Rådet udtalte 4. juli 2022:
Spørgsmål 1:
Indebærer den manglende adgang til tørt leje for de omkring 40 tyre i laden, at disse har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58?
Svar ad 1:
Af Fødevarestyrelsens beskrivelse fra tilsynsbesøget sammen med politiet d. 12. maj 2020 fremgår:
”I en lade på … gik der ca. 40 tyre i forskellige aldre. De var i normalt huld og havde normalt pelslag. De havde adgang til foder og vand. Der var ikke adgang til tørt leje i boksen, hvor underlaget primært bestod af sammentrampet lort.”
De vedlagte foto- og videooptagelser understøtter beskrivelsen.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Rådet finder, at de ca. 40 kreaturer, ved at opholde sig i et løsdriftsareal, hvor der ikke var adgang til at finde et tørt lejeareal stort nok til at rumme samtlige dyr på én gang, ikke har været huset under hensyntagen til deres fysiologiske og sundhedsmæssige behov.
Ved at gå under de beskrevne forhold har de 40 kreaturer været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at de 40 kreaturer har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 2:
Indebærer dyrenes huld og tilstand og den manglende adgang til vand, foder og tørt leje for så vidt angår de to køer og tre kalve i boksen på ca. 4 m2 i laden, at disse har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58?
Svar ad 2:
Af ovennævnte beskrivelse fremgår endvidere: ”I en boks på ca. 2 m x 2 m gik 2 unge køer med 3 små kalve. Den ene ko var bundet med et reb. Der var ikke adgang til mad, vand eller tørt leje i boksen. Begge køer var magre”
Lægges sagens oplysninger til grund, finder Rådet, at de to køer og tre kalve har haft for lidt plads til rådighed. Normkrav alene til de tre kalve udgør 3 x 1,5 m2. Dertil kommer et ikke nærmere defineret krav til de to køer af ammekvægstype, der skal kunne lægge sig og rejse sig ubesværet. Vælges det laveste krav, der stilles til hvileareal på dybstrøelse for malkekvæg fås samlet 10-13 m2 for de to køer.
Rådet finder, at de fem dyr, ved at være anbragt i en boks, der tilbød et areal på max. halvdelen af minimumsbehovet, ikke har haft mulighed for at opsøge et tørt lejeareal, og dermed har de ikke været behandlet i overensstemmelse med deres fysiologiske behov.
Det fremgår endvidere af anmeldelsen og fotodokumentationen, at der ikke fandtes permanent adgang til foder eller vand i boksen. Både kalve og voksne kreaturer har et fysiologisk behov for fri adgang til vand og strukturfoder for at tilgodese deres udvikling og vedligeholdelse af en normal drøvtygningsfunktion. Køerne angives at være magre, uden at det er præciseret ved en klinisk beskrivelse. Fotooptagelserne viser voksne kreaturer i et dårligt huld, men Rådet kan ikke på baggrund af de forelagte sagsakter med sikkerhed afgøre årsagsforholdet til det dårlige huld, ej heller betydningen heraf for de pågældende kreaturer.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de to køer og de tre kalve, ved at gå under de beskrevne forhold har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Rådet vil betragte forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 3:
Indebærer dyrenes huld og tilstand for så vidt angår de 25 kreaturer i sengebåseafsnittet, der blev vurderet magre, at disse har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58?
Svar ad 3:
Af anmeldelsen og de vedlagte beskrivelser fra besøget d. 12. maj 2020 fremgår: ”I sengebåsestalden gik 55 kreaturer og havde adgang til alle sengebåsene. På foderbordet gik en enkelt ko. I et lille sengebåseafsnit på den anden side af foderbordet lå en enkelt ko og tyggede drøv. Eneste tilgængelige foder til de 55 kreaturer i sengebåsene og koen på foderbordet var en halv bigballe hø af dårlig kvalitet. Den var sat på foderbordet ca. 10 meter fra porten. Det betød, at der kun var 5-6 kreaturer ad gangen, der havde adgang til foder. Der var måtter i sengebåsene, men der var ikke rigtig tørt leje til at alle kreaturer kunne ligge ned på samme tid. Der var mindre lårkager på mange af kreaturerne. Dette blev vurderet som væsentlig ulempe.
Af de i alt 58 kreaturer i stalden blev de 10 vurderet til at være i normalt huld.”
”25 kreaturer blev vurderet som værende magre”
”De resterende 22 kreaturer i det store sengebåseafsnit blev vurderet til at være under middel i huld dog uden at være decideret magre.”
Foto- og videooptagelserne understøtter tilstedeværelsen af et stort antal mere eller mindre underernærede kreaturer i stalden.
Lægges beskrivelsen af den praktiserede udfodringsmetode til grund, finder Rådet, at de 55 kreaturers behov, med rådighed over blot 5-6 tilgængelige ædepladser, ikke har været tilgodeset bedst muligt i relation til en ubesværet foderoptagelse. Kampe om ret til plads ved foderbordet betyder, at lavt rangerende dyr forhindres i at optage den nødvendige mængde foder. Det fremgår endvidere, at det tilgængelige hø var af dårlig kvalitet.
Rådet kan ikke ud fra det foreliggende billedmateriale afgøre, hvorvidt der har været det nødvendige antal sengebåse med tørt underlag til rådighed.
