Rådet udtalte 20. maj 2022:
Spørgsmål 1:
Hvor lang tid må det antages at tage for en so at dø ved en ikke-mekanisk kvælning af den beskrevne karakter? Drejer det sig om få minutter, adskillige minutter eller timer, før døden indtræder?
Svar ad 1:
Af embedsdyrlægens anmeldelse af 30. december 2021 fremgår, at 446 søer var leveret til slagteriet fredag d. 8. oktober 2021 og overnattede i slagteriets stald. Ved embedsdyrlægens tilsyn af stalden lørdag d. 9. oktober 2021 kl. 06.05 konstateredes 127 døde søer, og yderligere 3 søer måtte aflives på embedsdyrlægens foranledning. Embedsdyrlægen konstaterede, at ventilationen kørte, der var tilstrækkelig luft og ikke bemærkelsesværdigt varmt eller andre lugte, som fx af ammoniak. Embedsdyrlægen kunne ikke konstatere overbelægning i stalden.
Det konstateredes, at staldens ventilationssystem havde været slukket fra fredag 8. oktober 2021 kl. 15 til lørdag d. 9. oktober 2021 kl. 00.01.
Af embedsdyrlægens anmeldelse fremgår endvidere:
”Af de kvalte, døde søer var der kliniske tegn forenelig med iltmangel; der var både cyanotiske dyr samt dyr, som fremstod meget blege, se bilag 4, fotomappe, foto 1-4.
Der er ikke lavet yderligere undersøgelser af hvornår det enkelte dyr er kvalt, da tidsforløbet er afgrænset fra fredag eftermiddag til lørdag morgen. De kliniske tegn på iltmangel var hyperæmiske konjuktivae (blødninger i øjeæblet), blødninger i øjenslimhinden, epistaxis (næseblod) og kredsløbsforstyrrelser i huden (højrøde plamager), se bilag 4, foto 1-4.
….
De få søer, som ikke var afgået ved døden grundet kvælning, var omtumlede, udmattede og rystede. Ikke alle søer havde samme kliniske billede, se bilag 4, fotomappe, foto i, hvor én so har epistaxis og én ikke har”
På det foreliggende grundlag kan Rådet ikke udtale sig om den præcise længde af de dødfundne søers dødsproces.
Den præcise dødsårsag kan ikke fastslås, men Rådet finder det overvejende sandsynligt, at dyrene er døde som følge af varmestress/hyperthermi. Svin er en dyreart, der er meget sensitiv overfor høje temperaturer. Da svin ikke kan svede og ofte har et tykt isolerende fedtlag i underhuden, vil selv få graders stigning i omgivelsernes temperatur, kunne medføre øget legemstemperatur og stress hos svinene.
Rådet finder det ikke sandsynligt, at de dødfundne søer er døde øjeblikkeligt.
Spørgsmål A:
Af materialet fremgår, at grisene er døde som følge af ikke-mekanisk kvælning. Kan den mere præcise dødsårsag fastslås?
Svar ad A:
Se svar ad 1.
Spørgsmål B:
Kan Det Veterinære Sundhedsråd bekræfte, at der i en situation som den foreliggende kan være tale om enten svovlbrinteforgiftning, ammoniakforgiftning eller hedeslag (varmestress) som mulig dødsårsag?
Svar ad B:
I de forelagte sagsakter er der ikke oplysninger om måling af luftindholdet af svovlbrinte eller ammoniak over tid i stalden. Ligeledes er der ikke foretaget patologisk og/eller toksikologisk undersøgelse på de dødfundne søer. De kliniske fund er indikative, men ikke patognomoniske for varmestress. Rådet finder dog, at varmestress er den mest sandsynlige dødsårsag.
Spørgsmål 2:
Må det antages, at soen, mens den ikke-mekaniske kvælning pågår, er ved bevidsthed og kan opleve smerte, eller vil iltmanglen medføre, at dyret mister bevidstheden og sover stille ind?
Svar ad 2:
Jf. svar ad 1, finder Rådet, at de dødfundne søer ikke er døde øjeblikkeligt. Rådet finder, at de dødfundne søer over en ikke nærmere fastslået tidsperiode, har været i stand til at registrere smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Spørgsmål C:
Spørgsmål 2 bedes besvaret alternativt under forudsætning af, at dødsårsagen er enten
1) svovlbrinteforgiftning, 2) ammoniakforgiftning eller 3) hedeslag (varmestress).
Svar ad C:
Rådet finder, at den mest sandsynlige dødsårsag er varmestress/hyperthermi, hvorfor spørgsmålet er af hypotetisk karakter. Se endvidere svar ad 2.
Spørgsmål 3:
Under forudsætning af, at de 127 søer døde ved kvælning som følge af, at staldens ventilationssystem havde været slukket i det anførte tidsrum på 9 timer, anmodes Rådet desuden om at besvare, hvorvidt slagteriets håndtering af dyrene udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1-3.
Svar ad 3:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Ved som beskrevet i svar ad 1 at være anbragt i en stald, hvor ventilationen efterfølgende har været slukket i ca. 9 timer, og som følge af den herved stigende temperatur og forøgede luftfugtighed i samlestalden har søerne været bragt i en tilstand af konstant stigende kropstemperatur, forøget respirationsfrekvens, gradvis reduktion af iltningen af blodet, gradvis kollaps af blodkredsløbet, ødelæggelse af blodkarrenes integritet (fx manifesteret ved og derigennem være bragt i en tilstand med næseblødning), og død har de 127 dødfundne søer ikke været behandlet forsvarligt eller i overensstemmelse med deres behov. Søerne har herved været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at dyrene har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3.
Spørgsmål D:
Spørgsmål 3 bedes besvaret alternativt under forudsætning af, at dødsårsagen er enten 1) svovlbrinteforgiftning, 2) ammoniakforgiftning eller 3) hedeslag (varmestress).
Svar ad D:
I lighed med spørgsmål C finder Rådet, at spørgsmålet er hypotetisk.
Spørgsmål 4:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.
Svar ad 4:
Rådet har ikke yderligere bemærkninger.
Afgørelse:
Virksomhed tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdsloven § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, samt stk. 12 og 13, jf. § 2 og § 3, ved fredag, den 8. oktober 2021 på slagteriet, i forbindelse med tiltaltes udøvelse af erhverv med slagtning af dyr, herunder med pasningen af opstaldede dyr i slagteriets stald, at have været ansvarlig for, at 130 søer blev udsat for grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, idet slagteriets personale undlod at sikre sig, at ventilationsanlægget i stalden, som var programmeret til automatisk at slukke om fredagen i tidsrummet fra kl. 15:00 og frem til midnat, var aktivt i det anførte tidsrum, idet der ekstraordinært befandt sig overnattende dyr i stalden med henblik på slagtning den følgende dag, hvilket medførte at 127 søer afgik ved døden som følge af mekanisk kvælning eller varmestress, mens 3 andre søer var så medtagne, at de måtte aflives den følgende morgen.
Tiltalte erkendte sig uden forbehold skyldig. Tilståelsen blev støttet af de oplysninger, der i øvrigt forelå. Det var derfor bevist, at tiltalte var skyldig. Straffen blev fastsat til en bøde på 100.000 kr., jf. dyrevelfærdsloven § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, samt stk. 12 og 13, jf. § 2 og § 3, jf. straffelovens § 89.
Der blev ved straffastsættelsen lagt vægt på, at der var tale om en overtrædelse begået som led i erhverv og på antallet af dyr, der havde været udsat for mishandling, samt på at overtrædelsen var sket ved en enkelt uagtsom undladelse hos en medarbejder i virksomheden, og at virksomheden havde taget initiativer til at forebygge at en lignende situation kunne opstå.