Rådet udtalte 20. december 2022:
Spørgsmål 1:
I relation til kontrolbesøget den 28. september 2021: Såfremt ovennævnte omstændigheder i sagen vedr. gris X og gris III lægges til grund, anmoder jeg Rådet om at besvare, om aflivningsmåden, hvor grisene blev skudt med boltpistol, uden at det umiddelbart blev efterfulgt af afblødning eller rygmarvsstødning, efter Rådets vurdering udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdsloven?
Svar ad 1:
Rådet skal indledningsvis anføre, at der tilsyneladende er sket en ombytning af identifikationsangivelserne på grisene omtalt i spørgsmål 1 og i spørgsmål 2. Rådet vil i sit svar henvise til den identifikation, der er angivet i anmeldelsesbrevet, dvs. at de mangelfuldt afblødte grise knyttet til spørgsmål 1 rettelig betegnes som gris 0 og gris II, mens de to grise beskrevet i spørgsmål 2 rettelig betegnes som gris X og gris III.
Af embedsdyrlægens anmeldelse vedr. besøget d. 28. september 2021 fremgår, at
”Gris o: Vejede ca. 70 og lå skudt, men ikke afblødt i stien, da embedsdyrlægen gik med besæt-ningsejeren ind i besætningen. Haseleddet på Gris o er fast og hævet pga. kronisk ledbetændelse. Grisen var ikke behandlet med medicin, og der var ikke blødt leje i stien.
Gris II: Vejede ca. 70 kg og er ligeledes skudt men ikke afblødt og lå i nabostien.”
Det vedlagte billedmateriale understøtter ovennævnte beskrivelse.
Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og smertefrit som muligt. Ved korrekt udført skydning af dyr med boltpistol påføres hjernen en læsion, der straks gør dyret bevidstløst. Afhængigt af forhold som omfatter bl.a. dyrets art og størrelse samt krudtladningens størrelse og længden af bolten, kan skuddet være dødeligt. Dette kan dog ikke umiddelbart afgøres, hvorfor boltskydningen umiddelbart efter skal opfølges af en fuldstændig overskæring af halspulsårerne eller en rygmarvsstødning. Såfremt dette ikke udføres, er der risiko for, at dyret genvinder en del af sin bevidsthed og derved udsættes for smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at gris nr. 0 og gris nr. II, ved ikke i umiddelbar tilslutning til bedøvelsen ved skud i panden med boltpistol at være afblødt ved en sufficient overskæring af halspulsårerne eller udsat for en rygmarvsstødning, har været udsat for mindst groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens §§ 3 og 25, stk. 1.
Spørgsmål 2:
I relation til kontrolbesøget den 28. september 2021: Såfremt ovennævnte omstændigheder i sagen vedr. gris 0 og gris II lægges til grund, herunder oplysningerne om deres lidelser og deres opstaldningsforhold, anmoder jeg Rådet om at besvare, hvorvidt håndteringen af disse dyr efter Rådets vurdering udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdsloven?
Svar ad 2:
Af embedsdyrlægens anmeldelse fremgår endvidere, at ” Gris X: Vejede ca. 100 kg og gik i en almindelig sti uden blødt underlag. Grisen var ikke behandlet med medicin. Gris X var meget støttehalt, grænsende til springhalt på venstre bagben. Der var ingen synlige forandringer af leddene på bagbenet. Der er begyndende muskelatrofi i den nederste del af venstre bagbens lårmuskulatur tydende på, at den har været halt i længere tid. Grisens venstre albue er udadstillet også tydende på, at den gennem længere tid har forsøgt at aflaste venstre bagben.
Ejer udtalte spontant, at grisen skulle være aflivet tidligere og aflivede den under tilsynet.
Gris III: Vejede ca. 80 kg og gik i en almindelig produktionssti uden blødt leje. Grisen var ikke behandlet med medicin. Grisen kunne ikke rejse sig og lå fladt på siden. Der var ingen synlige skader på benene eller i huden. Grisen var tilsmudset, og stifællerne trådte af og til på den. Det vurderes, at grisen har været lam mindst et par døgn. Ejer udtalte spontant, at grisen skulle være aflivet tidligere og aflivede den under tilsynet.”
Det medfølgende billedmateriale understøtter beskrivelsen.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet finder, at grisene nr. X og nr. III’s tilstande med hhv. springhalthed og lammelse ved de daglige tilsyn i besætningen har været tydelige og let erkendelige, og deres tilstande burde for længst have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at grisene var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti, og deres tilstand vurderet dagligt. Grisene burde have været behandlet og eventuelt undersøgt af en dyrlæge, alternativt aflivet. Såfremt tilstanden ved behandling og ophold i sygesti ikke bedredes væsentligt, burde grisene have været aflivet.
Rådet finder, at de to grise, ved at gå i almindelige produktionsstier med ubehandlede sygdomstilstande, der for gris nr. Xs vedkommende med baggrund i muskelatrofien må antages at have haft en varighed på mere end en uge, samlet set har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at gris nr. X og gris nr. III har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 3:
I relation til kontrolbesøget den 1. november 2021: Såfremt ovennævnte omstændigheder i sagen vedr. gris II lægges til grund, herunder oplysningerne om dens lidelser, dens opstaldningsforhold samt den omstændighed, at dyret ikke var blevet tilset af en dyrlæge eller aflivet på et tidligere ridspunkt, for at afværge yderligere lidelser, anmoder jeg Rådet om at besvare, hvorvidt håndteringen af dyret efter Rådets vurdering udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdsloven?
Svar ad 3:
Af anmeldelsesbrevet vedr. det opfølgende besøg d. 1. november fremgår vedr. gris nr. II, at der i en sygesti observeredes en gris, der ” Vejede ca. 35 kg og gik i en sygesti med blødt leje. Når grisen ikke blev gennet op, lå den passivt i stien. Grisen var springhalt på højre forben. Den havde kronisk uhelbredelig ledbetændelse i højre albueled. Albueleddet havde en fast hævelse, ca. 1,5 cm. Varigheden af ledbetændelsen vurderes at være mindst 12 dage. Grisen var ikke behandlet med medicin.”
Det vedlagte billedmateriale understøtter beskrivelsen, hvortil det kan suppleres, at der også omkring det venstre albueled forekom en tydelig hævelse og bevægelseshæmning.
Rådet finder, at gris nr. II’s tilstand med manglende evne til at støtte på et højre forben, hvorpå der var en fast hævelse, og med nedsat bevægelighed af det venstre forben, ved det daglige tilsyn i besætningen har været tydelig og let erkendelig, og grisens tilstand burde for længst have været erkendt og afhjulpet. Dette ville, udover flytningen til en sufficient indrettet sygesti med en daglig vurdering, bedst være sket ved, at der var iværksat en behandling eller evt. en dyrlægeundersøgelse. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt indenfor en uge, burde grisen have været aflivet.
Rådet finder, at gris nr. II ved ikke på et tidligere tidspunkt at være aflivet, da det burde have stået klart, at der var tale om en kronisk og uhelbredelig tilstand, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at gris nr. II har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 4:
I relation til kontrolbesøget den 1. november 2021: Såfremt ovennævnte omstændigheder i sagen vedr. gris I lægges til grund, herunder oplysningerne om dens lidelser og dens opstaldningsforhold, samt den omstændighed, at dyret ikke var blevet tilset af en dyrlæge eller aflivet på et tidligere tidspunkt, for at afværge yderligere lidelser, anmoder jeg Rådet om at besvare, hvorvidt håndteringen af dyret efter Rådets vurdering udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdsloven?
