Rådet udtalte 16. marts 2022:
Forhold 1:
Spørgsmål 1:
Såfremt sagens akter lægges til grund vedrørende forholdene i bindestalden, hvor 18 ud af 27 køer, der stod opbundet i bindsler, var tilsølet af gødning på lår, bug og hale, har de pågældende dyr d. 7. december 2020 og i tiden forud herfor været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af 8. december 2020 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne sammen med politiet d. 7. december 2020 kontrollerede sigtedes dyrehold.
”I bindestald til malkende køer var 27 køer opstaldet i bindsler: de sortbrogede kreaturer var i svingende huld. Et par stykker var i huld under middel. 18 af de 27 køer var tilsølet af gødning på lår, bug og hale. De havde ikke haft adgang til tilstrækkelig tørt leje. Der var en smule halmstrøelse, men det havde ikke været tilstrækkeligt til at forhindre tilsøling af køerne”.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Lægges dette til grund, finder Rådet, at de beskrevne køer, ved at være tilsølede af gødning på lår, bug og hale og dermed ikke har været opstaldet under forhold, der har sikret dem passende tørt leje, alle har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Båsene, hvor køerne opholdt sig, har ikke tilgodeset dyrenes behov for passende tørt leje.
Rådet finder, at køerne har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagens akter lægges til grund vedrørende ko CHR nr. 1, der havde lange klove på begge bagben, har koen d. 7. december 2020 og i tiden forud herfor været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af 8. december 2020 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne ved besøget d. 7. december 2020 konstaterede en ko med lange klove på bagbenene.
”Ko xxx -1 havde lange klove på begge bagben. Højre bagben var fejlstillet og stod udaddrejet ca. 45 grader. Venstre bagben drejede også lidt udad, men ikke så meget som det højre. ----. Koens inderklove på forbenene havde dannet en krog, som ragede ud over yderklovene.”
Lægges dette til grund, finder Rådet, at den beskrevne ko, ved at være unddraget passende klovbeskæring igennem længere tid, har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at koen har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Såfremt sagens akter lægges til grund vedrørende kalv med CHR nr. 2, har kalven d. 7. december 2020 og i tiden forud herfor været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af 8. december 2020 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne ved besøget d. 7. december 2020 konstaterede en kalv xxx -2 i en spalteboks.
”Kalven var 3½ måned. Ørerne hang på den. Kalven var nedstemt. -------kalven var blevet behandlet mod diarré d. 27. november. Kalven var tilset af en dyrlæge. ----- . Kalven kunne komme op at stå, men den så ud til at have svært ved at klare sig blandt de tre andre raske kalve.”
Lægges dette til grund, finder Rådet, at kalven, ved at være unddraget yderligere tilsyn og behandling eller aflivning eller anbringelse i passende indrettet sygeboks, har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at kalven har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 4:
Såfremt sagens akter lægges til grund vedrørende kvie med CHR nr. 3, der blev vurderet som meget mager, har kvien d. 7. december 2020 og i tiden forud herfor været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 4:
Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af 8. december 2020 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne ved besøget d. 7. december 2020 konstaterede en rødbroget kalv xxx-3.
”kalven var meget mager. Trods tyk strittende pels stod hoftehjørner og sædebensknuder tydeligt frem under huden. Kalven var alt for lille af vækst som tegn på, at den ikke var voksen normalt.”
Lægges dette til grund, finder Rådet, at kalven, for længst burde have været tilset og sufficient behandlet eller aflivet. Rådet finder, at kalven har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at kalven har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 5:
Såfremt sagens akter lægges til grund vedrørende kvie nr. 4, der var skæv i bækkenet, har kvien d. 7. december 2020 og i tiden forud herfor været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 5:
Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af 8. december 2020 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne ved besøget d. 7. december 2020 konstaterede en kvie xxx-4, der gik sammen med 4-5 andre kvier af samme størrelse i en fuldspalteboks.
”Kvien gik tilsyneladende normalt. Kvien var skæv i bækkenet, således at krydset hældte mod venstre og at det venstre hoftehjørne ikke var i højde med højre. Dette er tegn på, at kvien havde et ældre bækkenbrud. Kvien så ikke ud til at have smerter, men den har haft det, da bruddet skete.”
Rådet er enig med embedsdyrlægen i, at skævhed i bækkenet ofte er en konsekvens af en læsion i bækkenet, eksempelvis i form at en fraktur. Skævhed i bækkenet kan imidlertid også skyldes andre forhold, eksempelvis en knoglemisdannelse. Da der ikke observeres halthed eller er en historik om en sådan, og da der ikke foreligger undersøgelser, som underbygger, at der skulle være tale om en ophelet fraktur i bækkenet, kan Rådet ikke på det foreliggende grundlag afgøre, hvorvidt kvien har været udsat for en grad af uforsvarlighed.
Spørgsmål 6:
Såfremt sagens akter lægges til grund vedrørende opstaldningsforholdene med hensyn til de 38 kreaturer, der gik i dybstrøelsesafsnittet, har de d. 7. december 2020 og i tiden forud herfor været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 6:
Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af 8. december 2020 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne ved besøget d. 7. december 2020 konstaterede 38 kreaturer, der gik i en fold med adgang til et dybstrøelsesafsnit.
”Der var strøet en smule rent halm i det ene hjørne, skønsmæssigt 6 m2. Kreaturerne var tilsølet i varierende grad. Der var ikke tørt leje til 38 kreaturer. -----. Ude på folden var der heller ikke tørt leje.”
Lægges dette til grund, finder Rådet, at de 38 kreaturer, ved at have opholdt sig inden- og udendørs uden muligheder for passende tørt leje, alle har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Dybstrøelsesafsnittet, hvortil køerne havde adgang, har ikke tilgodeset dyrenes behov for passende tørt leje.
Rådet finder, at køerne har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.1.
Spørgsmål 7:
Såfremt sagens akter lægges til grund vedrørende de fire køer: CHR nr. 5, 6 og ko nr. 8 og nr. 9, der gik i dybstrøelsesafsnittet, har de pågældende kreaturer d. 7. december 2020 og i tiden forud herfor været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 7:
Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af 8. december 2020 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne ved besøget d. 7. december 2020 konstaterede 4 køer, 5, 6, ko 8 og ko 9, der sammen med 34 andre kreaturer gik på fold med adgang til et dybstrøelsesafsnit. ”Der var strøet en smule rent halm i det ene hjørne, skønsmæssigt 6 m2. Kreaturerne var tilsølet i varierende grad. Der var ikke tørt leje til de 38 kreaturer. -----. Ude på folden var der heller ikke tørt leje. Ikke under fire køer, nemlig 5, 6, ko 8 og ko 9 --- var alt for magre til at gå ude i vinterperioden.”
Lægges dette til grund, finder Rådet, at de 4 køer, ved ikke at være i et tilstrækkeligt huld til at gå ude i vinterperioden, ved ikke at have haft muligheder for passende tørt leje, alle har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Dybstrøelsesafsnittet, hvortil køerne havde adgang, har ikke tilgodeset dyrenes behov for passende tørt leje.
Rådet finder, at køerne har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Forhold 2:
Spørgsmål 1:
Såfremt sagens akter lægges til grund vedrørende forholdene i bindestalden, hvor 24 køer ikke havde adgang til tørt leje og var tilsølet af gødning på lår, bug og hale, ligesom en del af de opbundne kreaturer havde hårløse partier på og omkring halen og sædebensknuderne, har de pågældende kreaturer d. 3. februar og i tiden forud herfor været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af 5. februar 2021 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne ved besøget d. 3. februar konstaterede 24 opbundne kreaturer.
