Rådet udtalte 27. september 2022:
Forhold 1:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte beskrivelse/udtalelse vedr. de 16 brokgrise, gris 1 til 16, lægges til grund, har de pågældende grise den 5. april 2019 og i tiden op hertil været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling. Der anmodes om besvarelse af spørgsmålet i forhold til beskrivelsen af hver enkelt gris.
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelsen, at Fødevarestyrelsen ved et kontrolbesøg den 5. april 2019 kunne konstatere, at en gruppe smågrise og slagtesvin med diverse lidelser ikke var håndteret på en korrekt måde eller var tilset af en dyrlæge. I anmeldelsen fremgår det om 16 svin med brok, at:
”I besætningen var grisene alle opstaldet uden hensynstagen til deres tilstand. De var opstaldet i almindelige produktionsstier med betongulv og spalter og sammen med øvrige dyr. Ingen af dyrene var tildelt et blødt underlag. I den første stald efter indgangen (rød stald) var der 5 større stier med ca. 40 dyr per sti. I den næste stald (gul stald) var der 24 mindre stier med 2-12 dyr per sti.” …… ” Af de 16 grise havde 13 slidsår på broksækken, hvoraf størstedelen var ældre og svære sår, som vurderes at have udviklet sig over flere uger målt på sårets diameter og dybde, mængden af bindevæv og graden af granulationsvæv i såret (se også fotomappe, hvor flere broksække med sår er fotograferet efter aflivningen). Tre af grisene havde hul på broksækken, og flere af dyrene var væksthæmmede og utrivelige.”
Om de enkelte svin beskrives i anmeldelsen:
”Grisen (gris 1) havde et stort navlebrok (10x12 cm) med et gammelt sår og åbent hul på broksækken. Såret havde en tyk sårkant og et åbent krater med trevlet dødt væv, betændelse og granulationsvæv. Grisen var synligt utrivelig: bleg, langhåret og mager med markeret rygsøjle.”
”Her gik 1 større slagtesvin (gris 2) med andre dyr. Grisen havde et mindre navlebrok (10x12 cm) med et gammelt sår og åbent hul på broksækken. Såret havde en tyk sårkant og et åbent krater med trevlet dødt væv, betændelse og granulationsvæv”
”Den ene gris (gris 3) havde et stort og spændt navlebrok (ca. 10x15 cm) med et større slidsår”
”Den anden gris (gris 4) havde et mindre navlebrok (ca. 5x9 cm) med et ældre sår og åbent hul på broksækken, hvoraf bughinde kunne trækkes frem. Det vurderes, at der for nyligt er gået hul på broksækken.”
”Her gik 1 slagtesvin (gris 5) med 11 andre dyr. Grisen havde et stort og spændt navlebrok (ca. 20x25 cm) med et større slidsår i bunden af broksækken”
”Her gik 1 slagtesvin (gris 6) med 8 andre dyr. Grisen havde et stort, pendulerende og spændt navlebrok (ca. 25x25 cm) med et større slidsår i bunden af broksækken”
”Her gik 1 slagtesvin (gris 7) med 7 andre dyr. Grisen havde et stort, pendulerende og spændt navlebrok (ca. 25x30 cm) med et større slidsår i bunden af broksækken”.
”Her gik 1 mindre slagtesvin (gris 8) (ca. 40 kg) med 8 andre dyr. Grisen havde et stort, pendulerende og spændt navlebrok (ca. 15x10 cm)”.
”Her gik 1 stort slagtesvin (gris 9) (ca. 100 kg) med andre dyr. Grisen havde et mindre navlebrok (ca. 10x12 cm) med et slidsår (ca. 5 cm) på bunden af broksækken”
”Her gik 1 mindre slagtesvin (gris 10) (ca. 55 kg) med 14 andre dyr. Grisen havde et stort og spændt navlebrok (ca. 20x10 cm) uden sår”
”Den ene gris (gris 11) havde et meget stort, pendulerende og spændt navlebrok (ca. 20x30 cm) med et slidsår. Brokket hang få centimeter over gulvniveauet, og grisen var begyndt at tabe vægt som tegn på mistrivsel.”
”Den anden gris (gris 12) havde et stort og spændt navlebrok (ca. 15x20 cm) uden sår.”
”Her gik 4 større slagtesvin (gris 13,14,15 og 16) med 8 andre dyr. Grisene havde større, pendulerende og spændte navlebrok med begyndende sårdannelse på broksækkene”.
