2021-24-0152-00481

Slagtesvin med sår på stort brok transporteret til slagtning - var separeret fra de andre dyr under transporten

21-06-2022

Skrivelse af 15. oktober 2021 fra Syd- og Sønderjyllands Politi (3300-89110-00036-19).
Et slagtesvin med et brok på mindst 15 cm og med sår i bunden af broksækken blev transporteret levende til slagtning. Dyret var separeret fra de andre svin under transporten.

Rådet udtalte 21. juni 2022:

Spørgsmål 1:

Kan Rådet tiltræde embedsdyrlægens konklusion om, at såret på brokket - ud fra tykkelsen på bindevævet - har haft en varighed af flere dage?

Spørgsmål 2:

Var grisen egnet til den foretagne transport, hvor den blev transporteret adskilt fra de øvrige dyr på køretøjet?

Spørgsmål 3:

Såfremt spørgsmål 2 besvares afvisende, anmoder jeg desuden Rådet om at besvare, hvor­vidt transporten af grisen efter Rådets vurdering udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvar­lig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslo­vens § 28, stk. 1-3, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1-3.

Svar ad 1-3:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 1. maj 2019:

”… dyret var blevet transporteret adskilt fra de øvrige grise.

Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at brokket var meget tungt og huden stramt spændt ud. Det kunne ved undersøgelsen ikke vur­deres, om indholdet var reponibelt (frit kunne skubbes tilbage i bughulen). Tyngden af brokkets indhold gjorde, at huden var stramt spændt ud over broksækken. Brok­ket blev vurderet til at være mindst 15 cm. Såret blev målt til at være ca. 6,5 cm i bredden og ca. 9 cm i længden. Se foto nr. 1-3 og 5-7 i bilag 2.

Grisen var urolig men interesseret i sine omgivelser og stod ikke stille ved undersø­gelsen. Det kan ikke sige, hvorvidt det skyldtes smerter fra såret eller normal adfærd af dyret. Den var af normal huld. Der er optaget en videosekvens fra den levende gris, hvor det tydeligt ses, at brokket svinger meget frem og tilbage ved bevægelse.

Brokken hang omkring 10 cm overjorden. Efter aflivning og ophæng i venstre bag­ben, blev brokken slap fordi tarmene gled ned i bughulen og det blev konkluderet, at der var tale om et almindeligt navlebrok.

I modsætning til huden af broksækken, ændrede såret næsten ikke form men forblev som det var. Det var hævet i forhold til huden og føltes fast og tykt at føle på. Der sås områder med friske blødninger og tydelige kartegning/blødninger i de underliggende lag i såret. Se foto nr. 5 - 7 i bilag 2.

Ved undersøgelsen efter den slagtemæssige behandling af slagtekroppen fandtes at der var en meget stor brokport, som tarmene frit kunne bevæge sig ind og ud igen­nem. Brokporten var omkring i størrelse med en tennisbold og der var tale om et regulært navlebrok.

Broksækken blev skåret af i sin helhed og undersøgt nærmere. I brokkets bund fand­tes en kronisk bughindebetændelse, relateret til selve såret nedenunder. Tarme, ind­volde og krøs var normale og slagtekroppen blev godkendt uden videre bemærknin­ger.”

Følgende fremgår af sektionsattest af 6. oktober 2021 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND:

”Præparatet målte ca. 22 x 36 cm.

Ved inspektion af præparatet fandtes udposningen at udspringe fra midtlinjen, og var placeret i relation til 3 dievorter. Udposningen var cirkulær med en diameter på ca. 15 cm og en højde på ca. 5 cm. På udposningens ventrale overflade fandtes en ulceration, der målte ca. 7 x 8 cm. Ulcerationen var i niveau med den omkringliggende hud, var lettere iturevet som følge af den slagtermæssige behandling, og der fandtes ingen overliggende sårskorpe. Ved indsnit på udposningens sår fandtes underliggende reparatorisk væv, hvoraf de yderste ca. 0,4 cm vurderedes at være granulationsvæv med et underliggende bindevævslag på ca. 1,5-2 cm. Udposningen fandtes at bestå af en broksæk uden indhold, med en vægtykkelse på ca. 0,3 cm. Grundet indsnit i præparatet ved modtagelsen var det ikke muligt at vurdere brokringens størrelse.

Histologi:
Der blev udtaget væv fra repræsentative områder af ulcerationen til histologisk undersøgelse. Ved den histologiske undersøgelse fandtes den superficielle del af såret at være diffust infiltreret med en cellepopulation domineret af neutrofile granulocytter (flegmone) og underliggende fandtes stedvis trombose. I det subkutane væv fandtes ødemdannelse, fibroplasi og angiogenese vinkelret på overfladen foreneligt med maturt granulationsvæv og underliggende nydannet bindevæv.

Konklusion:
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at præparatet er sæde for et kronisk navlebrok (umbilicalt hernie), med kronisk ulceration af overfladen og underliggende trombose. Baseret på graden af granulations- og bindevævsnydannelse, vurderes såret på brokkets overflade at have en alder på flere uger.”

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at såret på brokkets overflade har en alder på flere uger.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet anser slagtesvin med brok/udposninger ved navlestedet med sårdannelser på brokket/udposningen for uegnede til transport, og sådanne svin skal afvises inden transporten og aflives i besætningen. Rådet kan ikke udelukke, at der under transporten kan være opstået overfladiske beskadigelser i sårfladerne. Sårenes størrelse og deres generelle karakter i form af kroniske sår har imidlertid ikke ændret sig som følge af transporten.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at slagtesvinet, der ved det levende syn på slagteriet fremstod med et navlebrok med kroniske sår på brokkets overflade, var uegnet til transport, og at det under læsning og transport til slagteriet har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.

Rådet finder, at slagtesvinet, under læsning og transport adskilt fra de andre svin, har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1, nu dyrevelfærdslovens § 2.

Spørgsmål 4:

Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.

Svar ad 4:

Der henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok og Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, som kan findes på www.detvetsund.dk. 

Afgørelse:

Påtaleopgivelse.

På baggrund af udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd var der alene grundlag for at anse transporten af grisen som uforsvarlig behandling af dyr, dvs. en overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1 (nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1).

Et sådant forhold er alene omfattet af en 2-årig forældelsesfrist, hvorfor videre forfølgning af sagen ikke kunne ventes at føre til, at en domstol ville finde transportfirmaet skyldig til straf, da forholdet var strafferetligt forældet.