”Langt de fleste af de resterende opbundne kreaturer havde ikke tørt leje og var tilsølet af gødning på lår, bug, haser og hale. Der var en smule halmstrøelse, men det havde ikke været tilstrækkeligt til at forhindre tilsøling af kreaturerne.”
Lægges dette til grund, finder Rådet, at de beskrevne køer, ved at være opbundet i båse med mangelfuld strøelse, således at de fremstod tilsølede af gødning på lår, bug, haser og hale, alle har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Båsene, hvor køerne opholdt sig, har ikke tilgodeset dyrenes behov for passende tørt leje.
Rådet finder, at køerne har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagens akter lægges til grund vedrørende kalvene nr. 3, 7 og 10, har kalvene d. 3. februar og i tiden forud herfor været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af 5. februar 2021 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne ved besøget d. 3. februar konstaterede en nødtørftigt indrettet sygeboks med 3 kalve – 3, 7 og -10.
”Alle tre kalve var meget magre med stærkt markerede ribben, hoftehjørner, rygsøjle og tværtappe. Alle tre kalve var nedstemt og havde diarré. De skød ryg som tegn på smerte. 3 og 10 var dehydrerede med ca. 5% af deres vægt, idet øjnene lå dybt i øjenhulerne. Ved tag i en hudfold på halsen blev hudfolden sående i 5 sekunder. --- . Kalv 3 var endvidere sat stærkt tilbage i vækst. Dens hoved var for stort i forhold til kroppen. Den havde muskelsvind i bagparten som tegn på sygelig magerhed, kakeksi. --- . Den var 9½ måned, men havde en størrelse som en kalv på 3 måneder.”
Vedrørende kalv nr. 3 blev det allerede ved kontrolbesøget d. 7. december 2020 konstateret, at den ikke var behandlet tilstrækkeligt omsorgsfuldt, idet den i forhold til dens alder var alt for lille af vækst.
Lægges dette til grund, finder Rådet, at de beskrevne kalve, for længst burde have været tilset, sufficient behandlet eller aflivet. Rådet finder, at kalvene har været udsat for mindst en høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at kalvene har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Såfremt sagens akter lægges til grund vedrørende kalvene nr. 11, 12, 13 og 14, har kalvene d. 3. februar og i tiden forud herfor været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af 5. februar 2021 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne ved besøget d. 3. februar konstaterede 4 kalve i en spalteboks, 11, 12, 13 og 14.
”Der var en smule halm i boksen, men ikke nok til at kalvene kunne ligge der på en gang. Alle kalve var meget magre. 11 var sygelig afmagret, kakektisk, idet den næsten ingen muskulatur havde tilbage i bagparten og udestående knoglefremspring på stort set hele kroppen. Den havde muskelsitren i bagparten og skulderen (triceps), sandsynligvis pga. svag muskulatur. Den havde været i energiunderskud i meget lang tid, dvs. måneder. Kalven var 9½ måned, men havde en størrelse som en på højst 4 måneder. 11, 12 og 13 skød ryg som tegn på smerte. 11 og 12 var dehydreret, idet øjnene lå dybt i øjenhulen. 11 åd ikke, da der blev fodret.”
Lægges dette til grund, finder Rådet, at de beskrevne kalve, ved ikke på et langt tidligere tidspunkt at være anbragt i et egnet sygeafsnit, med sufficient tilsyn, undersøgelse, behandling eller aflivning, har været udsat for mindst en høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at kalvene mindst har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 4:
Såfremt sagens akter lægges til grund vedrørende kvie 15 d. 3. februar og i tiden forud herfor været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 4:
Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af 5. februar 2021 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne ved besøget d. 3. februar konstaterede en kvie 15 i en fuldspalteboks sammen med 3 andre kvier, der var 20% større.
