Gentagne tilfælde af mangelfuld håndtering af syge og tilskadekomne dyr i den samme besætning

Rådet udtalte 24. januar 2022:

Slagtesvin 1

Spørgsmål 1:

Kan Rådet tiltræde det af embedsdyrlægen anførte om, at lidelsen hos slagtesvin 1 var kro­nisk og med en varighed på ikke under 2 uger?

Svar ad 1:

Af Fødevarestyrelsens politianmeldelse af forholdet hos slagtesvin nr. 1 konstateret d. 23. september 2020 beskrives svinet som:

”Slagtesvin ca. 80 kg. I normalt huld med navlebrok med sår. Smertepåvirket og med kold hudtemperatur. Ligger i sideleje og rejser sig eller flytter sig ikke ved undersø­gelse. Navlebrok vurderet at være over 25 cm med sår. Såret er vurderet til at være ca. 20 cm i diameter. Ved palpation fandtes at vævet var fast. Grisen var opstaldet i en sti med dybstrøelse, med normal belægning. Den var ikke i sygesti og grisen var ikke i behandling. Ved undersøgelse fandtes en fortykkelse af sårkanten. Der var sort, død væv i det åbne sår og i bunden af såret kunne man se tarmene. Der var en grim lugt fra såret som tegn på infektion.”

Det fremgår endvidere at: ” Prognose for hel­bredelse var på besøgstidspunktet slet, og besætningsansvarlig valgte at aflive dyret.”

Beskrivelsen af en kronisk og uhelbredelig tilstand understøttes af den vedlagte fotodokumentation, der klart viser tilstedeværelsen af en udposning på navlestedet og et åbent sår. Der foreligger ikke en patoanatomisk beskrivelse af læsionen. Rådet lægger derfor i sin besvarelse af spørgsmålet til grund, at der er tale om et typisk navlebrok, hvor der via en brokport er bevaret en åbning til bughule, hvorigennem bl.a. tarmnet og tarme har kunnet trænge ned i en broksæk indvendigt beklædt med bughinde.

Rådet finder ikke, at termerne ”sprængning af brokket” eller ”dannelse af bindevæv i sårvæggen” er tilstrækkeligt præcise til at danne baggrund for nogen tidsmæssig beskrivelse af tilstandens udvikling.

Rådet kan ikke på baggrund af foto nr. 2 med sikkerhed afgøre, hvorvidt der foreligger et tarmfremfald gennem en bristet bughinde. Den lave hudtemperatur og det påvirkede almenbefindende taler for, at der er et tarmfremfald med/uden indeklemning under udvikling. Det mest faktuelle er tilstedeværelsen af mørkfarvet, nekrotisk væv (foreneligt med vævsdød) og den rådne lugt i det åbne sår. Det viser, at der er tale om en flere dage gammel og kronisk tilstand. Rådet finder, at disse forandringer har været tydelige i besætningen ved de daglige tilsyn. 

Rådet finder, at svin med store brok eller brok med sår/begyndende sår straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres med udsigt til opheling, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives. Svin med brok og med påvirket almenbefindende eller bevægelseshæmning skal altid aflives.

Spørgsmål 2:

Må det antages, at slagtesvin 1 's lidelse, herunder sprængning af brokket, har været en smertefuld tilstand for grisen? Er en sprængning af et brok potentielt livstruende for dyret?

Svar ad 2:

Jf. svar ad 1, finder Rådet ikke, at termen ”sprængning af brokket” er en tilstrækkelig præcis veterinærfaglig beskrivelse af tilstanden. Lægges det imidlertid til grund, at spørgsmålet angår et navlebrok med tarmfremfald i en broksæk med et åbent sår, der har gennembrudt det inderste lag væv (bughinde), så er det Rådets opfattelse, at der er tale om en smertefuld tilstand, der inden for få timer vil blive livstruende for grisen.

Spørgsmål 3:

Vil en gris med en lidelse som hos slagtesvin 1 typisk udvise en bestemt adfærd, eller må dens tilstand på anden vis antages at være erkendelig for den besætningsansvarlige?

Svar ad 3:

Jf. svar ad 1, så har tilstedeværelsen af en stor udposning på navlestedet (f.eks. et navlebrok) været erkendelig ved de daglige tilsyn. Påvirkningen af svinets almenbefindende med nedsat hudtemperatur og tegn på smerte har yderligere understreget, at der var tale om en lidelse med komplikationer.

Spørgsmål 4:

Burde slagtesvin 1 have været anbragt i sufficient indrettet sygesti, behandlet eller alterna­tivt aflivet på et tidligere tidspunkt end sket?

Svar ad 4:

Ja, idet der skal henvises til svar ad 1 og til Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse af 2. december 2008 vedrørende svin med store eller komplicerede navlebrok mv.