Svar ad 4:
Af anmeldelsesbrevet fremgår vedr. gris nr. I:
”Vejede ca. 110 og gik i en almindelig produktionssti uden blødt leje. Grisen var springhalt på højre bagben. Årsagen til haltheden kunne ikke findes ved den kliniske undersøgelse, men på ydersiden af venstre bagbens fod var der et sår, der vurderes at være mindst 8 dage gammelt. Ud fra varigheden af såret, vurderes grisen at have været halt i mindst 10 dage. Gris I var ikke behandlet med medicin og skulle være håndteret på et tidligere tidspunkt.”
Rådet finder, at gris nr. I’s tilstand ved de daglige tilsyn i besætningen har været tydelig og let erkendelig, og dets tilstand burde for længst have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at grisen var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti, og dens tilstand vurderet dagligt. Afhængig af tilstanden burde grisen også være blevet behandlet og eventuelt undersøgt af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt indenfor 1 uge, burde grisen have været aflivet.
Rådet finder, at gris nr. I, ved at gå i en alm. produktionssti med en mindst ugegammel, ubehandlet lemmelidelse, der har givet anledning til tab af muskelmasse (muskelatrofi) i højre baglår, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at gris nr. I har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 5:
I relation til kontrolbesøget den 1. november 2021: Såfremt ovennævnte omstændigheder i sagen vedr. gris 0 lægges til grund, herunder oplysningerne om deres lidelser og deres opstaldningsforhold, samt den omstændighed, at dyret ikke var blevet tilset af en dyrlæge eller aflivet på et tidligere ridspunkt, for at afværge yderligere lidelser, anmoder jeg Rådet om at besvare, hvorvidt håndteringen af dyret efter Rådets vurdering udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdsloven?
Svar ad 5:
Af anmeldelsesbrevet fremgår vedr. gris nr. 0:
”Vejede ca. 110 kg og gik i en almindelig produktionssti uden blødt leje. Når man så på grisens ryg, kunne man se, at foderstanden var under middel. Grisen var lam i bagparten, og den var ikke behandlet med medicin. Årsagen til lammelsen kunne ikke findes ved den kliniske undersøgelse. Lidelsens varighed vurderes at være nogle dage.”
Rådet finder, at gris nr. 0’s tilstand ved de daglige tilsyn i besætningen har været tydelig og let erkendelig, og dens tilstand burde have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at grisen var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti, og dens tilstand vurderet dagligt. Afhængig af tilstanden burde grisen også være blevet behandlet og eventuelt undersøgt af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt, burde grisen have været aflivet.
Rådet kan ikke med sikkerhed afgøre, om grisens foderstand har forbindelse med lammelsen. Rådet finder imidlertid, at grisen, ved den manglende flytning til en sufficient indrettet sygesti og den manglende fastlæggelse af en diagnose/iværksættelse af behandling/dyrlægetilsyn/aflivning, har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at gris nr.0 har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 6:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg om at blive oplyst herom.
Svar ad 6:
Rådet har ingen yderligere bemærkninger.
Afgørelse:
Forhold 1:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3, og bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 50, stk. 1 og stk. 2, og § 52, stk. 3, og bekendtgørelse om aflivning herunder slagtning af dyr § 33, stk. 1, nr. 8, jf. stk. 2, jf. Rådets forordning om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet artikel 4, stk. 1, jf. bilag I, og bekendtgørelse om dyreejers anvendelse af lægemidler til dyr § 29, stk. 1, jf. § 14 (dagældende § 33, stk. 1, jf. § 16, stk. 1), ved som besætningsejer og driftsansvarlig at have været ansvarlig for, at der ikke var foretaget medicinoptegnelser siden år 2019, at to grise over 5 kg (gris 0 og gris II) blev behandlet groft uforsvarligt, og at to grise (gris X og gris III) blev behandlet groft uforsvarligt.
Forhold 2:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. til dels stk. 2, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3, og bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 50, stk. 1 og stk. 2, ved som besætningsejer og driftsansvarlig at have været ansvarlig for at to grise (gris I og gris II) blev behandlet groft uforsvarligt, og at en gris (gris 0) blev behandlet uforsvarligt.
Afgjort ved bødeforelæg på 55.000 kr.