Rådet udtalte 21. juni 2022:
Spørgsmål 1:
Indebærer skaden på hundens flanke, at denne i forbindelse med at blive påført skaden har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58?
Spørgsmål 2:
Indebærer skaderne på hundens flanke og næseryg, at denne i forbindelse med at blive påført skaderne har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58?
Spørgsmål 3:
Indebærer skaden på hundens flanke, at hunden ved at blive overladt til sig selv i mindst 6 timer med den anførte skade har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58?
Spørgsmål 4:
Indebærer skaderne på hundens flanke og næseryg, at hunden ved at blive overladt til sig selv i mindst 6 timer med de anførte skader har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58?
Spørgsmål 5:
Indebærer skaderne på hundens flanke, næseryg, nakkeregion og omkring forbenene, at denne i forbindelse med at blive påført skaderne har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58?
Svar ad 1-5:
Det fremgår af afhøringsrapporten af sigtede, at han omkring midnat d. 16. marts 2021 slog hunden mere end en gang med et langt metalskohorn og efterfølgende ”sparkede hunden ud på terrassen gennem hoveddøren”. Omkring kl. 6.00 den følgende morgen, blev hunden lukket ind og sigtede kontaktede en dyrlæge med henblik på aflivning af hunden.
Af anmeldelsesrapporten fra 17. marts 2021 fremgår at;
”Anmelder fra .. Dyreklinik oplyste at han var blevet bestilt til aflivning af en hund, der angiveligt havde bidt ejer. Ved anmelders ankomst havde hunden et stort kødsår og der var blod på gulv og vægge i ejers hjem. Ejer skulle angiveligt have skåret hund med kniv. Anmelder havde aflivet hunden, og forladt stedet.”…...
”Da sagens person lukkede anmelder ind, bemærkede anmelder en større blodpøl samt et skohorn af jern i entreen. Anmelder spurgte sagens person, om han havde benyttet skohornet til at slå hunden med, hvilket sagens person svarede ja til. Hunden lå i en lænestol, og da anmelder gav sprøjten bemærkede han den dybe læsion ved bughulen. Anmelders professionelle opfattelse var, at et skohorn ikke havde kunne lave denne skade, hvorfor han mente det sandsynligvis var en kniv der var blevet brugt.”
Af sektionsattest af 16. april 2021 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND fremgår følgende:
”I flankeregionen i venstre side fandtes en aflang ulceration strækkende sig fra rygsøjlen og ned. Ulcerationen havde en længde på ca. 7,5 cm og målte på det bredeste sted ca. 2,5 cm. Ulcerationen havde lige rande og strakte sig ca. 2,5 cm ned i muskulaturen i form af en stik-lignende kanal. I den omgivende underhud og muskulatur fandtes blødning. På højre side af næseryggen ca. 3 cm fra den mediale øjenkrog (højre øje) fandtes et næsten cirkulært sår med en diameter på ca. 0,8 cm og blødning i det subkutane væv. Ved sondering af såret fandtes en lommedannelse i subcutis med en dybde på ca. 2,6 cm.
I forbindelse med total afhudning af kadaveret fandtes blødninger i underhuden og muskulaturen i nakkeregionen, i skulderegionen på venstre side og proksimalt for højre albueled. Områderne med blødning målte hhv. 5,5 x 5,5 cm, 5 x 2 cm 1 x 2 cm.
…
Konklusion
Hunden var sæde for to ulcerationer i hhv. venstre flanke og på højre side af næseryggen. Ulcerationen i venstre flanke er forenelig med at være opstået efter traumatisering med en skarp genstand.
Hunden var ydermere sæde for blødninger i underhuden og i den underliggende muskulatur i nakkeregionen og omkring forbenene foreneligt med kontusioner som følge af stump traumatisering.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at hunden, ved at blive sparket og slået med et metalskohorn, således at hud og muskulatur blev læderet på næseryggen og i flanken, og der opstod blødninger i underhuden og muskulaturen i nakkeregionen og omkring forbenene samt ved at blive efterladt udenfor i 6 timer med de beskrevne læsioner og ikke straks blev tilset af en dyrlæge med henblik på behandling eller aflivning, har været udsat for udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og at den ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at hunden herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling jf. dyrevelfærdsloven §§ 2 og 3.
