Rådet udtalte 14. marts 2022:
Spørgsmål 1:
Rådet bedes vurdere varigheden af lidelsen hos ko nr. ...
Svar ad 1:
Det skal indledningsvis anføres, at der i sektionsattesten var en skrivefejl. Rådet har rettet henvendelse til Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND, der har erstattet sektionsattest af 15. januar 2021 ved attest af 27. december 2021, og kodeled er erstattet af kronleddet i 4. afsnit sidste sætning.
Af afhøringen af besætningsejeren fremgår, at koen et par måneder forud for kontrolbesøget var observeret halt og i den forbindelse af ejer blev behandlet for digital dermatitis (Mortellaros sygdom) ved beskæring og anlæggelse af forbinding og efterfølgende anbringelse i sygeboks. Der har ifølge det oplyste ikke i tilknytning til behandlingen været anvendt receptpligtige lægemidler, hvorfor der ikke foreligger nogen dataindberetning til DMS-Dyreregistrering (SEGES).
Ved embedsdyrlægens kontrolbesøg d. 10. november 2020 observeredes en tydelig hævelse af venstre bagbens kode. Venstre bagbens kode vurderedes derved at være 2-3 gange større end højre bagbens kode. Hævelsen fandtes fast, og vurderedes at være knoglevæv. Koen gik med en lettere grad af halthed. Koen gik angiveligt tre gange om dagen fra den pågældende syge/aflastningsfacilitet til malkestald og retur.
Det fortykkede ben blev efter aflivningen d. 10. november underkastet en røntgenundersøgelse og en patoanatomisk undersøgelse. Røntgenoptagelserne viste nydannet knoglevæv omkring delvist sammenvoksede tåled (kroniske skader). Den patoanatomiske undersøgelse understøttede disse fund. Af sektionsattest fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND, af 27. december 2021 fremgår:
”Sektion af bagben afskåret gennem metatarsus.
Præparatet havde en længde på ca. 54 cm. Ved den patoanatomiske undersøgelse fandtes området omkring kode-, kron og klovled fortykket og det målte udvendigt ca. 25 x18 x 16,5 cm. I balleregionen fandtes en ulceration målende ca. 12 x 4,5 cm. Plantart og midt mellem den laterale hovedklov og biklov fandtes en cirkulær ulceration med en diameter på ca. 0,9 cm. På dorsalsiden i klovranden midt mellem de to hovedklove fandtes en næsten cirkulær ulceration målende ca. 2,5 til 3 cm i diameter. Ulcerationen var dækket af granulationsvæv og hvælvede sig ca. 1 cm op over den omgivende hud. Efter saggital gennemsavning af benet i midtlinjen fandtes under ulcerationen på benets dorsalside en abscess med en diameter på ca. 2 cm. Abscessen var omgivet af granulationsvæv og nydannet bindevæv med en tykkelse på hhv. ca. 0,5 cm og ca. 0,5 cm.
Benet blev yderligere gennemsavet sagittalt på begge sider af midtlinjen gennem de to hovedklove, hvorefter kode-, kron- og klovled kunne undersøges:
I det laterale kodeled fandtes en kronisk, intraartikulær, fibroserende, ankyloserende, ulcerativ artritis. Periartikulært for kodeleddet fandtes nydannet bindevæv med en tykkelse på op til ca. 3 cm og nydannet knoglevæv med en tykkelse på op til ca. 4 cm. I det laterale kronled fandtes en kronisk, intraartikulær, fibroserende, ankyloserende, suppurativ, ulcerativ artritis. Periartikulært for kronleddet fandtes nydannet bindevæv med en tykkelse på op til ca. 3 cm og nydannet knoglevæv med en tykkelse på op til ca. 2 cm. I det laterale klovled fandtes en kronisk, intraartikulær, fibroserende, ankyloserende, ulcerativ artritis. Periartikulært for klovleddet fandtes nydannet bindevæv med en tykkelse på op til ca. 1 cm og nydannet knoglevæv med en tykkelse på op til ca. 1,5 cm.
I det mediale kodeled og kronled fandtes en kronisk, fibroserende, ankyloserende, suppurativ, ulcerativ artritis. Intraartikulært og periartikulært fandtes nydannet bindevæv med en tykkelse pa op til ca. 0,5 cm og nydannet knoglevæv med en tykkelse på op til ca. 4 cm.
Konklusion
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at benet var sæde for en kronisk, ankyloserende, ulcerativ artritis med intra- og periartikulær fibrosering og knoglenydannelse bilateralt i kodeled og kronled samt i det laterale klovled. Baseret på tykkelsen af det nydannede bindevæv og knoglevæv vurderes forandringerne at have en alder på flere uger.”
Lægges ovennævnte beskrivelser fra besætningsejer og kontrolmyndigheder og de supplerende røntgen- og patoanatomiske undersøgelser til grund, finder Rådet, at tilstanden i venstre bagben på ko nr. … har udviklet sig over en periode på flere uger og sandsynligvis kan forklares som en alvorlig komplikation til klovlidelsen konstateret og behandlet ca. 2 måneder inden aflivningen.
