Rådet udtalte 21. november 2022:
Dyr nr. 20
Spørgsmål 1:
Kan Rådet vedrørende dyr nr. 20 ud fra de foreliggende oplysninger udtale sig om sårets alder?
Svar ad 1:
Af Fødevarestyrelsens anmeldelse d. 18. december 2020 angående kontrolbesøget d. 15. oktober 2020 fremgår vedrørende gris nr. 20, at:
”Den havde kronisk ledbetændelse i begge forben, med hævelser som var faste ved palpation. Ledbetændelsen vurderes at have været tilstede i mere end 2 uger. På venstre forben strakte hævelsen sig fra forknæet og op over albuen. På højre forben var hævelsen midt imellem forknæet og albuen. På ydersiden af højre forben sås en hudafskrabning som formentlig er opstået som følge af slid mod underlaget, idet grisen har været liggende en stor del af tiden på grund af de skader den havde, og de smerter de medførte. På dyrets venstre flanke havde den et sår på over 20x20 cm. hvor hele huden var revet af, så musklerne nedenunder var blotlagte. Såret var ildelugtende og der sås flere områder med nekrotisk væv. Ved obduktion af såret, sås en bindevævskant på 0,5 cm som indikerer at såret er mindst 3 uger gammelt hvilket stemmer overens med den øvrige vurdering af såret. Grisen har et halebid som vurderes at være mindst 2 uger gammelt, idet der på de yderste centimeter sås nekrotisk (dødt) væv.”
”Grisen var aflivet inden for få timer, i det den stadig var varm. Grisen var aflivet inden for de sidste få timer. Den er derfor ikke set levende”.
Den vedlagte foto- og videodokumentation underbygger beskrivelserne.
Lægges ovennævnte oplysninger om fund af arvæv med en tykkelse på mindst 0,5 cm til grund, finder Rådet, at såret har været under udvikling i mindst 2 uger
Spørgsmål 2:
Hvilken behandling eller andre tiltag burde have været iværksat i forhold til lidelserne hos dyr nr. 20, herunder hvornår i forløbet?
Svar ad 2:
Alle dyr, der synes syge eller tilskadekomne skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal dyret enten aflives straks eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse når dette er hensigtsmæssigt.
I øvrigt henvises til relevant lærebogsmateriale.
Spørgsmål 3:
Vil Rådet karakterisere håndteringen af dyr nr. 20 som uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1-3?
Svar ad 3:
Lægges svar ad 1 og 2, samt sagens akter til grund, finder Rådet, at dyret ikke har været behandlet omsorgsfuldt og beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Under opholdet i besætningen udviklede svinet halesår, ledbetændelse og kronisk sår i flanken. Til trods for dette var grisen opstaldet i en almindelig produktionssti sammen med artsfæller, hvilket ikke tager tilstrækkeligt hensyn til dets sårbare tilstand. Til trods for læsionernes sværhedsgrad, konicitet og åbenlyse tilstedeværelse blev grisen først aflivet, da tilstandene var fremskredne.
Rådet finder, at grisen derved samlet set har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Rådet finder, at grisen har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Sigtedes forsvarer har følgende spørgsmål vedrørende dyr nr. 20:
Spørgsmål 4:
Kan såret være opstået inden for det seneste døgn forud for den 15. oktober 2020 som følge af slagsmål?
Svar ad 4:
Med den fremskredne arvævsdannelse i bunden af såret, kan såret /skaderne ikke være opstået inden for et døgn, se i øvrigt svar ad 1.
Spørgsmål 5:
Kan Rådet ud fra de foreliggende oplysninger udtale sig om, hvornår svinet er blevet aflivet, herunder om aflivningen har fundet sted inden for det seneste døgn forud for kontrolbesøget den 15. oktober 2020?
Svar ad 5:
På baggrund af sagsakterne finder Rådet det sandsynligt, at dyret blev aflivet få timer inden kontrolbesøget.
Spørgsmål 6:
Vil det være muligt for svinet at overleve 3 uger med et sår som det omhandlede?
Svar ad 6:
Det kan ikke afvises.
Dyr nr. 21
Spørgsmål 7:
Jeg anmoder Rådet om at vurdere graden af halebiddet hos dyr nr. 21, herunder varigheden.
