Rådet udtalte 6. marts 2022:
Spørgsmål 1:
Finder rådet, at besætningsejer eller dennes ansatte ved at lade grisen gå i besætningen igennem flere uger med beskrevne lidelse, derved har undladt at behandle grisen omsorgsfuldt og forsvarligt, samt undladt at beskytte det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af grisen?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 13. januar 2021:
”Ved den kliniske undersøgelse af det levende svin kunne det konstateres, at venstre bagben var voldsomt hævet i og omkring haseled...
Dyret var springhalt på venstre bagben og tog ikke på noget tidspunkt støtte på bagbenet, hverken i gang eller når det stod stille, hvilket indikerer, at det var smertefuldt for dyret at støtte på benet…
Efter aflivning blev det konstateret at fortykkelsen var fast ved berøring…
Hævelsen vurderes at have haft en varighed af mindst 14 dage… Dette bygges på svind af muskulatur på pågældende ben, at hævelsen var stor og fast, samt at grisen var lille, bleg og under middel i huld.”
Af sektionsattesten af 21. juli 2021 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND fremgår, at der ved patoanatomisk undersøgelse af præparater fra svinet fandtes følgende:
”… Ved inspektion af præparatet fandtes en hævelse omkring haseleddet, der målte ca. 15 x 15 x 11,5 cm. Hævelsen var fast i den mest distale kant, hvorimod den resterende del af hævelsen var let fluktuerende. Overfladen af hævelsen var stedvist blåligt misfarvet, og på lateralsiden af hævelsen fandtes en lille punktformet ulceration, der målte ca. 1 x 0,7 cm. Dorsomedialt på hævelsen fandtes et område på ca. 5,5 x 4 cm med erosion i hudens overflade. Endvidere fandtes den mediale del af lårmuskulaturen let fortykket. Ved indsnit på lårmuskulaturen fandtes denne let ødematøs. Ved åbning af knæleddet fandtes overliggende subkutant ødem samt en øget mængde af normalt udseende ledvæske. Synovialmembranen fremstod ødematøs og let gullig i farven. Ved indsnit på hævelsen omkring haseleddet fandtes et konglomerat af abscesser indeholdende delvist inspiceret pus med varierende størrelse på 1-100 ml, og med omkringliggende bindevævskapsler med en tykkelse på op til ca. 1,5 cm. Ved åbning af det proximale haseled fandtes en større mængde af inspiceret pus, erosioner i ledbrusken, proliferation af synovialmembranen og periartikulær fibrosering med en tykkelse på op til ca. 0,5 cm. Periartikulært fandtes endvidere atrofi af muskulaturen. Det distale haseled fandtes uden forandringer.
Konklusion: På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at præparatet er sæde for en kronisk, proliferativ, purulent, erosiv artritis i det proximale haseled med periartikulær fibrosering, dannelse af multiple abscesser, muskelatrofi og perifere ødematøse forandringer. Baseret på graden af bindevævsnydannelse vurderes forandringerne at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn i besætningen har været tydelig og let erkendelig. Dets situation burde for længst have været erkendt og afhjulpet i besætningen, hvilket bedst ville være sket ved, at det var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti, hvor det var blevet behandlet og eventuelt tilset af dyrlæge. Hvis tilstanden ved de daglige tilsyn ikke sås at bedres væsentligt inden for en uge, burde svinet have været aflivet.
På baggrund af den patoanatomiske undersøgelse finder Rådet det endvidere dokumenteret, at skaden i haseleddet har været flere uger under udvikling, og dermed ikke har haft udsigt til helbredelse uanset opstaldningsform og eventuel behandling. Herved har svinet under opholdet i besætningen været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Finder rådet, at besætningsejer eller dennes ansatte eller transportvirksomheden og dennes chauffør ved at lade grisen transportere til slagteriet med beskrevne lidelse derved har undladt at behandle grisen omsorgsfuldt og forsvarligt, samt undladt at beskytte det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varig mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald, finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af grisen?
Svar ad 2:
Af Rådets redegørelse om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr af 17. februar 2009 fremgår, at dyr, der ikke kan gå eller stå ved egen hjælp, eller dyr, der er springhalte eller svært støttehalte eller udpræget gangbesværede pga. diagnosticeret eller formodet knoglebrud, ledskred, smertefuld ledbetændelse etc., samt dyr, der lider af almén svækkelse, ikke må transporteres levende til slagteri eller levebrug, men skal aflives eller nødslagtes i stedet.
Lægges svar ad 1 og det fremsendte videomateriale til grund, finder Rådet, at svinet, der på slagteriet fremstod lille, blegt og i huld under middel samt springhalt på venstre bagben med fortykket haseregion og tillige med muskelatrofi, ikke var egnet til transport.
Ved at være transporteret levende til slagteriet, finder Rådet, at svinet har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe. Rådet finder, at svinet under læsning og transport har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 3:
Kan svinet med den beskrevne lidelse, hvis det har været i et udleveringsrum forud for transporten, have været ikke erkendeligt halt, i forbindelse med pålæsningen?
Svar ad 3:
Af det fremsendte videomateriale fremgår, at svinet fremstår tydelig springhalt og ved forsøg på at lægge vægt på det venstre bagben ”knækker det sammen” og slæber benet efter sig. Det venstre bagben holdes endvidere hævet over underlaget, når svinet står stille.
Lægges ovennævnte samt svar ad 1 og 2 til grund, finder Rådet, at svinet med de beskrevne lidelser har været udpræget gangbesværet og tydelig halt ved pålæsningen i besætningen.
Spørgsmål 4:
Giver sagens fakta rådet anledning til yderligere bemærkninger?
Svar ad 4:
Der henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, som kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Der var to tiltalte i sagen.
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 1 og 2, jf. § 28, stk. 2, jf. stk. 1 samt stk. 9 og stk. 11 samt Transportforordningens artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, pkt. 1 og pkt. 2, litra a, jf. § 37, stk. 1, hhv. nr. 1 og nr. 6 samt st. 3, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer, at have behandlet et slagtesvin groft uforsvarligt.
Afgjort ved bødeforelæg på 35.000 kr.
Transportvirksomhed tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, og stk. 13, jf. § 2 samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, nr. 1, og nr. 4, jf. stk. 3, jf. Rådets forordning nr. 1/2005 artikel 3, litra b, og artikel 6, stk. 3, jf. bilag I, Kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra a, ved i forbindelse økonomisk virksomhed at være ansvarlig for, at firmaets chauffør transporterede et ikke transportegnet svin fra en besætning til slagteri, hvorved svinet blev udsat for groft uforsvarligt behandling.
Afgjort ved bødeforelæg på 25.000 kr.