Rådet udtalte 14. marts 2022:
Spørgsmål 1:
Kan Rådet tiltræde embedsdyrlægens vurdering om, at stalden ikke er egnet til hestehold?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens skrivelse af 18. december 2019 og 24. januar 2020 vedrørende besøget d. 17. december 2019:
”Hestene var fordelt på flg. måde: Hoppeplage i en fællesboks, hingsteplage i en anden fællesboks, to sorte æsler og en shetlandspony i en boks, hingsten for sig selv og resten af hestene i en fællesboks midt i stalden. Føllene og det grå æsel kunne bevæge sig frit i hele stalden.
Stalden var en gammel kostald, hvor der var lavet nogle intermistiske bokse af forhåndenværende materiale, paller, bånd osv. Der var dybstrøelse, af ikke nærmere bestemt dybde, i alle bokse og denne var meget fugtig.
Alle bokse trængte til at blive muget ud. Der var meget lavt til loftet i stalden. Desuden var der tværbjælker af jern, der var så lave, at de store heste gentagne gange slog hovedet mod dem. Inventar brugt til etablering af boksene var af uegnede materiale og flere steder løst og med skarpe kanter, så hestene kunne komme til skade på det.
…
Afgrænsning af boksene (forværk) var lavet til kvæg og ikke egnet til heste, da de enten skulle række ind over det, hvilket var vanskeligt for de mindste, eller række under det, hvilket gav slid mærker i mankeregionen på flere af hestene. Desuden er der risiko for, at hestene kan komme til at sidde fast med et ben i de lave metalrør, forværket er lavet af.
Af embedsdyrlægens skrivelse af 29. maj 2020 vedrørende besøget d. 9. marts 2020 fremgår blandt andet følgende:
”Hestene/æslerne gik i 6 forskellige bokse (boks 1: 2 æsler og 3 shetlandsponyer, boks 2:1 hingst, boks 3: 7 heste, boks 4: 5 heste, boks 5: 2 heste, boks 6: 4 heste, derudover 1 løsgående æsel) i stalden, som er en gammel kostald. Inventaret i stalden er gammelt og stammer tilbage fra dens funktion som kostald. I boksene var der forværk, rør og jernstænger, som hestene skulle bøje sig under for at få foder og hos flere af hestene sås der slidmærker fra inventaret ved mankekammen (foto 5).
Overalt i stalden var der en lav loftshøjde som yderligere blev forværret af de lavtliggende tværbjælker og rør. Ved opmåling fra strøelse til øverste sted på loftsbuen var der en afstand på 1,99 m. Fra strøelse til øverste tværbjælke var afstanden 1,78 m og fra strøelse til underkanten af den nederste tværbjælke var afstanden 1,69 m. Der blev foretaget en opmåling fra den højeste hests højeste punkt på manken … og op til loftshvælvingen. Afstanden var 45 cm. Afstanden fra den højeste hests højeste punkt og til underkanten af den nederste bjælke var 15 cm.
Under kontrollen blev det konstateret at den højeste hest… havde et blødende sår i panden (foto nr. 4), som ikke kan udelukkes at være opstået sfa. den lave loftshøjde, da vi et par gange under kontrollen hørte, at en hest slog hovedet imod tværbjælkerne. Hesten ytrede smerte ved at vægre sig for berøring, når man løftede op i pandelokken ved såret og vi kunne således ikke komme til at studere såret nærmere. Såret vurderes dog, på baggrund af det friske blod, til at være af nyere dato.
De fleste af hestene i stalden var høje, ud af de 22 heste var der 3 ponyer (shetlændere).
…
Opmåling fra beton (uden strøelse) til underkanten af den laveste tværbjælke er på 2,19 m. Dvs. kun ponyer op til max. 1.35 m i stangmål kan opstaldes, såfremt strøelsesmåtten er på max. 9 cm, hvilket er urealistisk i dybstrøelsesbokse, hvor der skal strøs hyppigt for at dyrene ikke bliver beskidte. Skærpende er det, at en hest under kontrollen havde et sår i panden, som formodes at være opstået som følge af de lave tværbjælker, da vi hørte heste der dunkede hovedet imod bjælkerne.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at den beskrevne staldindretning, herunder den opgivne loftshøjde, ikke er egnet til det beskrevne hestehold.
Spørgsmål 2:
Såfremt det for besvarelsen lægges til grund, at den hvide hoppe med det blødende sår i panden har fået såret ved at støde hovedet mod de lave tværbjælker, anmodes Rådet om at vurdere, hvorvidt denne hest har været udsat for en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1-3.