Svar ad 7:
Af anmeldelsen fremgår om dyr nr. 21, at:
”Den havde et halebid som indbefatter hele halen, samt yderste del af ryggen og yderste del af endetarmen. Skeden kan ses og er intakt, men området imellem skeden og ryggen er bidt væk og der hænger trevler af nekrotiseret (dødt) væv ud af såret. I kanten af såret kan det ses at dødt, nekrotiseret væv ligeledes hænger. Såret er flere centimeter dybt. Gødning har skulle passere ud gennem såret, hvilket må formodes at være ekstremt smertefuldt og ligeledes være kilde til fortsat forurening af såret.
Grisen var afmagret, formentlig idet den på grund af sine skader og de smerter den medførte, i længere tid ikke har kunnet komme til foderet et tilstrækkeligt antal gange. Ifølge medicinoptegnelser (se foto 6 i fotomappe 1) kan det ses at der, ud over den behandling besætningsejer påstår gris 1. har fået, ikke er foretaget behandlinger af grise i besætningen siden d. 10-09-2020, og det må derfor formodes at grisen ikke er medicinsk behandlet ligesom den heller ikke er tilset af en dyrlæge. Der var ikke indrettede sygestier i forbindelse med kontrollen, og eftersom grisen var nyligt aflivet, må det formodes at den ikke var opstaldet i sygesti.”
Foto- og videooptagelserne underbygger beskrivelserne.
Rådet finder, at en vævslæsion, der indebærer tab af dele af de ydre og indre kønsorganer, tab af anus og dele af endetarmen samt af halen, er at betragte som et alvorligt åbent sår.
Lægges til grund, at der i de mest overfladiske strukturer kunne observeres vævsdød (nekrose), og at perianalregionen var sæde for et betydeligt substanstab, finder Rådet at tilstanden har været mindst flere dage om at udvikle sig.
Spørgsmål 8:
Hvilken behandling eller andre tiltag burde have været iværksat i forhold til lidelserne hos dyr nr. 21, herunder hvornår i forløbet?
Svar ad 8:
Rådet finder at dyret, så snart det kunne konstateres, at halelæsionen var mere end blot af en overfladisk karakter, skulle være overflyttet til en sufficient indrettet sygesti og dets tilstand vurderet dagligt. Afhængigt af tilstandens udvikling, burde grisen være blevet behandlet og eventuelt undersøgt af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt indenfor en uge burde grisen være aflivet.
Spørgsmål 9:
Vil Rådet karakterisere håndteringen af dyr nr. 21 som uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1-3?
Svar ad 9:
Idet der skal henvises til svar ad 8, finder Rådet finder, at dyr nr. 21 ikke har været behandlet omsorgsfuldt. Under opholdet i besætningen i en almindelig produktionssti og ved ikke at være forsøgt behandlet og tilset af en dyrlæge eller være aflivet, inden tilstanden med halelæsionen udviklede sig til det omfang, der i forbindelse med kontrolbesøget kunne konstateres på det nyligt aflivede dyr, har grisen været udsat for den højeste grad af smerte lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at grisen har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Sigtedes forsvarer har følgende spørgsmål vedrørende dyr nr. 21:
Spørgsmål 10:
Kan halebiddet være opstået inden for det seneste døgn forud for kontrolbesøget den 15. oktober 2020?
Svar ad 10:
Nej. Rådet finder, at den grundlæggende halelæsion (bid) er opstået tidligere end det seneste døgn forud for kontrolbesøget d. 15. oktober 2020.
Dyr nr. 16
Spørgsmål 11:
Kan Rådet udtale sig om varigheden af lidelsen hos dyr nr. 16, herunder hvad Rådet baserer sin besvarelse på?
Svar ad 11:
Af anmeldelsen fremgår det vedrørende dyr nr. 16:
”Grisen er opstaldet i storsti med ca. 70 dyr uden blødt underlag. Den er siddende på bagparten og kan ikke rejse sig, heller ikke med hjælp. Den er mager og har slunken mave som tegn på, at den ikke har spist. Grisen er ikke medicinsk behandlet ifølge besætningsejer samt medicinregistreringer. Ejer valgte efter vejledning om dyrets prognose at aflive den med det samme.”
Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagsakterne vedrørende dyr nr. 16.
