Rådet udtalte 4. juli 2022:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte sammenholdt med sagens akter i sin helhed herunder fotomaterialet lægges til grund, kan Rådet så udtale sig om dødsårsagen for så vidt angår de 14 døde grise? Herunder hvilke faktiske omstændigheder, der kan have forårsaget dødens indtræden?
Svar ad 1:
Det fremgår af sagsoplysningerne, at embedsdyrlægen ved det levende syn på samlestedet observerede 14 døde svin i de to forreste rum på transportvognens nederste etage.
Af sektionsattest af 20. september 2021 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND fremgår, at ved patoanatomisk undersøgelse af kadaveret af et af de døde svin fandtes følgende:
”Ved inspektion af kadaveret fandtes kroppen at være overfladisk tilsmudset med strøelsesmateriale. Huden fandtes blodunderløben på store dele af kroppen, med fremtrædende kartegning, særligt omkring bugen og op langs bagparten til lige under halen. Der fandtes multiple ophelede rifter og ar efter bid på lemmerne. På dorsum af ryglinjens thoracale del fandtes 2 overfladiske ulcerationer på hhv. ca. 4 x 1,1 cm og 3,0 x 0,9 cm, og ventralt på halsen fandtes ligeledes multiple mindre og overfladiske ulcerationer, målende 0,2 til 3 cm. Der fandtes manifeste kutane forandringer på hele ventrum, store dele af kroppens laterale flader samt medialt på lemmerne. Forandringerne var karakteriseret som afgrænsede til let konfluerende læsioner (landkortsudbredelse) med en randzone bestående af fortykket dermis med en central krustedannelse (foreneligt med pithyriasis rosea, falsk ringorm). Ved inspektion af hovedregionen fandtes blodigt flåd fra trynen samt let indfaldne øjne. Der fandtes ligeledes let blodigt flåd omkring anus og vaginalåbningen, samt en let udspiling af abdomen.
Efter den ydre undersøgelse, blev kadaveret obduceret. Ved indsnit i huden fandtes subkutant hæmorrhagisk ødem på både bug og lemmer, og der fandtes blødninger i den ventrale bugmuskulatur. Muskulaturen på forparten fremstod mørk og ødematøs, imens muskulaturen på bagparten fremstod lys og tør. Ved åbning af alle større led fandtes haemartron i knæ-, hase-, albue- og carpalled. Ved åbning til bughulen fandtes ca. 1 L friliggende serohæmorrhagisk væske. Leveren fandtes at være bleg (pastelrød farve) med let nedsat tekstur. Der fandtes galdemisfarvning i relation til galdeblæren (indikativt for begyndende autolyse). Bugspytkirtlen fandtes let henflydende. I ventriklen fandtes store mængder granuleret fodermateriale. Tarmsættet var let gasudspilet og med et vandigt til grødet mørkegrønt indhold. De øvrige abdominalorganer fandtes upåfaldende. Ved undersøgelse af brysthulen fandtes lungerne tunge og blodige, med serohæmorrhagisk væske i det pulmonære interstitium. Ved inspektion af hjertet fandtes dette upåfaldende.
Histologisk undersøgelse:
Der blev udtaget repræsentative vævsprøver fra muskulaturen, hjerte, lunger, lever og hudlæsioner til histologisk undersøgelse. Ved den histologiske undersøgelse af huden fandtes stedvist mild hyperkeratose med rete peg dannelser og let epidermal spongiose. Der fandtes stedvis lavgradig infiltration med leukocytter i epidermis og enkelte områder med let acanthose. I nogle områder af huden fandtes udtalt subcutant ødem samt reaktionsløs blødning/blodudtrædning. Lever-, lunge- og hjertevæv var i en fremskreden grad af autolyse og var derfor uegnet til histologisk vurdering. Muskulaturen fandtes upåfaldende.
Konklusion:
Baseret på ovenstående fund kan det konstateres, at kadaveret var begyndende kadaverøst. Det var sæde for akutte blødninger og ødematøse forandringer i hud, muskulatur, lemmer, kropskaviteter og lunger. Kadaveret var endvidere sæde for hyperkeratotiske hudforandringer, som er forenelige med en kronisk form af tilstanden pithyriasis rosea (falsk ringorm). Forandringerne relateret til ødem og blødning vurderes at være opstået umiddelbart i tilslutning til dyrets død og er forenelige med, at dyret er omkommet som følge af en kombination af iltmangel og overophedning, der har ledt til diapedese og akut cirkulatorisk shock.”
Lægges ovennævnte og de øvrige sagsoplysninger til grund, finder Rådet, at de 14 svin døde som følge af en kombination af iltmangel og overophedning.
