2020-24-0152-00354

Tre smågrise med store brok transporteret til slagtning via samlestald

06-05-2021

Skrivelse af 17. september 2020 fra Nordjyllands Politi (5100-89110-00104-18).
Der opstod uenighed mellem embedsdyrlæge, chauffør og samlestaldsejer om betydningen af brok mindre end eller lig med 15 cm i diameter hos 30 kg grise.

Rådet udtalte 6. maj 2021:

Spørgsmål 1:

Rådet har i en udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller ly­skebrok bl.a. udtalt: "Rådet finder, at transport af grise med store navlebrok kan indebære en risiko for, at de ved sammenblanding med mange dyr under begrænsede pladsforhold kan blive påført smerte og lidelse." Såfremt Embedsdyrlægens opmåling på h.h.v. ca. 14 ½, 14 ½ og 15 cm og foto/videomateriale lægges til grund, finder rådet da, at der er tale om store nav­lebrok for de 3 omhandlede grise.

Svar ad 1:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens skrivelse af 14. september 2018 vedrørende de 3 svin med en estimeret vægt på 30 kg:

”Gris 1:
Stort tydeligt navlebrok på ca. 14½ cm i diameter målt på stående gris. Broksækken var meget iøjnefaldende. Broksækken var afrundet og pendu­lerende. Der fandtes ingen sår eller andre komplikationer. Broksækken svingede, når grisen gik. Grisen var ved normalt huld. Lidelsen vurderes ikke at være forværret under transporten til samlestalden. 

Gris 2:
Stort tydeligt navlebrok på ca. 14½ cm i diameter målt på stående gris. Broksækken var meget iøjnefaldende. Broksækken var afrundet og pendu­lerende. Der fandtes ingen sår eller andre komplikationer. Broksækken svingede, når grisen gik. Grisen var ved normalt huld. Lidelsen vurderes ikke at være forværret under transporten til samlestalden. 

Gris 3:
Stort tydeligt navlebrok på ca. 15 cm i diameter målt på stående gris. Broksækken var meget iøjnefaldende. Broksækken var afrundet og pendulerende. Der fandtes komplikationer i form at et knap 2 cm stort sår af ældre dato med tydelige kanter på undersiden af broksækken. Broksækken svingede, når grisen gik. Grisen var ved normalt huld. Lidelsen vurderes ikke at være forværret under transporten til samlestalden.” 

Lægges ovennævnte, vedlagte fotomateriale samt det forhold, at grisene har en kropsvægt på 30 kg til grund, vil Rådet vurdere brokkene hos disse grise som store brok.

Spørgsmål 2:

Lægges det til grund, at grisene skulle have været videretransporteret fra Eksportstalden og til udlandet, finder rådet da, at grisene med de beskrevne brok har været egnet til transport fra landmand via eksportstald til modtagelsessted.

Svar ad 2:

I udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok lægger Rådet bl.a. vægt på: ”Grise med store brok bør transporteres til slagtning, inden de bliver påvirkede af lidelsen og/eller udvikler større eller mindre hudlæsioner på broksækken. Dette kan med fordel ske, inden grisen når normal slagtevægt.

Rådet finder, at transport af grise med store navlebrok kan indebære en risiko for, at de ved sammenblanding med mange dyr under begrænsede pladsforhold kan blive påført smerte og lidelse.

Rådet finder derfor, at grise med store brok, såfremt de af ejer/chauffør vurderes at være transportegnede, skal transporteres adskilt fra andre dyr på vognen, således at dyreværnsmæssigt kritisable situationer undgås.

