Rådet udtalte 24. januar 2022:
Spørgsmål 1:
Kan Rådet på baggrund af embedsdyrlægens observationer af grisens adfærd på det tidspunkt, hvor den blev konstateret i transportmidlets bagerste rum, herunder oplysningerne om skaden på dyret, tiltræde embedsdyrlægens vurdering om, at der var tale om en frisk skade, som må antages at være opstået i forbindelse med aflæsningen?
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 21. januar 2021, at der ved syn af dyr til eksport på et samlested konstateredes, at ”der …. blev aflæsset 660 dyr, hvoraf 2 var tilskadekomne.… Den ene gris (nedenfor nævnt som gris nr. 1) befandt sig i bagerste rum, set fra kontrolpladsen, på næstøverste dæk. Den stod først med lav hovedholdning og begyndte så at spjætte rundt på samme måde som når grise bedøves ved boltpistolering. Det tyder på meget dybe læsioner i hovedet. Grisen blev straks aflivet. Embedsdyrlægen spurgte chaufføren ind til den mulige årsag til hændelsen, og chaufføren mente ikke, at grisen kan sidde fast på den måde når han aflæsser, og fortalte, at han havde haft skodderne slået for under pålæsning….
Ved undersøgelse af den aflivede gris kunne det konstateres, at grisen havde brækket kæben, samt at såret var helt friskt da der ikke sås nogen blodkoageler eller arvævsdannelser.
Ved undersøgelse af lastbilen kunne det konstateres, at der var blod på tremmerne samt ned af indersiden på bilen.
Det blev konstateret, at skodderne ikke var slået for.”
Rådet finder, at embedsdyrlægens beskrivelse af svinets opførsel, fundene i transportvognen samt beskrivelsen af det til mundhulen åbne brud af begge svinets underkæbegrene og den friske blødning demonstrerer, at svinets skader er opstået i transportmidlet enten ved på- eller aflæsning.
Spørgsmål 2:
Har Rådet kendskab til situationer som den af vognmand … beskrevne, hvorefter han ofte har oplevet, at grise har hovedet sænket så meget i forbindelse med, at de går ombord på et køretøj, at de med underkæben rammer en kant på rampen og derved brækker kæben? Har grise generelt en skrøbelig kæbestruktur i forhold til andre pattedyr?
Svar ad 2:
Rådet er ikke bekendt med beskrivelser af eller anmeldelser af læsning af svin på køretøjer, hvor svins adfærd med sænket hoved skulle have medført, at svinenes underkæber rammer ”en kant på rampen”, og at svin derved ofte brækker kæben. Rådet er endvidere ikke bekendt med, at svin generelt skulle have skrøbeligere kæbestrukturer end andre pattedyr, og finder ikke, at der skulle være videnskabeligt belæg for dette.
Opmærksomheden skal henledes på, at enhver transport af levende dyr skal ske i særligt indrettede transportvogne, som anvendes på en måde, der forebygger enhver beskadigelse af dyrene under læsning, transport og aflæsning af disse.
Spørgsmål 3:
Såfremt det lægges til grund, at skaden på grisen er opstået ved, at den fik sin tryne i klemme mellem tremmerne i transportmidlet som følge af, at skodderne ikke var lukket i forbindelse med aflæsningen, anmoder jeg Rådet om at besvare, om den derved har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1-3?
Svar ad 3:
Rådet skal indledningsvis anføre, at Rådet udelukkende udtaler sig om veterinærfaglige spørgsmål og således ikke udtaler sig om sanktionsniveauet.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at svinet, ved at være transporteret på en måde, så det ved ankomsten til slagteriet fremstod med brud af underkæben, har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svinet under transporten har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 4:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.
Svar ad 4:
Rådet har ikke yderligere bemærkninger.
Afgørelse:
Påtaleopgivelse, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, hvoraf fremgår, at påtale i en sag helt eller delvis kan opgives i tilfælde, hvor videre forfølgning i øvrigt ikke kan ventes at føre til, at sigtede findes skyldig.