Rådet udtalte 8. september 2022:
Spørgsmål 1:
Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har grisen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 20. september 2021:
”Under aflæsningen blev det konstateret, at en af grisene havde et aflangt pendulerende navlebrok, som blev vurderet til 15 cm. Da grisen løb forbi undertegnede, kunne der i farten ses noget rødligt i bunden af brokket. Grisen blev derfor sat til side til nærmere undersøgelse… vejede omkring 28-30 kg.
Ved undersøgelsen kunne det konstateres at grisen havde en hård dannelse for enden af brokket med et cirkulært sår med en diameter på ca. 5-6 cm. (foto 3,4,5 samt video). Fra siden sås på brokkets nederste del en ca. 2 cm bred rødfarvet kant rundt om hele brokket (foto 4 samt videoen) Denne kant, og vævet inden for denne, udgjorde den hårde dannelse, som var skarpt afgrænset fra den øvrige del af brokket. Sårets overflade var meget ujævn og fortykket og centralt i såret sås en fordybning som nærmest kunne være indgangen til en kanal, og hvor vævet havde en grønlig farve (tegn på nekrotisk eller dødt væv) (foto 5 samt video). Ved gennemskæring af den hårde dannelse på brokket sås tydelig granulationsvævsdannelse (reparationsvæv) i dybden (foto 6.). Granulationsvævet gør at klumpen bliver hård at føle på. Endvidere ses det tydeligt at fordybningen fra overfladen går ned i en begyndende kanal (foto 6,7,8). Tilstedeværelse af granulationsvæv og nekrotisk væv (dødt væv) indikerer at der er tale om et gammelt sår. Det vurderes, at lidelsen har haft en varighed på en til flere uger…”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet anser grise/svin med brok/udposninger ved navlestedet med sårdannelser på brokket/udposningen for uegnede til transport, og sådanne dyr skal afvises inden transporten og aflives i besætningen. Dette gælder også selv om dyret var separeret fra andre under transporten.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at svinet ikke burde have været transporteret. Under læsning og transport til samlestedet har svinet været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet under læsning og transport har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdsloven §§ 2 og 3.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 2:
Der henvises til Rådet udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok, som kan findes på www.detvetsund.dk.
Rådet blev stillet supplerende spørgsmål i skrivelse af 7. juli 2023 fra Midt- og Vestjyllands Politi:
Spørgsmål 1:
Såfremt det lægges til grund, at grisen havde en udposning på højst 4-6 cm med et sår af ikke nærmere opmålt størrelse, har grisen under transport derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Rådet finder ikke, at spørgsmålet, som det stilles, er retvisende for grisens tilstand. Det fremgår af embedsdyrlægens beskrivelse, at grisen ”havde et aflangt pendulerende navlebrok, som blev vurderet til 15 cm” samt videre ”at grisen havde en hård dannelse for enden af brokket med et cirkulært sår med en diameter på ca. 5-6 cm.” Såret var dybtgående med markant nydannelse af binde- og granulationsvæv og kompliceret af forekomst af nekrotisk væv, hvilket fremgår af embedsdyrlægens beskrivelse samt af en række foto/videooptagelser. På en af fotooptagelserne ses et øremærke ud fra hvis størrelse, sårets udstrækning kan estimeres. Såret estimeres at have en bredde på ca. 2 x øremærkets bredde; dertil kommer der en central fordybning i såret.
Uanset eventuel usikkerhed om størrelsen på selve brokket, så findes der på dettes underside et alvorligt åbent sår, der er kompliceret af vævsdød og betændelsesreaktion.
Rådet finder, at grisen, der havde en aflang hævelse på navlestedet, hvorpå der fandtes en hård dannelse med et alvorligt åbent sår, under læsning og transport har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdsloven §§ 2 og 3.
Spørgsmål 2:
Kan rådet med påkrævet veterinærfaglig evidens fastslå en diagnose for udposningen, sådan som sagen er oplyst fra Fødevarestyrelsen?
Svar ad 2:
Rådet er i tvivl om, hvilken læsion der refereres til med betegnelsen ”udposningen”, da grisen både havde et aflangt pendulerende navlebrok og på dette en hård dannelse med et cirkulært sår.
For så vidt angår det aflange pendulerende navlebrok, så foreligger der ikke en beskrivelse af dette, der gør det muligt for Rådet at fastslå hvilken type af udposning på bugvæggens underside, der er tale om.
For så vidt angår den hårde dannelse med et cirkulært sår, så fremgår det tydeligt af billedmaterialet, at der er tale om et betændt granulationsvæv med underliggende bindevævsnydannelse.
Spørgsmål 3:
Hvilken betydning har det manglende præparat og som følge heraf den manglende patologiske undersøgelse for rådets vurdering?
Svar ad 3:
Det har i den aktuelle sag ikke haft betydning for Rådets vurdering. Sagens centrale elementer findes veldokumenterede via foto/videooptagelser, der gør, at Rådet selvstændigt kan vurdere tilstanden. Rådet skal bemærke, at det i sine udtalelser generelt refererer til ”brok/udposninger ved navlestedet”, som udtryk for, at en eksakt diagnose ikke i alle sager er afgørende.
Afgørelse:
Der var to tiltalte i sagen (besætningsejer og vognmand).
Begge blev påtaleopgivet, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 4, der handler om, at sagens gennemførelse ikke står i rimeligt forhold til forventet straf. Begrundelsen herfor var, at Fødevarestyrelsen i dag ville have afgjort sagen med en indskærpelse.