Hund havde bagbenene sammenbundet med strips og tape og blev holdt i et bur

Rådet udtalte 9. maj 2022:

Spørgsmål 1:

Indebærer den omstændighed, at hundens bagben var blevet tapet og/eller stripset sammen og hensat i det i sagen omtalte trådbur af ejeren, at hunden har været udsat for uforsvarlig behand­ling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58?

Svar ad 1:

Det fremgår af sagsakterne, at hunden blev fundet ude foran hjemmet med bagbenene bundet sammen med strips og tape. Dette understøttes af sagens billedmateriale.

Ved den efterfølgende undersøgelse af huset, hvor hunden havde været holdt, kunne det konstateres, at hunden havde været anbragt i et lille metalbur, der var placeret i husets entre.

Af dyrlægeerklæringen fremgår:

”Hård hævelse over den øverste-bagerste (caudodorsale) del af kraniekassen (Protuberantia occipitalis externa) stikkende ca 3 cm op med bløddelshævelse omkring (ødem).

Hudlæsioner på bagben mellem has og poten (tarsus) siddende udfor hinanden, skaden vurderes til at være opstået/startet for 7 til 14 dage siden da ophelingen befinder sig sent i proliferationsfasen (dg 3-14) med central blødning dog med tegn på nyere skader forårsaget centralt (inflammationsfasen, dg 0-5). Læsionerne er op til 3 cm i bredden hvor der ses arvæv (granulationsvæv) og sårskorperne er 14-1 cm i bredden.

Hudlæsioner på forben mellem albuer og poter (carpus) siddende rundt om benet udfor hinanden, skaden vurderes til at være opstået/startet for mere end 7 dage siden (remodeleringsfasen, dg 7-30) dog fortsat med fastsiddende skorper så max 3 uger siden. Læsionerne er op til 5 cm i bredden hvor der ses arvæv (granulationsvæv) og de mere nylige skader er 2-3 cm i bredden. Skaderne er værst på ydersiden af bagbenene (lateralt).

Huld under middel (3-4/9) med nedsat muskelmasse (muskelatrofi) på især på bagpart.

Røntgen:
Fraktur på den øverste-bagerste (caudodorsale) del af kraniekassen (Protuberantia occipitalis externa)”

De beskrevne hudlæsioner på hundens ben, hundens huld samt frakturen af en kranieknogle understøttes af sagens billedmateriale og røntgenbilleder.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Lægges sagsakter, billedmateriale samt karakteren af læsionerne i huden på både for- og bagben til grund, finder Rådet det overvejende sandsynligt, at hunden i perioder/gentagne gange har haft strips omkring både forbenene og bagbenene.

Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at hunden, ved i perioder/gentagne gange at få benene bundet sammen med strips, således at huden blev læderet, og hunden herved ikke kunne bevæge sig normalt, og endvidere ved at være holdt i bur, ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt og huset og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, og hunden har herved været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet finder, at hunden har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnsloven §§ 1, 2 og 3 stk. 1, 2. punktum.

Spørgsmål 2:

Indebærer de hudlæsioner, som hunden havde på bagben mellem has og pote, at hunden i perio­den op til den 24. oktober 2020 har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58?

Spørgsmål 3:

Indebærer de hudlæsioner, som hunden havde på forben mellem albuer og poter, at hunden i peri­oden op til d. 24. oktober 2020 har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58?

Svar ad 2 og 3:

Rådet finder, at graden af ulempe ved de beskrevne hudlæsioner ikke kan vurderes isoleret set uden at inddrage sagens øvrige oplysninger, hvoraf det fremgår, at hudlæsionerne er opstået som følge af, at benene har været bundet sammen med strips. Se endvidere svar ad 1.

Spørgsmål 4:

Indebærer den beskrevne skade på hundens hoved, og den omstændighed, at hunden ikke er tilset af en dyrlæge i anledning af skaden, at hunden i perioden op til den 24. oktober 2020 har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling, jf. dyrevel­færdslovens § 58?

Svar ad 4:

Det fremgår af sagsakterne, at hunden havde en stor, fast hævelse oven på hovedet, der var tydeligt synlig for lægmand. Ved røntgenundersøgelse af kraniet blev konstateret ”Røntgen: Fraktur på den øverste-bagerste (caudodorsale) del af kraniekassen (Protuberantia occipitalis externa)”.

Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at hunden burde have været tilset af en dyrlæge for udredning og behandling, straks da hævelsen opstod. Ved ikke at blive tilset og behandlet af en dyrlæge er hunden ikke blevet behandlet forsvarligt og beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den er ikke blevet behandlet omsorgsfuldt og passet under hensyntagen til dens fysiologiske og sundhedsmæssige behov.

Hunden har, ved at gå med den i sagsakterne beskrevne fraktur uden behandling, været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet finder, at hunden herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling jf. dyreværnsloven §§ 1 og 2.

Spørgsmål 5:

Indebærer den omstændighed, at hunden beskrives som ’’Huld under middel (3-4/9) med nedsat muskelmasse (muskelatrofi) på især på bagpart” at hunden i perioden op til den 24. oktober 2020 har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishand­ling, jf. dyrevelfærdslovens § 58?

Svar ad 5:

Rådet finder ikke, at hundens huldstatus og nedsatte muskelmasse isoleret set har påført hunden væsentlig grad af ulempe.

Spørgsmål 6:

Indebærer den samlede tilstand - fraset skaden på hovedet - som hunden … befandt sig i den 24. oktober 2020, at hunden i perioden op til denne dato har været udsat for uforsvarlig behand­ling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58?

Svar ad 6:

Se svar ad 1.

Spørgsmål 7:

Indebærer den samlede tilstand hunden … befandt sig i den 24. oktober 2020, at hunden i pe­rioden op til denne dato har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behand­ling eller mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58?

Svar ad 7:

Se svar ad 1.

Spørgsmål 8:

Giver sagen i øvrigt Det Veterinære Sundhedsråd anledning til bemærkninger?

Svar ad 8:

Det fremgår af sagsakterne, at der på gerningsstedet også befandt sig andre dyr, som gik under uhygiejniske og uegnede forhold, uden adgang til foder eller vand:

”På badeværelset, som var aflåst, befandt der sig en kattekilling, som sås meget tynd. Adfærdsmæssigt virkede den umiddelbart som en almindelig kat. Der stod to små skåle til mad og vand, men disse var begge tomme og tørre. Kattebakken sås tyndt belagt med kattegrus, og der var en overflod af afføring i den, hvorfor det lugtede heraf. Der var ligeledes meget sparsom udluftning på badeværelset.

Inde i stuen under en ophængt skænk stod et bur med et marsvin i. Marsvinet i sig selv virkede umid­delbart skræmt, idet den satte sig ind i bunden af buret og gemte sig væk, og ved menneskekontakt prøvede at modstå dette og løbe/flygte. Buret sås belagt med underlag af ukendt art, der ligesom kat­tebakken var overfyldt med afføring. En del af underlaget/afføringen lå ligeledes uden for buret af uvis årsag. En vanddunk var påsat buret, men denne var både tom og tør.”

Lægges ovenstående og svar ad 1 til grund, finder Rådet, at sigtede ikke viser vilje eller evne til at sørge for dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til rettens overvejelser om hel eller delvis fratagelse af retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele taget beskæftige sig med personligt med dyr, jf. dyreværnslovens § 29, stk. 1. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.

Afgørelse:

Ejer tiltalt for overtrædelse af:

Forhold 1: Dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. I, jf. straffelovens § 89, ved i en længere periode op til og med den 24. oktober 2020, som hundeejer, at have udsat sin hund for grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling ved jævnligt og i længere tid ad gangen at have tapet hundens ben sammen med tape og strips, ligesom den blev anbragt i et stålbur, således at huden på for- og bag­ben blev læderet, og hunden ikke havde den fornødne bevægelsesfrihed.

Forhold 2: Dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2 og § 3, jf. straffelovens § 89, ved i pe­rioden op til og med den 24. oktober 2020, som hundeejer, at have udsat sin hund for grov uforsvarlig behandling, idet hunden ik­ke var blevet tilset og behandlet af en dyrlæge i forbindelse med, at den på u­kendt vis havde pådraget sig en fraktur på kraniet med en stor og fast hævel­se på hovedet til følge.

Forhold 3: Overtrædelse af hundeloven. Forholdet omtales ikke nærmere.

Tiltalte erkendte, at han i et tilfælde den dag, hvor politiet og dyreværnet kom til adressen, i op til ca. 6-8 timer påførte hundens bagben tape, således, at hunden ikke kunne bevæge benene frit. Samtidig lukkede han hunden ind i et bur.

Retten fandt på dette grundlag sammenholdt med de fremlagte fotos af bu­ret, tape og strips samt fotos af hunden, at tiltalte udsatte hunden for grovere uforsvarlig behand­ling som anført i sagens forhold l, og at det efter indholdet af dyrlægens er­klæring og Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse var bevist, at der var tale om grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.

Retten fandt ligeledes, at det efter erklæringerne og de fremlagte fotos var bevist, at tiltalte havde undladt at lade hunden tilse af en dyrlæge i forbindelse med en pådraget fraktur, og at der derved var tale om, at hunden var blevet ud­sat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Straffen blev fastsat til fængsel i 60 dage.

Tiltalte skulle endvidere betale en bøde på 5.000 kr.

Retten fandt efter grovheden af forhold 1 og 2, at tiltalte skulle frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig person­ligt med dyr i 3 år fra endelig dom, jf. dyrevelfærdslovens § 60, stk. 1.

Tiltalte frakendtes retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr i 3 år fra endelig dom.