Det medfølgende video- og billedmateriale understøtter beskrivelserne i anmeldelsen.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Rådet finder, at svin med store brok/udposninger ved navlestedet eller brok/udposninger ved navlestedet med sår/ begyndende sår straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt såret ikke forbedres med udsigt til opheling, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives. Fastsættelse af størrelsen af et brok er ikke eksakt, men skal altid vurderes i forhold til svinets størrelse. For slagtesvin har Rådet vurderet, at brok med en største diameter over 15 cm er at betragte som store brok.
Ud fra fotomaterialet samt ovennævnte kan det for så vidt angår svinene med sårdannelser på udposningerne konkluderes, at der er tale om kroniske sår, som fremstår med en granulerede sårbund og granulationsvæv/epitelial proliferation i sårranden. Rådet vurderer, at sår med dette udseende er mindst 1 uge gamle.
Rådet finder, at svinenes tilstand ved de daglige tilsyn i besætningen har været tydelige og let erkendelige, og deres tilstand burde for længst have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at svinene var blevet flyttet til sufficient indrettede sygestier og deres tilstand vurderet dagligt. Afhængig af tilstanden burde svinene også være blevet behandlet og eventuelt undersøgt af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt inden for en uge, burde svinene have været aflivet.
Rådet finder, at gris 1, 2 og 3`s situation for længst skulle have været afhjulpet i besætningen inden tilstanden blev så fremskreden, at broksækken rumperede således at der var åbent fra det ydre miljø til bughulen.
Rådet finder, at gris 1, 2 og 3 under sygdomsforløbet i besætningen ved utilstrækkelig behandling eller ved ikke rettidigt at være blevet aflivet, har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at svinene derved har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Rådet finder, at gris 4, 5,6 ,7 ,9 ,11 ,13 ,14 ,15 og 16s situation for længst skulle have været afhjulpet i besætningen inden tilstanden blev så fremskreden som fundet ved Fødevarestyrelsens kontrolbesøg den 5. april 2019. Svinenes tilstand har ved de daglige tilsyn i besætningen været tydelig og let erkendelig og deres tilstand burde for længst have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at de var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti og deres tilstand vurderet dagligt. Afhængig af tilstanden burde svinene også være blevet behandlet og eventuelt undersøgt af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt inden for en uge, burde de have været aflivet.
Ved ikke at være underkastet ovennævnte procedure, har gris, 4, 5, 6, 7, 9, 11, 13, 14, 15 og 16, der alle havde varierende grader af sårdannelse på udposningernes overflade, været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svinene har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Rådet finder, at svinene 8, 10 og 12 med store udposninger på navlestedet ved ikke at være anbragt i sufficient indrettede sygestier har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svinene har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Såfremt ovennævnte beskrivelse vedr. de 2 grise med halebid, gris 17 og 18, lægges til grund, har de pågældende grise den 5. april 2019 og i tiden op hertil været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling. Der anmodes om besvarelse af spørgsmålet i forhold til beskrivelsen af hver enkelt gris.
Svar ad 2:
Af anmeldelsen og den vedlagte fotodokumentation fremgår, at der ved besøget d. 5. april i Gul stald, 5 sti th. bemærkedes:
”Her gik 1 slagtesvin (gris 17) med 7 andre dyr. Grisen havde et ældre halebid. Den yderste tredjedel af halespidsen bestod af dødt og forråddent væv, og resten af halen var rød, varm og hævet, som tegn på infektion. Grisen var svært støttehalt på højre bagben og ville nødigt rejse sig op, og det var tydeligt, at den havde ondt ”.
Fra samme staldafsnit oplyses det om 3 sti tv.:
”Her gik 1 stort slagtesvin (gris 18) med andre dyr. Grisen havde et ikke afhelet halebid med et åbent sår på halespidsen med granulationsvæv samt hævelse og rødme af halestumpen. Grisen havde desuden en abnorm benstilling på sine forben, der gjorde, at grisen gik dårligt. Den abnorme benstilling har ikke umiddelbart noget at gøre med halebiddet, men havde dog været en yderligere grund til at aflaste grisen i en sygesti ”.
Rådet finder, at svinenes tilstand ved de daglige tilsyn i besætningen har været tydelig og let erkendelig og deres tilstand burde for længst have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at svinene var blevet flyttet til sufficient indrettede sygesti/er, og deres tilstand vurderet dagligt. Afhængig af tilstandene burde svinene også være blevet behandlet og eventuelt undersøgt af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt, burde svinene have været aflivet. Karakteren af sårene ved gris 17 og 18 med synlige tegn på henholdsvis vævsdød (nekrose) og frisk granulering viser, at tilstandene har været til stede i flere dage. For gris 17 forekommer der tillige en støttehalthed på højre bagben, der evt. skyldes en komplikation som følge af en bakteriespredning med blod/lymfe til andre dele af kroppen herunder også knogler og led.
