Rådet udtalte 4. juli 2022:
Spørgsmål 1:
Har slagtesvinet i besætningen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 5. juni 2020:
”Baggrunden for anmodningen er, at embedsdyrlæge D ved det levende syn på slagteriet … konstaterede, at der fra ovennævnte besætning blev leveret 1 gris med hudlæsioner i form af alvorligt åbne sår af en karakter der gjorde, at grisen blev sorteret fra til nærmere klinisk undersøgelse…
Ved den kliniske undersøgelse af den levende gris kunne det konstateres, at grisen havde hudlæsioner med alvorligt åbne sår i hud og det underliggende væv på tryne, hals, hale og lår med ulceration (kroniske sår) og nekrotisk dødt væv… Grisen var i god ernæringstilstand og upåvirket almentilstand.”
Præparater fra slagtesvinet blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND. Følgende fremgår af sektionsattesten af 6. oktober 2021:
”Præparatet inkluderende hoved-til-hale målte ca. 148 x 38 cm og præparatet fra skinkeregionen målte ca. 28 x 60 cm.
Ved inspektion af de to præparater fandtes multiple overfladiske ulcerationer i huden, der var delvist iturevne som følge af den slagtermæssige behandling af præparaterne. På præparatet fra skinkeregionen fandtes en enkelt ulceration, der målte ca. 5,5 x 3,5 cm og havde en dybde på 0,3 cm. Såret havde ingen overliggende sårskorpe, og ved gennemskæring af såret fandtes ingen underliggende vævsreaktion. Der fandtes ingen tegn på dannelse af granulations- eller bindevæv i relation til såret. På det andet præparat fandtes i alt 7 ulcerationer i huden.
I: Den første ulceration fandtes placeret hen over tryneryggen, og strakte sig ned på lateralsiderne af trynen; i højre side strakte ulcerationen sig hele vejen ned til mundvigen. Såret var irregulært, var stedvist belagt med en tør, nekrotisk sårskorpe og var uregelmæssigt udbredt med varierende dybde. Det ulcererede område målte ca. 14 x 8,5 cm og havde en dybde på op til 0,8 cm. Ved sagittal gennemsavning af præparatet fandtes under sårskorpen granulationsvævsdannelse med en tykkelse på ca. 0,2 cm. Der fandtes endvidere stedvis blødning og ødem i det subkutane fedtlag i relation til næsebenet, uden brud på compacta.
II: Den anden ulceration fandtes lige caudalt for den højre kæbebue (angulus mandibulare dexter). Ulcerationen var overfladisk og målte ca. 6 x 4 cm. Såret var belagt med en let løstsiddende, tør, nekrotisk sårskorpe. Efter fjernelse af sårskorpen fandtes delvis afheling af såret med stedvis epithelnydannelse, og ved gennemskæring af læsionen fandtes sparsom underliggende reaktion med let rødfarvning af det underliggende væv.
III: Den tredje ulceration fandtes ligeledes i hovedregionen, 4,5 cm caudalt for den laterale cantus af venstre øje. Såret målte ca. 3,5 x 2 cm og var i niveau med den omkringliggende hud. Såret var stedvist belagt med en nekrotisk sårskorpe, og ved gennemskæring fandtes ingen underliggende vævsreaktion.
IV: Det fjerde sår fandtes i højre flankeregion og havde en omkringliggende zone med epithelbelægning. Den samlede læsion målte ca. 17 x 11 cm, hvoraf ulcerationen udgjorde ca. 7 x 6,5 cm, og havde en dybde på op til 0,4 cm. Der fandtes ingen sårskorpe i relation til ulcerationen, og ved gennemskæring fandtes ingen underliggende vævsreaktion.
V: Det femte sår var placeret på højre baglår og målte ca. 6 x 4,2 cm. Såret havde ingen sårskorpe og var ca. 0,3 cm dybt. Ved gennemskæring af såret fandtes ingen underliggende vævsreaktion.
VI: Det 6. sår var placeret laterodistalt på højre has, var i niveau med den omkringliggende hud og målte ca. 2,5 x 2 cm. Såret var delvist belagt med en nekrotisk sårskorpe. Ved gennemskæring af læsionen fandtes lavgradigt hæmorrhagisk ødem i det subkutane fedtlag, men ingen tegn på reparatorisk væv.
