2021-24-0152-00464

Ved det levende syn på slagteriet observeredes 32 svin med slagmærker på ryggen

07-07-2021

Skrivelse af 1. september 2020 fra Bornholms Politi (2200-89111-00003-20).
Ved det levende syn på slagteriet observerede embedsdyrlægen 32 svin med mærker efter slag på ryggen. Embedsdyrlægen påtalte forholdet over for chaufføren, som oplyste, at have bemærket slagmærker på nogle svin ved pålæsningen. Ved undersøgelsen efter slagtningen fandtes svinene påført et varierende antal slag henover ryggen medførende blødninger i huden og underliggende væv.

Rådet udtalte 7. juli 2021:

Spørgsmål 1:

Har slagtesvinene derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 1:

Af anmeldelse af 27. juli 2020 fremgår følgende:

”Ved modtagelse af slagtesvin på rampen… observeredes, at et antal af slagtesvin har mærker efter menneskepåførte slag på midten af ryggen… Forholdet blev straks påtalt til chaufføren ..., som oplyste, at forholdet også blev observe­ret af ham…

Ved den kødkontrolmæssige undersøgelse efter slagtningen… på slag­teriet… observerede embedsdyrlæge X 32 slagtesvin med mærker efter slag.

I anmeldelsen beskrives 12 slagtesvin med slagmærker. Der er udtaget præparater fra otte af de 12 beskrevne slagtesvin…

Ved gris 1 (foto nr. 5 i fotomappe 1) og gris 3 (foto nr. 7 i fotomappe 1) blev der konstateret flere mørkfarvede linjer, som var placeret henover midten af rygsøjlen. Linjerne var forårsaget af blodudtrædningen. Der blev konstateret blødning i dybereliggende væv som spæklaget og i muskulaturen.

Ved gris 2 (foto nr. 6 i fotomappe 1), gris 4 (foto nr. 8 i fotomappe 1), gris 5 (foto nr. 9 i fotomappe 1), gris 6 (foto nr. 10 i fotomappe 1) blev der konstateret flere mørkfarvede linjer, som var placeret henover midten af rygsøjlen. Der blev på de fire grise konstateret to parrallele mørkfarvede linjer på huden, som var forårsaget af blodudtrædningen. Der blev konstateret blødning i dybereliggende væv som spæklaget og i muskulaturen.

Ved gris 7 (foto nr 1 i fotomappe 2) blev der konstateret flere mørkfarvede linjer, som var placeret henover hele rygsøjlen. Der blev konstateret to parrallele mørkfarvede linjer, som var forårsaget af blodudtrædningen. Der blev konstateret blødning i dybereliggende væv som spæklaget og i muskulatruen.

Ved gris 8 (foto nr. 2 i fotomappe 2), gris 9 (foto nr. 3 i fotomappe 2), gris 10 (foto nr. 4 i fotomappe 2), gris 11 (foto nr. 5 i fotomappe 2) og gris 12 (foto nr. 6 i fotomappe 2) blev der konstateret flere mørkfarvede linjer, som var placeret henover midten af rygsøjlen De mørkefarvede linjer var forårsaget af blodudtrædningen. Der blev konstateret blødning i dybereliggende væv som var spæklaget og i muskulaturen.

I foto nr. 7 og 8 i fotomappe 2 kan man i det afskåret materiale se blødninger i under­liggende muskulatur sammen med leverandør nr. xxxxx

De resterende 20 grise er ikke individuelt beskrevet, men der blev observeret mærker efter slag i varierende omfang og udseende, som er enslydende med beskrivelsen af de 12 grise. Samlet set blev det observeret, at slagene var placeret på ryggen i hele dens udstrækning og på tværs af rygsøjlen. Der var slået med redskaber, der gav slag­mærkerne udseende af to parallelle streger (jernbanespor) og andre slag, der gav ril­lede mønstre i huden svarende til mønstret på en grisedaskers håndtag, jf. fotomappe 1 foto nr. 6, 8, 9 og 10 og fotomappe 2 nr. 2, 3,4,5 og 6. I underhuden og i spæklaget havde slagenes styrke bevirket blødninger i varierende omfang.

Det vurderes, at der kan være slået med kanten af et drivbræt og håndtaget af en grisedasker.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Lægges ovennævnte og de øvrige sagsakter til grund, finder Rådet, at de 32 svin, ved at være påført flere slag på ryggen medførende blødninger i huden, underhuden og underliggende væv, samlet set har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.