”Kvien var mager med udstående hoftehjørner, sædebensknuder og skulderblad. Den forsøgte at gemme sig for de tre andre kreaturer langs muren. Kvien havde to hævelser, en på hver side af brystkassen. Kvien blev bundet op for nærmere undersøgelse. Hævelsen på venstre side af brystkassen var blød, fluktuerende pga. flydende indhold og ca. 20x10 cm. Hævelsen på højre side var ca. 12x10 cm og hård. Kvien reagerede ikke ved berøring af hævelserne. Der var hvide ar i pelsen, f.eks. ikke under fire lodrette striber på ca. 10-20 cm ved lysken på kviens højre side. Kvien var blevet stanget og kanøflet af de andre kreaturer.”
Lægges dette til grund, finder Rådet, at kvien, ved ikke på et langt tidligere tidspunkt at være anbragt under beskyttede forhold i en sygeboks samt ved at være unddraget sufficient tilsyn, behandling eller aflivning, har været udsat for mindst en betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at kvien har været udsat for mindst uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 5:
Såfremt sagens akter lægges til grund vedrørende ko 16, der gik sammen med 9 øvrige køer i boks, har koen d. 3. februar og i tiden forud herfor været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 5:
Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af 5. februar 2021 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne ved besøget d. 3. februar konstaterede en ko 16, der gik sammen i en boks med 8 andre køer. Koen ”havde multiple røde streger 1.20 cm lange i huden, f.eks. ved venstre skulderled og lige bag venstre albue ---- samt på koens højre side over albuen, bag albuen, to lange streger bag sidste ribben og en foran den sorte plet ved hofteleddet ---. Koen var i huld under middel. Koen var sortbroget, men overvejende hvid, så læsionerne var nemme at se. Koen var blevet stanget af de andre kreaturer i boksen. Idet sårskorperne stadig var røde, vurderede jeg, at læsionerne havde en alder på 4-7 dage”.
Lægges dette til grund, finder Rådet, at den beskrevne ko, ved at være unddraget en særligt indrettet boks og ved at være i huld under middel og opstaldet i boks delvis ubeskyttet mod 8 artsfæller, har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Boksen, hvor koen opholdt sig, har ikke tilgodeset dyrets behov.
Rådet finder, at koen har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 6:
Såfremt sagens akter lægges til grund vedrørende 3 ungtyre: 17, 18 og 19 har kreaturerne d. 3. februar og i tiden forud herfor været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 6:
Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af 5. februar 2021 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne ved besøget d. 3. februar konstaterede tre ungtyre, 17, 18 og 19 i en spalteboks.
”Alle tre tyre var magre med udstående ribben og hoftehjørner. To af tyrene, 18 og 19 var nedstemte. Tyrene burde have været tilset af dyrlæge for længe siden for at afgøre årsagen til deres magerhed. De tre tyre havde nem adgang til foder, så årsagerne havde sandsynligvis været sygdom eller orm.”
Lægges dette til grund, finder Rådet, at tyrene, ved ikke på et tidligere tidspunkt at være undersøgt, behandlet eller aflivet, har været udsat for mindst en betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at tyrene har været udsat for mindst uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Forhold 3:
Spørgsmål 1:
Såfremt sagens akter lægges til grund vedrørende køerne nr. 20 og 21, der stod opstaldet i bindestalden, har de d. 23. marts og i tiden forud herfor været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af 26. marts 2021 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne ved besøget d. 23. februar (af politiets anmeldelsesrapport fremgår, at besøget retteligen blev aflagt d. 23. marts 2021) konstaterede 2 køer 20 og 21, der uanset tidligere påbud fortsat stod opbundet i bindestald og stadig var beskidte.
Lægges dette til grund, finder Rådet, at de beskrevne køer, ved fortsat at være beskidte og dermed ikke opstaldet under forhold, der har sikret dem passende tørt leje, begge har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Båsene, hvor køerne opholdt sig, har ikke tilgodeset dyrenes behov for passende tørt leje.