VII: Det sidste sår var placeret på præparatets hale. Halen, der bestod af 8 halehvirvler, målte i alt ca. 14,5 cm i længden og var ca. 3 cm bred ved basis. Ulcerationen på halen var placeret ca. 4 cm proximalt for halespidsen og strakte sig i spiralform ca. 5 cm op af halen. Såret var overfladisk, irregulært og stedvist belagt med en tør og nekrotisk sårskorpe. Ved sagital gennemsavning af halen fandtes ingen involvering af halehvirvler. Under såret fandtes reparatorisk væv med en tykkelse på ca. 0,3 cm.
Histologi:
Der blev udtaget væv fra repræsentative områder af alle ulcerationerne til histologisk undersøgelse. Ved den histologiske undersøgelse af ovenfor nævnte sår fandtes en varierende dybde fra begrænset involvering af dermis til dyberegående vævstab involverende dermis og dele af det subkutane væv. Sårene på trynen og hovedet (I-II) var diffust infiltrerede med neutrofile granulocytter, var let ødematøse (I), og der fandtes moderat fibroplasi og begyndende angiogenese. Sårene på kroppen (IV-VI) udviste varierende grader af underliggende fibroplasi. I relation til halesåret (VII) fandtes udtalt fibroplasi og angiogenese vinkelret på overfladen med en omkringliggende diffus infiltration af neutrofile granulocytter og mononukleære celler, særligt koncentreret perivaskulært.
Konklusion:
Baseret på ovenstående undersøgelse kan det konkluderes, at præparaterne er sæde for multiple ulcerationer med varierende udbredelse og alder. Med udgangspunkt i sektionsfund og den histologiske undersøgelse vurderes sårene på kroppen at have en alder varierende fra få dage til flere uger. Ulcerationerne på tryne og hoved (nr. I-II) vurderes at have en alder på 4-5 dage, og halesåret vurderes at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn i besætningen har været tydelig og let erkendelig og dets tilstand burde for længst have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at svinet var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti og dets tilstand vurderet dagligt. Afhængig af tilstanden burde svinet også være blevet behandlet og eventuelt undersøgt af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt, burde svinet have været aflivet.
Såfremt svinet ikke har været opstaldet i korrekt indrettet sygesti og været sufficient behandlet, herunder smertebehandlet, finder Rådet, at det under opholdet i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnsloven §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Har slagtesvinet været egnet til transport?
Spørgsmål 3:
Har slagtesvinet været egnet til skånetransport adskilt fra de andre dyr?
Spørgsmål 4:
Har slagtesvinet ved at være transporteret derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Spørgsmål 5:
Kan slagtesvinets tilstand være blevet forværret under transporten og i bekræftende fald i hvilket omfang?
Svar ad 2-5:
Af embedsdyrlægens anmeldelse af 5. juni 2020 fremgår, at ”grisen ikke blev transporteret adskilt fra de andre raske grise, da den fulgte flokken af grise under aflæsning…”
Rådet finder, at svin med åbne, alvorlige sår ikke er egnede til transport.
Rådet finder det muligt, at eventuelle sårskorper kan være faldet af under transporten som følge af fysisk påvirkning af sårenes overflade.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Lægges ovennævnte og svar ad 1 til grund, finder Rådet, at slagtesvinet ikke var egnet til transport, heller ikke separeret fra de andre svin i et rum med ekstra strøelse.
Rådet finder endvidere, at slagtesvinet, ved at være læsset og transporteret har været udsat for risiko for bid og puf fra de andre svin samt stød mod vognen inventar, hvorved det har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at slagtesvinet, ved at være læsset og transporteret har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnsloven § 2.
Spørgsmål 6:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 6:
Der skal henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, der kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdsloven § 2 og § 3, jf. § 58, stk. 2, jf. stk. 1, og stk. 12, dagældende dyreværnslov § 1 og § 2, jf. § 28, stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 9, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv i en længere periode, at have behandlet en gris groft uforsvarligt i besætningen, idet tiltalte udlod at afhjælpe en tydelig og let erkendelig tilstand ved grisen, som havde alvorlige åbne sår på tryne, hals, skinke og hale, og derfor burde have været placeret i sygesti med blødt leje, løbende undersøgt for afheling af sår, undersøgt af dyrlæge eller alternativt aflivet.
Sagen afgjort med bøde på 20.000 kr.