Rådet udtalte 4. juli 2022:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris 1 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 24. marts 2020:
”Gris 1 kronisk forstoppelse
… So-gris i størrelsen ca. 40kg. Gik i den første sti på højre side i stald 1, sammen med 5 andre grise. Stien var ikke indrettet som sygesti. Grisen havde et kraftigt øget bugomfang, på cirka det dobbelte af omfanget ved brystkassen (normalvis omtrent samme omfang når det vurderes visuelt). Grisen var alment påvirket, nedstemt med hængende ører. Grisen var mager, dvs. den havde manglende fedtlag og nedsat muskelfylde. Rygsøjle, brystben mm træder tydeligt frem og kan let palperes. Grisens hoved fremstod stort i forhold til kroppen, hvilket er tegn på væksthæmning grundet den kroniske tilstand. Dyret kan derfor være ældre end de ca. 13-14 uger der er normalt for en gris på ca. 40 kg. Grisen blev aflivet af besætningsejeren, jf. ovenstående…
Grisen blev efter aflivning undersøgt udvendigt og derefter obduceret af tilsynsførende. Ved undersøgelse af endetarmsåbningen kunne ses at der sivede en lille smule gødning/væske ud af endetarmsåbningen. Passagen var dog næsten blokeret, idet en finger kun kunne føres ca. 3-4 cm ind, inden der var modstand. Ved åbning af bughulen sås umiddelbart kraftigt forstørrede og udspilede tyktarme der nærmest vældede frem i åbningen, hvilket ikke er normalt. Der sås kronisk bughindebetændelse på bugvæggen og på overfladen af tyktarmene, og der var øget mængde væske i bughulen. Der sås udbredt bindevævsdannelse og deciderede strengdannelser. Tyndtarmsslyngerne var kraftigt udspilede og fyldt med væske og luft. Mavesækken var tom, dvs. dyret har ikke ædt. Det øgede bugomfang, afmagringen og de konstaterede forandringer skyldes, at passagen fra tarmen og ud gennem en længere periode har været kompromitteret, således at dyret ikke har kunnet komme af med gødning, men tarmene er blevet mere og mere fyldte, og dyret har ikke kunnet optage tilstrækkeligt foder. Det vurderes, at tilstanden har varet mindst en måned.”
De fremsendte fotos understøtter ovennævnte beskrivelse.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at gris 1’s tilstand ved de daglige tilsyn i besætningen har været tydelig og let erkendelig, og dens tilstand burde for længst have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at gris 1 var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti, og dens tilstand vurderet dagligt. Afhængig af tilstanden burde gris 1 også være blevet behandlet og eventuelt undersøgt af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt, burde gris 1 have været aflivet.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at gris 1, der ved kontrolbesøget fremstod alment påvirket med hængende ører, mager og nedstemt med tydeligt øget bugomfang, ved at være unddraget opstaldning i sygesti, behandling, dyrlægetilsyn og rettidig aflivning, under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at gris 1 under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris 4 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Rådet skal indledningsvis anføre, at det fremgår af sagsakterne, at det i sektionsattesten fra Sektion for Patologi om gris 5 anførte vedrører gris 4 i embedsdyrlægens anmeldelse.
Af embedsdyrlægens anmeldelse af 24. marts 2020 fremgår følgende:
”Gris 4 - halebid
… Slagtesvin ca. 80 kg med alvorligt halebid. Grisen var opstaldet i stald 2 i en almindelig sti der ikke er indrettet som en sygesti med raske stifæller. Der er tale om et halebid af ældre dato, der desuden havde en friskere skade, formentligt som følge af bid fra stifæller, idet der sås frisk blødning fra halestumpen. Grisen blev aflivet af besætningsejeren, jf. ovenstående. Som det ses på foto og video er halestumpen flosset, sortfarvet og fortykket … Det sortfarvede væv er nekrotisk (dødt) som følge af skaderne. Ved nærmere undersøgelse kan det ses og føles at knoglen stikker ud af halestumpen.”
Præparater fra gris 4 blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Præparatet mærket med ’’Gris nr. 5” omfattede halestump og halebasis med omkringliggende strukturer fra et svin... Halestumpen havde en samlet længde på ca. 5,3 cm, var ca. 5 cm bred ved basis, og indeholdt i alt 5 halehvirvler, hvoraf den mest distale var delvist manglende og nekrotisk. I relation til halespisen fandtes et irregulært sår med central blotlæggelse af den yderste halehvirvel og omkringliggende senestrukturer, samt åbning til det mest distale coxygealled. Såret var belagt med en tør, nekrotisk sårskorpe og strakte sig 2-3,5 cm op af halen, mest udbredt på halens dorsale flade. Ved sagittal gennemsavning af halestumpen fandtes i relation til såret underliggende reparatorisk væv med en tykkelse på ca. 1 cm. I relation til såret, samt proximalt herfor fandtes plegmonedannelse i det subcutane væv…
Der blev udtaget væv fra repræsentative områder af halesåret på svin nr. 5 … til histologisk undersøgelse. Ved den histologiske undersøgelse af halen fandtes hyperkeratose, spongiose og rete peg dannelse i den for såret perifert beliggende hud. I relation til såret fandtes udtalt subkutant ødem og plegmonedannelse med stedvis organisering i subkutane apostem-dannelser indeholdende basofilt-farvende kokkoide bakterier. Endvidere fandtes udtalt fibroplasi og angiogenese foreneligt med maturt granulationsvæv og nydannet bindevæv. I karsystemet i subcutis fandtes stedvis trombose…
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at præparatet fra gris nr. 5 var sæde for et kronisk inficeret halesår med knoglenekrose, blottelse af haleknogle og led og underliggende plegmone- og apostemdannelse. På baggrund af graden af granulations- og bindevævsnydannelse vurderes såret at have en alder på flere uger…”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at gris 4’s tilstand ved de daglige tilsyn i besætningen har været tydelige og let erkendelige, og dens tilstand burde for længst have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at grisen var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti, og dens tilstand vurderet dagligt. Afhængig af tilstanden burde grisen også være blevet behandlet og eventuelt undersøgt af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt, burde grisen have været aflivet.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at gris 4, der ved kontrolbesøget fremstod med halebid med nekrotisk, flosset halespids med frisk blødning gående i en produktionssti med raske artsfæller, ved at være unddraget isolering i sygesti, behandling, dyrlægetilsyn eller rettidig aflivning, under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og ikke været behandlet omsorgsfuldt eller huset og passet under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at gris 4 har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 3:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris 5 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Rådet skal indledningsvis anføre, at det fremgår af sagsakterne, at det i sektionsattesten fra Sektion for Patologi om gris 6 anførte vedrører gris 5 i embedsdyrlægens anmeldelse.
Af embedsdyrlægens anmeldelse af 24. marts 2020 fremgår følgende:
”Gris 5 - halt venstre bagben
… Slagtesvin på ca. 70 kg. Grisen var opstaldet i stald 2 i en almindelig sti der ikke er indrettet som en sygesti, og sammen med raske stifæller. Den var springhalt på venstre bagben, det vil sige at dyret tog slet ikke støtte på benet, det hang nærmest uden at røre gulvet. Der var en fast hævelse omkring haseleddet og op mod kroppen. Som det også ses på videoerne, bevæger grisen sig kun med besvær, vægrer sig ved at bevæge sig og ryster med benet, men formår at undgå at tage støtte på det. Grisen viser dermed tydeligt tegn på at det er en smertefuld tilstand for den. Grisen blev aflivet af besætningsejeren, jf. ovenstående
Der er formentligt tale om en ledbetændelse, med hævelse i området som følge af infektion og dannelse af bindevæv.”
Det fremsendte videomateriale understøtter ovennævnte beskrivelse.
Præparater fra gris 5 blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Præparaterne mærket med ’’Gris nr. 6” omfattede … samt venstre bagben afskåret i hofteleddet. Kun bagbenet vil blive omtalt yderligere i det følgende… Ved inspektion af præparatet fandtes en generel fortykkelse af bagbenet fra knæleddet til distalt for haseleddet. Ved åbning af knæ- og haseled fandtes let proliferation af synovialmemebranen i begge led, uden tegn på andre skader. Ved åbning af den dybe bøjesenes seneskede, fandtes denne udfyldt med hæmorrhagisk væske samt fibrinopurulent ekssudat i hele seneskedens udstrækning fra knæområdet til tarsus. Seneskedens væg fandtes fortykket og stedvist belagt med granulationsvæv. Muskulaturen i store dele af bagbenets udstrækning fremstod bleg og ødematøs.
Der blev udtaget væv fra repræsentative områder af… seneskedevæggen og muskulaturen fra svin nr. 6 til histologisk undersøgelse. Ved histologisk undersøgelse af muskulaturen fandtes interstitielt ødem, samt øget forekomst af fokale cellulære infiltrationer (både neutrofile granulocytter og mononukleære celler) samt fokale områder med nekrotiske muskelceller. Ved histologisk undersøgelse af seneskeden fandtes udtalt cellulær infiltration med en blandet cellepopulation i både synovialmembran og underliggende væv. Endvidere fandtes større fibrinansamlinger, ødemdannelse, stedvis trombose, hyperplasi af cellerne på den indvendige side af seneskeden og fibroplasi med begyndende angiogenese foreneligt med et tidligt stadium af granulationsvæv.
… Bagbenspræparatet fra gris nr. 6 var sæde for en kronisk proliferativ artritis i både knæ og haseled, samt en kronisk, fibrinopurulent, hyperplastisk tendovaginitis i den dybe bøjesenes seneskede. På baggrund af proliferationen og granulationsvævsdannelsen i seneskeden vurderes læsionerne at have en alder på ca. 1 uge.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at gris 5’s tilstand ved de daglige tilsyn i besætningen har været tydelig og let erkendelig og dens tilstand burde for længst have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at grisen var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti, og dens tilstand vurderet dagligt. Afhængig af tilstanden burde grisen også være blevet behandlet og eventuelt undersøgt af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt inden for en uge, burde grisen have været aflivet.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at gris 5, der ved kontrolbesøget fremstod tydelig smertepræget og springhalt på venstre bagben gående i en produktionssti med raske artsfæller ved at være unddraget opstaldning i sygesti, behandling, dyrlægetilsyn eller aflivning, under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og ikke været behandlet omsorgsfuldt eller huset og passet under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at gris 5 har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 4:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris 9 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 4:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 24. marts 2020:
”Gris 9 - blind og besværet vejrtrækning
… Slagtesvin ca. 90 kg. Grisen var opstaldet i stald 2 i en almindelig sti der ikke er indrettet som en sygesti og med raske stifæller. Grisen var nedstemt, havde kraftig besværet vejrtrækning og var blind. Overladt til sig selv lagde grisen sig ned.
Grisens vejrtrækning kunne tydeligt høres som en hvæsende lyd hvilket ikke er normalt. Tillige sås at grisen bevægede bugen stødvist når den trak vejret, ligesom området ved trynen/næseborene også bevægedes unormalt. Grisens øjne, eller muligvis blot reminiscenser af dem, lå dybt bag øjenlågene og blinkhinder og der var hævelse af slimhinderne og flåd fra begge øjne. På Video 4 ses at venstre øjeæble kan findes frem i dybden ved nærmere undersøgelse. På denne video bemærkes også at dyret er nedstemt og virker uinteresseret i sine omgivelser. En normal gris ville ikke have accepteret denne undersøgelse uden at forsøge at undvige…
Alene det at have en kraftig besværet vejrtrækning er en alvorlig angstprovokerende og hæmmende tilstand for dyret. Samtidigt er grisen blind på begge øjne, hvilket gør det svært for den at orientere sig i forhold til foder, vand, leje - og gødningsareal samt at klare sig i en flok.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at gris 9’s tilstand ved de daglige tilsyn i besætningen har været tydelig og let erkendelig, og dens tilstand burde for længst have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at grisen var blevet isoleret i en sufficient indrettet sygesti, og dens tilstand vurderet dagligt. Afhængig af tilstanden burde grisen også være blevet behandlet og eventuelt undersøgt af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt, burde grisen have været aflivet.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at gris 9, der ved kontrolbesøget fremstod blind, liggende og nedstemt med tydeligt vejrtrækningsbesvær i en produktionssti med raske artsfæller, ved at være unddraget opstaldning i sygesti, behandling, dyrlægetilsyn eller aflivning, under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og ikke været behandlet omsorgsfuldt eller huset og passet under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at gris 9 har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 5:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 5:
Rådet har ikke yderligere bemærkninger. Der henvises til Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse af 5. marts 2004 om sygeafdeling til produktionsdyr, der kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 13, jf. stk. 12, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2 og § 3 samt bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 § 84, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 50, ved som besætningsejer i forbindelse med udøvelse af erhverv at have udsat 38 grise for henholdsvis grovere uforsvarlig behandling og uforsvarlig behandling.
Rådet var kun anmodet om at udtale sig om de fire grise.
Afgjort ved samlet bødeforelæg på 30.000 kr.