Rådet udtalte 24. januar 2022:
Spørgsmål 1:
På baggrund af sagsfremstillingen, anmeldelsen i sin helhed samt sagens oplysninger i øvrigt herunder erklæringen …, kan Rådet så vurdere, hvor længe den pågældende gris havde haft et sår på broksækken?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af erklæring af 3. juni 2021 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND:
”Ved inspektion af præparatet fandtes en cirkulær udposning med en højde på op til ca. 8 cm og en diameter på ca. 13 cm. Udposningen fandtes i relation til 7 dievorter. Ventralt på udposningen, lateralt for midtlinjen, fandtes en ulceration, målende ca. 5 cm i længden og op til ca. 3 cm i bredden. Ved modtagelsen var der lavet et indsnit i udposningen og ulcerationen.
Under ulcerationen fandtes bindevæv med en tykkelse på op til ca. 0,5 cm. Makroskopisk kunne det ikke afgøres, hvorvidt bindevævet tilhørte et reparatorisk respons i relation til ulcerationen eller om det hørte til selve væggen i udposningen.
Ved siden af ulcerationen fandtes en kronisk subcutan abscesdannelse (ca. 5 mL) omgivet af en bindevævskapsel med en tykkelse på ca. 0,4 cm.
Ved gennemskæring af udposningen fandtes denne at bestå af en udvendig del bestående af cystedannelser samt en indvendig del bestående af en kronisk abscesdannelse med et volumen på op til ca. 1 liter. Abscessen var omgivet af bindevæv (absceskapsel) med en tykkelse på op til ca. 3 cm. Der fandtes fibrøs adhærence af et stykke oment, tyndtarm, samt en del af milten til absceskapslen.
Med henblik på histologisk undersøgelse blev der udtaget væv fra ulcerationen. Ved den histologiske undersøgelse fandtes en ulcerativ overflade med massiv celleinfiltration. Umiddelbart herunder fandtes ødem, karnydannelse og proliferation af fibroblaster.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at udposningen på bugvæggen er sæde for tre læsionstyper; et enterocystom, en kronisk abscesdannelse og en ulceration på udposningens ventrale overflade.
Baseret på de histologiske fund vurderes ulcerationen på udposningens overflade at have en alder på flere dage.”
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at såret på udposningens overflade havde en alder på flere dage.
Spørgsmål 2:
På baggrund af sagsfremstillingen, anmeldelsen i sin helhed samt sagens oplysninger i øvrigt herunder erklæringen fra …, kan Rådet så vurdere, om der den 16. september 2019 var tale om et ophelet sår eller et åbent sår?
Svar ad 2:
Det fremgår af anmeldelse af 26. september 2019, at embedsdyrlægen ved den kliniske undersøgelse af svinet fandt, at ”Under enterocystomet kunne der fra højre side anes et sår, når grisen stod i almindelig positur. Se foto 3 og 4 i bilag 2. Ved at løfte cysten op i venstre side, sås tydeligt et åbent sår. Se foto nr. 2 i bilag 2.”
Af erklæring af 3. juni 2021 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND fremgår følgende:
”Ventralt på udposningen, lateralt for midtlinjen, fandtes en ulceration, målende ca. 5 cm i længden og op til ca. 3 cm i bredden… Med henblik på histologisk undersøgelse blev der udtaget væv fra ulcerationen. Ved den histologiske undersøgelse fandtes en ulcerativ overflade med massiv celleinfiltration. Umiddelbart herunder fandtes ødem, karnydannelse og proliferation af fibroblaster.”
Et sår er en læsion i huden eller en slimhinde, som gennembryder det øverste lag (hhv. overhuden/epidermis eller slimhinden/tunica mucosa), således at det underliggende væv blottes. Et sår betragtes som åbent, såfremt dette ikke er dækket af overhud eller slimhinde og betragtes modsat som lukket, når det er dækket af overhud eller slimhinde.
Lægges ovennævnte og svar ad 1 til grund, finder Rådet, at svinet på undersiden af udposningen havde et ca. 5 x 3 cm åbent, alvorligt sår i huden.
Spørgsmål 3:
På baggrund af sagsfremstillingen, anmeldelsen i sin helhed samt sagens oplysninger i øvrigt herunder erklæringen fra …, er det så Rådets opfattelse, at transporten fra besætningen til slagteriet kan have haft betydning for sårets tilstand, som det fremstod ved aflæsning på slagteriet?
Svar ad 3:
Rådet kan ikke afvise, at sårets overflade kan være blevet påvirket af forhold under transporten til slagteriet som følge af slid, stød mod vognens inventar, mm. Gødning, snavs, stimateriale, sårskorpe og ekssudat mm., der måtte have været på sårets overfalde, kan således være mere eller mindre afrevet. Rådet finder imidlertid, at sårets grundlæggende karakter i form af et åbent, alvorligt sår, ikke har været påvirket af transporten.
Spørgsmål 4:
På baggrund af ovennævnte, anmeldelsen i sin helhed samt sagens oplysninger i øvrigt, er det så Rådets vurdering, at den pågældende gris burde have været aflivet i besætningen på et tidligere tidspunkt?
Svar ad 4:
Det fremgår af anmeldelse af 26. september 2019, at svinet ved det levende syn på slagteriet fremstod med en stor udposning ved navlestedet med et åbent sår på undersiden, der i henhold til erklæringen af 3. juni 2021 fra Sektion for Patologi var ca. 5 cm langt og ca. 3 cm bredt, og var af en alder på flere dage.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn i besætningen har været tydelig og let erkendelig. Opstaldning i en sygesti med blødt leje er ikke i sig selv fyldestgørende håndtering af et svin med sår på en udposning på navlestedet, idet et sådant dyr efterfølgende og løbende ved de daglige tilsyn skal underkastes omhyggelig vurdering. Såfremt såret ikke forbedres med udsigt til opheling, skal et sådant dyr tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives. Rådet finder, at det aktuelle svin burde have været tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet, inden lidelsen fik det ovenfor beskrevne omfang.
Spørgsmål 5:
På baggrund af ovennævnte, anmeldelsen i sin helhed samt sagens oplysninger i øvrigt, er det så Rådets vurdering, at grisen under opholdet i besætningen har været udsat uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 5:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Det fremgår ikke af sagsakterne, hvordan svinet har været opstaldet i besætningen.
Såfremt svinet ikke har været opstaldet i korrekt indrettet sygesti og været sufficient behandlet, finder Rådet, at det under opholdet i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet i så fald har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1, nu dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 6:
På baggrund af ovennævnte, anmeldelsen i sin helhed samt sagens oplysninger i øvrigt, er det så Rådets vurdering, at grisen var egnet til transport under særlige hensyn herunder adskilt fra de øvrige dyr og med ekstra strøelse, således som det rent faktisk skete i denne sag?
Svar ad 6:
Lægges svar ad 1-5 til grund, finder Rådet, at svinet ikke var egnet til transport, heller ikke under særlige hensyn som skånetransport.
Spørgsmål 7:
På baggrund af ovennævnte, anmeldelsen i sin helhed samt sagens oplysninger i øvrigt, er det så Rådets vurdering, at grisen ved at være transporteret til slagteriet derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 7:
Lægges sagens akter til grund, finder Rådet, at svinet under læsning og transport til slagteriet har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
På den baggrund finder Rådet, at svinet under læsning og transport har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1 nu dyrevelfærdslovens § 2.
Spørgsmål 8:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 8:
Der henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok og Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, der kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Der var tre tiltalte i sagen.
Besætningsejer:
Besætningsejer var uenig i at grisen kom fra pågældendes besætning.
Påtaleopgivet, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 4, idet anklagemyndigheden ud fra de samlede omstændigheder i sagen vurderede, at de omkostninger og den tid, det ville kræve at gennemføre en retssag, ikke stod i rimeligt forhold til den straf, man forventede, at tiltalte ville kunne blive idømt.
Man lagde vægt på, at Fødevarestyrelsen i henhold til deres nye praksis i forhold til sanktioner i dag ville have afgjort sagen med en indskærpelse og en opfølgende kontrol. I fald en domstol måtte finde tiltalte skyldig, måtte det derfor forventes, at retten ville komme frem til, at den forskyldte straf ville falde bort, jf. straffelovens § 83.
Transportvirksomhed:
Påtaleopgivet, jf. retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 5.
Anklagemyndigheden vurderede, at man ud fra de samlede omstændigheder i sagen og de omkostninger og den tid, det ville kræve at gennemføre en retssag, ikke stod i rimeligt forhold til den straf, man forventede, at virksomheden ville kunne blive idømt.
Det Veterinære Sundhedsråd vurderede, at der i den konkrete sag var tale om uforsvarlig behandling af dyr, hvorfor anklagemyndigheden forventede, at retten ville komme frem til, at straffen skulle bortfalde, jf. straffelovens § 83.
Chauffør:
Påtaleopgivet, jf. retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 5.
Anklagemyndigheden vurderede ud fra de samlede omstændigheder i sagen, at de omkostninger og den tid, det ville kræve at gennemføre en retssag, ikke stod i rimeligt forhold til den straf, man forventede, at tiltalte ville kunne blive idømt. Det måtte forventes, at retten ville komme frem til, at straffen skulle bortfalde, jf. straffelovens § 83.
Af straffelovens § 83 fremgår, at straffen kan nedsættes under den foreskrevne strafferamme, når oplysninger om gerningen, gerningsmandens person eller andre forhold afgørende taler herfor. Under i øvrigt formildende omstændigheder kan straffen bortfalde. Sagsbehandlingstiden kommer dog kun i betragtning som formildende omstændighed, hvis dette er nødvendigt på grund af kravet i artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om behandling af sagen inden for en rimelig frist.