Rådet udtalte 8. september 2022:
Spørgsmål 1:
Kan Rådet tiltræde embedsdyrlægens og professor …s konklusioner om varigheden af koens lidelse?
Svar ad 1:
Af sektionsattest af 19. november 2021 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND fremgår følgende:
”… Ved åbning af hofteleddet blotlagdes en fraktur i fysislinjen på femur, således at caput femoris (lårbenshovedet) fandtes løst liggende i acetabulum (hofteskålen). Der fandtes udtalte ulcerative forandringer med knoglevævstab i acetabulum, som ved gennemskæring fandtes at være belagt med granulations- og bindevæv med en tykkelse på op til 1,5 cm. Lig. Capiti osssis femoris (lårbensligamentet) kunne ikke erkendes i hverken acetabulum eller på lårbenshovedet. Collum femoris (lårbenshalsen) fandtes med udtalte deformeringer, eburnisering og blødning i knoglevævet. Caput og collum femoris fandtes stedvist belagt med granulationsvæv med en tykkelse på ca. 0,3-1 cm og i relation til frakturstedet på collum femoris, fandtes pannusdannelse med en tykkelse på op til 0,5 cm. I hofteleddet fandtes blodkoagler og fibrinansamlinger, samt moderat proliferation af synoviale villi. Ledkapslen fandtes fortykket (samlet tykkelse på ca. 3 cm) med periartikulær bindevævsnydannelse med en tykkelse på ca. 1-2 cm, samt periartikulær osteofytdannelser.
Konklusion
På baggrund af ovenstående undersøgelse kan det konstateres, at præparatet er sæde for en kronisk ulcerativ, proliferativ og deformerende artrose i hofteleddet, med periartikulær fibrosering og knoglenydannelse, samt fraktur af fysislinjen i collum femoris. Baseret på graden af reperatoriske forandringer vurderes forandringerne at have en alder på adskillige uger.”
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at læsionerne har en alder på adskillige uger.
Spørgsmål 2:
Hvordan vil en lidelse af den anførte karakter normalt komme til udtryk hos en ko, og vil en eventuelt ændret adfærd hos koen efter Rådets vurdering være erkendelig i besætningen?
Svar ad 2:
I forbindelse med det akutte brud af lårbenshalsen vil dyret fremstå smertepåvirket og halt. Der vil være en ustabilitet i hofteregionen, og dyret vil være udtalt bevægelseshæmmet. Eventuelt vil der under gang kunne høres krepitationslyde stammende fra knoglestykkers kontakt med hinanden. Dyret vil søge at aflaste det pågældende ben og typisk fremstå skævt over krydset med samsidige hoftehjørne nedsunket.
Spørgsmål 3:
Burde koen som følge af lidelsen have været aflivet i besætningen? Hvis ja, hvornår i forløbet burde aflivning have fundet sted?
Spørgsmål 4:
Såfremt spørgsmål 3 besvares bekræftende, bedes Rådet desuden besvare, hvorvidt koens fortsatte ophold i besætningen efter Rådets vurdering udgjorde en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1-3?
Svar ad 3-4:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 7. september 2021:
”… Heraf var 1 af dyrene støttehalt (tydeligt halt, men tog dog støtte på benet), hvilket gjorde, at dyret blev sorteret fra til nærmere klinisk undersøgelse.
Dyrene blev transporteret til slagteriet med en kreaturvogn (selvkører)….
Undertegnede embedsdyrlæge konstaterede i øvrigt ved aflæsningen, at koen… blev transporteret adskilt fra øvrige dyr.
…
Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret var skæv i krydset (krydset er bækkenets overlinje samt tilhæftning til rygsøjlen ved korsbenet) som havde en tydelig hældning til højre side (se foto 3 i Fotomappen, vedlagt som bilag 1). En skævhed i krydset fremkommer, når dyret ikke kan tage normalt støtte på et ben.
Desuden var der abnorm bevægelighed på højre side af dyret bækken/øvre lår, hvilket kunne ses ved, at når dyret tog støtte på højre bagben fremkom en hævelse, idet den var meget uvillig til at tage støtte på benet (se foto nr. 4 i Fotomappen - bilag 2).
Det vurderes, at dyret var støttehalt (tydeligt halt, men tog dog støtte på benet) i svær grad på pågældende ben.
Desuden havde dyrets to lår ikke samme muskelfylde. Dette kan ses på billede 4 og billede 7. Det ses tydeligt at højre (ses til venstre) har mindre muskelfylde end venstre.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte samt svar ad 1 og 2 til grund, finder Rådet, at de påviste læsioner i flere uger har forårsaget, at dyret har været tydeligt og erkendelig halt. Koen burde for længst have været tilset af en dyrlæge og/eller aflivet. Under sygdomsforløbet i besætningen har koen igennem adskillige uger været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at koen under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 5:
Var koen egnet til transporten den 16. juni 2021, hvor den var adskilt fra de øvrige dyr?
Spørgsmål 6:
Såfremt spørgsmål 5 besvares afvisende, bedes Rådet desuden besvare, hvorvidt transporten af koen efter Rådets vurdering udgjorde en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1-3?
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.
Svar ad 5-6:
Lægges svar ad 1-4 samt det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at koen ikke var egnet til transport ej heller transporteret adskilt fra de andre dyr, og at den, ved at være læsset og transporteret, har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe og er ikke behandlet omsorgsfuldt.
Rådet finder, at koen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. i dyrevelfærdsloven §§ 2 og 3.
Spørgsmål 7:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.
Svar ad 7:
Der henvises til Det Veterinære Sundhedsråds redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. Heste og Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse af 18. marts 2003 om transport af slagtedyr med bækkenbrud og/eller hofteskred som kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Ejer tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3, samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, jf. Rådets Forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og derved forbundne aktiviteter m.v. artikel 3, litra b, ved i flere uger op til den 16. juni 2021 i tiltaltes erhverv som ejer af malkekvægsbesætningen, at have udsat en ko, som havde et adskillige uger gammelt brud på lårbenshovedet på højre bagben, der var brækket helt af, for grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, idet han undlod at lade den tilse af dyrlæge eller aflive den, ligesom han den 16. juni 2021 som selvkører transporterede koen fra besætningen til slagteriet, selvom den som følge af knoglebruddet ikke var transportegnet.
Tiltalte erkendte sig skyldig. Tilståelsen blev støttet af de oplysninger, der i øvrigt forelå. Det var derfor bevist, at tiltalte var skyldig.
Straffen blev fastsat til fængsel i 60 dage.
Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Henset til tiltaltes forklaring om forholdet, at han alene havde handlet simpelt uagtsomt, forholdets enkeltstående karakter, og at tiltalte ikke tidligere var straffet for overtrædelse af lovgivningen om dyrevelfærd, fandt retten, at der ikke var det fornødne grundlag til at frakende tiltalte retten til at eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i det hele beskæftige sig med dyr.