Svar ad 2:
Det fremgår blandt andet af embedsdyrlægens anmeldelse af 29. maj 2020:
”Under kontrollen blev det konstateret at den højeste hest (hvid hoppe, chipnr. …) havde et blødende sår i panden (foto nr. 4), som ikke kan udelukkes at være opstået sfa. den lave loftshøjde, da vi et par gange under kontrollen hørte, at en hest slog hovedet imod tværbjælkerne. Hesten ytrede smerte ved at vægre sig for berøring, når man løftede op i pandelokken ved såret og vi kunne således ikke komme til at studere såret nærmere. Såret vurderes dog, på baggrund af det friske blod, til at være af nyere dato.”
Lægges det til grund, at den hvide hoppe med det blødende sår i panden har fået såret ved at støde hovedet mod de lavtsiddende tværbjælker i loftet, finder Rådet, at den hvide hoppe, ved at være opstaldet under de givne forhold, så den pådrog sig en skade, har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at hoppen derved har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1, nu dyrevelfærdslovens § 2, 3 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 3:
Finder Rådet på baggrund af sagens oplysninger, at udbruddet af kværke må antages at være årsagen til de 4 magre hestes generelle foderstand?
Svar ad 3:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens skrivelse vedrørende 3 af de 4 heste ved besøget d. 17. december 2019:
”Hest 3: Chip: … ; skimmel hingsteplag fra 2017. Huld under middel, hoftehjørner, ribben og torntappelet erkendelige (foto 13 og 20)…
Hest 5: Chip: …; rød hoppeplag fra 2017 med stjerneblis: Huld under middel…
Hest 19: Chip …; hvid hoppe fra 2007: Huld under middel, torntappe, ribben og hoftehjørner meget let erkendelige trods vinterpels. Meget tilsmudset (foto 4)”
Det fremgår endvidere, at flere af de øvrige heste ved besøget fandtes med huld under middel.
Der blev givet følgende pålæg af politiet på embedsdyrlægens anbefaling:
”Hesteholdet skal tilses af en dyrlæge med fokus på deres ernæringstilstand og evt. underliggende sygdom/tandproblemer, der kan være skyld i det lave huld. Der skal udarbejdes en foderplan så hestene kan tage på.”
Følgende fremgår af embedsdyrlægens skrivelse vedrørende besøget d. 9. marts 2020:
”Ved kontrolbesøget blev det konstateret at flere af hestene var under middel i huld og at 4 af dem var magre:
Hingsteplag fra 2017, chipnr. … (foto nr. 5),
hoppeplag fra 2017, chipnr. … (foto nr. 7),
hannoveraner, hoppe fra 2003, brændemrk. (foto nr. 6),
hoppe fra 2007, chipnr. … (foto nr. 3,4).
Hos de 4 heste kunne man tydeligt se torntappe, ribben og hoftehjørner. De 4 magre heste gik blandt de andre heste i forskellige bokse og var således ikke separeret med henblik på ekstra fodertildeling.
…
På kontroltidspunktet var der udbrud af kværke i hesteholdet. Dyrlægen havde været i besætningen fornylig og flere heste var behandlet. Et par af dyrene havde en sprungen kværkebyld og på baggrund af dette og hesten med såret i panden, opfordres ”besætningsejeren” til at få fat på dyrlægen igen.
…
Ifølge ”besætningsejeren”, så er dyrene i dårligt huld fordi de har været ramt af kværke. På baggrund af tilkaldet d. 17/12/2019, hvor dyrene også blev vurderet til at være under middel til meget under middel i huld, så vurderes det, at det nylige kværkeudbrud har meget lille indflydelse på hestenes generelle foderstand, herunder de 4 magre heste. Under tilkaldet d. 17/12/2019 fik ”Besætningsejer”… pålæg om, at få udarbejdet en foderplan, hvilket ikke var sket på kontroldagen d. 09/03/2020. Idet at … ”besætningsejer” ikke har fodret de magre dyr individuelt, men har ladet dem gå sammen med de andre heste i store fællesbokse, vil kun de mest dominerede heste, når mængden af tilgængelig foder er knap, tilegne sig nok foder. Heste som er under middel i huld og magre skal fodres individuelt for at opnå optimal fodring. De fire magre hestes ernæringstilstand og manglende muskelfylde viser, at hestene ikke er blevet fodret efter deres fysiologiske behov gennem længere tid…”
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, det ikke sandsynligt, at et nyligt udbrud af kværke kan antages at være årsag til det dårlige huld, idet et sådan også beskrives for hest 3, hest 5 og hest 19 ved besøget d. 17. december 2019. Rådet kan på det foreliggende grundlag ikke udelukke, at nylig klinisk sygdom som følge af kværke har bidraget til hannoveraner hoppens dårlige foderstand.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de tre hestes (hest 3, 5, 19) situation for længst burde have været afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at de var blevet sufficient fodret og tilset af en dyrlæge med henblik på eventuel udredning af anden årsag til dyrenes tilstand. Rådet finder, at dyrene har været udsat for betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe og er ikke behandlet omsorgsfuldet herunder fodret og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at de fire heste har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2, nu dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 4:
Kan Rådet tiltræde embedsdyrlægernes vurdering om, at behandlingen af de 4 magre heste må betegnes som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1?
