Hund slået og sparket af ejer

Rådet udtalte 5. juli 2022:

Spørgsmål 1:

Indebærer den omstændighed, at der - ved den beskrevne episode ca. 1 måned før den 17.-18. juni 2020 - bliver sparket ud efter hunden, der også bliver ramt, og som reagerer ved at flytte sig grun­det kraften fra sparket, pibe og krybe sammen, ved at gå ned i knæ og lægge halen mellem benene, at den derved udsættes for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishand­ling, jf. dyrevelfærdslovens § 58?

Spørgsmål 2:

Indebærer den omstændighed, at hunden - ved den beskrevne episode den 15. juli 2020 - bliver sparket flere gange i siden og på bagpartiet, hvor den reagerer ved at krybe sammen og trække sig væk fra den person, der sparker den, men ikke piber i forbindelse med sparkene, at den derved ud­sættes for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling, jf. dyrevel­færdslovens § 58?

Svar ad 1 og 2:

Det fremgår af flere vidneudsagn i sagsakterne, at sigtede ved flere lejligheder havde sparket hunden.

Vidneudsagn angående episoden ca. 1 måned før d. 17.-18. juni 2020:

”...der var kraft på sparkene, og at der hovedsageligt blev sparket i siden på hunden samt på bagpar­tiet. Hunden reagerede ved at krybe sammen og trække sig væk fra sigtede, men hun havde ikke hørt om hunden peb som følge af sparket. Hun forklarede videre, at hunden generelt fremstår skræmt og bange for sigtede”

Vidneudsagn angående episode d. 15. juli 2020:

”Mens hun fik vist stedet frem, var der flere gange, hvor sigtede sparkede ud efter og ramte sin hund, …. Hun forklarede, at der ikke var tale om puf eller skub med benet men reelle spark. Adspurgt om hundens reaktion på at blive sparket, forklarede hun, at hunden flyttede sig grundet kraften fra sparket, peb og krøb sammen, ved at gå ned i knæ og lægge halen mellem benene.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Lægges ovenstående til grund finder Rådet, at hunden, ved at blive sparket, ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Ved gentagne gange at blive sparket og behandlet hårdhændet, så hunden var bange for ejeren, har hunden været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet vil betragte forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnsloven §§ 1 og 2, nugældende dyrevelfærdslov §§ 2 og 3.

Spørgsmål 3:

Indebærer den behandling, som ses på de i sagen omtalte videoklip, at hunden derved udsættes for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58?

Svar ad 3:

I sagsakterne findes to videoklip af henholdsvis 2 minutter og 5 sekunders varighed og 26 sekunders varighed. I begge videoklip viser hunden tydeligt med dens kropssprog, at den er bange for sigtede. Den modsætter sig håndteringen, kryber sammen, har lav hovedholdning, halen mellem benene og slikker sig om munden. I begge videoklip tager sigtede fat i hundens halsbånd og slæber den afsted. I første videoklip løftes den op i halsbåndet, så forbenene ikke rører ved gulvet. Sigtede taler hårdt til hunden.

Lægges ovenstående til grund finder Rådet, at hunden, ved at blive behandlet som det ses i de to videoklip, ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Ved at blive så hårdhændet behandlet, at hunden viste udtalte tegn på angst og, ved at blive slæbt afsted i halsbåndet, har hunden været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet vil betragte forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnsloven §§ 1 og 2, nugældende dyrevelfærdslov §§ 2 og 3.

Spørgsmål 4:

Indebærer den af hunden udviste adfærd på de i sagen omtalte videoklip, at hunden - for at udvise denne adfærd - i perioden op til videooptagelsen har været udsat for uforsvarlig behandling, gro­vere uforsvarlig behandling eller mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58?

Svar ad 4:

Se svar ad 9.

