Rådet udtalte 9. januar 2022:
Spørgsmål 1:
Har duen da været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Af politiets rapport af 2. oktober 2021 fremgår det at: ”Ved ankomst til stedet kl. 1640 traf vi anmelder,… han blev skønnet rolig, ædru og egnet til afhøring. Han forklarede kort, at han var ude og løbe en tur ad ... Her så han en hvid bil med reg.nr… kaste en due ud af vinduet. I Bilen var der to mænd, den ene af somalisk udsende og den anden af mellemøstlig udseende. Da han kom hen til stedet hvor duen var kastet ud kunne han se at duen stadig var levende og var bundet med snor rundt om kroppen og den havde tape rundt om hovedet. Bilen havde kørt frem og tilbage ad … flere gange….
Gerningsstedsundersøgelsen viste, at duen lå på græsset ved siden af postkassen til nr. ... Duen var levende og havde gaffatape rundt om hovedet så det dækkede øjne. På ryggen af duen var der bundet snor i en form for mønster, snoren var fast gjort til duen med en elastik i hver side, der var sat rundt om begge vinger på duen. På Duen venstre ben var der fast gjort en snor og der hang en grøn fiskesnøre der var ca. 2 meter lang, ca. midt på fiskesnøren var der bundet fjer på fiskesnøren og i modsatte ende af fiskesnøren hang der et søm. Det var patruljens vurdering, at duen ikke kunne flyve eller kun delvist ville kunne flyve med det snøre der var viklet rundt om duen, samt at dens øjne var dækket af gaffatape ligeledes gjorde at duen ikke ville forsøge at flyve.
Duen blev aflivet på stedet af undertegnet og den blev taget med af patruljen som bevis i sagen.”
Billedokumentationen understøtter beskrivelsen.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at duen, ved i levende live at være blindet med gaffatape og ved at have fået kroppen omviklet med snore/tråde i et uregelmæssigt mønster, der har forhindret duen i at flyve og i øvrigt at bevæge sig på en for fugle normal måde, og slutteligt kastet ud af en bil i fart, har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at duen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdsloven § 2.
Spørgsmål 2:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 2:
Oplysningerne i sagsakterne peger på, at de sigtede ikke har vist evne eller vilje til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i et dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske frakendelse af retten til at holde dyr, jvf. dyrevelfærdsloven § 60. Anvendelse af § 60 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Påtaleopgivelse, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, idet anklagemyndigheden ud fra de samlede omstændigheder i sagen ikke fandt, at det ved en domstol ville kunne bevises, at tiltalte var skyldig.