Levering af et større antal grise med store brok fra en besætning til slagtning kan efter Rådets opfattelse finde sted, hvis en dyrlæge på baggrund af en grundig undersøgelse af grisene tidligst 7 dage inden transporten ved sin skriftlige tilladelse indestår for, at hver enkelt brokgris er transportegnet. Det vil sige, at Rådet finder, at transportattesten ikke må være mere end 7 dage gammel.  I sådanne tilfælde skal dyrene transporteres med op til 5 brokgrise i hvert aflukke på vognen og med et ekstra tykt lag strøelse og ekstra gode pladsforhold. Brokgrisene må ikke sammenblandes med andre grise eller brokgrise fra andre besætninger for at sikre, at transporten kan foregå så skånsomt som muligt.
 …

Transporten skal foregå direkte til et nærtliggende slagteri for derved at minimere transporttiden. Dyrlægens tilladelse skal medfølge transporten og afleveres ved ankomsten til slagteriet. Dyrlægen, der på denne måde indestår for forsvarligheden af transporten, skal sørge for en sikker identifikation af de undersøgte dyr”

Det fremgår ikke af sagens akter, om der foreligger en transportegnethedserklæring. Rådet anser ikke transport til en eksportstald med videretransport til nærtliggende slagteri for øje som minimering af transporttiden.

Rådet vurderer, at grisene med brok har været transportegnede til transport til nærtliggende slagteri forudsat, at der foreligger en transportegnethedserklæring, og forudsat at svinene transporteres direkte til slagteriet adskilt fra andre dyr på vognen med et ekstra tykt lag strøelse og ekstra gode pladsforhold, således at dyreværnsmæssigt kritisable situationer undgås.

Spørgsmål 3:

Lægges det til grund, at de 3 grise skulle have været videre til et slagteri i … (ca. 50 km), finder rådet da, at grisene har været egnet til transport fra landmand over eksportstald og videre til slagteriet, eventuelt som skånetransport/sygetransport.

Svar ad 3:

Se svar ad 2.

Spørgsmål 4:

Finder rådet med baggrund i de foreliggende fotos (foto 15 og 16) at det beskrevne sår på brokket kan betragtes som ophelet, og hvilke undersøgelser vil være påkrævet for at afklare dette.

Svar ad 4:

Et sår er en læsion i huden, som gennembryder det øverste lag (overhuden/epidermis), således at det underliggende væv blottes. Et sår betragtes som åbent, såfremt dette ikke er dækket af overhud og betragtes modsat som lukket, når det er dækket af overhud.

Såret, som demonstreres på fotos nr. 15 og 16, vil Rådet karakterisere som et ikke afhelet sår, idet der specielt på foto nr. 16 ses et ikke overhudsdækket sår.

Spørgsmål 5:

Såfremt Rådet svarer nej til spørgsmål 2 og/eller 3, finder rådet da, at der er tale om væsentlig ulempe for dyrene, uforsvarlig eller groft uforsvarlig behandling af en eller flere af de 3 grise.

Svar ad 5:

Lægges svar ad 1 og 2 til grund, finder Rådet, at de 3 grise under transport, har været udsat for betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe.

Rådet finder, at dyrene under transport, har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1.

Spørgsmål 6:

I den i spørgsmål 1 refererede udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd af 2. december 2008 er anført: ’’Rådet vurderer broksække større end 15 cm. i diameter som værende store brok”

6.1. er denne udtalelse alene møntet på slagtesvin?

6.2. hvis spørgsmål 6.1. besvares bekræftende bedet det angivet, om grænsen på 15 cm. i diameter også gælder for mindre grise og hvis ikke, om Rådet har fastsat en anden grænseværdi for sådanne.

Svar ad 6.1:

Nej, Rådets udtalelse af 2. december 2008 er ikke alene møntet på slagtesvin.

Svar ad 6.2:

Uanset Rådets udtalelse ikke alene er møntet på slagtesvin, og dermed også kan anvendes ved mindre svin, finder Rådet, at grænsen på 15 cm i diameter ikke er gældende for mindre svin/grise, idet diameteren skal vurderes i forhold bl.a. til svinets størrelse.

Spørgsmål 7:

Hvorledes vurderes brokkens størrelse, hvis denne ikke er cirkulær og dermed ikke kan må­les i diameter, men eksempelvis er aflang?

Svar ad 7:

Brok er overvejende cirkulære grundet broks patogenese. Ved ikke-cirkulære brok vil Rådet anvende største tværmål som udtryk for brokkets diameter.