Rådet finder, at de 32 svin samlet set har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 2:

Kan mærkerne på grisene stamme fra beslagene på udleveringsstierne?

Svar ad 2:

Slaglæsioner påført af mennesker ses typisk på svinets ryg, skinkeområder og sider, og ved multiple læsioner er disse typisk ensartede. Slaglæsioner hos svin udsat for stumpt traume udført af et menneske fremstår som blødninger i underhuden og eventuelt underliggende væv under intakt epidermis (overhud). Slaglæsionerne kan have forskellig form afhængig af, hvilket objekt, der er anvendt som slagredskab, ligesom den samme slaglæsion kan bestå af flere læsionsformer.

Politiet beslaglagde en grisedasker og to drivbrædder fra udleveringsstalden, som sammen med præparater fra svin med slagmærker blev sendt til kriminalteknisk undersøgelse, for at undersøge, hvorvidt redskaberne har afsat aftrykkene/underhudsblødningerne på svinene.

I den kriminaltekniske erklæring af 18. august 2020 konkluderes følgende:

”INDICIUM

Der er ved sammenligningen fundet enkelte forhold, der indikerer, at aftrykkene / underhudsblødningerne på grisene (de udskårne stykker af gris) KT 3 (koster nr. 3) er afsat med bunden på de to drivbrædder KT 2 (koster nr. 2), idet der i enkelte af aftrykkene er konstateret overensstemmelse med hensyn til mønster, størrelse og slitagegrad. Grundet aftrykkenes beskaffenhed (aftryk på hud), kan en nærmere sammenligning ikke foretages.

KAN IKKE UDELUKKES

Ved sammenligningen kan det ikke udelukkes, at enkelte af aftrykkene / underhudsblødningerne på grisene (de udskårne stykker af gris) KT 3 (koster nr. 3) er afsat med grisedaskeren KT 1 (koster nr. 1), idet der er konstateret overensstemmelse med hensyn til mønster og størrelse. Grundet aftrykkenes beskaffenhed (aftryk på hud), kan en nærmere sammenligning ikke foretages.”

Lægges ovennævnte og de øvrige sagsakter til grund, finder Rådet, at de beskrevne læsioner, herunder deres ensartethed og placering på de mange slagtesvin, er forenelige med at være påført af et menneske.

Spørgsmål 3:

Har slagtesvinene ved at blive transporteret været udsat for uforsvarlig behandling, grovere ufor­svarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling? Der ønskes endvidere en veterinærfaglig udtalelse om transport af dyr med slagmærker.

Svar ad 3:

Rådet vil på baggrund af det forelagte nære betænkelighed ved at udtale, at de 32 svin med slagmærker ved at blive transporteret til slagteriet har været udsat for en grad af væsentlig ulempe.

Det følger af § 1 i Bekendtgørelse om forelæggelse af veterinærfaglige spørgsmål for Det Veterinære Sundhedsråd, at parter i straffesager kan forelægge konkrete veterinærfaglige spørgsmål, og der fremgår endvidere af § 3 i Bekendtgørelse om forretningsorden for Det Veterinære Sundhedsråd, jf. § 3, stk. 4, at Rådet afgiver på anmodning fra politi og anklagemyndighed udtalelser om konkrete veterinærfaglige spørgsmål i straffesager.

Rådet har således jf. ovenstående ikke mulighed for at besvare sidste del af spørgsmål 3, idet der efter Rådets vurdering anmodes om en generel udtalelse omkring transportegnethed af svin med slagmærker, og ikke en udtalelse omkring de i sagen omhandlede svin.

Rådet skal henvise til Fødevarestyrelsen, såfremt der ønskes en generel udtalelse, idet styrelsen jf. § 3, stk. 3 i Bekendtgørelse om forretningsorden for det Veterinære Sundhedsråd, kan anmode rådet om udtalelser til brug for andre offentlige myndigheder.

Spørgsmål 4:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 4:

Nej.

Afgørelse:

Tiltalte medarbejder i virksomhed blev straffet med bøde på 40.000 kr., jf. dyreværnslovens § 28, stk. 2 og stk. 9, jf. stk. 1 jf. § 1, jf. nugældende lov om dyre­velfærd § 58, stk. 2 og 12, jf. §§ 1 og 2 samt transportforordningens artikel 3, litra e og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel III, punkt 1.8, litra a og lov om dyrevelfærd § 58 stk. 2 og 12, jf. §§ 1 og 2.