Rådet udtalte 6. marts 2022:
Spørgsmål 1:
Har gris 1 som var halt været egnet til transport? Svaret bedes begrundet.
Spørgsmål 2:
Har gris 1 været egnet til skånetransport adskilt fra andre dyr?
Spørgsmål 3:
Har gris 1 i besætningen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Spørgsmål 4:
Har gris 1 ved at blive transporteret derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Spørgsmål 5:
Kan tilstanden på gris 1 være blevet forværret under transporten og i bekræftende fald i hvilket omfang?
Svar ad 1- 5:
Følgende fremgår af anmeldelse af 30. marts 2020 vedrørende gris 1:
Gris 1
”Grisen observeres første gang ved AM syn. Den sidder på bagdelen imens alle andre grise "tumler” rundt. Når grisen skubbes let for at få den til at stå har den tydeligt svært ved at opnå en normal positur med 4 ben i jorden. Højre bagben trækkes konstant ind under kroppen. Grisen har tydelige smerter ved at bevæge sig. ….
Det vurderes, at dyret var springhalte i middel grad på pågældende ben.
Efter aflivning blev følgende konstateret: Højre bagben: Slitagen på klovene på højre bagben viser tydeligt at grisen i en længere periode ikke har gået normalt på benet. Der mangler slitage på klovspidsen og der er tydelig tegn på hævelse, rødme og dermatitis (hudbetændelse) ovenfor biklovene, hvor dyret har støttet på underlaget….
Klovene på venstre bagben viser også tegn på unormalt slitage, sandsynligvis som følge af den specielle gangart grisen har udviklet. Muskulaturen i baglårene er uens udviklede…
På grund af den uens udviklede muskulatur vurderes lidelsen at ha været til tilstede i længere tid…”.
Ovennævnte beskrivelse understøttes af det fremsendte billedmateriale. Rådet finder imidlertid, at gris 1 på fremsendte video fremstår svært støttehalt og ikke springhalt på højre bagben, der momentvis er vægtbærende under svinets bevægelse. Det fremstår endvidere udtalt gangbesværet og satte højre bagben meget forsigtigt til jorden og løftede det fra underlaget gentagne gange, når det stod.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Dets situation burde have været erkendt og afhjulpet i besætningen, hvilket bedst ville være sket ved, at det var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti, hvor det var blevet behandlet, eventuelt tilset af dyrlæge. Hvis tilstanden ikke bedres væsentligt ved de daglige tilsyn inden for en uge, burde svinet have været aflivet.
Såfremt svinet ikke har været opstaldet i korrekt indrettet sygesti og været sufficient behandlet, herunder smertebehandlet, finder Rådet, at det under opholdet i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at gris 1 har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at gris 1, der på slagteriet fremstod udtalt gangbesværet og med afvigende bevægelsesmønster med forsigtig gang, hvor den nødigt satte højre bagben i jorden, ikke var egnet til transport, heller ikke som ”skånetransport” separeret fra andre svin på vognen. Rådet kan ikke afvise, at svinets kliniske tegn kan være blevet forværret under læsningen og transporten, hvor svinet har skullet kompensere for vognens bevægelser, og det har tillige været udsat for risiko for bid, puf og stød fra artsfæller.
Rådet finder, at svinets halthed har været tydelig ved pålæsningen i besætningen. Af Rådets udtalelse/redegørelse om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr af 17. februar 2009 fremgår, at dyr, der ikke kan gå eller stå ved egen hjælp, eller dyr, der er springhalte eller svært støttehalte eller udpræget gangbesværede pga. diagnosticeret eller formodet knoglebrud, ledskred, smertefuld ledbetændelse etc., samt dyr, der lider af almén svækkelse, ikke må transporteres levende til slagteri eller levebrug, men skal aflives eller nødslagtes i stedet. Ved at være transporteret levende til slagteriet, finder Rådet, at svinet har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svinet har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 6:
Har gris 2 og 3 med brok været egnet til transport? Svaret bedes begrundet.
Spørgsmål 7:
Har gris 2 og 3 været egnet til skånetransport adskilt fra andre dyr?
Spørgsmål 8:
Har gris 2 og 3 med brok i besætningen været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Spørgsmål 9:
Har gris 2 og 3 under transporten været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Spørgsmål 10:
Kan tilstanden på gris 2 og 3 være blevet forværret under transporten og i bekræftende fald i hvilket omfang?
