Rådet udtalte 20. maj 2022:
Spørgsmål 1:
Om besætningsejer eller dennes ansatte, ved at lade kreaturen gå i besætningen igennem flere uger med den beskrevne lidelse, uden at lade dyret aflive eller give det en sufficent behandling og derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og udsat det for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald.
Spørgsmål 2:
Om besætningsejer eller dennes ansatte derved har udsat dyret for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling.
Svar ad 1 og 2:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 9. december 2020:
”Baggrunden for anmodningen er, at embedsdyrlæge… ved levende syn på slagteriet… den 23. november 2020 kl.10.00 konstaterede, at der fra ovennævnte besætning blev leveret 2 køer, heraf ét dyr, en ko af racen Hereford …, med hævelse af underkæben og tegn på smerte og lidelse. … koen blev transporteret sammen med en anden ko af racen Rød Dansk Malkerace ... Ved inspektion og observation af det levende dyr kunne det konstateres af embedsdyrlæge …, at dyret havde en betydelig hævelse rundt om underkæben og at dyret viste adfærdsmæssige tegn på smerte, lidelse og væsentlig ulempe. Dyret var uvillig til at bevæge sig, når den anden ko, som den blev transporteret med, skubbede til den. Dyrets almenbefindende var påvirket, da vejrtrækningen var besværet og koen pustede kinderne op ved hver udånding. Det observeredes tillige, at koen havde opspilede øjne, lavthængende ører og sammenknebne næsebor med sammentrækning af huden over disse for hver udånding. Symptomerne anses som tegn på smerte og lidelse. Den abnorme måde at trække vejret på (oppustede kinder og besværet vejrtrækning) ses tillige som tegn på, at koen havde generelt besvær med at trække vejret på en normal måde. Dyret var magert i huld (jf. foto 1-4). Dyrets adfærd kan ses på de to videos… Efter aflivning blev koens hoved inklusiv hud og kroppen tilbageholdt for nærmere inspektion. Her konstaterede undertegnede embedsdyrlæge, at der ved den slagtemæssige behandling var lavet indsnit i en byld på højre side af koens underkæbe (Foto 5). Bylden indeholdt et gul-grønligt grynet pus foreneligt med lidelsen ’Tunge-aktinomykose’ forårsaget af en bakterie, der inficerer tungen og de omliggende strukturer og somme tider kæbebenet (ikke set i dette tilfælde). De grynede klumper er kolonier af bakterier, der er klumpet sammen. Bakterien tvinger sig adgang til de dybereliggende væv gennem sår i munden og/eller på tungeoverfladen, som kan være forårsaget af groft, stift foder eller andre plantedele, så som groft hø eller stive stængler fra ukrudt, der ødelægger slimhindens overflade. I dette tilfælde sås netop rester fra denne type foder imellem tænderne på koen.”
De vedlagte videos understøtter dyrlægens kliniske beskrivelse af dyret.
Af sektionsattest af 17. juni 2021 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND fremgår følgende:
”… Præparatet var sæde for multiple forandringer lokaliseret i henholdsvis tungen, og de retropharyngeale-, hyoidale- og mandibulære lymfeknuder. Ved indsnit i de nævnte lymfeknuder fandtes multiple pyogranulomer, hvorfra der kunne frempresses pus. Lymfeknuderne var omgivet af nydannet bindevæv med en tykkelse på op til 1,2 cm. Tungen blev friskåret fra det omkringliggende væv til nærmere undersøgelse. Tungen målte 38 cm i længden, var 6,5 cm bred og havde en højde på 14 cm. Ved inspektion af tungens overflade fandtes multiple mindre ulcerationer placeret på den bagerste fibrøse del (torus linguae). Ulcerationerne havde en størrelse på 0,1-1,2 cm. Ved indsnit i tungens caudale del, i området omkring de beskrevne ulcerationer, fandtes øget fibrosering samt multiple mindre pyogranulomer i tungevævet i nær relation til tungens overflade, hvorfra der ligeledes kunne frempresses pus. Der blev udtaget en svaberprøve fra det purulente materiale til bakteriologisk undersøgelse. Ved dyrkning fandtes en blanding af Aeorococcus viritans og Staphylococcus vitulinus. Der blev udtaget væv fra de pyogranulomatøse processer i tunge og lymfeknuder til histologisk undersøgelse. Ved den histologiske undersøgelse fandtes i både tunge- og lymfevæv multiple foci bestående af basofilt farvende agens omgivet af et eosinofilt kolbelag. Udenpå kolbelaget fandtes ansamlinger af både neutrofile granulocytter og makrofager i kombination med multinuklære kæmpeceller. Endvidere fandtes foci med dystrofisk mineralisering samt udtalt bindevævsnydannelse. I tungemuskulaturen fandtes endvidere områder med blødning.
Konklusion:
Baseret på ovenstående undersøgelse kan det konkluderes, at præparatet var sæde for en kronisk, nekrotiserende, pyogranulomatøs glossitis og lymfadenitis med sekundær dystrofisk mineralisering og udtalt fibrosering. De makroskopiske samt histologiske forandringer er forenelige med den kliniske diagnose Actinobacillose (Trætunge). Baseret på graden af bindevævsnydannelse, vurderes forandringerne at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Aktinobacillose er en smertefuld lidelse, der medfører tydelig besværet foderoptagelse, og at dyret magrer af.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de påviste læsioner i flere uger har forårsaget smerte og lidelse for koen, således at den fremstod mager og smertepræget ved ankomst til slagteriet. Koens tilstand burde for længst have været erkendt og afhjulpet, hvilket burde være sket ved, at dyret for længst var blevet tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet. Under sygdomsforløbet i besætningen har koen været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at koen under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Giver sagens fakta rådet anledning til yderligere bemærkninger.
Svar ad 3:
Rådet har ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af § 5, jf. § 19, stk. 1 i bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, jf. nuværende § 30, jf. § 132, stk. 1, nr. 1 i bekendtgørelse nr. 1743 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg, samt § 1 og § 2, jf. § 28, stk. 2, jf. stk. 1, samt stk. 9 i dyreværnsloven, jf. nuværende § 2 og § 3 i dyrevelfærdsloven, jf. § 58, stk. 2, jf. stk. 1, samt stk. 12 i dyrevelfærdsloven, samt artikel 3, litra b, samt artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2 i transportforordningen, jf. § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 6 i bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport ved d. 23. november 2020, at have transporteret og indleveret en Hereford ko til slagteri med lidelsen “Tunge-aktinomykose” og derved udsat koen for grovere uforsvarlig behandling ved at lade den gå ubehandlet i besætning og tillige ladet den transportere til slagteri.