Rådet udtalte 9. maj 2022:
Spørgsmål 1:
Såfremt de faktiske oplysninger i sagen om de ved kontrolbesøgene i perioden fra den 2. oktober 2020 til den 25. februar 2021 konstaterede forhold i besætningen og tilstanden hos hesten ’’H1” lægges til grund for bevarelsen, anmoder jeg Rådet om at besvare, hvorvidt hestens ophold i besætningen samlet set må karakteriseres som en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1- 3, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1-3?
Svar ad 1:
På baggrund af en anmeldelse besøgte politiet d. 2. oktober 2020 besætningen og fandt følgende:
”Vi bemærkede herefter, at der også stod en hest på adressen… Hesten var meget snakkesalig og kom hen til patruljen, da vi nærmere os indhegningen.
Patruljen bemærkede, at hestens ribben umiddelbart var meget tydelige, og at den generelt fremstod til den let markerede side omkring bagpart og hals.
Vi bemærkede herefter, at der var meget lidt græs på marken ved hesten og ingen supplerende foder...”
Af embedsdyrlægens udtalelse af 9. oktober 2020 fremgår, at denne bistod politiet med en vurdering af de dyrevelfærdsmæssige forhold i besætningen d. 8. oktober 2020, og fandt følgende vedrørende hesten:
”Hesten var tynd med tydelige ribben og let nedsat muskelfylde langs ryggen og bagpart…
Hesten fik under besøget tildelt 4 kg. kraftfoder i en balje på marken… Derudover blev det oplyst, at den også fik tildelt wraphø et par gange om dagen forskellige steder på marken, men som for kreaturerne, var der ikke spor efter dette på marken. Hesten havde adgang til vand af drikkekop, som dog var beskidt… Marken var i store områder stort set uden græs…
Der er grund til bekymring, idet flere forhold gør at situationen ligner den, der var i 2019.”
Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 6. november 2020 vedrørende hesten ved et opfølgende besøg i besætningen samme dag:
”Hesten virkede frisk og var kontaktsøgende. Den var fortsat tynd og det blev vurderet… at foderstanden ikke havde forandret sig betydeligt… Hesten havde adgang til vand af drikkekop, som dog var fyldt med blade og andet snavs. På den del af marken som vendte mod kreaturernes mark var der meget optrådt og der var stort set ikke græs tilbage. Ejer oplyste, at hesten næsten altid opholdt sig på denne del af marken, hvilket kunne skyldes at det var her drikkekoppen var placeret og her den blev fodret. Hesten havde som følge heraf meget mudder på hove og koder…
bekymrene, at ejer endnu ikke har fået ryddet stalden så dyrene kan få mulighed for at komme ind...”.
Af anmeldelsesrapporten af 8. oktober 2020 fremgår det, at politiet og embedsdyrlægen ved et opfølgende besøg d. 10. december 2020 konstaterede følgende:
”Patruljen og embedsdyrlægen kunne ikke se hovspor i mudderet efter hesten, såvel som at der ikke var efterladenskaber efter hesten i det afspærrede område af stalden, hvor hesten ifølge ejer var opstaldet om natten… Embedsdyrlægen bemærkede, at der ikke var strøelse i boksen… Mens hesten var i stalden undersøgt embedsdyrlægen huldet, og konstaterede, at hesten stadig var under middel i huld. Herefter blev hesten lukket ind på sin fold igen… Embedsdyrlægen bad herefter ejer om at fodre dyrene. Ejer hentede i den forbindelse 2 læs wrapfoder på en trillebør, som blev lagt ved hegnet mellem de to folde… Alle kvierne samt hesten gik direkte hen og spiste.”
Det fremgår af anmeldelsesrapporten af 8. oktober 2020, at politiet ved et opfølgende besøg d. 16. december 2020 fandt følgende:
”Vi konstaterede at hesten stod i stalden. Ejer havde dog ikke strøet ved hesten og spanden med vand var tom. Ejer havde desuden fjernes den bunke snor der lå på hesten område ved seneste kontrol, dog lå trækævlerne stadig i det indhegnede område.”