Svar ad 6 - 10:
Af anmeldelse af 30. marts 2020 fremgår følgende vedrørende gris 2 og 3:
Gris 2
”Gris 2 have et stort navlebrok med åbent sår, hvor broksækken vurderes til at være af en væsentlig størrelse. Brokket slæber tydeligt på gulvet. Der er tydeligt sår på den del af broksækken, der vender mod underlaget. …
Brokket måles til at være ca. 15 cm i diameter, efter slagtemæssig behandling. I længde retning er det større. Der er et cirkulært sår … Der ses tykke sårrande og tydelige tegn på at såret har slæbt på jorden, idet der på sårskorben har klæbet sigtørt strøelse på.…
Ved undersøgelsen efter den slagtemæssige behandling af slagtekroppen fandtes en stor broksæk, med indhold af formentlig en cyste, fyldt med væske...
Ud fra disse fund er det undertegnede embedsdyrlæges vurdering, at gris 2 havde et stort brok med komplikationer i form af sår. Brokket var stå stort, at det blev slæbt hen ad gulvet, når dyret bevægede sig - og derfor vurderes det, at såret under brokket var i konstant berøring med gulvet/underlaget og havde derfor ikke nogen forudsætninger for at hele op…
Lidelsen har været forbundet med smerter, fordi såret konstant er blevet revet op i forbindelse med kontakt med underlaget, når grisen bevægede sig.”
Gris 3
”Denne gris er leveret med resterne af et brok der har været gået hul på og er under opheling. Tilbage er kun det væv, der har forbundet bughulen/grisen med sit tidligere brok. På Video: ... ses tydeligt den kroniske arvævsdannelse i brokporten og de nekrotiserede (vævsdøde) rester af forbindelse til bughulen. Der er tale om blodkar og afsnøret oment (tarmbindevæv) og bindevæv fra sårrandene.
Det er undertegnedes embedsdyrlæges vurdering, at en afsnøring af blodkar og indhold fra bughulen, har været en stæk smertevoldende proces.”
Rådet finder, at gris nr. 2 havde en udposning på navlestedet, der efter slagtemæssig behanding havde en diamater på ca. 15 cm. På udposningens underside (deklivt) fandtes et cirkulært sår i huden med fortykkede sårrande.
Rådet finder, at gris nr. 3 havde en hævelse på navlestedet med et kronisk sår med vævsdød. Rådet kan ikke med sikkerhed ud fra sagens akter eksakt afgøre, hvilke underliggende læsioner,der er til stede og har disponeret for udvikling af såret. Dette ændrer dog ikke ved, at gris 3 konklusivt har et alvorligt åbent sår.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at svin med store brok/udposninger ved navlestedet eller sådanne med sår/ begyndende sårdannelse straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at gris 2 og 3 havde brok/udposninger/hævelse ved navlestedet med komplikationer i form af kroniske, åbne, alvorlige sår på overfladen, hvilket endvidere understøttes af det fremsendte billedmateriale.
Rådet finder, at svin med store brok/udposninger ved navlestedet eller sådanne med sår/begyndende sår straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt såret ikke forbedres med udsigt til opheling, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Lægges ovennævnte og det fremsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at svinenes tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og at deres situation skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de var blevet anbragt i en korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, inden lidelserne fik det ovenfor beskrevne omfang.
Såfremt gris 2 og 3 ikke har været opstaldet i korrekt indrettet sygesti og været sufficient behandlet, finder Rådet, at de under opholdet i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at gris 2 og 3 har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Rådet anser slagtesvin med brok/udposninger ved navlestedet med sårdannelser på brokket/udposningen for uegnede til transport, og sådanne svin skal afvises inden transporten og aflives i besætningen. Rådet kan ikke udelukke, at der under transporten kan være opstået overfladiske beskadigelser i sårfladerne. Sårenes størrelse og deres generelle karakter i form af kroniske sår har imidlertid ikke ændret sig som følge af transporten.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at gris 2 og 3, der ved det levende syn på slagteriet fremstod med udposninger ved navlestedet med kroniske sår på udposningernes overflade, var uegnede til transport, og at de under læsning og transport til slagteriet har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at gris 2 og 3 under læsningen og transporten har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 11:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 11:
Der henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok og Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, der kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Der var tre tiltalte i sagen.
Besætningsejer, transportvirksomhed og chauffør blev alle påtaleopgivet, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, idet anklagemyndigheden ud fra de samlede omstændigheder i sagen ikke fandt, at det ved en domstol var muligt at føre bevis for, at de sigtede var skyldige.