Rådet udtalte 9. marts 2022:
Forhold 1-5:
Spørgsmål 1:
Har de ca. 425 fasaner i forhold 1-5, ved at være påført ulovlige ’’Næbskærme/næbringe” derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 19. juni 2021:
”Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at udsætning af særligt fasanerne vil være problematisk, da hovedparten af fasanerne var påført næbskærme. Næbskærme forhindrer normal fødesøgningsadfærd, og selv hvis skærmene tages af hvert enkelt individ forud for udsætningen, vil der være stor risiko for, at næbbene er blevet varigt deformeret grundet påvirkning af næbbenes normale vækst og slid, således at fuglene selv med skærmene taget af vil være hindret i normal fødesøgningsadfærd.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Næbringen sættes fast i kyllingens næsebor og går neden om overnæbbet, og næbbet kan derved ikke lukkes helt, hvilket forhindrer fjerpilning. Næbskærme går ned over overnæbbets spids og fastgøres på næbbet med en split stukket igennem fasankyllingens næsebor og tværs gennem næseskillevæggen
Rådet finder, som embedsdyrlægen, at påsætning af næbskærme på fugle til senere udsætning vil kunne reducere eller forhindre fuglenes normale fødesøgningsadfærd, når de sættes ud.
Lægges ovennævnte, sagsakterne og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at de fasankyllinger, der har fået isat næbringe, så de har været hindret i at lukke næbbet helt, har været udsat for væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Lægges ovennævnte, sagsakterne og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at fasankyllingerne, der har fået sat næbskærme på overnæbbet med en split, der blev stukket igennem næseborene og tværs gennem næseskillevæggen, har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at de med næbringe/næbskærme forsynede fasaner har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Der skal endvidere henvises til § 29 i bekendtgørelse nr. 1496 af 10. december 2015 om opdræt af fjervildt, hvoraf det fremgår, at det er ikke tilladt at anvende fjerpilningshæmmende midler.
Spørgsmål 2:
Giver sagen i forhold 1-5 i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 2:
Rådet bemærker, at Fødevarestyrelsen i sin anmeldelse allerede er opmærksom på en evt. ulovlig indfangning af fuglevildt (forhold 4). Hvad angår smittebeskyttelse vedrørende fugleinfluenza (forhold 1 - 3) har Rådet ingen bemærkninger hertil.
Forhold 2-1:
Spørgsmål 1:
Har gråand 1 ved de at være anbragt under de beskrevne forhold derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Spørgsmål 2:
Har gråand 1 ved at have fået klippet svingfjer af, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1-2:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 19. juni 2021:
”Gråand 1, foto 1-7 Ved sydspidsen af mosen blev der observeret 1 gråand i fælde. Anden virkede nedstemt og bevægede sig ukoordineret. Der var tegn på, at anden var blevet tildelt foder, men da trådnetbunden i buret var let hævet overjordoverfladen, havde dyret ikke adgang til dette foder. Græsset i bunden af buret var gnavet ned til trådnetbunden. Der var ikke overdækning over buret. Efter indfangning af anden kunne det konstateres, at den virkede apatisk og havde stærkt nedsat muskelfylde over bryst og hals og virkede afmagret foreneligt med længere tids mangel på tilstrækkeligt foder. Der var foretaget stækning af andens ene vinge, hvor svingfjer var klippet af, således at anden ikke kunne flyve. Anden blev aflivet.”
Af beskrivelse af undersøgelse af 3 aflivede gråænder (andrikker) af 14. juli 2021 fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND, sign. Jens Peter Christensen, professor i fjerkræsygdomme, fremgår følgende vedrørende and nr. 1 (idet Rådet antager, at nummereringen 1 - 3 i beskrivelsen fra KU refererer til anmeldelsens nummerering gråand 1 - 3):
”Ved ydre gennemgang blev det konstateret at svingfjer på højre vinge var afklippede/afskårede. På forkanten af højre vinge kunne der observeres blødning samt mindre sår hvad tyder på at anden har haft svært ved at holde balancen. Fjerdragten normal og foderstanden vurderes som værende under middel. Indholdet i kro og kirtelmave bestod af få hele korn samt græs. I kråsen blev der kun påvist strøelseslignende materiale og tarmene var tomme.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at gråand 1, ved at være indhuset i en uoverdækket voliere uden adgang til tilstrækkeligt foder og i en afmagret tilstand, uden hegn til beskyttelse mod rovdyr (fx ræv, mårhund, mår, mink) omkring volieren og med nedsat evne til at gå, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at gråand 1 har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Den i anmeldelsen beskrevne stækning er en såkaldt ublodig stækning af en fugl. Forudsat overklipning af fjerene udføres korrekt, medfører fremgangsmåden ikke smerte, da fjerene ikke er forsynet med blodkar og nervebaner, dér hvor de klippes over. Endvidere er tilstanden reversibel, da svingfjerene gror ud igen, så fuglen vil være i stand til at flyve igen.