Spørgsmål 5:

Såfremt spørgsmål 4 besvares bekræftende, bedes Rådet desuden besvare, hvorvidt slagte­svin 1 efter Rådets vurdering har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig be­handling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1-3.

Svar ad 5:

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Lægges ovennævnte og svar ad 1 til grund, finder Rådet, at svinet, ved ikke i tide at være blevet overført til en sufficient indrettet sygesti samt underkastet en omhyggelig overvågning og behandling til forebyggelse af en forværring af tilstanden eller være aflivet, men i stedet at være opstaldet i en almindelig produktionssti, hvor lidelsen kunne udvikle sig til et omfang som konstateret ved Fødevarestyrelsens kontrolbesøg d. 23. september, har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og at svinet således ikke har været passet under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1, 1. punktum.

Slagtesvin 2

Spørgsmål 6:

Kan Rådet tiltræde det af embedsdyrlægen anførte om, at lidelsen hos slagtesvin 2 har haft en varighed på mindst 24 timer?

Svar ad 6:

Af Fødevarestyrelsens anmeldelse af 23. september 2020 beskrives slagtesvin nr. 2 som:

”Slagtesvin, ca. 35 kg. gående i almindelig sti i den gamle farestald, med flere andre grise. Grisen er ikke i behandling og er tynd men ikke mager og har en kraftig hævel­se over højre side af hoften og ned langs højre bagben. Hævelsen er meget fast og der er mistanke om fraktur. Der er ikke tegn på halebid. Grisen er smertepåvirket og bru­ger slet ikke benet ved bevægelse. Når den slår stille, tager den ikke støtte på benet. Den sætter kun spidsen af kloven ned mod gulvet.”

Der foreligger ikke oplysninger om patoanatomisk undersøgelse af materiale fra svinet.

Rådet kan ikke på basis af de sparsomme kliniske oplysninger og fotodokumentationen afgøre, hvad der er årsag til den faste hævelse i svinets hofteregion. Fravær af halebid udelukker ikke en bylddannelse som årsag til hævelsen, men nærmere diagnostik vil på det foreliggende grundlag have spekulativ karakter. Hævelsens faste karaktér indikerer, at tilstanden har en alder på mindst flere dage.

Spørgsmål 7:

Burde slagtesvin 2 have været anbragt i sufficient indrettet sygesti, behandlet eller alterna­tivt aflivet på et tidligere tidspunkt end sket?

Svar ad 7:

Rådet finder, at svin nr. 2’s tilstand har været tydelig ved de daglige tilsyn, og svinet burde have været overflyttet til en særligt indrettet sygesti, og her behandlet, tilset af en dyrlæge eller være aflivet. 

Spørgsmål 8:

Såfremt spørgsmål 7 besvares bekræftende, bedes Rådet desuden besvare, hvorvidt slagte­svin 2 efter Rådets vurdering har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig be­handling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1-3.

Svar ad 8:

Der foreligger ikke i sagsakterne nogen dokumentation for, at svinet har været behandlet for den smertefulde lidelse i højre bagben.

Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal dyret enten aflives, eller en dyrlæge skal konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse.

Rådet finder, at svin nr. 2, ved ikke at være overflyttet til sygesti og her behandlet for sin lidelse eller aflivet, har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Rådet finder, at svinet har været udsat for mindst groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2, nu dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

Spørgsmål 9:

Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.

Svar ad 9:

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.

Af sagsakterne, bl.a. fotomappe 3, foto 4-11, 13-18, og fotomappe 4, foto 3, 6, 8, 9, 10, fremgår det, at opholdsarealerne for de pågældende svin ikke er indrettet på en sådan måde, at dyrenes behov tilgodeses, idet inventarets beskaffenhed giver stor risiko for, at dyrene kan komme til skade på inventaret.

Det fremgår desuden af sagsakterne, at besætningen i tidsrummet 31. oktober 2018 til 23. september 2020 i fire tilfælde har været gennemgået af kontrollører fra Fødevarestyrelsen, og der ved alle besøgene har været konstateret grundlæggende mangler i håndteringen af syge- og tilskadekomne dyr. Der har været ydet vejledninger, og i nogle tilfælde også sanktioneret.

Disse oplysninger peger på, at sigtede ikke viser vilje eller evne til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyrevelfærdslovens § 60. Anvendelse af § 60 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.

Afgørelse:

Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, samt stk. 12 og stk. 13, jf. § 2 og § 3, samt bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3 og stk. 4, jf. § 12, stk. 2, jf. § 14, jf. § 50, stk. 1 og stk. 2, og § 61, stk. 1, samt bekendtgørelse nr. 927 af 21. juni 2022 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr m.v. § 29, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 5, stk. 1.

Afgjort ved bødeforelæg på 30.000 kr. Bøden blev som følge af lang sagsbehandlingstid nedsat fra 65.000 kr. i overensstemmelse med Højesterets domme af 16. april 2012.