2021-24-0152-00523

Magert slagtesvin med stort brok med komplikationer blev transporteret til slagteriet

04-07-2022

Skrivelse af 26. oktober 2021 fra Midt- og Vestjyllands Politi (4100-89110-00015-21).
Ved det levende syn på slagteriet observerede embedsdyrlægen et magert slagtesvin med stort navlebrok, som blev transporteret til slagteriet separeret fra de andre svin. Ved undersøgelsen efter slagtningen fandtes, at slagtesvinet havde et stort brok med komplikationer i form af indeklemt brok med sammenvoksninger og kronisk tarmbetændelse.

Rådet udtalte 4. juli 2022:

Spørgsmål 1:

Har slagtesvinet et stort brok med komplikationer? Svaret bedes begrundet.

Svar ad 1:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 20. januar 2021:

”Ved undersøgelsen efter den slagtemæssige behandling af slagtekroppen fandtes et meget magert svin med større navlebrok. dyret havde kronisk tarmbetændelse og in­deklemt (tarm) brok med sammenvoksninger/adhærencer. De tydelige sammenvoksninger/adhærencer angiver, at lidelsen har stået på over mindst flere uger, og at der derfor har været en kronisk peritonitis/bughindebetændelse, som har været smertevoldende... desuden var svinet meget magert. Det vurderes at lidelsen har haft en varighed af mindst flere uger.”

Foto 7 og 8 i den fremsendte fotomappe understøtter ovennævnte beskrivelse.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at slagtesvinet havde et større brok med komplikationer i form af indeklemt tarm, kronisk bughindebetændelse med sammenvoksninger og kronisk tarmbetændelse.

Spørgsmål 2:

Har slagtesvinet i besætningen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 2:

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.

Rådet finder, at svin med store brok/udposninger ved navlestedet eller brok/udposninger ved navlestedet med sår/begyndende sår straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn.

Såfremt slagtesvinet i besætningen ikke var opstaldet i sygesti, finder Rådet, at det, ved at være unddraget flytning til sygesti med blødt underlag og lav belægning, løbende vurdering ved daglige tilsyn, behandling, dyrlægetilsyn eller aflivning, og ved forud for leveringen til slagteriet at fremstå magert med et større navlebrok med komplikationer, under opholdet i besætningen, har været udsat for mindst en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet finder, at slagtesvinet har været udsat for mindst uforsvarlig behandling, jf. dagældende dyreværnslovs §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 3:

Har slagtesvinet da været egnet til transport? Svaret bedes begrundet.

Spørgsmål 4:

Har slagtesvinet været egnet til skånetransport adskilt fra de andre dyr?

Spørgsmål 5:

Har slagtesvinet ved at blive transporteret derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Spørgsmål 6:

Har slagtesvinets tilstand været erkendelig forud for transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?

Spørgsmål 7:

Kan slagtesvinets tilstand være blevet forværret under transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?

Svar ad 3-7:

Af embedsdyrlægens anmeldelse af 20. januar 2021 fremgår følgende:

”… dyrlæge D foretog det levende syn af dyrene … Samme dyrlæge konstaterede ved aflæsningen, at Dyret med brok blev transporteret adskilt fra de andre grise på køretøjet. Endvidere konstaterede han, at dyret var me­get vildt og uregerligt ved aflæsningen, da det nærmest løb hen over de andre dyr og hoppede på disse, således at det forekom meget vanskeligt at indfange dette dyr uden alt for meget tumult blandt de andre dyr”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet anser slagtesvin med brok større end 15 cm og med komplikationer i form af sårdannelser på broksækken, bevægelseshæmning, påvirket almentilstand eller tegn på andre komplikationer i form af indeklemning, bughindebetændelse o.l. for uegnede til transport. Dette gælder også selv om svinet har været separeret fra andre svin under transporten.

Rådet finder, at svinets tilstand, med en stor udposning ved navlestedet og magerhed med fremstående knoglestrukturer ved skulderpartiet og langs rygraden, har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn. Dets situation burde have været erkendt og afhjulpet i besætningen, og dyret burde således ikke have været læsset og transporteret til slagteriet.

Rådet kan ikke udelukke, at svinets almentilstand i nogen grad kan være forværret under læsningen og transporten, hvor svinet har skullet kompensere for vognens bevægelser.

Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at svinet under læsning og transport til slagteriet har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.

Rådet finder, at slagtesvinet har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dagældende dyreværnslovs § 1.

Spørgsmål 8:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 8:

Der skal henvises til Det Veterinære Sundhedsråds redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, som kan findes på www.detvetsund.dk.

Afgørelse:

Påtaleopgivelse, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 4, idet anklagemyndigheden ud fra de samlede omstændigheder i sagen vurderede, at de omkostninger og den tid, det ville kræve at gennemføre en retssag, ikke stod i rimeligt forhold til den straf, man forventede, at tiltalte I/S ville kunne blive idømt.

Anklagemyndigheden lagde vægt på, at Det Veterinære Sundhedsråd vurderede, at der alene var tale om uforsvarlig behandling.

Fødevarestyrelsen vurderede efterfølgende, at man ikke ville have anmeldt sagen, hvis man havde lagt til grund, at der alene var tale om uforsvarlig behandling.

Vestre Landsret har i en anden sag ved ankedom af 7. december 2021 bestemt, at der skete strafbortfald i en lignende sag, hvor det blev lagt til grund, at Fødevarestyrelsen ikke ville have foretaget anmeldelse.

Anklagemyndigheden vurderede derfor, at straffen formentlig ville bortfalde, hvis der blev rejst tiltale og selskabet blev dømt i sagen.