Det er Rådets opfattelse, at korrekt udført ublodig stækning er dyreværnsmæssigt acceptabelt.
Spørgsmål 3:
Har gråand 2 ved at være anbragt under de beskrevne forhold derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 19. juni 2021:
”Gråand 2, foto 8-10 samt filmklip 1-3: Langs den nordøstligste langside af mosen fandtes flere lignende fælder, heraf én med en levende gråand fanget. Gråanden var afmagret, apatisk og stærkt nedstemt og ude af stand til at bevæge sig mere end et par skridt ad gangen. I dette bur kunne ikke umiddelbart ses spor efter fodring. Også her var græsset gnavet af ned til trådnetbunden. I den ene ende af buret stod en opvaskebalje halvt fuld af plumret vand. Der var ikke fast tag over buret. Anden blev aflivet.”
Af beskrivelse af undersøgelse af 3 aflivede gråænder (andrikker) af 14. juli 2021 fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND, sign. Jens Peter Christensen, professor i fjerkræsygdomme, fremgår følgende vedrørende and nr. 2 (idet Rådet antager, at nummereringen 1 - 3 i beskrivelsen fra KU refererer til anmeldelsens nummerering gråand 1 - 3):
”Både ved ydre gennemgang samt opskæring kunne det konstateres at dyret var kakektisk ingen muskler og organfedt tilbage. Der blev observeret mindre sår samt blødning på forkanten af begge vinger tydende på problemer med balancen og/eller at komme på benene. Ellers normal fjerdragt. Kroen var tom for indhold og der blev konstateret en lille mængde jord i kråsen. Tarmene var fuldstændigt tomme for indhold. Der blev konstateret milde nyreforandringer og dyret virkede lettere dehydreret.”
Ved vurderingen af de vedhæftede videosekvenser er det tydeligt, at gråanden ikke kan gå normalt, idet den kun kortvarigt tager uligelig støtte på benene, men hovedsageligt ligger på brystet.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at gråand 2, ved at være indhuset i et uoverdækket voliere uden adgang til tilstrækkeligt foder og i en afmagret tilstand med jord i kråsen og tomme tarme, uden hegn til beskyttelse mod rovdyr (fx ræv, mårhund, mår, mink) omkring volieren og med stærkt nedsat evne til at gå normalt, har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at gråand 2 har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 4:
Har gråand 3 ved at være anbragt under de beskrevne forhold derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 4:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 19. juni 2021:
”Gråand 3, foto 11-13 samt filmklip 4: Ved den nordligste spids af mosen fandtes flere fælder til indfangning af fjervildt, heraf én, hvori der var en levende gråand. Gråanden var meget mager og virkede nedstemt. Der kunne ikke observeres tegn på tildeling af foder i buret. I store dele af buret var græsset gnavet ned til trådnettet, kun de groveste græstyper stod tilbage urørt. I den ene ende af buret stod en opvaskebalje halvt fuld af plumret vand. Der var ikke overdækning over buret. Anden blev aflivet.”
Af beskrivelse af undersøgelse af 3 aflivede gråænder (andrikker) af 14. juli 2021 fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND, sign. Jens Peter Christensen, professor i fjerkræsygdomme, fremgår følgende vedrørende and nr. 3 (idet Rådet antager, at nummereringen 1 - 3 i beskrivelsen fra KU refererer til anmeldelsens nummering gråand 1 - 3):
”Fjerdragten vurderes som normal. Dyret var afmagret med væsentlig tab af muskelfylde og organfedt. Kroen var helt tom for indhold og i kråsen blev der observeret strøelseslignende materiale. I tarmene var der et indhold af en mindre mængde græs.”
Den vedhæftede videosekvens viser, at gråanden går normalt, at der er en del græs tilgængeligt mellem volierebundens trådnet, samt at anden har adgang til en smule søvand, hvor volieret hælder ud i søen.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at gråand 3, ved at være indhuset i et uoverdækket voliere uden adgang til tilstrækkeligt foder og i en afmagret tilstand, uden hegn til beskyttelse mod rovdyr (fx ræv, mårhund, mår, mink) omkring volieren, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at gråand 3 har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 5:
Giver forhold 2-1 i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 5:
Se svar ad 2, forhold 6-1.
Forhold 2-2:
Spørgsmål 1:
Har fasankokken under punkt a, ved at være anbragt under de beskrevne forhold i punkt a, c, d og e, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 19. juni 2021:
”a. I voliere gik en fasankok alene uden adgang til drikkevand - beholderen til drikkevand var vendt på hovedet, og beplantningen herunder var misfarvet som tegn på at have været dækket af den omvendte vandbeholder gennem længere tid, jf. foto 14-17 samt filmklip 5. c. Der var ikke etableret hegn til beskyttelse mod rovdyr omkring fasanvoliererne eller fælderne med ænder, jf. foto i, 8, n, 22-26. d. I flere aflukker var der hverken beplantning eller tildelt anden form for miljøberigelse, jf. foto 2,10,22-23. e. Flere steder var beholdere til drikkevand uden fast tag henover, alternativt var dyrene henvist til at drikke overfladevand, jf. foto 2,9,13,22-23.”
Den vedhæftede videosekvens viser, at fasanvolieren er uden adgang til drikkevand som beskrevet af embedsdyrlægen.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at fasankokken, ved at være indhuset i en uoverdækket voliere uden adgang til drikkevand og uden hegn til beskyttelse mod rovdyr (fx ræv, mårhund, mår, mink) omkring volieren, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at fasankokken har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 2:
Har de 2 fasankokke under punkt b, ved at være anbragt under de beskrevne forhold i punkt b, c, d og e, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 19. juni 2021:
”b. 2 fasankokke var opstaldet i metalbur af højst 130 cm højde, der ikke var egnet til opstaldning af fasaner, bl.a. havde den ene fasankok sår og afskrabninger på issen, hvor den havde ramt mod metalburet under flugtforsøg, jf. foto 18-21. c. Der var ikke etableret hegn til beskyttelse mod rovdyr omkring fasanvoliererne eller fælderne med ænder, jf. foto i, 8, n, 22-26. d. I flere aflukker var der hverken beplantning eller tildelt anden form for miljøberigelse, jf. foto 2,10,22-23. e. Flere steder var beholdere til drikkevand uden fast tag henover, alternativt var dyrene henvist til at drikke overfladevand, jf. foto 2,9,13,22-23.”
Fotodokumentationen understøtter embedsdyrlægens beskrivelse, men Rådet kan ikke med sikkerhed vurdere årsagsforholdene for de beskrevne sår og afskrabninger på issen hos den ene fasankok.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at fasankokkene, ved at være indhuset i en voliere uden adgang til drikkevand og uden hegn til beskyttelse mod rovdyr (fx ræv, mårhund, mår, mink) omkring volieren, har været udsat for smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at fasankokkene har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 3:
Giver forhold 2-2 i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Se svar ad 2, forhold 6-1.
Forhold 3-2:
Spørgsmål 1:
Har de ca. 1000 fasaner i forhold 3-2, ved at være påført ulovlige "Næbskærme/næbringe” derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Se svar på spørgsmål 1, forhold 1-5.
Spørgsmål 2:
Giver sagen i forhold 3-2 i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 2:
Se svar ad 2, forhold 6-1.
Forhold 5-1:
Spørgsmål 1:
Har gråanden under forhold 5-1, ved at være anbragt under beskrevne forhold og ved at have fået stækket vingen, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Spørgsmål 2:
Har krikanden under forhold 5-1, ved at være anbragt under beskrevne forhold og ved at have fået stækket vingen, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1 og 2:
Følgende fremgår af Naturstyrelsens anmeldelse af 2. juli 2021:
”Ved besigtigelsen rundt om … blev der observeret en del bure og fælder til fangst af både fugle og pattedyr. Der blev blandt andet observeret ca. 15-20 selvstændigt opstillede rørfælder. Den samme fældetype er brugt rundt om hele …. Derudover blev der observeret ca. 6-7 fangbure/fælder til indfangning af fugle (ænder). Alle fangbure/fælderne indeholdt en levende gråandrik anvendt som levende lokkefugl. I en af fælderne var der ligeledes en levende krikand hun. Det kunne konstateres, at ænderne i fangbure/fælderne viste dårlig flyveevne. Der var ligeledes opstillet 4-5 volierer eller lokkebure med mindst én levende fasanhane i hver. På hver side rundt om voliererne var der opstillet en rævefælde - således 4 fælder i alt. ........ Alle fangburene var opstillet i vandkanten med fangordningen/fældeåbningen pegende ud i vandet. Fangstdelen af fælden fungerede som en ruseanordning, hvor indgangen leder ind i fælden med en envejslem, der gør at fangede fugle ikke kan komme ud af fælden igen. Ved enkelte fangbure/fælder kunne der konstateres foder i fældeåbningerne (se foto nr. 14)
I alle fangbure, undtagen de to første i den sydlig ende af …, var der opstillet en balje med tørfoder, der havde karakter af at have stået et stykke tid, da foderet var vådt og mudret. Fangburene var opbygget af trådnet af den type der anvendes til minkbure. Ved de to fangbure i den sydøstlig ende var der opstille rævefælder på siden af disse fangbure. 2 af 4 rævefælder var sat til fangst.
Rævefælderne var den type gennemgangsfælder, hvor udløser mekanismen til fælden fungerer ved at blive trådt på en vippeplade. Rævefælderne var ligeledes udført i minktråd med en træramme og metalfaldelem. Ingen af rævefælderne var overdækket eller forsynet med de lovpligtige kontaktoplysninger. I alle fangburene var der indsat en levende gråandrik, og i et enkelt fangbur også en levende krikand hun (se foto nr. 5). Ænderne i fælden udviste dårlig flyveevne. Ved nærmere undersøgelse af henholdsvis en gråandrik og krikandehunnen kunne det konstateres, at deres ene vinge var stækket. Der var tegn på, at stækning af ænderne var foretaget fornyligt ved direkte vingeamputering - afklipning af vingen gennem fjer, hud og knogle (se foto nr. 6-7-8). Efter undersøgelse slap gråandrikken fra undertegnede og lod sig ikke genindfange.”
Af beskrivelse af undersøgelse af krikanden af 13. juli 2021 fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND, sign. Jens Peter Christensen, professor i fjerkræsygdomme, fremgår følgende:
”Den undersøgte Krikand var af hunkøn og juvenil. Anden var aflivet, den fremstod med normal fjerdragt og foderstanden var middel. Mavetarmkanalen var uden indhold. Ved gennemgang af det ydre var det tydeligt at spidsen af højre vinge manglede. Ved grundig undersøgelse fremgik det, at vingen manglede fra ca 1 cm distalt for carpalleddet hvor os metacarpale var afbrudt med relativt skarpe kanter. Der var hyperæmi og blødning i bløddele omkring knoglestumpen som viser at læsionen er opstået mens dyret var i live. Årsagen til den manglende vingespids blev ikke påvist. Afbrydelsen af knoglen er dog af en sådan karakter at det er foreneligt med afklipning.”
Fotodokumentationen understøtter Naturstyrelsens beskrivelse.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Opmærksomheden henledes på Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse af 20. december 2003 om visse operative indgreb, herunder blodig stækning. Rådet finder, at blodig stækning påfører dyrene varigt mén og væsentlig ulempe.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at gråænderne og krikanden, ved at være blodigt stækket og ved at være indhuset i fangbure uden hegn til beskyttelse mod rovdyr (fx ræv, mårhund, mår, mink) omkring fangburene, har været udsat højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at de stækkede fugle har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 3:
Giver forhold 5-1 i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Se svar ad 2, forhold 6-1.
Forhold 6-1:
Spørgsmål 1:
Har de ca. 150-200 fasaner i forhold 6-1, ved at være påført ulovlige ’’Næbskærme/næbringe” derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Se svar på spørgsmål 1, forhold 1-5.
Spørgsmål 2:
Giver sagen i forhold 6-1 i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 2:
Oplysningerne i sagsakterne for forhold 1-5, 2-1, 2-2, 3-2, 5-1 og 6-1 peger samlet på, at sigtede gennem længere tid ikke har vist evne eller vilje til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jvf. dyrevelfærdslovens § 60. Anvendelse af § 60 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Fem tiltalte, herunder tre virksomheder og to fysiske personer, tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 4, nr. 7, jf. stk. 12, jf. § 47, stk. 1, dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3, dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. til dels stk. 3, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3, dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. stk. 12, jf. til dels stk. 13, jf. § 2 og § 3 m.fl.
Kun de forhold, der er relevante for forelæggelse for rådet, er omtalt nedenfor.
To fysiske personer (T4 g T5) tiltalt for, hver for sig og i forening, forsætligt som led i erhvervsvirksomhed med henblik på at opnå økonomisk fordel, som ejere af besætningerne og/eller som ansvarlige daglige ledere, at have udsat gråænder, fasaner og fasankokke for uforsvarlig, grovere uforsvarlig og i enkelte tilfælde mishandlende behandling. Der var bl.a. tale om anvendelse af næbskærme/næbringe på et større antal fasaner, gråænder holdt i fælder uden tilstrækkelig adgang til foder og uden ly og læ, en gråand behandlet groft uforsvarligt med karakter af mishandling, fasankok uden adgang til drikkevand, fasankokke opstaldet i uegnede metalbure, manglende beskyttelse mod rovdyr, manglende beplantning eller anden miljøberigelse samt anvendelse af levende fugle som lokkedyr i fælder. De tiltalte var endvidere tiltalt for ikke at have efterkommet Fødevarestyrelsens påbud om at fjerne eller deaktivere fuglefælder og fjerne fasankokke fra metalbur.
Byretten fandt det bevist, at de relevante forhold vedrørte holdte dyr/husdyr og ikke udsatte eller frie fugle. Retten fandt herefter bevist, at de to tiltalte havde udsat flere fugle for uforsvarlig og grovere uforsvarlig behandling, herunder mishandling, og at de ikke havde efterkommet Fødevarestyrelsens påbud.
De to tiltalte personer (T4 og T5) blev straffet med fængsel i 6 måneder som tillægsstraf og frakendt retten til for bestandigt at eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr, jf. dyrevelfærdslovens § 60, stk. 1.
Byretten lagde ved strafudmålingen vægt på forholdenes karakter og omfang, herunder antallet af overtrædelser, antallet af involverede dyr, og at der i to forhold var tale om mishandling af dyr, ligesom der herudover var tale om tilfælde af både uforsvarlig behandling og grovere uforsvarlig behandling af dyr. Retten lagde desuden vægt på, at den ene person (T5) tidligere var straffet for overtrædelse af lovgivningen om dyrevelfærd. Retten lagde desuden vægt på, at der var handlet med forsæt, at der var fremkaldt fare for menneskers eller dyrs sundhed, og at tiltalte ved sin handlemåde havde opnået en økonomisk fordel. Endelig lagde retten vægt på, at tiltalte trods myndighedernes indskærpelser fortsatte sine aktiviteter.
Virksomhed (T1) blev straffet med en bøde på 75.000, mens virksomhed (T2) fik en bøde på 3.000 kr. Den tredje virksomhed (T3) fik en bøde på 50.000 kr. samt frakendelse indtil videre til retten til at beskæftige sig med dyr, jf. straffelovens § 79, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 78.
Landsretten stadfæstede byrettens dom med den ændring, at straffen for de to personer blev nedsat fra 6 måneders fængsel til fængsel i 4 måneder og frakendelse af retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele taget beskæftige sig med fjerkræ og fjervildt for bestandig, blev nedsat til en varighed på 5 år, idet at landsretten fandt, at der lå en nærliggende risiko for gentagelse, jf. dyrevelfærdslovens § 60, stk. 1.
Statskassen skulle betale omkostninger for landsretten for de to personer (T4 g T5).
Bøden til virksomheden (T1) blev forhøjet til 100.000 kr. og denne skulle betale de sagsomkostninger ved landsretten som vedrørte virksomheden.