2021-24-017-00006

Kvie, der manglede del af højre forben, blev godkendt til transport af dyrlæge

02-02-2022

Skrivelse af 16. juni 2021 fra Nordjyllands Politi (5100-89110-00271-20).
En kvie fandtes ved ankomst til slagteriet at mangle den yderste nederste del af højre forben fra under forknæet. Kvien var af en dyrlæge godkendt til transport til slagteriet, adskilt fra de andre dyr. Dyrlægen blev anmeldt for at have godkendt dyret til transport.

Rådet udtalte 2. februar 2022:

Spørgsmål 1:

Finder rådet, at .., ved at udfærdige attest på transport af dyret, derved har und­ladt at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i sin gerning som dyrlæge.

Svar ad 1:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 3. september 2020:

”Den ovennævnte SDM-kvie…, blev efter aflæsning gjort til genstand for en nærmere klinisk undersøgelse. Det konstateredes, at kvien som be­skrevet i attesten, manglede det yderste del af højre forben, fra få cm under forknæ- leddet/carpus, således at kvien manglede hele forskanken/piben, mellemfod og klov som følge af en medfødt misdannelse. Under stumpen af benet, dækket af hud/bindevæv, sås et cirkulært, hårløst område på 5-6 cm i diameter, i hvilket område også kunne observeres let blødende partier.

Ved gennemskæring af det hårløse område sås et lag af 2-3 cm tykt, fast bindevæv.

Bevægelse: kvien var modvillig til at bevæge sig, men når det skete, sås der en vold­somt besværet ’’gang”, som måske snarere kan beskrives som ’’kravlen”, en naturlig konsekvens af den medfødte misdannelse. Kvien støttede nødtvungent på det højre forben, undertiden på det bøjede forben, undertiden direkte på benstumpen. Det vur­deres, at al bevægelse var forbundet med betydelig smerte, lidelse og væsentlig ulempe. Det fremgik tydeligt af kviens adfærd, at den var maksimalt stresset i situati­onen.

Kviens temperatur blev målt til 38.9 C, hvilket er inden for normalområdet, mens re­spirationen måltes til 30-40/minut, hvilket er forøget i forhold til normaltilstanden.”

Af den medfølgende slagteattest udfærdiget af dyrlægen d. 27. august 2020 kl. 19.00 fremgår blandt andet, at kviens almentilstand er normal, mangler det nederste af højre forben, medfødt misdannelse. Det anføres yderli­gere, at transporten skal ske indenfor 48 timer, at den højest må vare 8 timer, og at dyret under udlevering, læsning og transport skal være adskilt fra andre kreaturer, samt at den skal transporteres adskilt og have ekstra strøelse, og det konkluderes, at tilstanden er en medfødt lidelse.

Lægges beskrivelsen af kviens tilstand ved ankomsten til slagteriet og sagens dokumenter til grund, finder Rådet, at kvien med det manglende højre forbens underben, der medførte, at dyret var ude af stand til bevæge sig og holde balancen på normal vis, ikke var egnet til transport heller ikke adskilt fra andre kreaturer. Kvien burde have været aflivet i besætningen. Ved at blive transporteret har dyret været udsat for høj grad af smerte lidelse, angst og væsentlig ulempe.

Rådet finder, at dyrlægen har fejlvurderet dyrets transportegnethed, og at kvien, ved at blive godkendt til levende transport og derved være læsset og transporteret som beskrevet, har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Rådet finder, at dyrlægen, ved udfærdigelsen af attesten, har und­ladt at udvise samvittighedsfuldhed i sin gerning som dyrlæge.

Spørgsmål 2:

Finder rådet, at transporten af dyret fra besætningen til slagteriet, har udsat det for smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald, finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig behandling, groft uforsvarligt behandling af dyret eller groft uforsvarligt behandling med karakter af mishandling.

Svar ad 2:

Se svar ad 1.

Spørgsmål 3:

Giver sagens fakta i øvrigt rådet anledning til bemærkninger.

Svar ad 3:

Rådet har ikke yderligere bemærkninger til sagen.

Afgørelse:

Der var to tiltalte i sagen.

Dyrlæge tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, nr. 1, jf. Rådets forordning nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport mv. artikel 3, litra b, jf. bilag 1, kapitel 1, pkt. 1 og pkt. 2, litra a og lov om dyrlæger § 38, stk. 1, nr. 1, jf. § 8, stk. 1, ved som dyrlæge at have udfærdiget: ”Attest til anvendelse ved transport af sygt og tilskadekommet kreatur til slagtning i Danmark” vedrørende kreatur med øremærket x, hvor tiltalte attesterede, at kreaturet var egnet til transport, en attest der ledsagede dyret i forbindelse med transport d. 28. august 2020 fra besætningen til slagteri, uagtet dyret ikke var transportegnet, idet kvien var voldsomt gangbesværet, og hvorved dyret i forbindelse med transporten blev udsat for groft uforsvarlig behandling, ligesom tiltalte ved – formentlig d. 17. august 2020 - at attestere, at dyret var transportegnet undlod at udvise tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med gerningen som dyrlæge.

Dyreklinik tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, og stk. 13, jf. § 2 samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. Rådets forordning nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport mv. artikel 3, litra b, jf. bilag 1, kapitel 1, pkt. 1 og pkt. 2, litra a og lov om dyrlæger § 38, stk. 1,nr. 1, jf. stk. 6, jf. § 8, stk. 1, ved at være ansvarlig for, at dyrlægen udfærdigede: ”Attest til anvendelse ved transport af sygt og tilskadekommet kreatur til slagtning i Danmark” vedrørende kreatur med øremærket x, hvor dyrlægen attesterede, at kreaturet var egnet til transport, fra besætningen til slagteriet, uagtet dyret ikke var transportegnet, idet kvien var voldsomt gangbesværet, og hvorved dyret i forbindelse med transporten blev udsat for groft uforsvarligt behandling, samt ved at være ansvarlig for, at tiltalte dyrlæges attestering af dyrets transportegnet i sin gerning ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed.

Efter bevisførelsen, herunder den afspillede video og forklaringen afgivet af embedsdyrlægen sammenholdt med udtalelsen fra Det veterinære Sundhedsråd, fandt retten det godtgjort, at kreaturet - da dyrlægen afgav erklæringen - ikke var transportegnet og at dyret i forbindelse med transporten

blev udsat for groft uforsvarlig behandling.

De tiltalte blev derfor fundet skyldige i tiltalen.

Dyrlægen blev straffet med en bøde på 10.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 10 dage.

Dyreklinikken blev straffet med en bøde på 25.000 kr.

Sagen blev anket for Landsretten.

Efter bevisførelsen for Landsretten fandtes det af de grunde, der var anført af byretten, bevist, at kreaturet, der manglede yderste del af højre forben som følge af en medfødt misdannelse, var uegnet til transport og blev udsat for grovere uforsvarlig behandling i forbindelse med transporten fra besætningen til slagteriet.

Skaden var umiddelbart konstaterbar, ligesom kreaturets gang efter embedsdyrlægens forklaring var besværet og forbundet med stor smerte. Under disse omstændigheder havde dyrlægen undladt at udvise fornøden omhu og samvittighedsfuldhed, da han attesterede, at kreaturet var transportegnet.

Som følge heraf stadfæstede Landsretten dommen.