Lægges det til grund, at mindst 25 af de 55 kreaturer så langt fremme i indbindingsperioden befandt sig i en ernæringstilstand væsentligt under det acceptable, finder Rådet det påfaldende, at der ikke havde været indhentet faglig bistand fra dyrlæge og/eller fodringssagkyndig med henblik på at fastslå en mulig årsag til og afhjælpning af tilstanden.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at mindst 25 af de 55 kreaturer, ved at være fodret insufficient, og ved at gå under de beskrevne forhold, har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at dyrene har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 4:
Indebærer tilstanden og huld hos den ko, der befandt sig i den mindre boks lige inden for porten, og som var tilset af en dyrlæge tre uger inden kontrolbesøget, at den har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58?
Svar ad 4:
Af embedsdyrlægens skrivelse fremgår endvidere:
”I en mindre boks lige inden for porten til kostalden gik en sygeligt afmagret ko... Hun havde adgang til lidt hø på foderbordet og der var vand i truget i boksen. Hun havde opkneben bug og understillede bagben og var smertepåvirket. Besætningsdyrlæge … oplyste, at koen var blevet behandlet mod leverikter den 21. april 2020, hvilket var 3 uger før kontrollen. Den var ikke blevet tilset af dyrlæge siden”.
Den vedlagte billeddokumentation understøtter den kliniske beskrivelse.
Af sagsakterne fremgår, at besætningsdyrlægen i forbindelse med tilsyn til en anden patient i besætningen havde ordineret et antiparasitært middel med effekt overfor bl.a. leverikter til brug til koen, der angiveligt var tynd, og hvor leverikter kunne være medvirkende til denne tilstand. Der foreligger ikke oplysninger om, hvornår denne behandling blev iværksat. Med det kliniske billede, der var fremtrædende d. 12. maj 2020 med tydelig afmagring og tegn på smerte, må det have stået klart, at den gennemførte behandling med antiparasitært middel ikke havde haft den fornødne effekt, eller at koen fejlede noget andet.
Rådet finder, at koens tilstand har været tydelig og let erkendelig ved det daglige tilsyn i besætningen, og at dens situation på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at den igen var blevet tilset af en dyrlæge, da det blev klart, at behandlingen ikke havde den ønskede effekt, således at dyret blev smertefrit og udviste normal fysiologisk og adfærdsmæssig levevis eller aflivet, før lidelserne udviklede et omfang som beskrevet.
Ved at gå under de beskrevne forhold, har ko … været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at koen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 5:
Indebærer dyrenes huld og tilstand og den manglende adgang til stråfoder og tørt leje for så vidt angår de 3 tyre i den lille stald mellem laden og sengebåseafsnittet, at disse har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58?
Svar ad 5:
Af embedsdyrlægens skrivelse fremgår: ”I en lille stald mellem laden og sengebåsestalden gik 3 tyre. De var under middel i huld og vommede af udseende. Den ene havde tabt begge øremærker. De havde adgang til en vandkop og et fodertrug, men de havde ikke adgang til stråfoder. De kom straks hen og begyndte at spise hø, da undertegnede embedsdyrlæge smed lidt ind til dem. De havde ikke adgang til tørt leje, da underlaget bestod af sammentrampet lort.”.
Jf. svar ad 2 og 3 finder Rådet, at de 3 tyre, ved at opholde sig i et løsdriftareal, hvor der ikke var adgang til strukturfoder og et tørt lejeareal stort nok til at rumme samtlige dyr på én gang, ikke har været sikret, at deres fysiologiske behov er blevet tilgodeset.
Ved at gå under de beskrevne forhold, har tyrene været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Rådet vil betragte forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 6:
Indebærer den halte kvie på markens tilstand, herunder at den ikke var blevet tilset af en dyrlæge, at den har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58?
Svar ad 6:
Af embedsdyrlægens skrivelse fremgår: ”På en fold … gik ca. 15 kvier. De havde adgang til vand og græs og var alle i normalt huld. Kvie med CKR-nr. … var tydeligt støttehalt på venstre bagben. Hun var hævet lige over klovene på venstre bagben. På en seddel ved indgangen til folden stod der, at kvien var tilset af en dyrlæge, og at hun var ok indtil næste tjek. Kvien var ikke blevet tilset af en dyrlæge, men blev blot holdt under observation af ejer”.
Dyr som fremstår syge eller tilskadekomne skal omgående have en passende behandling. Kommer de sig ikke hurtigt af behandlingen, skal de tilses af en dyrlæge eller aflives. Der foreligger ikke i sagsakterne oplysninger om, hvornår haltheden blev konstateret, men alene, at besætningsejeren skønnede, at kviens halthed ville forsvinde af sig selv, og at han ikke ønskede tilsyn af dyrlæge.
Rådet finder, at kviens tilstand har været tydelig og let erkendelig ved tilsynet i folden, og at dens situation på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at den var blevet tilset af en dyrlæge og behandlet for sin smertefulde lidelse. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt burde kvien have været aflivet.
Ved at gå under de beskrevne forhold, har kvien været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og er ikke behandlet omsorgsfuldt.
Rådet finder, at kvien har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 7:
Giver sagen i øvrigt Det Veterinære Sundhedsråd anledning til bemærkninger?
Svar ad 7:
Nej.
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af 18 forskellige forhold, herunder for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2 og lov om hold af dyr § 63, jf. § 70, stk. 1, nr. 3 og stk. 6.
Tiltalte blev straffet med betinget fængselsstraf i 30 dage med en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Tiltalte blev endvidere frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med kreaturer i 3 år fra endelig dom.