Af embedsdyrlægens udtalelse af 3. februar 2021 vedrørende et opfølgende besøg i besætningen d. 20. januar 2021 fremgår følgende:
”Hesten var opstaldet i en boks hvor staldens ydermur udgjorde den ene boksvæg. Siderne var begge afgrænset af et metaltrådhegn, hvori der var flere huller og mange løse ender, som stak ud, hvorpå hesten kunne komme til skade … Ud mod staldgangen var afgrænsningen af boksen blandt andet opbygget af det gamle system fra en bindestald til malkekøer, og foran var der opstillet en bænk og fastbundet en stige. Alt var bundet fast med garn… Gulvet i boksen var ligeledes fra det gamle staldsystem, så hesten gik delvist nede i grebningen og delvist på det gulv, hvor køerne havde stået. Dette gulv bestod af klinker/fliser... Klinkerne var fugtige og glatte og flere gange så man hesten glide på dem. I området nede i grebningen var der en dybstrøelsesmåtte bestående af halm og gødning/urin... hesten havde ikke adgang til tørt leje. Nogle steder i boksen svuppede underlaget når man gik rundt. Langs fodergangen var et gammelt rørsystem… Det hang så lavt, at hesten flere gange i forbindelse med kontrollen slog hovedet og nakken op mod. Under stigen ud mod gangen stod der en sort aflang balje. Heri lå der noget ensilage blandt andet indeholdende ærter. Hesten havde ikke adgang til hø eller halm. Hesten virkede sulten og det sted, hvor der hidtil havde været opbevaret nogle sække med hestefoder var tomt.
Inde i boksen lå en væltet spand. Da vi tog spanden og gik med den blev hesten urolig… I løbet af 32 sekunder drak hesten 10 liter vand ud i en køre. På besøgstidspunktet var der træk i boksen, da vinden stod lige ind i stalden igennem den åbne port i enden og en dør var åben i den anden ende…
Hesten
Hesten blev undersøgt visuelt og palpatorisk (hænderne på). Samtlige ribben var mærkbare men i den mørke stald og med den lange pels ikke visuelt synlige. Hesten havde nedsat muskelfylde på hals, ryg og bagpart / lår. Knoglestrukturer på skulder, ryg og hofte var fremstående. Huldet blev på den baggrund vurderet til en grad 4, under middel.
Pelsen var ikke intakt. Flere steder rundt på kroppen var der små overfladiske sår. I kæbegruben var en større samling af sår og skorper.”
På embedsdyrlægens anbefaling udstedte politiet pålæg om, at ejer straks skulle sikre hesten fri adgang til rent drikkevand, adgang til et tørt leje, sikre at den ikke stod i træk, sikre reparation eller fjernelse af inventar i boksen, så hesten ikke kom til skade, og sikre at hesten kom på fold.
Ejer fik endvidere pålæg om, at hesten inden tre dage skulle tilses af en praktiserende dyrlæge, at der skulle udarbejdes en foderplan og indkøbes foder, så foderplanen kunne følges.
Af anmeldelsesrapporten fremgår, at politi og embedsdyrlæge d. 28. januar 2021 var på et opfølgende besøg i besætningen og fandt følgende:
”I stalden kunne vi konstatere, at hesten nu var blevet flyttet, således at den befandt sig i den ene ende af stalden midt for, hvor ejer havde afhegnet et område på ca. 4 x 4 meter… Drikkekopperne, som før var placeret ude på marken, var nu flyttet ind i stalden, således at den ene drikkekop var ved hesten… Begge bokse var hegnet af med træpaller og forskellige jernelementer, som var bundet stramt op med snor… I hestens boks var strøelsen lettere mangelfuld ...
Embedsdyrlægen bemærkede desuden, at hesten ingen mudder havde på benene modsat kvierne som havde mudder op til haserne, hvilket tydede på at hesten ikke havde været på fold de seneste par dage… ”
Politi og embedsdyrlæge var d. 25. februar 2021 igen på opfølgende kontrol i besætningen. Følgende blev konstateret vedrørende hesten:
”Opstaldningsforhold: Stod i … boks … den samme, som ved kontrollen den 28. januar 2021. Vandkopperne, som var blevet opsat ved kontrollen den 28. var fjernet igen … Hesten havde kun adgang til vand i den sorte firkantede balje … Da vi fjernede ensilagen var vandet brunfarvet og havde en sur lugt … Lejet i boksen var flere steder vådt og fedtet. Underlaget svuppede, når man gik rundt i boksen. Hesten havde adgang til en stor stak hø af god kvalitet … Hesten åd ikke af høet. Der var en ikke bærende bjælke ned igennem noget af boksen. Bjælken var så lavt hængende, at hesten gentagne gange slog hovedet imod når den bevægede sig rundt i boksen.
