Rådet udtalte 8. september 2022:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte, sagens bilag i sin helhed herunder fotos og videosekvenser lægges til grund, hvad har så efter Rådets opfattelse forårsaget, at 35 grise var døde eller døende ved ankomst til samlestedet …?
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægens skrivelse af 1. april 2020, at der ved det levende syn på samlestedet observeredes, at ”De døde og døende grise befandt sig på 2. og 3. dæk på bilen set nedefra. Der var således ingen døde eller påvirkede grise på det nederste dæk (hvor grisene havde været længst tid på bilen), og ingen døde eller døende på de to øverste dæk (dæk 4 og 5).
Der blev fundet selvdøde og døende grise i 3 rum på bilen: I rum nr. 2 forfra på 3. (midterste) dæk samt i rum nr. 2 og 3 forfra på 2. dæk…
De selvdøde grise var blåviolette på bugen og i hovedregionen, specifikt omkring mund og tryne samt på ørerne. Adskillige blev fundet med åben mund. De døende grise udviste hyppig og overfladisk vejrtrækning, mens adskillige havde varierende grad af rødlig til blåviolet misfarvning i hovedregionen…
1 selvdød gris blev obduceret af embedsdyrlæge… under overværelse af undertegnede. I bugen blev der fundet normale glatte og blanke overflader af tarme og bugvæg samt normalt udseende lever, milt, mavesæk, nyrer og krøslymfeknuder. I brysthulen blev fundet normale glatte og blanke overflader af lunger, hjertesæk og hjerte.”
Det fremgår af sagsakterne, at temperaturen på vognen under pålæsningen på 3. dæk steg til 35,8 grader, 4. dæk til 32,7 grader og 5. dæk til 25,6 grader. Temperaturfølere på 1. og 2. dæk var defekte. Det fremgår endvidere, at der gik ½ time, inden dyrene kunne aflæsses på samlestedet.
Af sektionsattest af 27. september 2021 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND fremgår, at ved patoanatomisk undersøgelse af kadaveret af et af de døde svin fandtes følgende:
”Ved inspektion af kadaveret, fandtes kroppen at være overfladisk tilsmudset med strøelsesmateriale på venstre side. Der fandtes let serohæmorrhagisk flåd fra næsen. Huden fandtes blodunderløben på ventrale del af bugen, halsen og hovedet, og der fandtes fremtrædende kartegning på bug og lemmer. Huden i hovedet fremstod blåligt (cyanotisk) misfarvet. Ved inspektion af huden fandtes multiple overfladiske sår (foreneligt med sår efter slåskampe med andre svin) langs ryggen, målende ca. 1-1,5 cm. Endvidere fandtes en mindre knudedannelse ved venstre ørebasis.
Efter den ydre undersøgelse blev kadaveret obduceret. Ved indsnit i huden fandtes hæmorrhagisk ødem i det subkutane fedtvæv og i muskulaturen på ventrum. Muskulaturen på forparten fremstod mørk og ødematøs, muskulaturen på bagparten fremstod mere lys og tør. Ved åbning af alle større led fandtes haemartron i både knæ, hase-, albue- og carpalled uden øvrige ledlæsioner. Ved åbning til bughulen fandtes ca. 0,5 L fritliggende serohæmorrhagisk væske. Leveren fandtes let bleg og med normal tekstur. Ventriklen var fyldt med granuleret fodermateriale, og ved inspektion af slimhinden fandtes et lille mørkfarvet, let fortykket område på ca. 1 x 0,5 cm i ventriklens glandulære del (pars carida). Tarmsættet fandtes med let gasudspiling og vandigt til grødet indhold. De øvrige abdominalorganer fandtes upåfaldende. Ved undersøgelse af brysthulen fandtes lungerne fortættede, tunge og blodige. Der fandtes et blodtilblandet, skummende indhold i den distale del af trachea og stammebronchierne. Ved inspektion af hjertet fandtes højre hjertekammer tyndvægget. Øvrige organer og forhold i brysthulen fandtes upåfaldende.
Histologisk undersøgelse:
Der blev udtaget repræsentative vævsprøver fra lunger, lever, muskulatur, hud, hjerte og ventrikelslimhinde til histologisk undersøgelse. Ved den histologiske undersøgelse fandtes interstitielt hæmorrhagisk og stedvist fillamentholdigt ødem i hud, muskulatur og hjertemuskulatur. I hjertemuskulaturen fandtes enkelte kardiomyocytter med pyknotiske cellekerner diffust spredt i præparatet. Ved histologi af forpartsmuskulaturen fandtes en højere grad af interstitiel blødning og opsvulmede myocytter end ved undersøgelse af bagpartsmuskulaturen. Endvidere fandtes hæmorrhagisk ødem diffust udbredt i lungeparenchymet, og i leveren fandtes stase i sinusoiderne. Ventrikelslimhinde, lever og lungevæv var begyndende autolytisk.
Konklusion:
Baseret på ovenstående fund kan det konstateres, at kadaveret var sæde for akutte blødninger og ødematøse forandringer i hud, muskulatur, led, kropskaviteter, lunger og hjerte, med stase i leveren og fokalt forekommende pyknotiske cellekerner i kardiomyocytteme. Forandringerne vurderes at være opstået umiddelbart i tilslutning til dyrets død og er forenelige med, at dyret er dødt som følge af en kombination af iltmangel og overophedning, der har ledt til diapedese og akut cirkulatorisk shock.”
Lægges ovennævnte og de øvrige sagsoplysninger til grund, finder Rådet, at grisene vardøde/døende som følge af en kombination af iltmangel og overophedning.
Spørgsmål 2:
Såfremt ovennævnte, sagens bilag i sin helhed herunder fotos og videosekvenser lægges til grund, har de 35 grise derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Lægges sagens akter og svar ad 1 til grund, finder Rådet, at grisene, ved at være læsset og transporteret på en måde så 25 grise var døde og 13 grise døende ved ankomst til samlestedet, har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at grisene derved har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 3:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 3:
Rådet har ikke yderligere kommentarer til sagen.
Afgørelse:
Der var to tiltalte i sagen.
Chauffør:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 12, jf. stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2 samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr af under transport § 37, stk. 1, nr. 1, jf. Rådets forordning nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport, art 3, litra c og litra f, jf. bilag 1, kapitel II, nr. 1.1. a) og 1.1. e), ved d. 27. marts 2020 forbindelse med udøvelse af erhverv som fører af lastbil at have transporteret 684 grise og herunder behandlet 35 grise groft uforsvarligt med karakter af mishandling, idet transportmidlet blev anvendt på en sådan måde, at grisene blev påført lidelse og deres sikkerhed ikke blev tilgodeset, ligesom han undlod løbende at kontrollere og sikre grisenes velbefindende, herunder at der var tilstrækkelig ventilation på transportmidlet, således at grisene var sikret en luftkvalitet og mængde, som var passende for deres art, og at temperaturen inde i transportmidlet var på et for grisene passende niveau, hvilket medførte, at 35 grise var døde eller døende ved ankomst til samlestedet som følge af en kombination af iltmangel og overophedning.
På baggrund af oplysningerne om antallet af dyr og sættevognens areal lagde retten til grund, at der ikke var overlæs på sættevognen.
Efter det oplyste, var der tale om en kort transport på under 100 kilometer.
Efter embedsdyrlægens forklaring og obduktionerne af to af de døde grise, blev det lagt til grund, at dødsårsagen var iltmangel og eventuelt overophedning. Ud fra tiltaltes forklaring blev det endvidere lagt til grund, at det var omkring frysepunktet udenfor på pålæsningstidspunktet. De fremlagte temperaturmålinger fra sættevognen viste, at der var fejl i målingerne på det første og andet dæk, samt at temperaturen ifølge de øvrige målinger kun kortvarigt oversteg de tilladte 30 + 5 grader celsius på det tredje dæk.
Tiltalte forklarede, at han lukkede skodderne helt under pålæsningen, som han var instrueret i, samt at han åbnede bagtil, således at der kunne komme luft ind. Herudover forklarede tiltalte, at pålæsningen tog ca. 2 timer uden pauser, og at han efterfølgende åbnede skodderne 5-10 cm, inden han forlod afhentningsstedet. Efter han havde åbnet skodderne, kunne han kigge ind på det andet dæk, hvor han ikke så noget unormalt. Endeligt havde tiltalte forklaret, at han åbnede skodderne helt, da han kom til aflæsningsstedet, og at det først var på det tidspunkt, at han bemærkede, at der var en død gris.
Der var ikke ført bevis for, at der var uoverensstemmelse mellem det af tiltalte beskrevne forløb, og det der faktisk skete, ligesom der ikke var ført bevist for, at tiltalte havde handlet i strid med det, som man bør i forbindelse med pålæsning og transport af den sættevogn, der blev benyttet. Det var ikke klarlagt, af hvilken årsag de pågældende grise døde af iltmangel også henset til, at de grise, der havde været på sættevognens første lag, og derfor havde været på sættevognen i længst tid, ikke var påvirkede. Efter ovenstående var det ikke godtgjort, at tiltalte havde handlet uagtsomt i forbindelse med transporten, hvorfor han blev frifundet.
Sagen blev anket til landsretten.
Landsretten lagde efter bevisførelsen og af de grunde, som byretten havde anført, til grund, at dødsårsagen var iltmangel og eventuelt overophedning. Det blev endvidere lagt til grund, at der var tale om en kort transport, og at der derfor hverken var krav om mekanisk ventilation eller temperaturmåling i vognen. Temperaturmålingerne på 3.-5. dæk viste dog, at temperaturen på 3.-5. dæk overholdte temperaturkravene, bortset fra et kort tidsrum på få minutter, hvor der på 3. dæk var registreret en temperatur på 35,8 grader.
Embedsdyrlægen forklarede for landsretten, at hun både havde oplevet transporter, hvor det ikke havde givet problemer, at skodderne i den ene side var lukket, og transporter, hvor dette havde givet problemer. Tiltalte forklarede for landsretten, at han ikke huskede, om skodderne alene var åbne i den ene side af vognen under kørslen. Det var frostvejr den pågældende dag, og tiltalte forklarede, at han afvejede risikoen for henholdsvis afkøling og iltmangel, da han valgte at have skodderne lukket under læsning og alene være åbne med 5-7 cm under kørslen. På den anførte baggrund og i øvrigt af de grunde, som byretten havde anført, blev tiltalte frifundet.
Transportør:
Der blev truffet afgørelse om påtaleopgivelse i sagen mod transportøren. Anklagemyndigheden lagde vægt på, at han ikke personligt var til stede i forbindelse med transporten af grisene, og da han var indehaver af en mindre enkeltmandsvirksomhed fandtes der ikke grundlag for at antage, at han ville kunne ifalde strafansvar efter reglerne i straffelovens § 26, (”arbejdsgiveransvar”).