Svar ad 4:
Se svar ad 3.
Spørgsmål 5:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.
Svar ad 5:
Det fremgår af sagsakterne, at der ved embedsdyrlægens besøg i besætningen d. 17. december 2019 og igen ved besøget i marts 2020, trods tidligere pålæg om at rette op på fodring og staldforhold, fortsat er dyreværnsmæssigt kritisable forhold i besætningen.
Lægges ovennævnte samt svar ad 1-4 til grund, finder Rådet, at dyrene, ved i en længere periode ikke at blive fodret sufficient, eventuelt tilset af en dyrlæge med henblik på udredning for årsager til at dyrene var magre og behandlet, samt ved at være opstaldet under de beskrevne forhold, samlet set har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og varigt ulempe, og er ikke behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De arealer, hvor dyrene har opholdt sig, er ikke indrettet på en sådan måde, at dyrenes behov er tilgodeset, og dyrene har ikke haft den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet finder, at dyrene samlet set har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1, nu dyrevelfærdslovens § 2, 3 og 18, stk. 1.
Oplysningerne i sagsakterne peger således på, at sigtede gennem længere tid ikke har vist evne eller vilje til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold i staldperioden. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske helt eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jvf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af 4 forhold.
Forhold 1: Dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2 og § 3, samt § 58, stk. 4, nr. 1, jf. § 18, stk. 1, ved i perioden fra omkring december 2019 til marts 2020 på adressen, som ejer af et hestehold bestående af 21 heste og 3 æsler, hvoraf adskillige af dyrene ved embedsdyrlægens løbende kontrolbesøg i den anførte periode var konstateret at være under middel i huld eller magre, ligesom en høj, hvid hoppe ved kontrolbesøget d. 9. marts 2020 havde et blødende sår i panden, at have udsat dyrene for grovere uforsvarlig behandling.
Forhold 2: bekendtgørelse nr. 1221 af 22. november 2017 om straffebestemmelser for overtrædelse af visse forordninger om animalske biprodukter og afledte produkter § 1, nr. 1, jf. Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum m.v. artikel 4, stk. 1 og stk. 2, jf. artikel 10, litra a, jf. artikel 14, litra a. Forholdet omtales ikke nærmere.
Forhold 3: dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. § 2 og § 3, og bekendtgørelse nr. 1746 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste § 36, stk. 1, nr. 1, jf. § 31, ved i tiden op til d. 28. juli 2022 som ejer af et hestehold, hvor dyrene gik på to folde på hver side af adressen, at have udsat 4 hopper for uforsvarlig behandling, idet:
- 3 hopper (hest 1, 2 og 3), som alle var under middel i huld eller magre, blev ikke fodret sufficient i forhold til at dække deres behov for energi
- 2 hopper (hest 1 og 5), som begge havde for lange hove på flere eller alle ben, var ikke blevet beskåret efter behov.
Forhold 4: dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. § 2 og § 3, ved i tiden op til d. 1. november 2022 som ejer af et hestehold, hvor dyrene gik på to folde på hver side adressen, at have udsat en hoppe (hest 3), som var mager, for uforsvarlig behandling, idet den ikke blev fodret sufficient i forhold til at dække dens behov for energi.
Rettens begrundelse og afgørelse:
Forhold 1. På baggrund af de sikre og troværdige forklaringer fra embedsdyrlægerne sammenholdt med fotos af de omhandlede dyr og opstaldningsforhold, bevisførelsen i øvrigt herunder til dels tiltaltes egen forklaring og navnlig udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd var det bevist, at tiltalte var skyldig.
Forhold 3 og 4: Efter bevisførelsen herunder navnlig forklaringen fra embedsdyrlægen sammenholdt med de fremlagte fotos var det bevist, at tiltalte var skyldig.
Tiltalte blev straffet med en samlet bøde på 50.000 kr.
Retten lagde vægt på forholdenes karakter og omfang, og tiltaltes forstraffe.
Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 20 dage.
Tiltalte blev endvidere frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr af hestefamilien i 2 år fra endelig dom.
Tiltalte ankede dommen men valgte efterfølgende at frafalde sin anke.
Landsretten hævede derfor sagen og besluttede, at tiltalte skulle betale sagens omkostninger for Landsretten.