Spørgsmål 5:

Indebærer den behandling, som hunden udsættes for den 7. juli 2020, hvor en person kaster med flasker omkring sig, uden hensyn til hunden, der stod i nærheden og fremstod bange og skræmt, idet den stod med halen mellem benene og trykkede sig ved at gå ned i knæ, og hvor flaskerne fle­re gange ramte jorden og sprang ca. 1/2-1 meter fra, hvor hunden stod, at hunden derved udsættes for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling, jf. dyrevelfærdslo­vens § 58?

Svar ad 5:

Af sagsakterne fremgår af to uafhængige vidneudsagn, at sigtede d. 7. juli 2020 var set kaste med flasker efter hunden eller i nærheden af hunden:

”Afhørte forklarede, at flaskerne blev kastet ca. ½-1 meter fra hunden, som så bange ud og krøb sammen som respons. Afhørte kunne se det fra sit eget hjem af, og kunne se at … sad ved en bænk ikke langt derfra.

Afhørte havde en gang før set …kaste flasker efter sin hund”…” Det var desuden tydeligt at hunden var bange for …, i og med at den gik rundt med halen mellem bene og fremstod underkuet. Dertil oplyste afhørte, at hunden ofte løb væk hjemme fra, for at gemme sig i noget buskads.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Lægges ovenstående og sagsakterne til grund, finder Rådet, at hunden, uanset om flaskerne blev kastet efter den eller i nærheden af den, ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Ved at være udsat for, at blive kastet med flasker efter, så hunden fremstod bange og krøb sammen med halen og mellem benene, med risiko for at blive ramt af flaskerne og blive beskadiget af glasskår, har hunden været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet vil betragte forholdet som groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnsloven §§ 1 og 2, nugældende dyrevelfærdslov §§ 2 og 3.

Spørgsmål 6:

Indebærer hundens adfærd den 13. februar 2020, hvor den beskrives som bange og underdanig, ved at den havde en trykket og sænket kropsholdning og havde halen let mellem benene, og hvor den ikke efterkom ejerens gentagne forsøg på at kalde den til sig, at hunden - for at udvise denne adfærd - forud for 13. februar 2020 har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58?

Svar ad 6:

Se svar ad 9.

Spørgsmål 7:

Indebærer den behandling som hunden udsættes for den 13. februar 2020, hvor den bliver trukket i halsbåndet ud af køkkenet, således at dens forben ikke kan nå jorden, og hvor den forsøger at sætte sig imod ved at presse sin vægt mod sit bagparti og læne sig bagud, hvorefter den bliver trukket ind i soveværelset, for derefter at blive løftet helt fra jorden i sit halsbånd, og kastet op i sengen, at hunden derved udsættes for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishand­ling, jf. dyrevelfærdslovens § 58?

Svar ad 7:

Det fremgår af sagsakterne, at politiet var hos sigtede d. 13. februar 2020, hvor de også tilså hunden:

”Vidnet beskrev, at … mange gange kaldte på sin hund både i et almindeligt toneleje og ved kraftige råb, når det almene kald ikke havde nogen effekt. Hunden lystrede ikke hans kald på noget tidspunkt og blev fortsat i køkkenet. … havde kaldt både inde fra sit værelse, men kom også gentagne gange ud i køkkenet og kaldte på hunden, stadig uden effekt. På trods af at … stod lige ved siden af hunden, gik den ikke med ham. Efter nogen tid gik … ud i køkkenet og trak hunden i halsbåndet ud af køk­kenet på sådan en måde, at dens forben ikke kunne nå jorden. Hunden forsøgte at sætte sig imod ved at presse sin vægt mod sit bagparti og læne sig bagud. Vidnet forklarede, at … trak sin hund på den­ne måde fra køkkenet og hele vejen ind til sit soveværelse, hvor vidnet så, at … løftede hunden helt fra jorden i sit halsbånd, og kastede den op i sengen, hvor hunden blev liggende i et stykke tid, men gik derefter ud i gangen igen, da patruljerne skulle til at forlade stedet. Vidnet beskrev yderligere, at hun­den generelt virkede utryg og bange ved sin ejer, da den havde et mere undertrykt kropssprog, og at halen var næsten helt inde på maven af hunden, når … henvendte sig til sin hund.”