Klinisk beskrivelse: Hesten var meget urolig. Den vandrede rundt i boksen og stillede sig ofte med front mod udgangen og spejdede ud mod folden. Pelsen var fugtig på halsen og brystet… Både benene og hovene bar præg af, at hesten ikke havde været på fold for nylig… Hestens huld var blevet ringere end ved kontrollen både den 20. og 28. januar. Ribben var visuelt synlige og meget fremstående ved palpation (berøring). Hesten havde nedsat muskelfylde på hals, ryg og bagpart / lår. Knoglestrukturer på skulder, ryg og hofte var fremstående… anus (endetarmsåbningen) lå meget dybt inde under halen, hvilket ses ved lavt huld (grad 1-3)… hestens huld vurderet til … omkring en grad 3 mager. Pelsen var fortsat ikke intakt… Hesten virkede ikke nysgerrig og ikke særligt interesseret i, hvad vi lavede. Den virkede nærmere nedstemt (uden liv i øjnene og ørerne var ikke fremme) men ikke umiddelbart smertepåvirket…
Embedsdyrlægen vurderede, at tidligere pålæg om fri adgang til frisk drikkevand, adgang til tørt leje, adgang til fold og indkøb af foder i henhold til foderplan ikke var efterkommet og indstillede, at politiet skulle overtage ansvaret for og pasning af hesten, hvilket efterfølgende blev varetaget af en dyreværnsorganisation.
Hesten blev d. 5. marts 2021 undersøgt af en praktiserende dyrlæge, der bl.a. fandt, at hesten fremstod alment ok, mager i huld (huldgrad 3 på Henneke’s skala), med opkneben bug, let ru respiration og med tandproblemer i form af et fistelopbrud over en fortand og brud på en kindtand. En gødningsundersøgelse viste fund af strongylideæg.
Dyrlægen konkluderede, at hestens ringe foderstand ikke kunne forklares af antallet af ormeæg i gødningen, og at forklaringen sandsynligvis var en kombination af manglende fodring og den flækkede kindtand. Prognosen for fuld restitution vurderedes ukompliceret, såfremt hesten fik fornøden tandbehandling og blev fodret sufficient.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at hesten, ved igennem længere tid at være unddraget sufficient fodring, vanding, husning og pasning, så den fremstod i tiltagende forringet almentilstand, nedstemt og mager, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, og ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at hesten under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1, nu dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.
Svar ad 2:
Rådet har tidligere afgivet udtalelse i en sag, hvor ejer var sigtet og efterfølgende blev frakendt retten til at holde dyr i 3 år for groft uforsvarlig behandling af en hest og 11 kreaturer.
Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede fortsat ikke viser vilje eller evne til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyrevelfærdslovens § 60. Anvendelse af § 60 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af
- dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1, jf. straffelovens § 89, ved i perioden fra i hvert fald d. 2. oktober 2020 til d. 8. marts 2021 på adressen, at have behandlet en hest med navnet ”H1”, som var tynd med tydelige ribben og nedsat muskelfylde på hals, ryg og bagpart med fremstående knoglestrukturer på skulder, ryg og hofte, grovere uforsvarligt, idet han:
- undlod at fodre den sufficient, så den kunne komme i bedre huld, ligesom den ikke kontinuerligt havde adgang til frisk drikkevand,
- opstaldede den i en boks i en tidligere bindestald, som ikke tilgodeså hestens behov, idet boksens sider bestod af et metaltrådhegn, hvori der var flere huller og mange løse ender, og igennem boksen var der i gulvet en høj kant, hvilket hesten alt kunne komme til skade på, ligesom der var et rørsystem, som hang så lavt, at hesten slog hovedet og nakken op imod det.
- dyrevelfærdsloven § 58, stk. 1, jf. § 2 og § 3, jf. straffelovens § 89, ved i perioden fra i hvert fald d. 20. januar 2021 til d. 25. februar 2021 på adressen, at have behandlet 5 kvier, som havde fremstående knoglestrukturer og tydeligt markeret hungergrube som tegn på manglende fylde i vommen, ligesom de var under middel i huld, uforsvarligt, idet de:
- ikke blev tildelt tilstrækkeligt med energiholdigt foder, så et tilpas huld kunne opretholdes til at dyrene kunne være udegående vinteren igennem,
- ikke havde adgang til tørt leje i stalden, ligesom stalden ikke gav dem tilstrækkeligt ly og læ for vejrlige.
- dyrevelfærdslovens § 58, stk. 6, jf. § 40, stk. 1, jf. straffelovens § 89. Forholdet omtales ikke nærmere.
- dyrevelfærdslovens § 60, stk. 1, sidste punktum. Forholdet omtales ikke nærmere.
Rettens begrundelse og afgørelse:
Forhold 1 og 2
Efter bevisførelsen, forklaringerne afgivet af embedsdyrlægen, den privatpraktiserende dyrlæge og politiassistenten, de foreviste fotos sammenholdt med udtalelsen af 9. maj 2022 fra Det Veterinære Sundhedsråd, var det bevist, at tiltalte havde udsat hesten "H1 " for grovere uforsvarlig behandling samt at tiltalte havde udsat de 5 kvier for uforsvarlig behandling som beskrevet i forhold 2.
Tiltalte blev straffet med en bøde på 30.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 14 dage.
Tiltalte blev frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr i 10 år.