Rådet udtalte 7. juni 2021:
Spørgsmål 1:
Har grisen under sit ophold i besætningen, da været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Af anmeldelse af 3. august 2020 fremgår, at embedsdyrlægen ved det levende syn af 620 svin på ca. 30 kg observerede et svin, der ikke blev vurderet egnet til videre transport. ”… 1 stk. gris på ca. 30 kg der havde øresår på begge ører. Det konstateredes, at grisen ikke var transporteret adskilt fra de andre dyr…
Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde sår på begge ører, der var en del af begge ører der manglede. Ved den kliniske undersøgelse af grisen blev det konstateret, at der var en ildelugtende lugt fra ørerne, tydende på infektion…
Venstre øre: ved ørets basis sås der et åbent sår med en udstrækning på ca. 4 cm, se foto 4 og 7. Øret var rødt, varmt og hævet omkring såret og der var tegn på infektion. Ved ørets basis sås der fortykkelse af huden, indikerende længere varighed af lidelsen. Der kunne konstateres blod fra såret. Ørets spids havde et 5 cm skorpedækket sår, en stor del af øret var derfor sårdækket eller åbent sår.
Højre øre: ved ørets basis sås der et åbent sår med en udstrækning på ca. 4-5 cm, se billede 3. En del af øret ved ørets basis manglede og brusken i øret var involveret i såret. Ydermere havde øret ved spidsen et 5 cm langt sår med sårskorpe (se billede 2) og en stor del af ørets rand var derfor sårdækket.
Dyret havde ikke påvirket almenbefindende og var normal i huld.”
Det fremgår endvidere af veterinær kontrolrapport af 17. oktober 2019, at ”såret på grisens hale var ikke helt ophelet efter halebid, der var ikke sårskorpe på og huden dækkede ikke helt sårets overflade. Såret var ca. 2 cm i diameter. Halen var ikke varm og ikke rød i kanten.”
Af afhøringsrapport af 23. juni 2020 fremgår, at ”Afhørte havde ikke haft en sygehistorik på den omhandlede gris, for i så fald havde den stået i en anden stald for sig selv…”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og at dets situation på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet anbragt i korrekt indrettet sygesti og behandlet, eventuelt tilset af en dyrlæge, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, således at aflivning kunne have fundet sted, inden lidelsen fik det beskrevne omfang.
Rådet finder, at svinet, ved ikke at være flyttet i sygesti og behandlet, tilset af en dyrlæge eller aflivet, har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Er grisens øresår veterinærfagligt at betragte som et alvorligt åbent sår? Svaret bedes begrundet, herunder bedes det fremgå, hvorledes Rådet definerer et sår som ’’åbent”.
Svar ad 2:
Et sår er en læsion i huden eller en slimhinde, som gennembryder det øverste lag (henholdsvis overhuden/epidermis og slimhinden/tunica mucosa), således at det underliggende væv blottes. Et sår betragtes som åbent, såfremt dette ikke er dækket af epithel (hud) eller slimhinde og betragtes modsat som lukket, når det er dækket af epithel eller slimhinde.
Lægges sagens akter og svar ad 1 til grund, finder Rådet, at svinet fremstod med alvorlige, åbne øresår.
Spørgsmål 3:
Hvilken alder vurderes øresårene at have?
Svar ad 3:
Af embedsdyrlægens anmeldelse af 3. august 2020 fremgår, at ”Ved den kliniske undersøgelse af grisen blev det konstateret, at der var en ildelugtende lugt fra ørerne, tydende på infektion…” Endvidere fremgår det for venstre øre, at ”.. ved ørets basis sås der et åbent sår med en udstrækning på ca. 4 cm, se foto 4 og 7. Øret var rødt, varmt og hævet omkring såret og der var tegn på infektion. Ved ørets basis sås der fortykkelse af huden, indikerende længere varighed af lidelsen. Der kunne konstateres blod fra såret. Ørets spids havde et 5 cm skorpedækket sår, en stor del af øret var derfor sårdækket eller åbent sår.
For det højre øre beskrives, at ”ved ørets basis sås der et åbent sår med en udstrækning på ca. 4-5 cm, se billede 3. En del af øret ved ørets basis manglede og brusken i øret var involveret i såret. Ydermere havde øret ved spidsen et 5 cm langt sår med sårskorpe (se billede 2) og en stor del af ørets rand var derfor sårdækket.”
At der forefindes sår, der er inficerede med tegn på betændelse og ilde lugt er tegn på, at sårene er af mindst flere timers varighed, idet betændte ildelugtende sår ikke udvikles akut. Rådet skønner, at sårene er mindst 12 timer gamle, uden at der dog på det foreliggende grundlag kan angives en eksakt alder. En mere præcis tidsmæssig udredning af sårenes opståen kræver en histologisk undersøgelse af repræsentativt udtaget væv fra læsionen.
Spørgsmål 4:
Har øresårene været erkendelige forud for transporten og i bekræftende fald i hvilket omfang?
Svar ad 4:
Ja. Se svar ad 1.
Spørgsmål 5:
Har grisen været egnet til transport?
Svar ad 5:
Lægges svar ad 1 og 2 samt de fremsendte foto til grund, finder Rådet, at svinet var uegnet til transport.
Spørgsmål 6:
Kan sårenes tilstand og udseende være blevet forværret under transporten og i bekræftende fald i hvilket omfang?
Svar ad 6:
Rådet finder det sandsynligt, at øresårene kan være forværret under transporten, så der opstod blødende sår. Blødning kan være udviklet ved, at sårskorper er skrabet af mod inventaret på transportvognen, eller fordi artsfæller har bidt i ørerne under transporten.
Spørgsmål 7:
Har grisen ved at blive transporteret derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 7:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Lægges ovennævnte samt de fremsendte foto til grund, finder Rådet, at svinet, ved at være læsset og transporteret i den beskrevne tilstand, har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Svinet har herved været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 8:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 8:
Der henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, som kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Der var tre tiltalte i sagen.
Chauffør:
Påtaleopgivelse begrundet i at omkostningerne eller den tid, det ville kræve at gennemføre sagen, ikke stod i rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, som anklagemyndigheden forventede, at tiltalte ville blive idømt, hvis retten fandt ham skyldig.
Besætningsejer og transportvirksomhed:
Påtaleopgivelse med samme begrundelse som for chaufføren.
Der blev lagt vægt på, at der er tale om uforsvarlig behandling af et dyr, og at Fødevarestyrelsen oplyste, at der ikke ville være sket politianmeldelse i sagen efter en ændring i sanktioneringspraksis, som trådte i kraft 1. oktober 2020.