Lægges ovenstående til grund finder Rådet, at hunden, ved at blive råbt ad og løftet op i halsbåndet og trukket hen over gulvet og kastet op i sengen, ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Ved at være udsat for den hårdhændede behandling, der medførte, at hunden var utryg og bange, har hunden været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet vil betragte forholdet som uforsvarlig behandling, jf. dyreværnsloven §§ 1 og 2, nugældende dyrevelfærdslov §§ 2 og 3.

Spørgsmål 8:

Indebærer den af hunden udviste adfærd ved politiets kontrolbesøg den 11. august 2020, hvor den gik forsigtigt frem med halen under benene og let sænket hoved, og hvor den ikke lystrede når po­litibetjenten eller dyrlægen forsøgte at kalde den til sig, men i stedet blev trykket, når man forsøg­te at kalde hunden til sig, idet den fik et flakkende blik og krøb sig let sammen, ligesom den frem­stod utryg ved at blive undersøgt og helst ikke ville undersøges stående, da den blev ved med at sætte sig ned, når dyrlægen prøvede at undersøge bagpartiet på hunden, at hunden - for at udvise denne adfærd - i perioden op til den 11. august 2020 har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58?

Svar ad 8:

Se svar ad 9.

Spørgsmål 9:

Indebærer den samlede behandling og adfærd som beskrevet i spørgsmål 1-8, at hunden … i pe­rioden fra primo 2020 til og med 11. august 2020 har været udsat for uforsvarlig behandling, gro­vere uforsvarlig behandling eller mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58?

Svar ad 9:

Den 11.august 2020 blev hunden undersøgt på sigtedes bopæl af en hundesagkyndig dyrlæge med særlig viden om adfærd, som tillige har haft adgang til sagens akter. Af rapporten fra besøget fremgår bl.a.:

”Idet … under hele undersøgelsen bevæger sig med lav kropsholdning og hektiske bevægelser, fremstår hun som generelt usikker og let angst. Denne generelle usikkerhed hos … kan meget nemt være fremkommet ved, at hun er blevet udsat for fysisk overlast og flere gange har oplevet, at hendes forsøg på at undgå konflikt er blevet mødt med truende og smertevoldende handlinger…

Vurdering af …s adfærd

Når en hund kryber sammen i kroppen, tager halen mellem benene og flygter/prøver at flygte, er det tegn på angst, og på at den ønsker at undgå yderligere kontakt og konflikt. Når en hund slikker sig om læberne er det tegn på, at den ønsker at undgå konflikt.

Når … udviser denne adfærd, når … kaster med flasker og sparker hende, er det tegn på, at hun føler angst ved … handling.

Når …’ tilstedeværelse udløser et kropssprog hos …, som er præget af angst, er det et tegn på, at hunden er utryg og bange i hans tilstedeværelse. Hunde kan sagtens huske. Hvis en person har udsat dem for ubehag, vil de ofte føle angst ved personens tilstedeværelse. Hunde kan godt lære at skelne mellem, hvornår der er størst risiko for ubehag. Det er derfor meget sandsynligt, at … føler størst angst, når … er fuld.

Selv når … kalder venligt på … i videoen kommer … ikke, men trykker sig og slikker sig om munden. Dette er et tegn på, at hunden i situationen føler en stor modvilje og usikkerhed ved at følge ham - samtidig prøver hun at signalere, at hun ønsker at undgå en konflikt. Da han tager fat i … og slæber hende afsted, er hendes adfærd ydermere præget af angst og modvilje. Videoen stemmer således overens med vidneforklaringerne om, at hunden prøver at undgå …, er bange for ham og prøver at slippe væk fra ham.”