Lægges til grund, at grisen beskrives som ”mager og har slunken mave …” finder Rådet det sandsynligt, at grisens tilstand har haft en varighed på mindst flere døgn. Rådet kan ikke med baggrund i det foreliggende materiale angive en mere præcis varighed af den lidelse, der har forhindret dyr nr. 16 i at kunne rejse sig, ligesom Rådet ikke kan udtale sig om graden af grisens smerte.
Såfremt der optræder lammelse hos en gris, finder Rådet, at grisen straks skal underkastes undersøgelse for at fastslå årsagen og på baggrund af dette aflives eller flyttes til en sygesti med blødt underlag og behandles. Såfremt dette ikke iværksættes vil grisen være udsat for mindst uforsvarlig behandling.
Spørgsmål 12:
Må lidelsen hos dyr nr. 16 antages at have været forbundet med smerte for dyret?
Svar ad 12:
Se svar ad 11.
Spørgsmål 14:
Hvilken behandling eller andre tiltag burde have været iværksat i forhold til lidelserne hos dyr nr. 16, herunder hvornår i forløbet?
Svar ad 14:
Se svar ad 11.
Spørgsmål 15:
Vil Rådet karakterisere håndteringen af dyr nr. 16 som uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1-3?
Svar ad 15:
Se svar ad 11.
De øvrige dyr (dyr nr. 1, 2, 5, 6, 9, 12 og 17)
Spørgsmål 16:
Kan Rådet vedrørende dyr nr. 1, 2, 5, 6, 9, 12 og 17 tiltræde embedsdyrlægens vurdering af lidelsernes varighed?
Svar ad 16:
Se svar ad 17.
Spørgsmål 17:
Hvilken behandling eller andre tiltag burde have været iværksat i forhold til lidelserne hos dyr nr. 1, 2, 5, 6, 9, 12 og 17, herunder hvornår i forløbet?
Svar ad 17:
Vedrørende dyr nr. 1 fremgår af anmeldelsen:
”Grisen var opstaldet alene i en almindelig slagtesvinesti uden blødt underlag i stald 1. Den var liggende og rejste sig nødigt. Som det kan ses på video 1, kan benet undersøges uden at grisen rejser sig, hvilket ikke er normal adfærd. Når grisen går, er den støttehalt på højre forben. Benet er hævet fra mellem knæ og albue og helt ned til klovene. I klovranden og under foden på den yderste klov er der udsivning af pus. Hvis der trykkes på benet med en finger, efterlader det et trykmærke, som er flere sekunder om at forsvinde. Det er tegn på, at der er væskeophobning (ødem) i benet, formentlig som følge af en betændelsestilstand, der har bredt sig ud i vævet og dermed stoppet dræningen af væske fra benet. Lidelsen er formentlig startet med en ledbetændelse i et af leddene i underbenet eller en klovbyld. Grisen er ustabil/slinger på bagparten, når den står og går. Ifølge besætningsejer er grisen medicinsk behandlet med ethacilin mod ledbetændelse den 13. - 15. oktober, stien, hvor grisen er opstaldet. Datoen for behandlingen stemmer ikke overens med medicinregistreringerne, ligesom grisen heller ikke var mærket med mærkefarve, som ellers er normal procedure ved behandling af svin i større svinebesætninger. Den blev aflivet i forbindelse med kontrollen.”
Vedrørende dyr nr. 2 fremgår af anmeldelsen:
”Grisen er opstaldet almindelig slagtesvinesti uden blødt underlag. Den er opstaldet i sti med to raske stifæller. Den vejer 70-80 kg. Den er liggende, og rejste sig nødigt. Den er springhalt på venstre bagben og støttehalt på venstre forben samt har et nekrotisk halebid. På videoen kan det ses, at grisen forsøger at undgå at tage støtte på bagbenet til trods for, at den er ved at miste balancen. Sidst i videoen kan det ses, at den ligeledes er halt på venstre forben, hvor der ses en byld ud for forknæet. De yderste 4-5 cm. af halen er nekrotiseret som tegn på, at vævet er dødt og ved at blive af stødt. Vævet i enden af halen er flosset som tegn på, at grisens hale på et tidligere tidspunkt har været halebidt. Grunden til grisens halthed er formentlig spredning af bakterier fra halebiddet ud i kroppen, som har resulteret i ledbetændelse. Grisen blev aflivet i forbindelse med kontrollen.”
