Rådet udtalte 23. marts 2021:
Spørgsmål 1:
Om ejer, X, ved ikke at lade kanin 1, kanin 2 og kanin 3 gå i parken gennem flere uger med beskrevne lidelser uden at give dem en passende behandling herunder tilkaldelse af dyrlæge eller lade kaninerne aflive, derved har undladt at behandle kaninerne omsorgsfuldt og udsat dem for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald
Svar ad 1:
Rådet skal indledningsvis bemærke, at Rådet forstår, at der i spørgsmål 1 spørges om ejer, X, ved at lade kanin 1, kanin 2 og kanin 3 gå i parken gennem flere uger med beskrevne lidelser uden at give dem en passende behandling herunder tilkaldelse af dyrlæge eller lade kaninerne aflive, derved har undladt at behandle kaninerne omsorgsfuldt og udsat dem for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Følgende fremgår af dyrlægens rapport vedrørende undersøgelsen af de 3 kaniner:
”… 3 kaniner i alt blev aflivet: Kanin nr. 2, 3 og 27.
Kanin nr. 2: Stor byld på baglåret (3 billeder vedlagt)
Kaninen havde en stor byld på baglåret og var nærmest kakektisk og vurderede derfor ikke at være i stand til at komme sig. Det så ud til at have stået på længe (op til en mdr.). Den har ikke kunne bevæge sig uden væsentlige smerter. Ydermere vurderes at dyret har haft svært med at kunne skaffe nok føde…
Bylder forekommer hyppigt hos kaniner, når de går for mange tæt sammen, samt når de ikke er neutraliserede. Hannerne slås ofte til den ene er død og de forsøger at kastrere hinanden. Det formodes at problemet har stået på over længere tid, da kaninen var fuldstændigt afmagret (Kakektisk)…
Kanin nr. 3: Meget samme billede som kanin nr. 2. Meget tynd, stor byld på lår (se billede). Har sandsynligvis haft svært ved at skaffe sig føde og var derfor meget tynd. Smerterne vurderes til at være betydelige, med så stor en byld i en muskel. Formoder det har stået på i min 14 dage, pga. størrelse på byld og afmagring af dyret…
Kanin nr. 27: Lille ungkanin med et misdannet bagben. Der var ikke fri bevægelighed af benet … Jeg havde svært ved at afgøre årsag til bagbens defekten og da den var meget bevægelseshæmmet, valgte jeg at aflive, da den aldrig ville kunne klare sig selv…”
De tre kaniner blev efter aflivningen sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Identifikation:
Kanin 1:
Kadaver af en hankanin med en testikel. Kaninen havde hvid pels, vejede ca. 1,92 kg og målte ca. 48 cm i længden (fra hoved til halespids). I pelsen var kaninen mærket med nr. ”3” med blå farve.
Kanin 2:
Kadaver af en hankanin med begge testikler. Kaninen havde brun pels med hvid pels på abdomen, vejede ca. 1,46 kg og målte ca. 46 cm i længden (fra hoved til halespids). I pelsen var kaninen mærket med et utydeligt nummer med blå farve.
Kanin 3:
Kadaver af en hankanin. Kaninen havde hvid pels og røde øjne, vejede ca. 0,68 kg og målte ca. 32 cm i længden (fra hoved til halespids). I pelsen var kaninen mærket med et tocifret nummer, hvor kun det første ciffer ”2” tydeligt kunne erkendes.
Sektionsfund:
Kanin 1:
Ved inspektion af kaninen fandtes blødning fra næsen. Ribben, rygsøjle og hofteknogler kunne umiddelbart udpalperes. På halsen og forreste del af ryggen fandtes et område med hårtab målende ca. 8 x 7 cm, og der fandtes et mindre sår (ca. 0,3 x 0,1 cm) på indersiden af højre øre. Lateralt på højre baglår fandtes et sår (ca. 2,9 x 2 cm) med granulationsvæv i kanten af såret. Omkring såret fandtes hårtab, og pelsen i området var let fugtig. Ved gennemskæring af såret fandtes granulationsvævet at have en tykkelse på ca. 0,1 cm. Efter afhudning fandtes under sårområdet en kronisk subcutan absces med et volumen på ca. 5 ml og med fistulært opbrud til såret. Abscessen var omgivet af en bindevævskapsel med en tykkelse på op til ca. 0,2-0,3 cm.
Ved sektion fandtes sparsomt subperitonealt fedtvæv. Der fandtes fast, normalt indhold i ventriklen og normalt indhold i tarmene. På hjerte, lunge, lever og bugvæg ved ribben fandtes lyse udfældninger forenelig med status efter aflivning med pentobarbital.
Ved gennemskæring af femur og tibia fandtes knoglemarven glinsende. Vækstlinjerne var lukkede.
Med henblik på histologisk undersøgelse blev der udtaget væv fra femur og tibia. Ved den histologiske undersøgelse fandtes normal aktiv knoglemarv med fedtceller.
Kanin 2:
Ved inspektion af kaninen fandtes blødning fra næsen samt fækal tilsmudsning af bagparten, distalt på benene og stedvist på bugen. På begge sider af halsen fandtes områder med hårtab målende ca. 4 x 3 cm. Ribben, rygsøjle og hofte kunne umiddelbart udpalperes, og efter afhudning fandtes tydelige knoglefremspring.
Et område (ca. 3,5 x 5 cm) omkring knæet på højre bagben fandtes fortykket og med hårtab. Efter afhudning fandtes en kronisk subcutan absces proximalt og lateralt for knæleddet med et volumen på ca. 10 ml og med fistulært opbrud til hudoverfladen. Cranialt herfor fandtes en anden kronisk subcutan absces med et volumen på ca. 4-5 ml. Begge abscesser var omgivet af en bindevævskapsel med en tykkelse på ca. 0,1 cm.
Ved åbning af højre knæled fandtes en kronisk purulent og ulcerativ artritis med forbindelse til den subcutane absces proximalt for knæleddet. Der fandtes subcutant ødem på bagparten inkl. begge bagben og i halsregionen.
Ved sektion fandtes sparsomt subperitonealt fedtvæv. Tarmene var med tyndt indhold, ventriklen med normalt fast indhold. Lungerne fandtes ødematøse, og venstre lungelobe var mørkfarvet. På leveren fandtes lyse udfældninger forenelig med status efter aflivning med pentobarbital.
Ved gennemskæring af femur og tibia fandtes knoglemarven glinsende. Vækstlinjerne var lukkede.
Med henblik på histologisk undersøgelse blev der udtaget væv fra lungerne, femur og højre tibia. Ved den histologiske undersøgelse fandtes i lungerne akut lungeødem samt varierende grad af hyperleukocytose. I højre tibia fandtes komplet mangel på ledbrusk samt underliggende purulent og fibroserende osteomyelitis med bakteriekolonier og periostal knoglenydannelse. I knoglemarven fandtes mangel på fedtceller.
Kanin 3:
Ved inspektion af kaninen fandtes blødning fra næsen samt let fækal tilsmudsning ved analåbningen. Ribben, rygsøjle og hofteknogler kunne umiddelbart udpalperes. Efter afhudning fandtes på højre side af bugen bag ribbenskurvaturen et område med ødematøst nydannet fibrøst væv målende ca. 8 x 7,5 cm. Vævet strakte sig ned proximalt på højre bagben og ned omkring knæleddet, både lateralt og cranialt. Ydermere fandtes subcutant ødem på højre bagben.
Ved sektion fandtes sparsomt subperitonealt fedtvæv. Der fandtes fast, normalt indhold i ventriklen og normalt indhold i tarmene. På leveren fandtes lyse udfældninger forenelig med status efter aflivning med pentobarbital.
Ved gennemskæring af femur fandtes knoglemarven glinsende. Vækstlinjerne var åbne.
Med henblik på histologisk undersøgelse blev der udtaget væv fra det fibrøse væv på bugen, samt fra humerus og femur. Ved den histologiske undersøgelse fandtes i vævet på bugen en kronisk diffus pyogranulomatøs og nekrotiserende inflammation omgivet af granulationsvæv og bindevævsnydannelse samt stedvis mineralisering. I knoglemarven fandtes mangel på fedtceller.
Konklusion:
Kanin 1:
Kronisk subcutan absces med fistulært opbrud på højre bagben. Baseret på mængden af granulationsvæv og bindevæv vurderes forandringerne at have en alder på flere uger. Kaninen var mager.
Kanin 2:
Kronisk purulent og ulcerativ artritis i højre knæled med fistulært opbrud og underliggende kronisk purulent og fibroserende osteomyelitis og periartikulær knoglenydannelse i tibia. Baseret på mængden af bindevæv vurderes forandringerne at have en alder på flere uger. Akut lungeødem. Kaninen var mager.
Kanin 3:
Kronisk diffus pyogranulomatøs, nekrotiserende og granulerende inflammation i et område på bugen og højre bagben. Baseret på mængden af granulationsvæv og bindevæv vurderes forandringerne at have en alder på flere uger. Kaninen var mager.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at kaninernes tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Deres situation burde for længst have været erkendt og afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at de straks var blevet isoleret i tørre, lyse og trækfri omgivelser med let adgang til foder og vand, eventuelt tilset af en dyrlæge. Hvis tilstanden ikke bedredes væsentligt inden for maksimalt en uge, skulle de have været tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet.
Lægges ovennævnte, sagsakterne og det fremsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at kanin nr. 2, 3 og 27 under sygdomsforløbet i besætningen samlet set har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at kanin nr. 2, 3 og 27 samlet set har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Om ejer derved har udsat henholdsvis Kanin 1, Kanin 2 og Kanin 3 for uforsvarlig, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger.
Svar ad 3:
Af sagsoplysningerne fremgår, at ejerne af … havde oplyst, at de ”for nyligt havde druknet 65 marsvin, idet deres marsvin var blevet syge.”
Dyr skal beskytte bedst muligt mod smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe. Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt. Aflivning af hvirveldyr undtagen fisk ved drukning må ikke finde sted.
Såfremt ovennævnte lægges til grund, finder Rådet, at de 65 marsvin har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentligt ulempe.
Rådet finder, at marsvinene har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 1.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med bøde på 40.000 kr. for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 9 og 11, jf. § 1.
Bøden afspejler også øvrige forhold vedrørende en ko, en pony og flere andre kaniner.