Rådet finder, at gris nr. 17 og 18 med de beskrevne lidelser ved at være opstaldet i almindelige slagtesvinestier uden adskillelse fra de øvrige produktionssvin har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Rådet finder, at svinene har været udsat for en groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Såfremt ovennævnte beskrivelse vedr. halt gris, gris 19, lægges til grund, har den pågældende gris den 5. april 2019 og i tiden op hertil været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
Svar ad 3:
Af anmeldelsen fremgår om gris i Gul stald, sti 7 th., at:
”Her lå et større slagtesvin (gris 19) i en almindelig produktionssti uden blødt underlag og blandt øvrige dyr. Grisen havde svært ved at rejse sig og lagde sig hurtigt ned igen efter opdrivning. Den var svært støttehalt på sit venstre forben. Grisen havde en fast og ikke varm hævelse omkring kode og op ad venstre ben som tegn på infektion i benet. Det vurderes, at tilstanden har stået på i flere dage. Grisen var ikke tildelt nogen behandling ”.
Rådet finder, at gris 19s tilstand ved de daglige tilsyn i besætningen har været tydelig og let erkendelig, og dets tilstand burde for længst have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at svinet var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti og dets tilstand vurderet dagligt. Afhængig af tilstanden burde svinet også være blevet behandlet og eventuelt undersøgt af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt, burde svinet have været aflivet.
Rådet finder, at gris 19, ved gennem flere dage at have opholdt sig i en almindelig produktionssti med en ubehandlet lemmelidelse, der medførte synlig halthed, har været udsat fore en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at gris nr. 19 har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 4:
Såfremt ovennævnte beskrivelse vedr. halt gris, gris 19, lægges til grund, har den pågældende grise den 5. april 2019 og i tiden op hertil været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
Svar ad 4:
Der skal henvises til svar ad 3.
Spørgsmål 5:
Såfremt ovennævnte beskrivelse vedr. gris 20 og gris 21 lægges til grund, har de pågældende grise den 5. april 2019 og i tiden op hertil været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
Svar ad 5:
Af anmeldelsen fremgår om to svin, der blev iagttaget i hhv. rød og gul sektion, at
”I rød stald gik en gris (gris 20) blandt ca. 37 andre dyr (video 1), og i gul stald gik en anden gris (gris 21) blandt 13 andre dyr (video 8). Grisene var tydeligt mindre end de øvrige dyr og havde svært ved at klare sig i stien, hvor de blev puffet og skubbet af de andre større grise. De var synligt afmagrede med tydelig rygsøjle og indfalden bug. De var blege, nedstemte og svækkede og var ikke tildelt nogen behandling”.
Videooptagelserne bekræfter, at der er tale om to stærkt utrivelige svin, hvis tilstand igennem flere dage/uger har været tydelig for personalet ved de daglige tilsyn.
Rådet finder, at svinenes tilstand for længst burde have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at svinene var blevet flyttet til sufficient indrettede sygesti/er og deres tilstand her vurderet dagligt. Afhængig af tilstanden burde svinene også være blevet behandlet og eventuelt undersøgt af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt, burde svinene have været aflivet.
Rådet finder, at gris 20 og gris 21 ved at gå i almindelige produktionsstier med ubehandlede sygelige tilstande, så svinene fremstod synligt afmagrede med tydelig rygsøjle og indfalden bug, bleghed, nedstemthed og svækkelse, og risiko for yderligere fysisk overlast fra raske stifæller, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at gris nr. 20 og 21 har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Forhold 2:
Spørgsmål 6:
Såfremt ovennævnte beskrivelse vedr. selvdød gris og gris x lægges til grund, har de pågældende grise den 2. juli 2019 og i tiden op hertil været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
Svar ad 6:
Af Fødevarestyrelsens anmeldelse dateret 28. august vedr. det opfølgende besøg den 2. juli fremgår følgende:
”Gris X var opstaldet i en almindelig produktionssti i den gule stald sammen med en anden gris. Grisen var tydeligt kronisk syg. Den vejede ca. 30 kg og var afmagret med fremstående ribben, torntappe og hoftehjørner. Den var sløv og nedstemt og uden normal adfærd. Ved fremdrivning bevægede grisen sig lettere ukoordineret og slingret og helst med sidevægge som støtte. Den var lettere gullig i huden som tegn på kronisk sygdom. Den var tilsmudset af gødning under halen som tegn på diarre. Grisen var ikke tildelt nogen medicinsk behandling ”.
Det fremgår endvidere om den selvdøde gris at:
”Ved kontrollen blev en selvdød gris desuden fundet i en sti blandt øvrige dyr. Grisen havde et mindre navlebrok med et ældre, dybt og inficeret sår, som kan have forårsaget grisens død. Grisen var ligesom gris X synligt afmagret og burde være blevet aflivet på et tidligere tidspunkt for at undgå unødig lidelse for dyret ”.
Rådet finder, at en tilstand, hvorunder et dyr taber huld og afmagres og viser et påvirket almenbefindende som beskrevet ved gris X og dokumenteret ved videooptagelsen, har været tydelig for personalet ved den daglige pasning af dyrene. Rådet finder, at en sådan tilstand på et tidligere tidspunkt burde have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at svinet var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti og her vurderet dagligt. Afhængig af tilstanden burde svinet også være blevet behandlet og eventuelt undersøgt af en dyrlæge. Såfremt svinets tilstand ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt, burde svinet have været aflivet.
Rådet finder, at gris X, ved d. 2. juli at fremstå som beskrevet, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at gris X har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Rådet kan ikke på det foreliggende grundlag afgøre om det selvdøde svin med et mindre, inficeret navlebrok er død af årsager knyttet til denne tilstand.
Lægges til grund, at det selvdøde svin er død som følge af manglende behandling af en sygdomstilstand og manglende flytning til en sygesti, og den dermed forøgede risiko for overlast fra raske stifæller, finder Rådet, at det selvdøde svin herved har været udsat for en højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svinet da har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Forhold 4:
Spørgsmål 7:
Såfremt ovennævnte beskrivelse vedr. springhalt gris, der ikke var flyttet til sygesti, lægges til grund, har den pågældende gris den 30. september 2021 og i tiden op hertil været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
Svar ad 7:
Af anmeldelsen af 25. nov. 2021 vedr. en stikprøvekontrol i besætningen den 30. sep. 2021 fremgår
”Grisen vejede ca. 45 kg og gik i en almindelig produktionssti uden blødt leje med andre grise, der vejede ca. 80 kg. Den blev under tilsynet mærket med et grønt kryds på ryggen. Grisen blev liggende på den raske side, mens de øvrige stod op. Dette tyder på, at grisen havde smerte, at den har svært ved at klare sig og komme hen til foder og vand.
Grisen var springhalt på venstre forben, og var gullig/bleg og strithåret, og foderstanden var under middel (dvs. grisen var alment påvirket). Venstre øre var læderet formentlig efter bid. Den havde kronisk, uhelbredelig ledbetændelse i venstre albueled. Den faste hævelse af albueleddet var mindst 2 cm tydende på, at ledbetændelsens varighed er flere uger. Ud for albueleddet var en blød hævelse, der formentlig er et begyndende opbrud/fisteldannelse fra ledhulen.
Grisen er ifølge ejer indsat i stien samtidig med sine stifæller. Grisen vejer ca. 30 kg mindre end stifællerne tydende på, den har været påvirket gennem længere tid (uger).
Grisen var ikke behandlet med antibiotika eller smertestillende medicin. Ejer valgte at aflive grisen under tilsynet og udtalte flere gange spontant under tilsynet, at ledbetændelsen nok var et par uger gammel, og grisen skulle være aflivet på et tidligere tidspunkt”.
Det vedlagte videomateriale understøtter beskrivelsen.
Rådet finder, at svinets tilstand med halthed og en fast hævelse omkring albueleddet ved de daglige tilsyn i besætningen har været tydelig og let erkendelig, og dets tilstand burde for længst have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at svinet var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti og dets tilstand vurderet dagligt. Afhængig af tilstanden burde svinet også være blevet behandlet og eventuelt undersøgt af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt inden for en uge, burde svinet have været aflivet.
Rådet finder, at svinet, ved d. 30. september 2021 at være ubehandlet for en kronisk ledlidelse medførende halthed og utrivelighed og ved ikke at være flyttet til en sti, der kunne tilvejebringe mere skånsomme forhold, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, dyrevelfærdsloven §§ 2 og 3.
Spørgsmål 8 (nævnt som spørgsmål 7):
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 8:
Nej.
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for syv forhold, hvoraf tre vedrørte overtrædelse af dyrevelfærdsloven.
Tiltalte erkendte sig uden forbehold skyldig, og tilståelsen blev støttet af de oplysninger, der i øvrigt forelå.
Straffen blev fastsat til en bøde på 100.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 40 dage.