Rådet finder, at køerne har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagens akter lægges til grund vedrørende kvie 22, har kvien d. 23. marts og i tiden forud herfor været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af 26. marts 2021 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne ved besøget d. 23. februar (af politiets anmeldelsesrapport fremgår, at besøget retteligen blev aflagt d. 23. marts 2021) i en spalteboks med ikke under fire kvier konstaterede en kvie 22, der havde revet hornskeden af sit højre horn.
”Det var tydeligt, at hornskeden var væk. Det blottede horn var mørkt af størknet blod og der var rendt blod ned over kviens højre kind. Der var ikke gjort noget for at afhjælpe kviens tilstand. Den var ikke engang isoleret fra de øvrige dyr i boksen”.
Et kreatur kan af flere årsager tabe en hornskede. Rådet finder, at en blottet hornskede medfører en betydelig grad af smerte, og at et sådant dyr bør isoleres fra andre dyr og tilses af en dyrlæge med henblik på behandling.
Rådet finder, at kvien har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst eller væsentlig ulempe.
Rådet finder, at kvien, ved ikke at være isoleret fra de andre dyr og behandlet, har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Forhold 4:
Spørgsmål 1:
Såfremt sagens akter lægges til grund vedrørende kvierne nr. 24 og 24, der begge gik i spalteboks med andre kreaturer, har de d. 10. maj 2021 og i tiden forud herfor været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Rådet antager, at kviernes numre skal være 24 og 23.
Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af d. 10. maj 2021 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne ved besøget d. 10. maj 2021 konstaterede:
”I en spalteboks indenfor indgangen gik kvie xxx-23 sammen med 5 andre ungdyr, der alle var mindre end kvien. Kvien var meget mager med fremstående hoftehjørner, sædebensknuder, ribben og tværtappene var enkeltvis synlige over lænden. Kvien havde svind af muskulatur i lårene. Kvien hang med ørerne og virkede nedstemt.
I en spalteboks i laden gik kvie 24 sammenmed tre andre kreaturer. Kvien var mager med fremstående hoftehjørner, sædebensknuder, ribben og tværtappe”.
Rådet finder, idet kvie 23 fremstod meget mager med fremstående hoftehjørner, sædebensknuder, ribben og tværtappene, havde svind af muskulatur i lårene og fremstod nedstemt, at denne kvie har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdsloven §§ 2 og 3.
Rådet finder, idet kvie 24 var mager med fremstående hoftehjørner, sædebensknuder, ribben og tværtappe, at denne kvie har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdsloven §§ 2 og 3.
Spørgsmål 2:
Giver forholdene, alle 4 forhold, i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 2:
Oplysningerne peger på, at besætningen er af en størrelse, så sigtede igennem længere tid ikke har kunnet tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, herunder besætningsreduktion, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 9, jf. §§ 1, 2 og 3, stk. 1, nugældende dyrevelfærdslov § 58, stk. 1, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3, og § 18, stk. 1, 1. pkt., og bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, nugældende bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 132, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 30, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som landmand at have behandlet 58 kreaturer uforsvarligt ved at have undladt at beskytte dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og undladt at behandle dem omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske behov, herunder at sikre adgang til rent og tørt leje, og ved ikke at give syge dyr en passende behandling ved sygdom og hvis de ikke kom sig hurtigt af behandlingen at tilkalde dyrlæge hurtigst muligt eller lade dem aflive straks, idet 18 opstaldede kreaturer i bindestalden ikke havde adgang til tørt og rent leje, hvilket medførte, at de var tilsølet af gødning på ben, lår og hale, hvorved de blev udsat for uforsvarlig behandling, idet en ko, der stod opstaldet i bindestalden ikke var klovbeskåret