Vedrørende dyr nr. 5 fremgår af anmeldelsen:
”Grisen er opstaldet almindelig slagtesvinesti uden blødt underlag. Den er opstaldet i sti med to raske stifæller. Den er støttehalt på højre bagben med muskelatrofi i højre skinke som tegn på, at benet i længere tid ikke har været brugt så meget som det andet ben. Grisen er smertepåvirket. Den skal drives for at ville gå, den vokaliserer ved at grynte og skrige. Den har besværet vejrtrækning, som kan høres som gisp på videoen, når den trækker vejret ind. Grisen er ikke medicinsk behandlet ifølge besætningsejer samt medicinregistreringer. Grisen blev aflivet i forbindelse med besøget.”
Vedrørende dyr nr. 6 fremgår af anmeldelsen:
”Grisen er opstaldet almindelig slagtesvinesti uden blødt underlag. Den er springhalt på venstre bagben, som har en fast hævelse fra knæet ned til koden. Grisen er smertepåvirket, hvilket kan ses ved, at den står med krum ryg og opkneben bug, samt at den slet ikke tager støtte på benet. Grisen er ikke medicinsk behandlet ifølge besætningsejer samt medicinregistreringer. Grisen blev aflivet i forbindelse med besøget.”
Vedrørende dyr nr. 9 fremgår af anmeldelsen:
”Grisen er opstaldet almindelig slagtesvinesti uden blødt underlag. Den er opstaldet med mindst en stifælle. Den har en kronisk klovbyld med sårdannelse ud for klovranden på højre forben med en fast hævelse af området omkring. Grisen er smertepåvirket, hvilket bl.a. kan ses ved, at den kun sætter foden helt let i gulvet. På videoen, hvor den netop er drevet op at stå, ses det, at den nærmest hugger foderet i sig. Det kan være et tegn på, at smerterne ved at skulle rejse sig har været større end trangen for selv at rejse sig for at æde. Sidst i videoen ses, at grisen forsøger at lægge sig, mens den æder, men rejser sig igen, hvilket ikke er normal adfærd. Grisen er ikke medicinsk behandlet ifølge besætningsejer samt medicinregistreringer. Grisen blev aflivet i forbindelse med besøget.”
Vedrørende dyr nr. 12 fremgår af anmeldelsen:
”Grisen er opstaldet i storsti med ca. 100 dyr uden blødt underlag. Den er stærkt støttehalt på højre forben, som har en fast, varm hævelse midt på benet mellem albue og forknæ. Det kan ses på videoen, at den bevæger sig meget forsigtigt. Grisen er ikke medicinsk behandlet ifølge besætningsejer samt medicinregistreringer. Grisen blev aflivet i forbindelse med besøget.”
Vedrørende dyr nr. 17 fremgår af anmeldelsen:
”Grisen er opstaldet i storsti med ca. 70 dyr uden blødt underlag. Den har et inficeret halebid, som er varmt og hævet på den inderste 2/3, og kold, nekrotisk og flosset på den yderste 1/3. Grisen krummer ryg som et tegn på smerte. Grisen er ikke medicinsk behandlet ifølge besætningsejer samt medicinregistreringer, ligesom den heller ikke er isoleret i sygesti. Grisen blev flyttet til sygesti.” De vedlagte foto- og videooptagelser bekræfter den kliniske beskrivelse.
Rådet finder, at tilstandene hos dyrene 1, 2, 5, 6, 9, 12 og 17 ved de daglige tilsyn i besætningen har været tydelige og let erkendelige, og deres tilstande burde for længst have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at grisene var blevet flyttet til sufficient indrettede sygestier og deres tilstand vurderet dagligt. Afhængig af tilstandene burde grisene også være blevet behandlet og eventuelt undersøgt af en dyrlæge. Såfremt tilstandene ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt inden for en uge, burde grisene have været aflivet.
Rådet skal endvidere anføre, at de daglige tilsyn blandt andet har til formål at identificere syge og tilskadekomne dyr. Det skal ved udførelsen af de daglig tilsyn således sikres, at disse er af en sådan kvalitet, at de syge og tilskadekomne dyr kan identificeres jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 9.