Spørgsmål 2:
I forlængelse af spørgsmål 1, er det så Rådets vurdering, at tilstedeværelsen af den kroniske form af tilstanden pithyriasis rosea kan have været medvirkende årsag til dødens indtræden?
Svar ad 2:
Nej.
Spørgsmål 3:
På baggrund af oplysningerne i obduktionserklæringen sammenholdt med oplysningerne i sagen vedrørende transportforløbet (pålæsning den 26. august 2019, ca. kl. 23.00 og aflæsning den 27. august 2019 mellem kl. 07.20 og kl. 08.00), hvornår i transportforløbet vurderer Rådet, at grisen er afgået ved døden?
Svar ad 3:
Rådet har anmodet Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab om en vurdering af, hvornår i transportforløbet grisen er afgået ved døden. Af supplerende svar af 7. juni 2022 fremgår følgende:
”På baggrund af anmeldelsesrapportens oplysninger om forekomsten af blåviolette plamager på dyrenes bug, som må anses for at være udtryk for livor mortis, har dyrene sandsynligvis været døde i minimum 0,5-2 timer.
Da det ikke fremgår af anmeldelsesrapporten, at dyrene har rigor mortis, har de sandsynligvis ikke været døde i mere end 6 timer.”
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet det sandsynligt, at svinene er døde mindst 0,5-2 timer og højst 6 timer før aflæsningen.
Spørgsmål 4:
Kan Rådet vurdere eller be- eller afkræfte, hvorvidt grise af racen Dansk Landrace er en særlig følsom race, der er lettere at stresse, og som lettere bliver aggressive, end andre grise, herunder i relation til transport?
Svar ad 4:
Det fremgår af sagsoplysningerne, at besætningsejer oplyste, at den danske landrace er mere sart end andre racer og blandingsracer, samt at svinene er mere opmærksomme og vågne og længere tid om at falde til ro i nye omgivelser. Det fremgår endvidere, at chaufføren havde oplyst, at det er et kendt problem, at avlssvin af dansk landrace er særligt sarte og lettere at stresse og mere aggressive end andre racer.
Rådet er ikke bekendt med, at der er videnskabelig evidens for dette herunder i relation til transport af dansk landrace svin. Rådet skal dog bemærke, at det er almindelig anerkendt, at drivning, læsning, transport og om- eller aflæsning er belastende selv for raske dyr.
Spørgsmål 5:
Såfremt spørgsmål 4 besvares bekræftende, er Rådets så bekendt med, at der findes særlige vejledninger i forhold til transport af grise af denne race?
Svar ad 5:
Rådet er ikke bekendt med særlige racebestemte standarder for transporter af svin, udover hvad der lovgivningsmæssigt er fastlagt. Rådet er bekendt med en markedsdrevet praksis, der søger at tilgodese avlsdyrenes velfærd under transport mest muligt.
Spørgsmål 6:
Såfremt ovennævnte sammenholdt med sagens akter i sin helhed og fotomaterialet lægges til grund, kan Rådet så udtale sig om, hvorvidt de 14 døde grise i forbindelse med transporten har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller eventuelt grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 6:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Lægges sagens akter og svar ad 1 til grund, finder Rådet, at svinene, ved at være læsset og transporteret på en måde så 14 svin døde, har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svinene derved har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 7:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til at fremkomme med bemærkninger?
Svar ad 7:
Rådet har ikke yderligere bemærkninger.
Afgørelse:
Chauffør tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 9, jf. stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1 og § 2 samt Forordning nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport, artikel 3, litra c, jf. kapitel 1, nr. 1.
Påtaleopgivet, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, der handler om, at det ikke er muligt at føre bevis for, at sigtede er skyldig.
Anklagemyndigheden lagde ved vurderingen af sagen på den ene side vægt på, at 14 af grisene døde som følge af iltmangel og overophedning og i den forbindelse havde været udsat for grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, og på den anden side lagde man vægt på, at temperaturen på transportvognen ikke oversteg 30 grader, og at tiltalte ikke fik nogen advarsler om høje temperaturer, at der ikke var overlæs på bilen, og tiltaltes forklaring om, at han i forbindelse med læsningerne havde kørt med 100 % ilttryk hele tiden. Desuden var det godtgjort, at transportmidlet var uden fejl og mangler.
På den baggrund fandt anklagemyndigheden, at der ikke var tilstrækkelige beviser til, at det ved en domstol ville kunne bevises, at tiltalte var skyldig i grovere uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling ved i forbindelse med transporten at have handlet forsætligt eller uagtsomt.