i tide, hvilket medførte at dens klove var blevet lange og forvoksede, hvilket bevirkede, at tåaksen var brudt bagtil med øget belastning af bøjesener og led med risiko for overbelastning, smerte og halthed, hvorved koen blev udsat for uforsvarlig behandling, idet en kalv, der gik i en fuldspalteboks sammen med tre øvrige kalve, var nedstemt og lå ned i boksen, hvor de øvrige kalve bevægede sig rundt og henover den liggende kalv, der ikke ved sygdom havde fået en passende behandling, herunder ikke var tilset af dyrlæge, da den ikke kom sig af behandlingen mod diarre eller straks aflivet, og ikke var anbragt i sygeboks med blødt leje, således at den også blev skærmet fra de øvrige kalve, alt hvorved kalven blev udsat for uforsvarlig behandling, idet en kvie, der gik i en fuldspalteboks sammen med tre øvrige kalve, var meget mager, således at hoftehjørne og sædebensknuder stod tydeligt frem under huden og ikke var vokset normalt, og ikke ved sygdom havde fået en passende behandling, herunder ikke var tilset af dyrlæge eller straks aflivet, og ikke var anbragt i sygeboks med blødt leje, således at den også blev skærmet fra de øvrige kalve, alt hvorved kalven blev udsat for uforsvarlig behandling, idet 38 kreaturer, der gik ude med adgang til dybstrøelsesstald, ikke havde adgang til rent og tørt leje i stalden, da der ikke var strøet tilstrækkeligt, hvilket medførte, at de var tilsølede i varierende grad, alt hvorved de blev udsat for uforsvarlig behandling, idet fire af kreaturerne og to køer var for magre til at gå ude i vinterperioden og perioder med vinterligt vejr, da de havde utilstrækkeligt huld, alt hvorved kreaturerne blev udsat for uforsvarlig behandling.
Endvidere tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3, og § 18, stk. 1, 1. pkt., og bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 132, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 30, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som landmand at have behandlet 36 kreaturer uforsvarligt/ groft uforsvarligt ved at have undladt at beskytte dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og undladt at behandle dem omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske behov, herunder at sikre adgang til rent og tørt leje, og ved ikke at give syge dyr en passende behandling ved sygdom og hvis de ikke kom sig hurtigt af behandlingen at tilkalde dyrlæge hurtigst muligt eller lade dem aflive straks, idet 24 kreaturer af 56 kreaturer, der var opstaldet i bindestalden, ikke havde adgang til tørt og rent leje, hvilket medførte, at de var tilsølet af gødning på ben, lår og hale, hvorved de blev udsat for uforsvarlig behandling, idet tre kalve, der gik i en sygeboks i bindestalden, alle havde diarré og var meget magre med tydelige ribben, hoftehjørner, rygsøjle og tværtappe, og to kalve tillige dehydrerede, ligesom en kalv var sat stærkt tilbage i vækst, uden at kalvene var tilset af dyrlæge, da de ikke kom sig af behandlingen eller straks aflivet, hvilket medførte at kalvene har været udsat for grovere uforsvarlig behandling, idet kalvene, der gik i en fuldspalteboks næsten uden strøelse, og således ikke havde adgang til blødt leje, var meget magre med tydelige ribben, hoftehjørner, rygsøjle og tværtappe, hvor en kalv var nærmest sygeligt afmagret, idet den næsten ingen muskulatur havde tilbage i bagparten, og tillige med en kalv var dehydrerede, hvormed kalvene ikke havde fået behandling for at afhjælpe deres tilstand, herunder blev tilset af dyrlæge, da de ikke kom sig af behandlingen eller straks aflivet, og for en kalvs vedkommende, der havde fået et dyrlægetilsyn, ikke havde modtaget efterfølgende tilsyn, da den ikke kom sig af behandlingen, hvilket alt medførte, at kalvene havde været udsat for mindst grovere uforsvarlig behandling, idet en kvie, der gik i fuldspalteboks med tre andre kvier, var mager med udstående hoftehjørner, sædebensknuder og skulderblad, og ikke var anbragt i sygeboks for sig selv, selvom den blev stanget og kanøflet af de andre kreaturer, hvilket medførte, at den havde hævelse på venstre side af brystkassen på 20x10 cm og hævelse på højre side på ca. 12x10 cm. Ligesom den havde hvide ar i pelsen, herunder fire lodrette striber på 10 x 20 cm ved lysken på højre side, og ikke efterfølgende havde fået behandling af sår, hvilket medførte, at den havde betændelse i de nævnte hævelser, alt hvorved kalven blev udsat for mindst uforsvarlig behandling, idet en ko, der gik i fuldspalteboks med ni andre køer, var i huld under middel og ikke anbragt i sygeboks for sig selv, selvom den blev stanget og kanøflet af de andre kreaturer, hvilket medførte, at den havde mange røde streger 10 – 20 cm i huden, bl.a. på venstre skulderled og lige bag venstre albue samt på den højre side over albuen, bag albuen og to lange streger bag sidste ribben, hvoraf nogle sårskorper stadig var røde, uden at have modtaget behandling for sine sår, alt hvorved koen blev udsat for uforsvarlig behandling, idet tre ungtyre, der alle var magre med udstående ribben og hoftehjørner, ikke blev undersøgt/behandlet for deres tilstand, og ikke blev tilset af en dyrlæge eller straks aflivet, hvorved de blev udsat for mindst uforsvarlig behandling.
Dertil tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, og § 3, og bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 132, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 30, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som landmand at have behandlet tre kreaturer uforsvarlig ved at have undladt at beskytte dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og undladt at behandle dem omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske behov, ved ikke at give den en passende behandling ved sygdom og hvis de ikke kom sig hurtigt af behandlingen at tilkalde dyrlæge hurtigst muligt eller lade dem aflive straks, idet to køer, der stod opstaldet i bindestalden, ikke havde adgang til tørt og rent leje, hvilket medførte, at de var tilsølet af gødning på ben, lår og hale, hvorved de blev udsat for uforsvarlig behandling, idet en kvie, der gik i spalteboks med fire andre kvier, havde revet hornskeden af sit højre horn, således at det blottede horn var mørkt af størknet blod, uden at der var gjort noget for at afhjælpe kviens tilstand, herunder at lade den tilse af en dyrlæge og isolere den fra andre dyr, hvorved den blev udsat for uforsvarlig behandling.
Yderligere tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, og § 3, og bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 132, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 30, ved med udøvelse af erhverv som landmand at have behandlet to kreaturer uforsvarligt/ grovere uforsvarligt ved at have undladt at beskytte dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og undladt at behandle dem omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske behov, herunder at sikre adgang til rent og tørt leje, og ved ikke at give syge dyr en passende behandling ved sygdom og hvis de ikke kom sig hurtigt af behandlingen at tilkalde dyrlæge hurtigst muligt eller lade dem aflive straks, idet en kvie, der gik i en spalteboks med 5 andre ungdyr, der alle var mindre end kvien, var meget mager med fremstående hoftehjørner, sædebensknuder, ribben og tværtappe, havde svind af muskulatur i lårene og virkede nedstemt, uden at den blev behandlet for at afhjælpe tilstanden eller tilset af dyrlæge eller aflivet straks, hvorved kvien blev udsat for grovere uforsvarlig behandling, idet en kvie, der gik i en spalteboks med tre andre kreaturer, var mager med fremstående hoftehjørner, sædebensknuder, ribben og tværtappe, uden at den blev behandlet for at afhjælpe tilstanden eller tilset af dyrlæge eller aflivet straks, hvorved kvien blev udsat for uforsvarlig behandling.
Tiltalte blev straffet med fængsel i 30 dage. Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Tiltalte blev endvidere frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med produktionsdyr. Frakendelsen var betinget på vilkår af, at tiltalte i en prøvetid på 3 år, der regnedes fra endelig dom, ikke overtrådte dyreværnslovgivningen under sådanne omstændigheder, at han skulle frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med produktionsdyr .