Alle de beskrevne dyr har været påvirket på deres almenbefindende i form af enten bevægelseshæmning, vægttab eller synlige tegn på smerte. To af dyrene har haft tydelige sårskader med nekrose og tab af væv. Tilstandene hos de syv grise vurderes i alle tilfældene at have en varighed, der overstiger grænsen for intervention og flytning til sygesti til sikring af særlig beskyttelse og eventuelt behandling. I den kontekst er Rådet enigt i embedsdyrlægernes vurdering af lidelsernes varighed.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at grisene herved har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at de syv grise har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 18:
Vil Rådet karakterisere håndteringen af dyr nr. 1, 2, 5, 6, 9, 12 og 17 som uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1-3?
Svar ad 18:
Se svar ad 17.
Spørgsmål 19:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 19:
Af sagsakterne fremgår, at der på en betonplads udenfor stalden lå 14 nyligt døde slagtegrise, hvor der ikke var dokumenteret afblødning eller rygmarvsstødning efter den forudgående bedøvelse ved boltpistolskydning i hovedregionen.
Ved korrekt udført skydning af dyr med boltpistol påføres hjernen en læsion, der straks gør dyret bevidstløst. Afhængigt af forhold som omfatter bl.a. dyrets art og størrelse samt krudtladningens størrelse og længden af bolten, kan skuddet være dødeligt. Dette kan dog ikke umiddelbart afgøres, hvorfor boltskydning straks skal efterfølges af sufficient overskæring af halspulsårerne eller ved rygmarvsstødning. Såfremt dette ikke udføres, er der risiko for, at dyret genvinder en del af sin bevidsthed og derved udsættes for smerte, lidelse, angst varigt men og væsentlig ulempe.
Graden af uforsvarlighed afhænger af det aktuelle forhold, hvorunder boltskydningen er foregået.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de beskrevne grise, ved ikke i umiddelbar tilslutning til bedøvelse ved skud i panden med boltpistol at være blevet afblødt ved sufficient overskæring af halspulsårerne eller ved rygmarvsstødning, har været udsat for en grad af lidelse, smerte, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt
Rådet finder, at de beskrevne grise har været udsat for mindst groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens §§ 3 og 25, stk. 1.
Afgørelse:
Ejer tiltalt for overtrædelse af tre forhold:
Forhold 1:
Overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, samt stk. 12, jf. § 2 og § 3, og bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 50, stk. 1, jf. straffelovens § 89, ved i flere uger op til d. 15. oktober 2020 i sit erhverv som ejer af svinebesætningen, at have behandlet to syge eller tilskadekomne grise grovere uforsvarligt med karakter af mishandling.
Forhold 2:
Overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, samt stk. 12, jf. § 2 og § 3, og bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 50, stk. 1 og stk. 2, jf. straffelovens § 89, ved i flere uger op til d. 15. oktober 2020 i sit erhverv som ejer af svinebesætningen, at have behandlet 7 syge eller tilskadekomne grise grovere uforsvarligt.
Forhold 3:
Overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1 og stk. 12, jf. § 2 og § 3, og bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 50, stk. 1 og stk. 2, jf. straffelovens § 89, ved i flere uger op til d. 15. oktober 2020 i sit erhverv som ejer af svinebesætningen, at have behandlet 11 syge eller tilskadekomne grise uforsvarligt.
Tiltalte erkendte sig skyldig. Tilståelsen blev støttes af de oplysninger, der i øvrigt forelå. Der var derfor bevidst, at tiltalte var skyldig.
Straffen blev fastsæt til fængsel i 60 dage.
Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Straffen blev fastsat efter forholdenes karakter og omfang og under hensyn til tiltaltes forstraffe. Retten lagde i formildende retning navnlig vægt på, at det nu var mere end 4 år siden forholdene blev begået, og at den lange sagsbehandlingstid ikke kunne lægges tiltalte til last. En ubetinget rettighedsfrakendelse ville i det foreliggende tilfælde være uproportional, navnlig henset til den tid der var gået, siden forholdene blev begået, og den ikke uvæsentlige omstændighed, at de fremlagte dyrelægerapporter siden forholdene blev begået i overvejende grad havde været ganske positive. Tiltalte blev derfor frifundet for anklagemyndighedens påstand om en ubetinget rettighedsfrakendelse og blev idømt en betinget rettighedsfrakendelse, jf. dyrevelfærdslovens § 60, stk. 4, jf. stk. 2.
Tiltalte blev frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr. Frakendelsen var betinget på vilkår af, at tiltalte i en prøvetid på 3 år, ikke overtrådte dyrevelfærdslovgivningen under sådanne omstændigheder, at han skulle frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr.