Rådet udtalte 20. december 2022:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovenstående omstændigheder i sagen lægges til grund, herunder oplysningerne om hundens lidelser og dens behandling, anmoder jeg Rådet om at besvare, hvorvidt håndteringen af hunden efter Rådets vurdering udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdsloven?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelsen fra Dyrenes Beskyttelse, at anmelder i perioden fra juli 2021 til januar 2022 havde tilset hunden flere gange hos sigtede, på grund af hundens dårlige ernæringstilstand og nedsatte bevægelighed.
Anmelder havde i perioden opfordret sigtede til af fodre hunden anderledes for at forbedre dens ernæringstilstand, og havde fået sigtede til at bringe hunden til dyrlæge, der havde udtalt at; ”ejeren var blevet opfordret til at lade hunden aflive, men det ville han ikke gå med til.”
Af oplysningsrapporten fra politiet d.10. februar 2022 fremgår;
”… sås at være ekstrem/sygeligt afmagret, tydeligt tab af al muskulatur, nærmest kun 1 skelet med huden trukket uden på, dens udtryk var trist, gangen var sejlende, tabte flere gang bagkroppen, forsøgte med meget besvær at komme på benene igen, hvilket ikke lykkedes de første par gang, hvorefter den slæbte sig hen over gulvet med bagkroppen efter sig, den væltede helt om på gulvet på siden/ryggen, benene filtrede sig ind i hinanden, mens den med et trist blik kikkede op på os. …fik sig slæbt ind i stuen, hvor den forgæves forsøgte at kravle op i sofaen, sluttelig lagde den sig blot på gulvet, totalt udmattet.”
Af embedsdyrlægens veterinærfaglige udtalelse af 10. februar 2022 fremgår:
”… en weimaraner han, oplyst til at være 15 år, fremstår markant ekstremt afmagret (se fotos) Knogler er tydeligt fremstående - skulderblade, ribben, rygknogler med fremstående torn tappe, hofter, selv bag- og forbens knogler er erkendelige. Kraniet er dækket af meget lille muskelmasse og knogle struktur ses tydeligt…
Hunden befinder sig liggende på gulvet i xxx´s stue. Den reagerer svagt på, at vi som fremmede kommer ind i stuen. Jeg får den til at rejse sig, hvilket sker meget anstrengt, og den kan ikke rejse sig fuldt ud på bagbenene. Hunden vil gerne lægge sig hurtigt, efter den er forsøgt rejst op. Den kan bevæge sig meget usikkert rundt uden at rejse sig helt op på bagben. Under besøget observeres det ikke, at hunden kan rejse sig på bagbenene på normal fysiologisk / anatomisk vis….
Jeg kan ved undersøgelse af hunden ikke konstatere eller fremtvinge smerteytringer. Hunden er gammel og svag og meget muskelsvag og muskelfattig. Hunden fremstår en smule apatisk.”
Sagens billede og videomateriale understøtter embedsdyrlægens beskrivelse.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at hunden, ved at være bragt i en tilstand, så den ved undersøgelsen fremstod mager til afmagret og bevægelseshæmmet i en grad, hvor den havde svært ved at rejse sig og indimellem slæbte bagkroppen efter sig, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Hunden er ikke blevet behandlet omsorgsfuldt og fodret og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at hunden har været udsat for groft uforsvarlig behandling jf. dyrevelfærdsloven §§ 2 og 3.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg om at blive oplyst herom.
Svar ad 2:
Rådet har ikke yderligere bemærkninger.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af to forhold:
1. Dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2 og § 3, ved at have udsat sin hund, race Weimaraner, for groft uforsvarlig behandling, idet hunden havde en meget dårlig ernæringstilstand, da den fremstod markant og ekstremt afmagret med knogler tydeligt fremstående, og med kraniet kun dækket af en meget lille muskelmasse, ligesom det blev konstateret, at den kun meget anstrengt kunne rejse sig, og dette endvidere uden at kunne rejse sig helt op på bagbenene og i øvrigt kun kunne bevæge sig meget usikkert rundt.
2. Hundelovens § 12, stk. 1, dette forhold omtales ikke nærmere.
På baggrund af tiltaltes egen forklaring sammenholdt med forklaringen fra vidnet, dyrlægen, de fremlagte fotos, den foreviste video og de fremlagte erklæringer, fandt retten det bevist, at hunden var i meget dårlig ernæringsmæssig tilstand, og at hunden havde svært ved at rejse sig og gå omkring.
Retten fandt endvidere på baggrund af særligt vidnets forklaring, at hunden var blevet behandlet groft uforsvarligt, blandt andet fordi tiltalte ikke på baggrund af sine egne observationer om hundens tilstand sørgede for, at hunden blev tilset af en dyrlæge. Retten fandt derfor at reglerne i dyrevelfærdslovens § 2 og § 3, jf. § 58, stk. 2, var overtrådt.
Straffen blev fastsat til en bøde på 7.500 kr., jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2 og § 3 og hundelovens § 12, stk. 1, nr. 1, jf. § 1, stk. 1, og § 8, stk. 2.
Forvandlingsstraffen var fængsel i 10 dage.