Spørgsmål 6:
Kan den beskrevne skade på hundens flanke være opstået som følge af 1 slag med det i sagen omtalte metalskohorn (bilag 7, foto 4 og 5)?
Spørgsmål 7:
Kan den beskrevne skade på hundens næseryg være opstået som følge af slag med det i sagen omtalte metalskohorn (bilag 7, foto 4 og 5)?
Svar ad 6-7:
Rådet har rettet henvendelse til Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND og forespurgt, om det på baggrund af den foretagne undersøgelse og de i sagen vedlagte billeder af metalskohornet kan konkluderes, at de omtalte læsioner er forenelige med at kunne være opstået som følge af slag/vold med det i sagen omtalte metalskohorn. På baggrund heraf konkluderes, at de beskrevne læsioner i flanken henholdsvis på næseryggen er forenelige med, at kunne være opstået som følge af slag med det omtalte metalskohorn.
Spørgsmål 8:
Giver sagen i øvrigt Det Veterinære Sundhedsråd anledning til bemærkninger?
Svar ad 8:
Nej.
Afgørelse:
Ejer tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdsloven § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2 og § 3, ved den 17. marts 2021, at have udsat en sort han puddelhund, for grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, idet han sparkede til hunden flere gange og slog hunden mindst to gange med et metalskohorn, hvorved hud og muskulatur blev læderet på næseryggen og i flanken, ligesom der opstod blødninger i underhuden og muskulaturen i nakkeregionen og omkring forbenene, hvorefter han efterlod hunden i haven i ca. 6 timer med de beskrevne læsioner og uden straks at tilkalde en dyrlæge med henblik på behandling eller aflivning af hunden.
Tiltalte erkendte at have slået hunden 1 gang, fordi hunden bed ham i hånden. Han forklarede, at han slog hunden med et ca. 80 centimeter langt metalskohorn, hvorved der opstod et 7,5 cm langt og 2,5 cm dybt sår i venstre flanke. Tiltalte erkendte ligeledes, at han slog ud efter hunden endnu engang, men at dette slag ikke ramte. Han forklarede, at hunden ofte var oppe og slås med andre hunde og at de skader, som fremgik af obduktionsrapporten kunne være opstået herved. Han bestred at have sparket hunden. Såret på højre side af næseryggen kendte han ikke noget til.
Det fremgik af et foto, som vidnet havde taget af hunden, straks efter han kom tilbage til klinikken, at såret på næseryggen syntes helt frisk. Retten fandt det derfor godtgjort, at tiltalte også havde påført hunden denne skade. Retten fandt derimod ikke, at der var ført bevis for, at tiltalte havde sparket hunden eller, at tiltalte ved sine handlinger havde forårsaget blødninger i underhuden og muskulaturen som anført i anklageskriftet.
Tiltalte erkendte ligeledes, at han efterlod hunden i haven midt om natten i ca. 5 ½ time med de nævnte læsioner og uden at tilkalde en dyrlæge med henblik på enten behandling eller aflivning.
På denne baggrund og efter indholdet af obduktionsrapporten og Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse, fandt retten det godtgjort, at tiltalte ved at tildele hunden 2 slag med et metalskohorn med de anførte læsioner til følge og ved at efterlade hunden uden at tilkalde en dyrlæge for at sikre sig, at hunden blev aflivet så hurtigt og så smertefrit som muligt, at tiltaltes handlinger havde haft karakter af dyremishandling.
Straffen blev fastsat til fængsel i 60 dage, jf. dyrevelfærdsloven § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2 og § 3.
Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Tiltalte blev endvidere frakendt retten til at eje, bruge, passe, eller i det hele beskæftige sig personligt med hunde i 3 år fra endelig dom.