Rådet udtalte 10. februar 2022:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har soen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 29. oktober 2020:
”Ved gennemgangen af besætningen, blev so nr. … observeret i en faresti i farestalden. Soen, der var under middel i huld, blev observeret liggende på højre side, da vi gennemgik staldafsnittet. På venstre skulder sås et skuldersår på ca. 4-5 cm i diameter, med fortykkede sårrande og med skorper i sårranden, som delvist dækkede såret. Ved undersøgelse af såret kunne det konstateres, at såret var fastsiddende i forhold til det underliggende væv, hvilket indikerer, at der var dannet arvæv i en grad, der fikserede huden til det underliggende væv. Endvidere føltes randen omkring såret fast fortykket, hvilket ses som et tegn på, at der var dannet arvæv. Endelig kunne der i sårets centrum mærkes knoglevæv.
Soen blev gennet op, hvorved det kunne konstateres, at der tillige var et sår på ca. 3-5 cm på højre skulder. Ved undersøgelse af dette sår kunne den umiddelbart konstateres, at såret var fastsiddende i forhold til det underliggende væv, og i sårets centrum kunne mærkes knoglevæv…
Der var intet på soen, hverken omkring sårene eller ved f.eks. markeringsspray på ryggen, som indikerede, at soen var eller havde været i behandling for sine skuldersår.
Ifølge den ophængte sotavle havde soen faret 11 dage forud for kontrollen. Der var ikke sørget for blødt underlag i stien til aflastning af soen.”
Af erklæring af 17. juni 2021 fremgår det, at Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND ved undersøgelse af materiale fra soen fandt følgende:
”Præparat 1, omfattede højre skulderparti og målte 24 x 30 cm. Ved inspektion af præparatet fandtes i huden over skulderbladsknuden (tuber spinae scapula) en cirkulær ulceration med en diameter på 4,3 cm. Såret havde en dybde på 1 cm med en fortykket, granuleret sårrand med granulationsvævstykkelse på op til 0,7 cm og underliggende nydannet bindevæv med en tykkelse på op til 1 cm. I midten af såret fandtes vævstab, og bunden af såret var belagt med en nekrotisk, fibrinøs sårskorpe indeholdende multiple knoglefragmenter. Ved gennemsavning af såret og underliggende strukturer transverst på skulderbladet fandtes delvist tab af compacta på skulderbladsknuden og underliggende nekrose af knoglevævet strækkende sig 0,5-1,5 cm i dybden. Omkring skulderbladsknuden fandtes markant periostal knoglenydannelse med en tykkelse på 1-1,5 cm. Perifert for det nydannede knoglevæv fandtes nydannet bindevæv med en tykkelse på op til 1,5 cm.
Præparat 2, omfattede venstre skulderparti og målte 30 x 40 cm. Ved inspektion af præparatet fandtes i huden over skulderbladsknuden et ovalt sår på 4 x 3,5 cm. I sårets kaudodorsale del fandtes en halvmåneformet fortykket sårrand på op til 1 cm, som var stedvist belagt med granulationsvæv. Såret var ca. 0,8 cm dybt med centralt vævstab. I bunden af såret fandtes en nekrotisk, fibrinøs sårskorpe indeholdende multiple knoglefragmenter. Ved gennemsavning af såret og underliggende strukturer transverst på skulderbladet, blotlagdes et brud på compacta og en underliggende nekrose af skulderbladsknuden, som strakte sig 0,2-0,3 cm ned i det underliggende knoglevæv. I relation til skulderbladsknuden fandtes periostale knoglenydannelser med en tykkelse på op til 1 cm. Perifert for skulderbladsknuden fandtes nydannet bindevæv med en tykkelse på ca. 1 cm. Under sårskorpen fandtes granulationsvæv med en tykkelse på op til 0,5 cm samt underliggende nydannet bindevæv med en tykkelse på op til 1,3 cm.
På baggrund af ovenstående undersøgelse kan det konkluderes, at de to skulderpartier var sæde for kroniske skuldersår af grad 4. Baseret på mængden af nydannet knogle-, granulations- og bindevæv vurderes læsionerne at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at udviklingen af kroniske skuldersår påfører søerne ikke ubetydelig smerte, lidelse, varigt mén og væsentlig ulempe. Kroniske skuldersår er en tilstand, der kan forebygges eller afhjælpes tidligt i forløbet ved tilstrækkelig opmærksomhed og rettidig indgriben fra staldpersonalets side. Straks søerne får rødme på skuldrene, skal de opstaldes på et blødt underlag og løbende underkastes en omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres med udsigt til opheling, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Rådet finder, at soens situation for længst skulle have været afhjulpet i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville været sket ved, at soen blev flyttet i sygesti med blødt underlag, så snart den fik rødme på skuldrene, løbende var blevet vurderet, og såfremt tilstanden ikke bedredes var blevet aflivet, inden tilstanden nåede et omfang som beskrevet.
Rådet finder, at soen under sygdomsforløbet i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at soen herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1 nu dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 2:
Der skal henvises til Rådets udtalelse af 19. november 2003 om skuldersår hos søer, der kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3 og bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til beskyttelse af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 50, ved i en længere periode i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer, at have udsat en so for groft uforsvarlig behandling.
Afgjort ved bødeforelæg på 20.000 kr.