Vidneudsagn og videooptagelserne i sagsakterne peger på, at sigtede ved flere lejligheder i perioden primo 2020 til 11. august 2020, har behandlet hunden hårdhændet ved at råbe ad den, sparke den, kaste flasker efter den og slæbe den afsted i halsbåndet, hvilket har medført, at hunden viser tegn på utryghed og angst særligt overfor sigtede.

Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at hunden, ved at blive hårdhændet behandlet gennem flere måneder, ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Ved gentagne gange at blive råbt ad, sparket, kastet flasker efter og slæbt afsted i halsbåndet, så den adfærdsmæssigt fremstod utryg og angst, har hunden samlet set været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet finder, at hunden samlet set, har været udsat for groft uforsvarlig behandling jf. dyreværnsloven §§ 1 og 2, nugældende dyrevelfærdslov §§ 2 og 3.

Spørgsmål 10:

Giver sagen i øvrigt Det Veterinære Sundhedsråd anledning til bemærkninger?

Svar ad 10:

Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede ikke viser vilje eller evne til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29, nugældende dyrevelfærdslov § 60. Anvendelse af bestemmelsen beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.

Afgørelse:

Tiltalt for overtrædelse af flere forskellige forhold. I det følgende redegøres der alene for overtrædelse af bestemmelserne i dyrevelfærdsloven.  

Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2 og § 3, ved i perioden fra begyndelsen af februar 2020 og til medio august 2020 at have udsat en sort tæve af racen Labrador for groft uforsvarlig behandling, idet tiltalte: 

1. ved to forskellige lejligheder i begyndelsen af 2020 tog fat i hundens halsbånd og slæbte den afsted, herunder løftede den op i halsbåndet, så dens forben ikke rørte ved gulvet, alt imens han talte hårdt til hunden,
2. den 13. februar 2020 om aftenen råbte kraftigt ad hunden, som ikke lystrede, hvorefter han tog fat i hundens halsbånd og trak den afsted på sådan en måde, at dens forben ikke kunne nå jorden, hvorefter han løftede hunden helt fra jorden i sit halsbånd, og kastede den op i sengen,
3. omkring den 15. maj 2020 sparkede hunden flere gange i siden og på bagpartiet,
4. den 7. juli 2020 om aftenen kastede flasker efter hunden og i nærheden af hunden, hvorunder flaskerne flere gange ramte jorden og sprang ca. 1/2 meter fra hunden, og
5. den 15. juli 2020 flere gange sparkede til hunden.

Retten lagde til grund, at tiltalte havde udvist en adfærd som beskrevet i forhold 1-3. Vedrørende forhold 4 lagde retten til grund, at tiltalte ikke havde kastet flasker efter hunden, men knust dem i umiddelbar nærhed af hunden og med denne præcisering var han skyldig i denne del af forholdet.

Tiltalte blev frifundet for forhold 5.

Tiltalte blev straffet med en bøde på 10.000 kr. jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2 og § 3. Forvandlingsstraffen for bøden blev fastsat til fængsel i 10 dage. 

Retten lagde ved strafudmålingen vægt på, at forseelsen var begået for mere end 3 år siden og at tiltalte ikke tidligere var straffet for overtrædelse af dyrvelfærdsloven. Det blev tillagt betydning, at hunden var tilset af egen dyrlæge, som havde afgivet forklaring, og anført, at hunden ikke fremstod utryg eller lignende, og hvert år blev tilset og vaccineret, ligesom der intet rent fagligt var at bemærke til hundens sundhed.

Uanset at tiltaltes behandling af hunden i 2020 samlet set var groft uforsvarligt, fandt retten, at der ikke var nærliggende risiko for, at tiltalte ville begå lignende forseelser. Tiltalte blev herefter frifundet for påstanden om rettighedsfrakendelse efter dyrevelfærdslovens § 60, stk. 1.