddet har ramt hjernen, og dyret har været bevidstløst eller dødt, da det blev slæbt til slagtestedet.
Vedr. kvie …:
To skudhuller
Indgangshuller i overkæben ca. 5 cm fra hinanden under venstre øje. Ingen af skuddene vurderedes dræbende, men dyret kan evt. have fået en hjernerystelse, så det var bevidstløst, da det blev slæbt til slagtestedet.
Rådet finder, at oplysningerne i embedsdyrlægens udtalelse i for høj grad lægger formodninger, sandsynligheder, eventualiteter og spekulationer efter unøjagtige opmålinger via indgangshuller af skudkanalers retning til grund, uden hensyn til, at der er anvendt blødnæset ammunition. Se endvidere svar ad 3.
Med henvisning til svar ad 1, finder Rådet det ikke muligt ud fra de foreliggende oplysninger, at udtale sig om spørgsmålet med en fornøden grad af sikkerhed.
Spørgsmål 3:
Giver sagens fakta rådet anledning til yderligere bemærkninger.
Svar ad 3:
Rådet finder, at den i sagen anvendte riffel ammunition 6,5 x 55, soft point 9,1 g /140 g mærket Norma anvendt til aflivning af kreaturer på den i sagen opgivne skudafstand til fulde besidder en anslagsenergi på over de anbefalede 2000 Joule.
Der er herudover tale om en blødnæset riffelammunition, hvilket vil sige, at kuglen ekspanderer og oftest tillige fragmenterer efter anslag, hvilket, anvendt som her, øger traumatiseringen af dyrets hoved/hjerne med tab af bevidsthed og hurtig død til følge.
Der skal henvises til Rådets udtalelse af 15. maj 2009 om aflivning af søer/orner og kreaturer med forskellige typer af geværer, der kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Sagen blev afsluttet med en påtaleopgivelse, jf. retsplejelovens § 749, stk. 2, da anklagemyndigheden efter den indledende efterforskning ikke vurderede, at der var en rimelig formodning om, at der var begået noget strafbart, og at der derfor ikke var grundlag for at fortsætte efterforskningen. Baggrunden for denne afgørelse var, at sagen havde været forelagt Det veterinære Sundhedsråd. Rådet vurderede ikke, at det efter de foreliggende oplysninger, kunne konkluderes, at dyrene var blevet aflivet i strid med dyreværnsloven.