Spørgsmål 8:

Vil en gris efter rådets opfattelse være transportegnet, selvom den har en brok med en om­kreds på mere end 15 cm. i diameter, hvis brokken ved den levende kontrol på læssestedet ikke ses at være så lavt siddende, at den kan skrabe mod gulvet, eksempelvis fordi brokken er aflang?

Svar ad 8:

Rådet vurderer, at en gris med brok som beskrevet i spørgsmålet kan være egnet til transport til et nærtliggende slagteri.

Spørgsmål 9:

Er Det Veterinære Sundhedsråd enig i dyrlæge D1s udsagn i retsbogens side 7, hvor­efter han ved vurderingen af spørgsmålet om de tre grises transportegnethed lagde vægt på at

  • Grisene havde normalt almenbefindende og var normalt trivelige
  • Grisene havde normal vægt
  • Grisene ikke var bevægelseshæmmede

Svar ad 9:

De forhold, som dyrlæge D1 lægger vægt på ved vurdering af grises transportegnethed, anser Rådet for generelle forhold, der blandt andet indgår i vurderingen af, om et svin med brok er transportegnet. Der bør tillige indgå en vurdering af karakteren af brokket herunder brokkets størrelse, størrelsen i forhold til dyret, sår på broksækken etc.

Spørgsmål 10:

Fremstår grisen med rødt mærke på ryggen på foto A, taget af tiltalte på samlestedet den 8. august 2018, jf. denne forklaring i retsbogen af 19. juni 2020, side 3, 3. sidste afsnit ud fra dette foto efter Det Veterinære Sundsråds opfattelse med et brok, der gør den uegnet til transport.

Svar ad 10:

Foto A ses ikke at foreligge i de til Rådet fremsendte sagsakter. Se i øvrigt svar ad 2 og svar ad 4.

Spørgsmål 11:

Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger.

Svar ad 11:

Der henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok, samt Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, der kan findes på Det Veterinære Sundhedsråds hjemmeside.

 

Rådet blev i skrivelse af 21. maj 2021 fra Nordjyllands Politi anmodet om at genbesvare spørgsmål 10 efter korrektion af bilagshenvisning.

Spørgsmål 10:

Fremstår grisen med rødt mærke på ryggen på foto A, taget af tiltalte på samlestedet den 8. august 2018, jf. denne forklaring i retsbogen af 19. juni 2020, side 3,3. sidste afsnit ud fra dette foto efter Det Veterinære Sundsråds opfattelse med et brok, der gør den uegnet til transport.

Svar ad 10:

Det vedhæftede billede mærket ”Foto - j.nr. 378847, politiets j.nr. 5100-89110-00104-18” viser 2 mindre svin, gående i en ren sti, og hvoraf det nærmeststående svin er ujævnt rødfarvet på specielt højre side af ryggen, medens det andet svin ikke har farvemarkeringer på ryggen. Bagest i billedet ses hovedet og den forreste del af halsen af et 3. svin med et øremærke i venstre øre. Heller ikke på den synlige del af sidstnævnte svin ses der farvemarkeringer.

Det beskrevne foto er optaget skråt ovenfra/forfra det rødmarkerede svins højre side, og fotoet demonstrerer således ikke dele af svinets bug herunder navlestedet, hvor et brok typisk vil skulle findes.

Det beskrevne foto demonstrerer ikke noget brok.

Afgørelse:

Tiltalte blev straffet med bøde på 10.000 kr. jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. stk. 12 og 13, jf. § 2 (dagældende dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 9 og stk. 11, jf. § 1), samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 § 37, stk. 1, jf. stk. 3 (dagældende bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1 jf. stk. 2), jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter mv. artikel 3, litra b og artikel 6, stk. 3, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1.

Retten lagde ved straffastsættelsen vægt på, at der var tale om uforsvarlig behandling af tre dyr i en sag om transport af dyr, og at overtrædelsen var begået af en transportør. Retten nedsatte bøden henset til den tid, der var forløbet, siden forholdet blev begået.