Rådet udtalte 24. januar 2022:
Spørgsmål 1:
Om besætningsejer x eller dennes ansatte, ved at lade dyret gå i besætningen igennem flere uger med beskrevne lidelse derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt samt undladt at beskytte dyret bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald finder rådet da, at besætningsejer derved grisen har været har været udsat for uforsvarlig behandling eller groft uforsvarligt behandling.
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 15. marts 2021, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede et slagtesvin med navlebrok med sår på broksækken.
”Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde en udposning på navlestedet der målte ca. 12 cm i dyrets længderetning og hang ca. 6 cm ned fra bugen. På undersiden af udposningen sås et større, ovalt slidsår … I slagteriets efterkontrol blev hævelsen med såret afskåret i sammenhæng med et hudstykke med leverandørnummertatovering (…) og veterinærkontrollens sygemærke (…)…
Ved undersøgelse af det afskårne præparat, kunne der på den faste hævelse konstateres et ovalt sår på 6 cm i længden og 5 cm i bredden. Såret var sæde for omfattende reparationsprocesser og havde centralt et område på knapt 2 cm med vævsdød omgivet af betændt væv (se foto nr. 11).”
Præparatet blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Ved inspektion af præparatet fandtes en cirkulær udposning med en diameter på ca. 9 cm og en højde på op til ca. 4 cm. Udposningen fandtes i relation til 3 dievorter og præputium, og var lokaliseret til bugvæggens midtlinje i navleregionen. Ved inspektion af udposningens overflade, fandtes en oval ulceration på ca. 7 x 4,5 cm, hvorpå der var gjort indsnit ved modtagelsen. Ulcerationen, der udgjorde hele udposningens ventrale del, havde en nekrotisk sårskorpe og protruderende central del, bestående af bindevæv og koageldannelse. Sårranden fandtes fortykket, og ved indsnit på denne, kunne der identificeres granulationsvæv med en tykkelse på ca. 0,3 cm, samt nydannet bindevæv med en tykkelse på op til ca. 1 cm. På den indvendige side af præparatet fandtes en smal brokring med en diameter på 1 cm. Ved komplet gennemskæring af udposningen fandtes denne at bestå af en broksæk udfyldt med granulationsvæv, bindevæv og koageldannelse. Der fandtes ventralt vævstab, idet broksækkens ventrale væg var manglende. Ved indsnit på det protruderende væv, fandtes endvidere blødninger i bindevævet.
På baggrund af ovenstående undersøgelse kan det konkluderes, at præparatet er sæde for et navlebrok (umbilicalt hernie) med ventralt vævstab og ulceration af overfladen. Baseret på mængden af granulationsvæv og nydannet bindevæv vurderes såret på brokkets overflade at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at svinet havde et navlebrok med komplikationer i form af et åbent alvorligt sår på dettes overflade og vævstab. Såret havde en alder på flere uger.
Rådet finder, at svin med store brok/udposninger ved navlestedet eller sådanne med sår/begyndende sår straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt såret ikke forbedres med udsigt til opheling, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Lægges ovennævnte samt vedlagte foto til grund, finder Rådet, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og at dets situation skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet anbragt i en korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, inden lidelsen fik det ovenfor beskrevne omfang.
Såfremt svinet ikke har været opstaldet i korrekt indrettet sygesti og været sufficient behandlet, finder Rådet, at det under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder i så fald, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Om besætningsejer/chauffør/transportvirksomhed ved at lade dyret transportere fra besætningen til slagteriet, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt samt undladt at beskytte det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald finder rådet da, grisen har været har været udsat for uforsvarlig behandling eller groft uforsvarligt behandling.
Svar ad 2:
Det fremgår af sagsakterne, at svinet ikke var separeret fra andre svin under transporten.
Rådet anser slagtesvin med brok/udposninger ved navlestedet med sårdannelser på brokket/udposningen for uegnede til transport, og sådanne svin skal afvises inden transporten og aflives i besætningen.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at svinet, der ved ankomsten til slagteriet fremstod med en udposning ved navlestedet og et ovalt sår på dennes overflade med vævstab ventralt, var uegnet til transport, og at det under læsning og transport til slagteriet har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svinet under læsning og transport har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1, nu dyrevelfærdslovens § 2.
Spørgsmål 3:
Giver sagens fakta i øvrigt rådet anledning til bemærkninger.
Svar ad 3:
Der henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om store/komplicerede navle- eller lyskebrok samt Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, som kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Besætningsejer var tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, og stk. 13, jf. 2 og § 3, samt bekendtgørelse nr. 26. af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 6, jf. Rådets forordning Nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport mv. artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2 litra b, ved i forbindelse med økonomisk virksomhed og under udøvelse af erhverv som besætningsejer, at have ladet et slagtesvin transportere fra besætningen til slagteri, uagtet svinet grundet et navlebrok med sår ikke var transportegnet.
Sagen blev afgjort med et bødeforlæg på 25.000 kr.