Rådet udtalte 10. februar 2022:
Rådet har anmodet Midt- og Vestsjællands Politi om at indsende det nedfrosne præparat til pato-anatomisk undersøgelse for en optimal vurdering af sagen samt besvarelse af spørgsmålene, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 1712 af 15. december 2015 om forelæggelse af veterinærfaglige spørgsmål for Det Veterinære Sundhedsråd.
Rådets anmodning er ikke imødekommet, idet anklagemyndigheden har oplyst følgende: ”På baggrund af en konkret vurdering er det anklagemyndighedens opfattelse, at der ikke bør ske obduktion af det frosne materiale.”, hvorfor nedenstående veterinærfaglige vurderinger er foretaget på det foreliggende grundlag.
Spørgsmål 1:
Jeg anmoder om en udtalelse om, hvorvidt det ovenfor beskrevne indebærer en uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyr eller om forholdet har haft karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1 og 2.
Svar ad 1:
Følgende fremgår af anmeldelse af 9. november 2017:
”Baggrunden for anmodningen er, at undertegnede embedsdyrlæge ved levende syn på slagteriet … konstaterede, at der fra ovennævnte besætning samme dag blev leveret 210 dyr…
Heraf var 1 af dyrene svært støttehalt (tydeligt halt), hvilket gjorde, at dyret blev sorteret fra til nærmere klinisk undersøgelse… Undertegnede embedsdyrlæge konstaterede i øvrigt ved aflæsningen, at dyret ikke var transporteret adskilt fra de øvrige dyr under transporten. Dyret blev mærket med spray med sygenummer ... Dyret blev skudt og afblødt hvor det lå på rampen.
Ved den kliniske undersøgelse af det levende svin kunne det konstateres, at grisen nødig tog støtte på højre bagben og at højre side af bagparten var lavere end venstre side, da grisen faldt sammen i højre side. Derudover var der muskelatrofi (svind af muskulaturen) i højre side. Der sås en hævelse omkring skinnebenet på højre ben. Dyret gik meget nødig og ville gerne "læne" sig op mod siderne på rampen, som tegn på at ønske at aflaste højre bagben. Dyret lagde sig besværet ned når der var mulighed for det. Dyret vurderes til at være ude af stand til at gå uden støtte.
Dyret havde påvirket almenbefindende, det kom særligt til udtryk i situationen hvor dyret vil lægge sig ned, her ses tydeligt at det er svært for dyret at komme ned … Dyret var normal i huld.
Det vurderes, at dyret var støttehalt (tydeligt halt) i svær grad på pågældende ben (højre bagben).
Efter slagtemæssig behandling blev dyret undersøgt af embedsdyrlæge D. Her kunne det konstateres, at det var et gammelt brud, en forskubningsfraktur i tibia (skinnebenet), med en kraftig bindevævsnydannelse omkring brudenderne op til 2 cm i tykkelse.
Bruddet vurderes at have haft en varighed af mindst 40 dage +1 uge (den uge der går inden nydannelsen af bindevæv begynder). Denne tidsvurdering bygges på, at nydannelsen af bindevæv begynder ca. 1 uge efter skaden er opstået og derefter vokser ca. 0,5 mm om dagen.”
Det fremsendte billedmateriale understøtter ovennævnte beskrivelse.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder på baggrund af fundet af en flere uger gammel skinnebensfraktur på slagtetidspunktet, at skaden med sin påvirkning af svinets evne til at tage støtte på højre bagben har været tydelig for staldpersonalet, og at slagtesvinet straks efter skadens opståen skulle have været aflivet, eller alternativt straks være tilset af en dyrlæge for præcis diagnose og fastlæggelse af prognose og terapi. Ved ikke at være aflivet eller være dyrlægebehandlet for sin fraktur straks efter skadens opståen har svinet været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder endvidere, at svinet med de ovenfor beskrevne læsioner ikke var egnet til transport, heller ikke separeret fra de andre svin i et rum med ekstra strøelse.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at svinet under opholdet i besætningen og under læsning og transport til slagteriet har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1 nu dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagen i øvrigt giver Det Veterinære Sundhedsråd anledning til bemærkninger bedes disse ligeledes indgå i udtalelsen.
Svar ad 2:
Der henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, som kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Påtaleopgivelse for alle tre sigtede i sagen.
Det fremgår af sagen, at Midt- og Vestsjællands Politi havde modtaget anmeldelse af 9. november 2017 fra Fødevarestyrelsen vedrørende en gris, der ikke var transportegnet grundet tydeligt støttehalt. Det Veterinære Sundhedsråd afgav udtalelse d. 10. februar 2022, og vurderede, at ud fra de forelæggende oplysninger at grisen både i besætningen og under transporten havde været udsat for grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
Der skete sigtelse d. 31. januar 2018, og sagen overgik til anklagemyndigheden 14. marts 2018.
Fra 14. marts 2018 til forelæggelsen for Det Veterinære Sundhedsråd d. 8. juli 2021 sås der ikke at været foretaget sagsbehandling eller andre sagsskridt i sagen, hvorfor det vurderedes, at der var indtrådt forældelse, idet forfølgning af sagen havde været standset i flere perioder siden sigtelse og til dato for påtaleopgivelse.
Anklagemyndigheden havde ved afgørelsen både lagt vægt på de oplysninger, der talte for, at den sigtede var skyldig og de oplysninger, der talte imod, og baggrunden for afgørelsen var derfor, at det ikke kunne forventes, at en domstol ville finde de sigtede skyldige, da anklagemyndigheden ikke fandt det muligt at føre bevis for, at de sigtede var skyldige i overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2 og 3, jf. stk. 1. Sagen blev derfor afgjort under henvisning til både retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2. samt straffelovens § 92, hvoraf det følger, at en lovovertrædelse ikke straffes, når der er indtrådt forældelse.
Af straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1 fremgår det, at forældelsen er 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen.