Rådet udtalte 9. maj 2022:
Spørgsmål 1:
Er slagtesvinets sår på siden veterinærfagligt at betragte som et alvorligt åbent sår? Svaret bedes begrundet, herunder bedes det fremgå, hvorledes Rådet definerer et sår som "åbent”.
Svar ad 1:
Et sår er en læsion i huden eller en slimhinde, som gennembryder det øverste lag (hhv. overhuden/epidermis eller slimhinden/tunica mucosa), således at det underliggende væv blottes. Et sår betragtes som åbent, såfremt dette ikke er dækket af overhud eller slimhinde og betragtes modsat som lukket, når det er dækket af overhud eller slimhinde.
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 15. juli 2020:
”Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde et alvorligt åbent sår på venstre side, lige bag ved skulderpartiet. Slagtesvinet var af normal huld. Såret målte ca. 13 cm x 17 cm x 20 cm og havde en løsthængende, læderagtig hudflap, se foto nr. 1, 2,3,6,7 og 8. Overfladen af såret var mørk brun-sort af farve, tort uden friske blødninger, som tegn på vævsdød. Ved berøring mærkedes såret at være varmt og hævet ved sårkanterne. Slagtesvinet affandt sig med berøringen. Hudflappen kunne trækkes hen over såret, men kunne ikke dække det, som tegn på at huden havde trukket sig sammen, se foto nr. 4 og 9 i bilag 2.
Ved undersøgelsen efter den slagtemæssige behandling af slagtekroppen fandtes hovedparten af det døde mørke væv i såret at være skrabt af under den slagtemæssige behandling.”
Af Sektionsattest af 27. september 2021 fra sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND fremgår følgende:
”… en trekantet ulceration, der målte ca. 19 x 14 cm og havde en dybde på op til ca. 0,5 cm, hvilket blotlagde den underliggende hudmuskel. Cranioventralt i sårranden fandtes en tør og nekrotisk, trekantet hudflap, der målte ca. 17,5 x 7 cm. Såret var stedvist belagt med en tør og nekrotisk sårskorpe, og der var gjort et mindre indsnit i ulcerationens dorsale rand ved modtagelsen. Ved gennemskæring af ulcerationen fandtes ingen tegn på granulations- eller bindevævsdannelse, men der blev konstateret en sparsom mængde hæmorrhagisk ødem i det subkutane fedtlag.
Histologi:
Der blev udtaget væv fra repræsentative områder af ulcerationen til histologisk undersøgelse. Ved den histologiske undersøgelse fandtes en nekrotisk overflade med underliggende demarkationslinje bestående af delvist henfaldne neutrofile granulocytter. Der fandtes en øget forekomst af fibroblaster (fibroplasi) i relation til såroverfladen, men uden tegn på angiogenese (karnydannelse). Endvidere fandtes stedvist interstitielt hæmorrhagisk ødem og fibrinudsvedning samt stedvis nekrose af enkelte muskelceller med forekomst af intracellulære neutrofile granulocytter.
Konklusion:
På baggrund af ovenstående fund kan det konstateres, at præparatet er sæde for en subakut ulceration med nekrotisk flapdannelse og underliggende hæmorrhagisk ødem i venstre axilregion. Baseret på den histologiske undersøgelse vurderes såret at have en alder på ca. 2 dage.”
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet sårets grundlæggende karakter som værende et åbent, alvorligt sår.
Spørgsmål 2:
Har slagtesvinet været egnet til transport?
Svar ad 2:
Rådet finder, at svin med alvorlige, åbne sår ikke er egnede til transport.
Lægges ovenstående samt svar ad 1 til grund, finder Rådet, at slagtesvinet ikke var egnet til transport.
Spørgsmål 3:
Har såret været erkendeligt forud for transporten og i bekræftende fald i hvilket omfang?
Svar ad 3:
Lægges svar ad 1 samt det fremsendte fotomateriale til grund, finder Rådet, at såret har været tydeligt og let erkendeligt forud for transporten.
Spørgsmål 4:
Kan sårets tilstand og udseende være blevet forværret under transporten og i bekræftende fald i hvilket omfang?
Svar ad 4:
Lægges svar ad 1 samt de fremsendte billeder til grund, finder Rådet ikke, at sårets udseende og grundlæggende karakter er blevet forværret under transporten.
Spørgsmål 5:
Har slagtesvinet ved at blive transporteret derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 5:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og skal behandles omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Det fremgår af sagsakterne, at slagtesvinet ikke var adskilt fra andre dyr under transporten.
Rådet finder, idet der skal henvises til svar ad 1, at slagtesvinet, ved at være læsset og transporteret har været udsat for risiko for bid og puf fra de andre svin samt stød mod vognen inventar, hvorved det har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe og er ikke behandlet omsorgsfuldt.
Rådet finder, at slagtesvinet ved at være læsset og transporteret har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1 og 2.
Spørgsmål 6:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 6:
Der skal henvises til Rådets redegørelse
af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, der kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Der var tre tiltalte i sagen, som alle fik tiltalefrafald.
Besætningsejer:
Tiltalt for overtrædelse af dagældende dyreværnslovens § 28, stk. 2 jf. stk. 1, samt stk. 9 og stk. 11, jf. §§ 1 og 2 og bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, nr. 1, nr. 6 og stk. 3, jf. transportforordningen artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, ved i besætningen i forbindelse med udøvelse af erhverv, at have behandlet en gris uforsvarligt såvel i besætningen som under transport.
Tiltalte fik tiltalefrafald begrundet i, at anklagemyndigheden vurderede, at man ud fra de samlede omstændigheder i sagen og de omkostninger og den tid, det ville kræve at gennemføre en retssag, ikke stod i rimeligt forhold til den straf, man forventede tiltalte ville blive idømt. Man lagde vægt på at der alene var tale om uforsvarlig behandling af dyr og at Fødevarestyrelsen ikke ville have anmeldt besætningsejer efter den ændring af anmeldelsespraksis, som trådte i kraft pr. 1. oktober 2020.
Transportvirksomhed:
Tiltalt for overtrædelse af dagældende dyreværnslovens § 28, stk. 2 jf. stk. 1, jf. stk. 9 og stk. 11, jf. § 1, samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, nr. 1, nr. 4 og stk. 3, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2205 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og derved forbundne aktiviteter artikel 3, litra b og artikel 6, stk. 3, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som transportvirksomhed at være ansvarlig for at virksomhedens chauffør behandlede et slagtesvin uforsvarligt, idet han transporterede slagtesvinet fra besætningen til slagteriet, selvom slagtesvinet ikke var transportegnet,
Tiltalte fik tiltalefrafald begrundet i, at der alene var tale om uforsvarlig behandling af dyr samt at Vestre Landsret i en lignende sag ved ankedom af 7. december 2021 har bestemt, at der i en lignende sag var grundlag for strafbortfald til en transportvirksomhed i en sag, hvor der var tale om uforsvarlig behandling af dyr, og hvor Fødevarestyrelsen ikke ville have foretaget anmeldelse efter nugældende retningslinjer.
Chauffør:
Tiltalt for overtrædelse af dagældende dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 9, jf. § 1, samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, nr. 1, nr. 4 og stk. 3, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2205 af 22. december 20004 om beskyttelse af dyr under transport og derved forbundne aktiviteter artikel 3, litra b og artikel 6, stk. 3, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som chauffør at have behandlet et slagtesvin uforsvarligt, idet han transporterede slagtesvinet fra besætningen til slagteriet.
Tiltalte fik tiltalefrafald begrundet i, at anklagemyndigheden vurderede, at man ud fra de samlede omstændigheder i sagen og de omkostninger og den tid, det ville kræve at gennemføre en retssag, ikke stod i rimeligt forhold til den straf, man forventede tiltalte ville blive idømt. Man lagde vægt på, at der alene var tale om uforsvarlig behandling af dyr og at Fødevarestyrelsen ikke ville have anmeldt chaufføren efter den ændring af anmeldelsespraksis, som trådte i kraft pr. 1. oktober 2020.