Spørgsmål 2:
Må lidelsen antages at have været forbundet med smerte eller anden ulempe for dyret?
Svar ad 2:
Lemmelidelser hos køer, der involverer hud og underliggende strukturer vil føre til grader af smerte og ulempe afhængigt af typen af læsion, omfanget og karakteren af komplikationer samt eventuel behandling.
Rådet kan ikke på det foreliggende grundlag afgøre, hvad der har været udgangspunktet for udviklingen af den kroniske klovlidelse, der over en periode på flere uger førte til infektion i og sammenvoksning af forskellige tåled. Om de mulige primære årsagsforhold skal der henvises til lærebogsmateriale. Rådet finder imidlertid, at udviklingen af en kronisk ledbetændelse af den karakter, der beskrives i obduktionsrapporten i sig selv har været smertefuld og udsat koen for mindst en betydelig grad af ulempe.
Spørgsmål 3:
Må lidelsen antages at have været erkendelig i besætningen, og i givet fald, i hvor lang tid?
Svar ad 3:
Det fremgår af afhøringsrapporten af besætningsejeren ”at koen et par måneder forinden var begyndt at halte på venstre bagben. Ved nærmere syn, så han, at der var Mortellaro mellem klovene. Afhørte beskårede, rensede og lagde en forbinding op mellem klovne for at undgå yderligere infektion. Koen blev herefter isoleret i sygeboks.”
Det fremgår af sektionsrapporten dateret 27. december 2021, at ”benet var sæde for en kronisk, ankyloserende, ulcerativ artritis med intra- og periartikulær fibrosering og knoglenydannelse bilateralt i kodeled og kronled samt i det laterale klovled. Baseret på tykkelsen af det nydannede bindevæv og knoglevæv vurderes forandringerne at have en alder på flere uger”.
På baggrund af ovenstående, finder Rådet, at lidelsen har været erkendelig ved de daglige tilsyn i besætningen gennem flere uger. Rådet skal dog bemærke, at tilstandens sværhedsgrad kan have udviklet sig yderligere, siden besætningsejeren observerede halthed et par måneder inden kontrolbesøget, hvor koen blev aflivet. Rådet finder, at observation af kliniske tegn har forudsat enten inspektion af koen i bevægelse, typisk i forbindelse med de daglige ture til malkning, hvor koen har gået på hårdt underlag, og den nederste del af benet været frit for inspektion eller en decideret klinisk undersøgelse. Enkeltstående visuel inspektion af koen på afstand i en boks med blødt underlag, hvor den nedre del af benet kan været dækket af staldbundsmateriale, og hvor koen ikke er i bevægelse, eventuelt liggende, vil ikke nødvendigvis afsløre tilstanden.
Spørgsmål 4:
Har koen fået en adækvat behandling for lidelsen?
Svar ad 4:
Lægges til grund, at koen initialt blev korrekt diagnosticeret med digital dermatitis (Mortellaros sygdom), var den umiddelbare behandling med korrigerende beskæring og anlæggelse af forbinding korrekt.
Udviklingen af de beskrevne læsioner til det omfang, der fremgik d. 10. november viser, at koen ikke efterfølgende har fået en sufficient behandling. Udviklingen af en fast hævelse over en periode på flere uger har med tydelighed vist, at der var tiltrådt komplikationer, og/eller at den oprindelige diagnose var ukorrekt. Koen burde på et tidligt tidspunkt i forløbet, da det viste sig at standardbehandlingen for digital dermatitis ikke fjernede haltheden, samt at hævelsen udviklede sig, være specifik præsenteret for besætningsdyrlægen til diagnostik og behandling eller evt. slagtning/aflivning.
Spørgsmål 5:
Såfremt spørgsmål 4 besvares afvisende, bedes Rådet desuden vurdere, hvorvidt koen har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1 -3.
Svar ad 5:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte og svar ad 4 til grund, finder Rådet, at ko nr. … ikke har været beskyttet bedst muligt imod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Herved har den været udsat for en høj grad af ulempe.
Rådet finder, at koen herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2, nu dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 6:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.
Svar ad 6:
Rådet har ikke yderligere kommentarer.
Afgørelse:
Tiltalte udeblev uden at have sendt dokumentation til retten for lovligt forfald, hvorfor retten anså tiltalte for at have tilstået forholdet.
På den baggrund, og da sagens omstændigheder ikke talte imod dette, fandt retten tiltalte skyldig i den tiltale, der var rejst i anklageskriftet, herunder overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, samt stk. 9 og stk. 11, jf. § 1 og § 2, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, samt stk. 12 og stk. 13, jf. § 2 og § 3, samt bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 5, nu bekendtgørelse nr. 1743 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 132, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3 og stk. 4, jf. § 30.
Tiltalte virksomhed blev straffet med bøde på 20.000 kr., og tiltalte skulle betale sagens omkostninger.